Læsetid: 5 min.

’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
16. juni 2012

»Det er en glemt by. De unge flytter, arbejdsløsheden er ekstremt høj, bygningerne forfalder. Det er en by, der rådner. Og den fortjener bedre end det.«

28-årige Weronika Jówiak taler om Zgierz, en polsk by på størrelse med Randers. Her står store, grå fabrikker tomme hen, og gaderne blandt de mange boligblokke er nedslidte og primært befolket af ældre mennesker. De unge er for længst væk.

Zgierz er den by, Weronika Jówiak forsøger at redde med en nystartet lokalavis, der med kritisk journalistik og workshops for borgerne skal bringe liv og ordentlige forhold tilbage til lokalsamfundet.

Hun sidder i sin lille lejlighed i et betonboligkompleks fra 50’erne i nabobyen ód. Herfra arbejder hun og de syv kolleger, der udgør redaktionen på Zgrzyt, som avisen hedder. Rundt om hende ligger redaktionens samlede udstyr: én diktafon, én bærbar, ét kamera, én printer og så en ordentlig stak notesblokke.

Meget mere skal der ikke til for at udgive en månedsavis i 7.500 eksemplarer. Og det er netop pointen.

At selv om det forgår under ydmyge forhold og i lille målestok, kan man stadig gøre en forskel.

»For at citere en kendt antropolog: ’Tvivl aldrig på, at en lille gruppe eftertænksomme og engagerede mennesker kan forandre verden. I virkeligheden er de eneste, der nogensinde har gjort det’,« siger Weronika Jówiak.

Gode ting giver gode resultater

Formålet med avisen, der bliver uddelt gratis med støtte fra en schweizisk fond, er at overvåge politikerne og sætte fokus på samfundsproblemer i byen. Det lyder basalt, men i Zgierz er det langtfra en selvfølge.

»To venner og jeg lå på en sofa og bladrede i den eneste anden avis, vi har i Zgierz, da vi opdagede, at præsidentens billede var på hver anden side. Sjovt nok er avisen ejet af byrådet. Det var der, vi blev enige om, at vi har brug for en uafhængig avis,« fortæller Weronika Jówiak.

Om en lille lokalavis så rent faktisk kan ændre på problemerne i byen bekymrer ikke Weronika Jówiak. For hende ligger målet ikke i resultatet, men i handlingen.

»Jeg arbejder ikke med succeskriterier. Jeg tror på, at hvis man gør gode ting, så bliver resultatet også godt. Mere behøver jeg ikke,« forklarer hun.

Aktivisme møder modstand

Weronika Jówiaks hjem – og dermed avisens hovedkvarter – ligger på sin vis i et historisk kvarter.

Det blev tidligt et samlingspunkt for en stor del af Polens løsladte straffefanger, og senere gjorde den tyske besættelsesmagt området til en jødisk ghetto for at kontrollere de mange jøder, der forsøgte at flygte fra landet. Og det er på en måde fortiden, der stadig skal kæmpes imod, fortæller Weronika Jówiak.

»Vi er i Polen opdraget anderledes end folk fra Vesteuropa. Vi er passive. Kommunismens ideologi var, at alt skulle styres af staten, og folk synes stadig, det er underligt, at vi laver noget på egen hånd, som vi gerne vil dele med andre,« forklarer hun.

»Tænk på, at der ikke fandtes ngo’er i Polen før ‘89. Så folk tager imod avisen, når vi deler den ud, men selv deltage … aldrig i livet,« siger Weronika Jówiak og bringer dermed samtalen ind på de udfordringer, der følger med et iværksætterprojekt som lokalavisen Zgrzyt.

»Når jeg fortæller om avisen til andre, lyder det så godt og idealistisk det hele, men tre dage før deadline er der absolut intet glorværdigt over det. Det er hårdt arbejde, og det kan være forfærdeligt at komme igennem,« siger Weronika Jówiak, der er ansvarlig for avisen på alle niveauer – også for at finde pengene til at drive den.

»Det er en kamp at finde den finansiering, der kan få det hele til at løbe rundt. Vi vil aldrig acceptere penge fra byrådet, for vi skal være uafhængige – det er helt fundamentalt. Og derfor kan det være svært at finde penge.«

Alligevel er det ikke en mulighed at tage penge for avisen, for det ville stride mod ideen bag projektet, insisterer Weronika Jówiak.

»Jeg vil ikke lave en avis for mennesker, der kan købe en avis. De er jo allerede informerede. Nej, jeg vil lave en avis for dem, der ikke har råd til at gå ned i kiosken og købe en. For det er dem, der har brug for den,« siger hun.

Den lokale brugsforening

Men Weronika Jówiaks indsats for et bedre lokalsamfund stopper ikke ved avisen. Hun er også en af lederne af en lokal brugsforening i sin fødeby. Via et website kan alle byens indbyggere bestille forskellige madvarer, som så bliver indkøbt direkte fra de nærliggende landmænd hver fredag. Konceptet er et opgør med færdigmadskultur og importvarer, forklarer hun.

»Vi har ikke lyst til at gøre det, som vi bliver tvunget til. Nemlig at købe gamle grøntsager og råvarer sendt hertil fra den anden ende af verden med lastbiler og store containerskibe. Og så i gigantiske supermarkedskæder ejet af store virksomheder,« siger Weronika Jówiak.

Ved at købe ind i store mængder, sparer forbrugerne penge, og samtidig kan de købe uden om mellemmænd fra de lokale købmænd. Det styrker både lokalsamfundets økonomi og er godt for miljøet, mener Weronika Jówiak. Og hun er ikke alene om ideen. For som hun tilføjer med et smil i stemmen:

»Bevægelsen vokser. Det fungerer bare, og vi bliver flere hver eneste dag.«

Det simple liv

Brugsforeningen afslører det centrale i Weronika Jówiaks arbejde, hvad enten det handler om journalistik eller madvarer: den nære indsats.

Det er i det lokale samfund, hun kan gøre en forskel, som kan ses og mærkes hos de mennesker, hun kender.»Det er vigtigt for mig at forandre. Forandre de ting, der gør mennesker ondt, og de ting, der er forkerte. Alt det, som nogle mennesker skal igennem for at andre kan leve det søde liv,« siger hun og fortsætter:

»Ofte er det så lidt, der skal til for at fjerne problemerne i samfundet. De fleste kan klares, hvis bare vi gør noget i fællesskab. Og hvad handler livet om, hvis ikke om at leve sammen og hjælpe hinanden til et godt, simpelt liv, hvor alle har ret til at have det godt?«

 

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • Stjernerevolutionen over Europa

    16. juni 2012
    Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
  • ’Resten af os bør blive her og kæmpe’

    16. juni 2012
    De unge grækere i I.D.E.A. forsøger at balancere mellem sjov, solidaritet og frivilligt arbejde. Det sidste skud på stammen er en lastbil, der skal køre rundt i Athens fattige områder og tilbyde brusebade til alle de hjemløse
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu