Læsetid: 5 min.

Hvorfor ikke blive hjemme

28-årige Jack Graham har udtænkt en model, der både skal løse nogle af Storbritanniens store problemer og give unge de udfordringer, de higer efter, når ungdomsuddannelsen er i hus. Nu satser han alt på at søsætte projektet
28-årige Jack Graham har udtænkt en model, der både skal løse nogle af Storbritanniens store problemer og give unge de udfordringer, de higer efter, når ungdomsuddannelsen er i hus. Nu satser han alt på at søsætte projektet
16. juni 2012

Titusindvis af unge 18-årige briter søger hvert år til eksotiske lande for at tilbringe et sabbatår med at bygge brønde, guide turister eller høste vindruer. De søger udfordringer, eventyr og samtidig noget brugbart til CV’et, før næste etape i karriereforløbet indledes.

Men hvad nu – tænkte den i dag 28-årige Jack Graham – hvis de unge menneskers sociale engagement kunne bruges til at løse nogle af det britiske samfunds helt store problemer: ældre menneskers isolation, den manglende sociale mobilitet i samfundet, de splittede lokalsamfund?

»Jeg tog et sabbatår, som mange 18-årige gør, og rejste til Sydafrika og underviste på en skole, og det var en utrolig øjenåbner og meget formativt for mig,« fortæller Jack Graham, en blond ung mand, skjorteklædt og udstyret med en bærbar Mac, som Information møder på hans stamcafé, den italienske Campania Gastronomia i Hackney, Østlondon.

»Men efter at være kommet hjem fra udlandet, begyndte jeg at spekulere over, hvorfor folk rejser så langt væk fra deres hjem i det år, når alle de ting, man søger i udlandet – såsom eventyr, skæg og ballade, chancen for at gøre en forskel – faktisk kan findes herhjemme.«

Spørgsmålet lå og ulmede i baghovedet, mens Graham kastede sig over arbejdet i organisationen Young Foundation, hvor hans opgave bl.a. var at støtte sociale projekter og analysere sektoren. I forbindelse med arbejdet blev han klar over, at der hersker en vis frustration i den sociale sektor over manglen på kompetente, nytænkende folk, der brænder for at løse samfundets problemer.

Og pludselig var ideen der:

»Vi har enorme problemer i Storbritannien med en befolkning, der bliver ældre, høj ungdomsarbejdsløshed, stagnerende social mobilitet, og der er en erkendelse af, at de sociale entreprenører i landet ikke rigtig har ambitionerne og evnerne til at løse problemerne. Så jeg kombinerede de to ting: årsagen til, at unge rejser så langt væk, og behovet for en ny generation af talentfulde mennesker, og det blev til ideen om ’Year Here’,« fortæller Graham om sit sabbatårprojekt, der går ud på at tilbyde unge mennesker et studiefrit år i London, hvor de arbejder målrettet mod at blive landets næste generation af sociale entreprenører.

Satser alt

Der er gået halvandet år, siden han fik ideen, og nu – midt i landets anden recession på fire år, hvor omkring en million unge briter står uden job – har han valgt at forlade sin faste stilling hos Young Foundation for at satse alt på at realisere projektet.

»Det seneste halvandet år har jeg arbejdet på min egen idé i fritiden, og jeg har bare besluttet, at den bedste måde at få det startet op på, er at træde et skridt tilbage fra Young Foundation og bruge al min tid på det,« siger Graham, der i det seneste år har arbejdet på at forfine ideen og talt med rådgivere, mulige partnere og donorer.

Til september planlægger han at køre et pilotprojekt på tre måneder, og fra januar 2013 håber han at få det første hold på 20 unge mennesker i gang med det fulde forløb på 8 1/2 måned.

»I de første fire måneder skal de unge arbejde som frivillige på for eksempel et plejehjem eller i en skole for virkelig at kunne sætte følelsen af isolation, eller hvad det vil sige at kæmpe med skolearbejdet, fordi man kommer fra et kaotisk hjem. Den anden komponent er uddannelse i, hvad det vil sige at være en social entreprenør, og den tredje komponent er egentlig etablering af nye projekter,« forklarer den rolige og drevne Graham, der er parat til at binde sig for lang tid fremover.

»Det vil tage lang tid at få det her op at køre og få det derhen, hvor jeg gerne vil have det,« siger han og forklarer, at han håber, projektet med tiden vil blive landsdækkende, og at hundredvis af unge mennesker hvert år følger programmet.

Heldig generation

»Jeg er interesseret i opnå en reel virkning, så de unge mennesker, der deltager i vores program, vil ende med at blive enestående ledere og får en fantastisk social indvirkning på samfundet. Det er opgaven, og det vil vare længe. De vil være 18 år, når de starter hos os, og de vil måske først begynde at udfolde deres lederpotentiale, når de er 25 år og færdige med studierne,« erkender Graham, som er født og opvokset i den sydvestlige by Bath.

Hans mor var del af en lille gruppe, der – med succes – førte kampagne for, at psykologbistand skulle tilbydes over sygesikringen. Hans mormor, der var uddannet læge, kortlagde alle irske familier med børn født med misdannelser på grund af stoffet thalidomid i slutningen af 1950’erne. De to kvinders arbejde har påvirket ham til selv at blive et socialt engageret menneske. Blandt andet arrangerede han i tiden som psykologistuderende klubaftener for sine medstuderende for at indsamle penge til en zambisk hiv/aids-organisation, som han senere arbejdede for. Men han mener ikke, at han er »noget særligt«.

»Jeg tror, at der er mange, der som jeg er vokset op og har tænkt: Der har ikke været en verdenskrig i mit liv, så måske kan jeg bruge den platform, jeg har fået, til at gøre verden til et bedre sted,« siger han og retter lidt på det gyldne brillestel. Han erkender, at recessionen gør det risikabelt, at han satser alt på sin idé, men vælger at se det positive i situationen.

»Der er ikke længere så mange midler til rådighed, som der har været. Men jeg tror faktisk, at det er godt, for så vil det blive bevist, at det er en god model,« siger han med henvisning til, at de unge skal betale for at deltage, ligesom hvis de rejste ud med en af de mange udbydere af eksotiske sabbatår.

»De fleste unge arbejder i en periode for at kunne rejse ud, men vi siger: Hvad med at gøre det samme, men i stedet deltage i et prestigefyldt, udfordrende program herhjemme, som vil gavne dig selv og andre på millioner af måder?«

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • ’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

    16. juni 2012
    Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
  • Stjernerevolutionen over Europa

    16. juni 2012
    Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu