Læsetid 8 min.

’Det er kernesocialdemokratisk’

Finansministeriet er blevet kritiseret for at bruge metoder, ingen kan gennemskue, og for at gøre regeringens finanspolitik borgerlig. Information har mødt finans­ministeren for at høre, hvordan han svarer på kritikken og forsvarer sin egen politik
Finansminister Bjarne Corydon mener, at hvis man går uden om alle ’talking heads’ og spørger almindelige danskere, så synes de, det er vigtigt, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik.

Finansminister Bjarne Corydon mener, at hvis man går uden om alle ’talking heads’ og spørger almindelige danskere, så synes de, det er vigtigt, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik.

Sigrid Nygaard
30. juni 2012

Næste morgen får vi en sms fra finansministeren. »Tak for snakken,« skriver han.

Han lover at sende en publikation fra Finansministeriet, som forklarer noget, vi har diskuteret dagen inden.

»Interessant fra ende til anden,« skriver Bjarne Corydon i sin sms om publikationen.

»Nøglecitat om flere reformer = mere rum til aktiv finanspolitik findes side 47.«

Det er en henvisning til det interview, vi har gennemført med ham dagen inden om regeringens finanspolitik. Vi spørger, hvordan han forsvarer de asociale konsekvenser af regeringens finanspolitik. Han svarer, at regeringens finanspolitik gør det muligt at opretholde en social model. Vi har anført, at hans reformer underminerer velfærdsstatens sociale garantier. Han insisterer på, at reformerne sikrer den offentlige service og gør det muligt at lave offentlige investeringer.

Vi takker for henvisningen og skriver, at vi glæder os til at læse side 47. Ministeren svarer, at vi må vende tilbage, hvis der er noget, vi savner. Stadig på sms svarer vi, at vi savner en erkendelse af, at den finanspolitik, som fokuserer på udbud af arbejdskraft, vil skabe ulighed. Ministeren svarer venligt:

»Fint. Bare du så lige finder ud af, om du synes, DK er mere ulige end sammenlignelige lande med lavere arbejdsudbud og mindre BNP.«

Læs også: Corydon: Gode socialdemokrater får mest muligt for pengene

Vi havde opsøgt ministeren for at få ham til at svare på de spørgsmål, som en række artikler i Information vedrørende Finansministeriets regnemodeller har rejst, og for at høre hans forsvar for den finansministerielle udlægning af verden.

Uden for Finansministeriet fremstilles det tit som ondskabens imperium, et sted hvor mørkets kræfter bestemmer over os, og avancerede regnemaskiner, som ingen udenforstående helt forstår, regerer.

Dagen inden kommer vi indenfor i ministeriet. Der gennemfører vi interviewet.

Mål og midler

Udvidelse af arbejdsudbuddet står centralt i regeringsgrundlaget, 2020-planen og skattereformen. I har valgt at gøre udbuddet af arbejdskraft til et overordnet mål. En måde, I bruger til at udvide arbejdsudbuddet, er at øge forskellen på at være i arbejde og på at være uden for arbejde. Har I ikke lagt jer fast på en politik, som vil føre til øget ulighed?

»Det er ikke et mål for os at skabe et større udbud af arbejdskraft. Det er et middel. Det med at arbejdsudbuddet skulle være det afgørende og stå over alle andre målsætninger, er noget, I – sammen med andre – har været med til at starte en debat omkring. Det er et billede, nogen gerne vil skabe, fordi de synes, det er for dårligt. Men det er ikke rigtigt. Der er i den grad andre mål med vores økonomiske politik end et øget arbejdsudbud. Den første finanslovsaftale, jeg lavede, skabte et mindre arbejdsudbud – som jeg har fået en masse kritik for, og jeg har stået på mål for.«

Men den konkrete effekt af jeres middel, som du kalder det, er stadig øget ulighed?

»Den grundlæggende sammenhæng er, at hvis man er i stand til at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, får man også større rum til at afholde offentlige udgifter – også for lånte penge. Og man får større rum til at føre en aktiv finanspolitik ved at skabe job her og nu. Der bliver sat ind imod det konjunkturtilbageslag, vi oplever aktuelt. Sådan hænger det sammen.«

Der er en konflikt mellem flexicuritymodellen, som gør det let at fyre og hyre medarbejdere og skaber et fleksibelt arbejdsmarked, og jeres udvidelse af forskellen mellem dem på og dem uden for arbejdsmarkedet, som gør det sværere at blive fyret?

»I spørger mig, om det rokker ved den danske model, at vi lader overførslerne stige lidt mindre, end de ellers ville have steget? Det gør det altså ikke. Det rokker ikke ved, at vi i Danmark har et socialt sikkerhedsnet under dem, der bliver ledige. Hvis du går ud på gaden og spørger folk, om de tror, at overførslerne stiger i takt med priserne, eller om man tror, de stiger i takt med, hvad man får i løn på en almindelig arbejdsplads, tror jeg, mange vil pege på, at det første gør sig gældende.«

Arven fra 90’erne

Socialdemokraterne har historisk kæmpet for lavere arbejdstid og højere løn. Nu fører vi en politik, som skal øge arbejdsudbuddet og derved presser lønningerne, og I beder folk arbejde mere. Kan du forstå, I bliver kritiseret for at føre borgerlig politik?

»Den finanspolitik, vi fører, ligger i forlængelse af de ting, man gjorde sidst, Socialdemokraterne var ved magten i 1990’erne. Jeg vil gerne henvise til en publikation fra 1999, som indgår i serien ’Danmark som foregangsland’ – den daværende SR-regerings forsøg på at sætte en moderne afbalanceret ramme for, hvordan man fører økonomisk politik i Danmark. Og uanset hvad man i øvrigt mente om SR-regeringen på den tid, er de fleste her på 10-12 års afstand enige om, at man førte en ret fornuftig, sund, velargumenteret moderne økonomisk politik.«

»De principper, jeg arbejder med, er i detaljen velbeskrevne i publikationerne fra dengang. Jeg vil gerne slå fast, at hvis nogen oplever, det er noget, jeg har fundet på, eller Finansministeriet aktuelt har fundet på, så strider det imod al dokumentation.«

Du henviser til en publikation fra Finansministeriet. Det er gennemgående for debatten, at dem uden for ministeriet ikke kan gennemskue jeres modeller og regnemetoder. Er det ikke et demokratisk problem, at I lægger udregninger til grund for jeres politik, som offentligheden har svært ved at prøve efter?

»Det er rigtigt, at Finansministeriet ofte bliver beskyldt for at spille en illegitim rolle. Sådan er den offentlige debat ikke under min kontrol. Jeg holder mig bare til, hvad der passer. Men jeg tror ikke, du oplever en bred folkelig modstand mod Finansministeriets regnemodeller. Hvis du spørger folk, om de synes, at det er godt, at Danmark har et finansministerium, som tør føre en ansvarlig politik, og som uden politikerne blander sig, regner på, hvad vi egentlig har råd til – ikke bare i morgen og i overmorgen, men også ud i fremtiden – så tror jeg sådan set, at virkelig brede dele af befolkningen vil synes, det er godt og trygt.«

Men når I står så lavt i meningsmålingerne, jeres støtteparti er plaget af de sociale konsekvenser af skattereformen, og når treparten falder fra hinanden, fordi folk ikke kan se meningen med det problem, I hævder at løse, er det så ikke, fordi ministeriets udregninger ikke virker overbevisende?

»Det skal jeg være den første til at erkende: Hvis det ikke er lykkedes at overbevise om meningen med, det vi gør, er det, fordi vi har gjort det for dårligt. Det skyldes vel, at der ikke er lavet nogen kobling mellem, hvad afsavnet med fridagene går ud på, og hvilke muligheder det giver. Men det er ikke Finansministeriets skyld. Det er mig og mine politiske kollegers skyld. Jeg er fuldt bevidst om vores meningsmålinger og om vores udfordringer. Men jeg tror, at hvis man går uden om alle talking heads og spørger almindelige danskere, så synes de, det er vigtigt, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik. Jeg tror, de stærkt vil have sig frabedt, at man kaster sig ud i økonomiske eksperimenter, hvor man forsøger at bilde sig selv og hinanden ind, at man kan komme ud af den her krise nemt. Det er kernesocialdemokratisk.«

Men en afgørende forskel i den almindelige bevidsthed om socialdemokrater er, at I kæmper for at øge efterspørgslen på arbejdskraft. Nu opererer I tilsyneladende på modeller, der fokuserer på udbuddet af arbejdskraft i stedet for arbejdspladser?

»Der er vel ikke noget land i Europa, som opererer mere aktivt på efterspørgselssiden end Danmark. Med energiaftalen og skatteaftalen er vi der nu, hvor vi på trods af de svage konjunkturer ikke er tvunget til at føre en tilbageholdende finanspolitik i 2013. Vi er gået fra klart negativt til omkring neutral. Det er et produkt af aktive politiske beslutninger – lige fra kloakinvesteringer i kommunerne, til investeringsvinduet i private virksomheder og renovering af almene boliger. Jeg tror meget på den del af ligninger, som handler om at skabe arbejdspladser. Og det er afspejlet i vores økonomiske modeller. Den model, vi bruger, som hedder ADAM, er keynesiansk.«

Men I har vendt ADAM på hovedet?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Men modellen spytter velvilligt tal ud på, hvor mange job, det skaber her og nu, hvis du fremrykker så og så mange investeringer, hvad enten det er offentlige eller private. Det er der også nogle, der kritiserer, men jeg tror på det og mener, det er en vigtig del af en moderne økonomisk politik.«

Lord Voldemort

Anerkender du ikke kritikken af, at jeres modeller fokuserer på udbuddet af arbejdskraft?

»Det er efter min opfattelse en enøjet politisk kritik, som man fremsætter, fordi man mener, man kan vinde på det politisk uden at være villig til at sætte sig ind i hvilken politik, vi rent faktisk fører. Og uden at være villig til at lytte til det synspunkt, der hedder, at man kan gøre mere af det ene, hvis man også har mod og lederskab til at gøre mere af det andet. Og at vi fra dag ét har prøvet at få den sammenhæng til at spille. Det er derfor, at vores reformer er midler. Hvis man træffer de her valg i god tid, kan man også høste frugterne af det. Det er det, der er fidusen. Så er det sådan set ikke en yderligere begrænsning at se på arbejdsudbuddet. Det udvider vores råderum i forhold til, hvad vi egentlig kan føre af økonomisk politik. Det opfattes nogle steder som en restriktion, men jeg mener faktisk, det giver nogle muligheder, vi ellers ikke ville have haft.«

Når vi så får nye prognoser fra Danmarks Statistik, som viser, at vi slet ikke kommer til at mangle arbejdskraft i 2020, og når Det Økonomiske Råd siger, vores økonomi er mere end holdbar, er det så ikke svært at overbevise folk om, at manglen på arbejdskraft er det store problem?

»Det giver altid omtale, når der kommer en revision, der går i positiv retning, og så giver det mindre omtale, når der kommer en negativ revision. Men når man som os har valgt at arbejde med fremskrivninger og strukturer, må man indse, at det er skøn, vi bygger på, og de er behæftet med usikkerhed. Og den nye fremskrivning fra Danmarks Statistik har vi korrigeret for.«

»Hvis I nu dæmper de vildeste konspirationsteorier, så er det jo ikke Lord Voldemort, der styrer fremskrivningerne i Finansministeriet. Det foregår fuldstændig uden min indblanding. Det er nogle af de mest redelige mennesker i verden, der laver det.«

Informations artikler om Finansministeriets regnemodeller:

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Torben R. Jensen
    Torben R. Jensen
Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Lom

Beckett kunne ikke have udtænkt det mere absurd. Men jeg tror jeg har forstået det. Den øgede ulighed vil resulterer i total lighed. For når de rige til sidst ejer det hele og har slidt planeten op, så forlader de jorden med alle deres dejlige penge, og resten af os er nu helt i lige meget på røven.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Ja havde altid vist det var ganske socialdemokratisk at tage fra de fattige og give til de rige. Det er også derfor jeg aldrig har stemt på dem.

De kalder sig røde og klæder sig i rødt, men inden i er de mere kolde og blå end den mest kolde og kompakte gletsher is.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvis man vil forstå ræsonnementet, er der her i P1 Business ren tilståelse vedr. forarmelsen af store dele af befolkningen. Jeg vil tro, at kendskabet til den udsendelse vil forøget Exodus fra S og SF, måske endog DRV, mod Enhedslisten med mange procent.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvis Bjarne Corydon tror, at folk beroliges over, at det er embedsmændene og ikke ham, der står for det grundlag, der føres politik på, bør han gå af øjeblikkelig. Så forstår han simpelthen ikke, hvad det vil sige at være en socialdemokratisk minister.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Mon ikke det er på tide, at den socialdemokratiske top redegjore for, hvad det egentlig er for et samfund, de arbejder henimod, vi skal have? Jeg er ihvertfald lidt desorienteret.

Brugerbillede for Arne Thomsen
Arne Thomsen

Mon Bjarne Corydon i virkeligheden er lønnet af Dansk Arbejdsgiverforening.
Det kunne se sådan ud.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Sikke en omgang newspeak i det interview.
Der står jo ikke andet end blævver og selvfølgeligheder.

ALLE politikere uden undtagelse påstår, at de fører - eller vil føre - en ansvarlig økonomisk politik.
Det vil sikkert også være vanskeligt at få nogen borgere til at stemme på et parti, som vil føre en bevidst uansvarlig politik

Jeg må tilstå, at en person og især en politiker, som har så lidt på hjertet, som det fremgår af dette interview, han gør mig meget utilpas og bekymret.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvornår forstår politikere, at deres første forpligtelse ikke er overfor "økonomien", men den helt almindelige vælgerbefolkning, hvis sikkerhed og tryghed er baggrunden for al vækst og velstand.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Peter Hansen,
Nu er Bjarne Corydon jo kun finansminister og ikke statsminister. Hvad ved han om kultur eller Platon? Eller tolvtonemusik for den sags skyld? Hvis han så endda var indenrigs- og økonomiminister. Men som en, der kom af intetheden med en skide cand. scient. pol. eksamen klarer han vel sit lille elendige udpinte ressortministerium lige så godt som sine forgængere - om ikke bedre. Løkke og Hjort vidste da aldrig en skid om penge og finanser. Tænk blot på hvilket roderi de efterlod!
At han så har meget at lære, må vel stå klart selv for en Rune Lykeberg. Mogens Lykketoft lavede da også nogle gevaldige felere i sin ungdom. Og
han er da kommet efter det med alderen :-)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kristian Rikard, du har sikkert ret - men det ændrer ikke på, at store dele af den danske befolkning udsættes for lidelser, de ikke har fortjent.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Peter Hansen

"Hvornår forstår politikere, at deres første forpligtelse ikke er overfor “økonomien”, men den helt almindelige vælgerbefolkning, hvis sikkerhed og tryghed er baggrunden for al vækst og velstand."

De ting er uadskillelige. Hvis økonomien ikke er sund er hele denne verdens gode intentioner om forpligtelser overfor befolkningen kun tomme floksler i vinden.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Ikke for - f.eks. - den græker der i dag må leve med konsekvenserne af et politisk parnas der har været henrivende ligeglade med økonomisk balance.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den græker er jo præcis offer for ganske bestemte definitioner af 'sund økonomi', Thomas Krogh. Som med garanti ikke er hans egen.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Peter Hansen,

Hvilke "sunde" tiltag har den græske regering foretaget sig de sidste 20 år? Mig bekendt lever de i dag med konsekvenserne af en "lad os da skide på økonomien og bare øge de offentlige udgifter"-politik, der har knækket nakken på landet.

Men jeg er da spændt på at høre dit forslag til hvad grækerne skal gøre nu? Fortsætte med samme ligeglade holdning til økonomien?

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Grækerne arbejder faktisk mere pr. uge end alle andre lande i Europa gør.....betale skat gør de dog ikke. De ved nemlig, at skatte-pengene går ti korrupte politikere i Athen, som bruger dem på sprut, damer og vennetjenester - og til at købe dyre biler mv. til sig selv.

Hvem var det som lånte grækerne penge, så de kunne komme i i Euroen? Tyskerne og andre internationale hedgefonde.....

Ang. social-demokraterne, så mener jeg det er ganske korrekt, når Bjarne Corydom siger at det her er kerne-socialdemokratisk - altså at hjælpe det arbejdende folk. Og med arbejdende mener han altså medlemmer af Dansk Metal, 3F, FOA mm. Og socialdemokraterne har altid stort set ment, at alle danskere, der kan arbejde, skal arbejde. Derfor gennemførte SR-regeringen den atkive arbejdsmarkeds-politik i 1990erne, hvor man stillede krav til folk, men også sørgede for at de kunne få en uddannelse til det arbejdsmarked hvor der var arbejde nu eller lige om lidt....- eller i fremtiden...

I dag derimod må man stort set ingenting, man må ikke - end ikke i teorien - begynde på et tredje bidag, man må kun i 1. dagpenge-periode tage 6 timer om ugen på et universitet, man må gerne tage under 20 timer om ugen på et VUC, men hvis man f.eks. vil tage f.eks. billedkunst eller italiens på et VUC kan man ikke gøre begge dele.....altså gå på universitet og på VUC samtidig. Og dertil kommer, at man skal betale det fulde deltagerbeløb på cirka 10.000 kr.....

I stedet for at se det som en investering at støtte folk i at tage et tredje bifag eller at læse italiensk eller spansk på VUC, ser staten, VKO+S+R+SF det nu som en udgift...

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Karsten Aaen,

"Grækerne arbejder faktisk mere pr. uge end alle andre lande i Europa gør…..betale skat gør de dog ikke. De ved nemlig, at skatte-pengene går ti korrupte politikere i Athen, som bruger dem på sprut, damer og vennetjenester - og til at købe dyre biler mv. til sig selv."

Mit indtryk er bestemt også at den menige græker arbejder meget. Man kan diskutere det rationelle i deres pensionsaldre (mange af nedsættelserne har været politisk smøring af vælgergrupper), men den arbejdende græker knokler. Det ændrer dog ikke ved at den økonomiske situation er komplet håbløs og at der skal ske ualmindeligt drastiske ændringer - herunder ikke mindst i de myndigheder og strukturer der inddriver skat - før der er bare en lille smule håb om bedring. Ændringer jeg har svært ved at se komme - og det gælder hele det politiske spektrum dernede.

--

"Hvem var det som lånte grækerne penge, så de kunne komme i i Euroen? Tyskerne og andre internationale hedgefonde….."

Nopes. Der var ingen "entry-fee" som sådan. Det var en politisk afgørelse. At så grækerne har været på lånemarkedet på turbo siden, ja det.....

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Karsten Aaen,
Jeg er ret enig med dig i den første halvdel. Om den anden ved jeg ikke nok, men tror, at vi alle - selv Corydon - kan finde områder, hvor økonmi/nationaløkonomi bliver taget til indtægt for manglende indsigt og handlekraft, og derigennem reducer mennesker til modtagere af den ene eller anden ydelse.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den græske pensionsalder er - i lighed med den tidligere gældende italienske - et forsøg på at sikre udskiftning i den offentlige sektor, så man ikke endte med det problem, vi har, med alt for gammelt personale, der har siddet i alt for mange år.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Det var da et ret interessant perspektiv! Men det kræver, at man er rig og ret så kløgtig. Jeg ville have troet, at det skyldtes traditionelt stærke fagforeninger?

Brugerbillede for Suz Skov

Rikard: Hvad ved han om kultur eller Platon? Eller tolvtonemusik for den sags skyld?

Dannelsesfag er næsten borte fra ungdomsuddannelserne. Kun lidt er bevaret på STX.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Corydon henviser til den tidligere S-regering, hvor det socialdemokratiske projekt blev kogt ind til: hvad kan socialdemokrater gøre for socialdemokrater. Så, jo hvis vi ikke går længere tilbage i historien er der tale om kernesocialdemokratisk politik. Men går vi længere tilbage, så var reformer altid noget med at de fattige fik forbedret deres forhold - bliv lidt mere lige i forhold til de rige, kunne man sige. Men det er så også efterhånden længe siden at alle hele tiden blev rigere og hvor det kun gjaldt om at justere i takten hvormed det skete. Idag er vi nødt til at tage fra de rige, hvis der skal være mere til de fattige (fordelingspolitik) og da det idag ofte er socialdemokrater der er de rige, så er det ikke uden problemer. Så hellere nøjes med at se på den nyere historie.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Det er rart med en artikkel der gør et forsøg på at forstå hvad en politiker vil, og gengiver mere ordret hvad han har sagt.

Men jeg bliver altså ikke så meget klogere, da vi aldrig når mere end et halvt spadestik ned, og vi bliver derfor spist af med almindeligheder. Jeg vil foretrække at der blev holdt fast i et delemne, eller også skal skal der altså langt mere tid/plads til.

En god model, nu hvor der er meget gang i debatten her, var at lave et monster interview oå video og lægge det ud på www, og så virkeligt give plads til de nuancerede svar. Evt. kan interviewet deles op i 4-6 dele og de kan så diskuteres separat og samlet til sidst.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Peter Hansen,

"Den græske pensionsalder er - i lighed med den tidligere gældende italienske - et forsøg på at sikre udskiftning i den offentlige sektor, så man ikke endte med det problem, vi har, med alt for gammelt personale, der har siddet i alt for mange år."

Det er da meget muligt at der er rationelle grunde (omend jeg synes det smager lidt af aldersdiskrimination..), men sålænge det bidrager til at opretholde en fuldstændigt uholdbar gældsætning, så er det jo et problem i sig selv.

Hvorlænge skal man blive ved med at stjæle fra de kommende generationer?

Brugerbillede for Bo Carlsen

Typisk socialdemokratisk udenomssnak.

Ærgerligt, at journalisterne er for udygtige til at fastholde en useriøs politiker på hans manglende svar.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg vil opfordre jer staerke kritikere af finansministeren til at komme i arbejdstoejet, endnu engang proeve at huske hvad den forrige regering praesenterede af landsbytosser paa ministerposter - og komme med jeres eget konstruktive bud paa hvordan der kan skabes flere job. Arbejde til alle, stemmesedlen og den frie debat er de vigtigste elementer i vores samfund - mister vi en af dem erv i i kaos. Vi har stadig stemmesedlen og den frie debat - men arbejde til alle har nu vaeret truet i en lang periode.

Brugerbillede for Bo Carlsen

Den nuværende regering kan bestemt også fremvise en række landsby- (og storby-)tosser på ministerposter.
Det kritikerne anfægter er jo netop, at den siddende regering viderefører den forrige regerings udsigtsløse og forfejlede politik.

En minister, der ikke kan og ikke vil give ordentlige svar på politiske spørgsmål, ødelægger den politiske debat - og dermed selve grundlaget for demokratiet.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Så fik finansministeren chancen for at forklare projektet, men ikke engang et eneste mål blev det til ! ?

Det kan godt være at jeg er alene med følelsen af, at der ligesom mangler noget: Hvordan kan den politiker som bestrider landets (næst)mest magtfulde embede agere så embedsmandsagtigt i et relativt dybdegående interview og i realiteten INTET substantielt sige om gangen i regeringens maskinrum?

Er det den politiske virkelighed anno 2012? For så er den godt nok lysår fra, hvad jeg vil kalde bare tilnærmelige demokratiske idealer.

Brugerbillede for Gert Romme

Altså kun intetsigende postulater og citater fra gamle rapporter fra finansminister Bjarne Corydon! Men ikke nogen som helst forklaring på, hvad det hele egentlig skal føre til, og ingen data som man kan tabulere på! - Ja, faktisk slet ingen ting!.

Det eneste er faktisk, at ministeren vil øge arbejdsudbudet i 2020?
- Men til hvilke formål, hr. finansminister Corydon?
For som situationen nu er, er arbejdsmarkedets behov for beskæftigede på det private område reelt faldet næsten lineært siden 1971-72 - altså i mere end 50 år! Og faldet er sket næsten paralelt med rationalisering, effektivisering og øget produktivitet på arbejdsmarkedet!

- Kan den vise minister se nogen ændring af dette i fremtiden? Især nu hvor produktiviteten inden for mange områder er så stor, at verdensmarkedet ikke rummer konsumenter nok?

Eller skal vi blot konkludere, at sandheden tilsyneladende er, at ministeren og hele regeringen slet ikke ved, hvad de skal gøre, og reelt ikke har noget klart formuleret og realistisk mål med regeringsmagten.
Og at ministeren i stedet misbruger finansministeriets matematisk samfundsmodel, sammen med sin liberale departementchef.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvis man vil forstå, hvad der er på spil i Sydeuropa, Thomas Dalager, kan man med fordel sætte sig ind i Romerrigets dyder og laster. De lever i høj grad videre - i Grækenland er det i højere grad den anarkistiske oprørstrang, som osmannerriget vakte i sine lydstater.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Peter Hansen,

"Hvis man vil forstå, hvad der er på spil i Sydeuropa, Thomas Dalager, kan man med fordel sætte sig ind i Romerrigets dyder og laster. De lever i høj grad videre - i Grækenland er det i højere grad den anarkistiske oprørstrang, som osmannerriget vakte i sine lydstater."

... med den forskel at de osmanniske lydstater mest brokkede sig over Konstantinopels snabel i deres kasser, mens grækerne i dag mest brokker sig over at deres snabel i Berlin's kasse ikke er stor nok... :-)

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Ja, det er grotesk læsning fra ende til anden. Danmark mangler arbejdspladser, og regeringen=Finansministeriet fokuserer på arbejdsudbud i sin beregningsmodeller. Corydon og co. trænger til at komme ud af Finansministeriets elfenbenstårn - ud i virkeligheden, hvor folk går ledige, og vil begynde at mærke effekterne af en nedsat dagpengeperiode.

Men som Don Corydon siger:
"Jeg tror meget på den del af ligninger, som handler om at skabe arbejdspladser. Og det er afspejlet i vores økonomiske modeller."

Regeringen skaber ikke arbejdspladser nu og her gennem ligninger, men gennem helt konkrete tiltag, som f.eks. at lave nogle ordninger på arbejdsmarkedet, hvor de unge ledige afløser de ældre på arbejdsmarkedet, der gerne vil på pension.
Der er skuffende, at regeringen i store træk lader sig styre af en reaktionær og borgerlig tankegang i løsningen af DK's problemer.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Vi bliver ved med at tale om "fællesskabet" i arbejdslivet, som om alle virksomheder, offentlige som private var en stor familie. Det eneste vi får ud af det er at mobbe dem der af forskellige årsager enten ikke kan eller ønsker at være med i det snævre fællesskab en arbejdsplads i virkeligheden er. På den måde devaluerer samtidig alle de andre fællesskaber som folk kunne tænkes at være med i (herunder frivilligt arbejde eller endnu mere ekscentriske aktivitetter).

Hvis vi endelig skal tale om et metafælleskab, hvorfor så ikke tale om statsborgerskabet, som er det samlende juridiske fundament under vores mere eller mindre påtvungne samvær. Det vi alle har til fæller er jo først og fremmest at vi er her i landet og ikke alle mulige andre steder, om vi så er unge, gamle, raske eller syge. Med en øget statsborgerbevidsthed kunne vi måske også med held revitalisere en berømt sætning, uden at den klinger hult: Don´t ask what your country can do for you, but what you can do for your country. For hvem har sagt, at det bedste en og anden kan gøre for sit land, når det er ramt af arbejdsløshed, altid er at stille op i arbejdsløshedskøen, frem for rent faktisk at foretage sig noget konstruktivt, til gavn for både sig selv og andre? Det er bare et spørgsmål - om det der med "fællesskabet".
I aften er der fx. EM-finale i fodbold og det skal der såmænd nok også være i hvert fald to store fællesskaber omkring. Fællesskaber opstår og fællesskaber forgår, men lande består, så længe de har noget at tilbyde deres borgere og det behøver ikke altid være arbejde, det kan også være fodbold.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Henrik Rude Hvid,

"Regeringen skaber ikke arbejdspladser nu og her gennem ligninger, men gennem helt konkrete tiltag, som f.eks. at lave nogle ordninger på arbejdsmarkedet, hvor de unge ledige afløser de ældre på arbejdsmarkedet, der gerne vil på pension."

Det skaber ikke flere arbejdspladser. Det flytter højest folk fra een form for offentlige forsørgelse til en anden.

Skal man skabe flere arbejdspladser skal man øge den økonomiske aktivitet i samfundet.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Søren Kristensen, bortset fra din sidste uoverlagte sætning, er jeg om noget enig. Det er neo-rousseau'sk så det vil noget, og det er den eneste måde at betragte et samfund på, hvis det skal holde sammen. I øjeblikket falder alle strukturer og opbakningen om og tiltroen til et fællesskab svinder mere og mere. Hvorfor vi er faldet i at lave et samfund, der på alle områder er ringere end det, vi havde, forstår jeg ikke - faktisk kan man spørge sig selv, om vi reelt har et samfund stadigvæk, når opslutningen om de piller, der bærer fællesskabet, ikke længere tiltros at kunne bære.

Brugerbillede for Anders Poulsen
Anders Poulsen

'I har bare at spænde cykelhjælmen og spise op, tænk på de sultne børn i Afrika' -

'Og faktisk var det de store drenge i gården der sagde jeg skulle gøre det, nååå'

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Peter Hansen,

Du snakker meget om noget vi har mistet. Hvad - og hvornår - havde vi den ideal (eller tæt på) tilstand, hvis tab du begræder?

2008, 1998, 1988, 1978, ..?

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ministre forgår, men embedsmænd består.

Hvad skal vi også med en finansminister, der bilder sig ind at være lige så klog, som de embedsmænd, der bistod den afgåede regerings ministre med at forudsige de langsigtede virkninger af de finanspolitiske "håndtag", regeringen overvejede at tage i brug?

Ansvar er så svært at ha', derfor er det skaffet a'. Sir Humphrey har talt, og han er lige så god til at spå i fuglenes tarme, som han var under den forrige regering.

Tvivl ikke, tro kun - så skal vi nok få råd til at købe hele verden igen om en tyve års tid. I mellemtiden må vi væbne os med tålmod.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Thomas Krogh:

Der er behov for at lave nogle tiltag nu. Du fjerner folