Interview
Læsetid: 4 min.

Jørn Moos

Jeg er splittet i min opfattelse af tilliden til PET. På den ene side tror jeg, at PET er om ikke garantien, så dog langt hen ad vejen værnet mod terrorisme i Danmark. I dag griber PET ind–og forhindrer terror. På den anden side er de vidtgående kompetenceudvidelser og hemmeligholdelser som PET ønsker–efter min klare opfattelse i strid med grundloven og retssikkerheden for borgerne!
Moderne Tider
30. juni 2012

–Hvad, vurderer du, var den største grund til at PET ikke greb ind over for Blekingegadebanden, selvom de havde alle de relevante fakta? Var der politiske hensyn, hensyn til deres egen inkompetence eller håbede de at banden bare ville stoppe af sig selv?

Mine holdninger til PET i forhold til Blekingegadebanden er præget af den vidensmængde, som jeg gennem årene har fået. I 1988-89 opfattede jeg først PET som noget amatøragtig, der ikke havde helt styr på efterforskninger, herunder overvågninger og aflytninger. Klokken ringede dog svagt i baghovedet, da man tilsyneladende lukkede musene–Jan og Bo Weimann–helt ind i politiets egen rede, nemlig datasystemerne, som it-konsulenter uden sikkerhedsgodkendelser. De huggede helt ubemærket en kopi af kørekortregistret–ved jeg i dag.

De seneste år har jeg fundet ud af, at PET uendeligt længe har haft bunker af informationer–lige fra bandens rejser langt tilbage til Mellemøsten, Østeuropa og USA–og undladt at dele den viden i tilstrækkelig grad med politikredse i forhold til en række røverier gennem mindst 10 år–med mange ofre–det stoppede først ved Købmagergaderøveriet og drabet på en ung politibetjent. Jeg opfatter forløbet som kolde, sammenhængende politiske beslutninger–måske for at servicere udenlandske samarbejdspartnere–læs efterretningstjenester.

Selv ikke den mest naive betjent kunne have troet, at banden stoppede af sig selv–så skulle det da være aldersbetinget!

– Har du været bange for at blive fanatiker?

Fanatisme ligger ikke til mig–jeg har været langt fremme i skoene som efterforsker uden at være bange–eller have hævnfølelser.

– Hvordan reagerer dine nærmeste omgivelser på, at du er så optaget af én bestemt sag?

Min kone og mine børn har bakket mig op i forhold til »at holde ud«. Heldigvis har jeg fået sat stolen for døren, når alt drejede sig om ’sagen’, der aldrig vil ende.

Venner, gamle kolleger, ja, selv folk på gaden har sagt »bliv ved«.

– Hvem er efter din opfattelse helten i historien om Blekingegadebanden?

Der er ingen helte i den historie–og dog, så løfter de to kriminalassistenter Karsten Høy Petersen og Johannes Petersen fra Lyngby Politi sig himmelhøjt over alle. De havde fået ultimative trusler om afskedigelse og fratagelse af pension, hvis de fortalte nogen om samarbejde med PET i forbindelse med kæmperøveriet i Lyngby–og forbindelsen med to PFLP’ere anholdt med udbyttet i Frankrig.

De forsøgte at få formidlet kontakter mellem politikredse med store røverier og PET, der dog ikke spillede med–før Købmagergade-røveriet.

– Hvad tænker du om Henrik Sass Larsens sag?

Jeg er som borger rystet i min ’grundlovsopfattelse’. Hvordan i alverden kan man bare overveje at lade en folketingspolitiker have et måske problematisk forhold til en rocker uden at tage en ordentlig og fornuftig snak med ham? At man så fra ’allerhøjeste sted’ nægter Henrik Sass Larsen aktindsigt og pålægger ham tavshedspligt er det mest kritisable. Hvor er hans retsstilling som borger i Danmark?

– Kan man have tillid til PET?

Jeg er splittet i min opfattelse af tilliden til PET. På den ene side tror jeg, at PET er om ikke garantien, så dog langt hen ad vejen værnet mod terrorisme i Danmark. I dag griber PET ind–og forhindrer terror. På den anden side er de vidtgående kompetenceudvidelser og hemmeligholdelser som PET ønsker–efter min klare opfattelse i strid med grundloven og retssikkerheden for borgerne!

– Hvilken politiker har du mest tillid til?

Puha! Har jeg det? Jeg har mødt mange, men Uffe Ellemann Jensen har jeg mødt–også i forhold til Blekingegadebanden–og han var og er troværdig efter min opfattelse.

– Hvis du skulle have haft en helt anden karriere–hvad skulle det så have været?

Jeg var politimand med liv og sjæl–men et job som strafferetsadvokat med en psykologisk overbygning kunne også have været fantastisk!

– Er du manden, der om 15 år får ret i at PET dækkede over Blekingegadebanden?

Ganske enkelt ... JA. Jeg tror, at udviklingen i samfundet, kræver den ultimative aktindsigt, dog under forudsætningen, at PET ikke uhæmmet destruerer alt. Sandheden har mange ansigter–men kommer! Jeg er skeptisk i forhold til resultatet af kommissionsundersøgelsen i Blekingegadesagen. Jeg vil fortsætte min søgen–også i forhold til hvem, der dræbte politibetjent Jesper Egtved Hansen.

– Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes i Blekingegadesagen?

Det er en abstrakt tanke. Jeg kom ind i sagen ’da løbet var kørt’ i 1988. Jeg ville gerne have kunnet påvirket beslutninger om begrænsninger af efterforskninger langt tidligere i forløbet.

Det er skræmmende at tænke på ofre for ukoordinerede efterforskninger.

– Er der ’something rotten in the state of Denmark’ og mere specifikt i politikorpset?

Jeg har i masser af år arbejdet og levet i politiet. Vi har et godt og selvkritisk politi, der er loyalt i forhold til staten og borgerne. Der ryger desværre fra tid til anden en finke af fadet–men det kan nok ikke være anderledes.

– Hvad tror du Per Larsens rolle har været i Blekingegadesagen og hvorfor vil han ikke kommentere på den?

Per Larsen var den politimæssige leder i PET. Han har haft fingrene langt inde i en række beslutninger vedrørende sager, der efter min opfattelse fik lov til køre alt for langt. Per Larsen har gennem årene opbygget et image som den altid smilende og veloplagte kriminalchef. Det selvbillede kunne krakelere, hvis han helt og for alvor kommenterede sin og PET’s rolle.

– Hvad bruger du din tid på i dag?

Jeg er kommunalpolitiker i Lyngby-Taarbæk. Mine prioriteringer er: Ældre, handicappede og socialt udsatte. Jeg er fotonørd med gamle Canon fotoapparater. Rejser med min kone. Lidt hus m.v.

– Hvilken dansk tv-krimi er din yndlings. Kan den måle sig med virkeligheden?

Rejseholdet–der netop genudsendes, har jeg altid været optaget af–den er tæt på. Jeg ser spændt på de kommende filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens romaner om Afdeling Q og Carl Mørck. Jeg føler selv at have været på romanernes gerningssteder.

– Har du nogensinde oplevet at have respekt for en forbryder?

Lang tænketid–jeg har mødt mange forbrydere, der ikke har fortjent respekt. Men en, nemlig Bo Weymann har efterfølgende fået min respekt. Han har vedstået sin kriminalitet, som han ikke kan lave ugjort–selvom han i dag gerne ville!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her