Læsetid: 5 min.

’Vi kalder det retten til remix’

Internettet er ikke et værktøj, det er vores hverdag – derfor har reguleringer som ACTA-direktivet direkte konsekvenser for vores liv, siger aktivisterne i det Berlin-baserede Digitale Gesellschaft
Internettet er ikke et værktøj, det er vores hverdag – derfor har reguleringer som ACTA-direktivet direkte konsekvenser for vores liv, siger aktivisterne i det Berlin-baserede Digitale Gesellschaft
16. juni 2012

»Velkommen til propagandahovedkvarteret,« griner blogger og internetaktivist Markus Beckedahl og slår ud med armene. I gangen ind til Digitale Gesellschafts lille kontor på femte sal står papkasser med flyers, klistermærker og taperruller med variationer over temaet ’Stop ACTA’. Ud over Beckedahl, der leder og fordeler, arbejder tre praktikanter på højtryk med at forberede en stor demonstration. Slutspillet om ACTA, handelstraktaten mod kopivarer og netpirateri, er i fuld gang. De næste uger vil resultatet af tusinder af frivilliges arbejde vise sig. Men uanset udfaldet har DigiGes, som de kalder sig i daglig tale, allerede gang i adskillige andre projekter, som f.eks. ’adoption’ af internetsvage politikere.

En ny generation

Væggene i det lille, lumre taglokale er udsmykket med plakater om overvågning og datalagring, og budskaber om offentlig transparens og fildeling. Flasker med energidrikken Club Mate står spredt på bordene, og kasser med nye forsyninger står klar. Julia Kloiber, 26, sidder med telefonrøret klemt fast mellem skulderen og øret og kigger kort op fra skærmen. Ved siden af studier i informationsdesign og digital kultur har hun flere års erfaring med kampagner for politiske organisationer. I dag koordinerer hun forsendelsen af informationspakker til frivillige i hele Tyskland. De har bestilt materialet gennem et website som 27-årige film- og multimediestuderende Andreas Müller har sat sammen på to dage.

»Jeg plejer at sige, at kode er poesi. Det er en måde at udleve min kreative side på, film er en anden. Om jeg koder et kampagneværktøj eller klipper en lille film for at informere folk, så er det to sider af samme medalje,« siger Müller, der kalder sig ’nørd’ og ’computerfreak’.

Det gør Kloiber, der har designet en stor del af materialet, ikke: »Jeg kan godt lide at give de der nørdeemner en bredere appel.«

Designet skal ligge et sted mellem professionelt og lækkert og det hjemmelavede og krøllede, forklarer hun. »Det er vigtigt, at det ser godt ud. Revolution braucht Art Direction [Revolutionen har brug for Art Direction] er der vist nogen, der har sagt«, smiler Kloiber.

Netpolitik er blevet hipt

»I februar var det minus 11 grader her i Berlin – og over 100.000 var på gaden mod ACTA. Ingen ved rigtig hvorfor. Kan det gentages?« spørger Müller retorisk. Billeder af unge, der iført Guy Fawkes-masker hoppede for at holde varmen spredtes, i takt med at bevægelsen rullede fra Polen og vestover. En række østlande meldte sig ud af aftalen, og politikere i EU begyndte at reagere på den lavine af e-mails og telefonopkald, der fulgte.

»Hvis det ikke havde været for de mange tusind aktivister i Europa, havde ACTA for længst været en realitet,« siger Müller. DigiGes planlægger allerede nu de næste skridt. »Uanset hvordan det lander med ACTA, vil ophavsretten blive ved med at være et vigtigt tema,« siger Kloiber: »I USA har de fair use, som gør, at man f.eks. må bruge indhold ikkekommercielt til YouTube-videoer, man deler med vennerne. Der er Tyskland bagefter. Vi kalder det retten til remix og arbejder for en opdatering af ophavsretten.«

Nye arbejdsmetoder

Om arbejdsformen for internettets generation fortæller Kloiber: »Under ACTA-kampagnen fandt vi selv på en række slogans og udsagn, men de fleste crowdsourcede vi. Markus har 70.000 followers [læsere] på Twitter, og DigiGes har selv en del.« Og når de »skriger ud til masserne« for at få deres input, må de også selv give noget igen, siger Kloiber. For eksempel designe grafisk materiale, som kan deles på nettet eller klistres på computeren.

En nøje udvalgt gruppe sværvægtere på den digitale scene udgør DigiGes bestyrelse, som mødes hver anden uge. De er journalister, jurister, forskere eller ansat hos organisationer, som deler interesser med DigiGes. »Men møderne er egentlig ikke den vigtigste del,« forklarer Müller. »Vi er konstant i kontakt, enten over mailen eller etherpads (en open source-tjeneste til dokumentdeling i realtid, red.), så vi kan hurtigt og effektivt forfatte tekster sammen. Når vi modtager forlæg på engelsk fra den elektroniske borgerrettighedsorganisation Electrionic Frontier Foundation eller European Digital Rights (EDRi), kan vi offentliggøre dem på tysk under en time senere. Det er måske det, der primært adskiller os fra andre aktivister – vi er hurtigere, og vi er dygtigere,« siger Müller. For de digitale aktivister er internettet langt mere end et værktøj, siger Müller: »Vi kommer ikke hjem og sætter os foran computeren, tænder den og henter e-mail. Nettet kan slet ikke adskilles fra vores hverdag. Så enhver regulering og lovgivning direkte konsekvenser for vores daglige liv.«

Legoklodser

Bitbureauet, en dansk tænketank, som deler denne holdning, skabte i foråret kampagnewebsitet Drop ACTA. Det viser de danske Europaparlamentarikernes aktuelle holdning til ACTA, ud fra offentlige udtalelser. Klikker man på ’tag kontakt’ ud for given politiker får man telefonnummer og e-mail samt en drejebog med de vigtigste argumenter imod aftalen. DigiGes kopierede websitet og forbedrede orden. Siden har 10 lande genbrugt Drop ACTA og derved udløst en storm af henvendelser til europarlamentarikerne.

Internetaktivister sammensætter information og kode som legoklodser. Den fri tilgængelighed og retten til at remixe er et kodeks, siger Kloiber, og Andreas supplerer: »Det er ikke bare tilladt, det er noget folk gerne vil have, og det skaber også et vist sammenhold.«

Adopter en politiker

En vigtig del af arbejdet består i at formidle til de uindviede og at opdrage politikerne. På bordet foran os ligger folderen Hvordan internettet fungerer, som forklarer nettets grundlæggende principper og teknologier på neutral og direkte vis, skrevet for og omdelt til politikerne. »Så kan de for eksempel forstå, hvorfor man ikke kan tillade DPI [Deep Packet Inspection, en teknologi, der kan se ned i de såkaldte pakker, der udgør nettraffiken] uden at krænke borgerrettigheder,« forklarer Andreas.

Et andet DigiGes-projekt er en platform, der formidler kontakt mellem borgere og politikere. Her kan frivillige »adoptere« et parlamentsmedlem, som de så rådgiver offentligt om it-politik. Med ordningen følger et månedligt bidrag til foreningen. Halvdelen af de 620 tyske forbundsdagsmedlemmer er blevet adopteret, siden tjenesten blev etableret i maj.

»Det er en win-win-situation. Vi får penge ind til foreningen og vi får skabt større opmærksomhed om de her emner«, siger Kloiber, og Andreas supplerer: »Vi har allerede et eksempel på en politiker, som er mødtes med sin adoptivfar, en helt almindelig borger, til en kop kaffe, for at sludre uformelt om de her ting. Det er den slags, vi bliver glade for at se«.

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • ’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

    16. juni 2012
    Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
  • Stjernerevolutionen over Europa

    16. juni 2012
    Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu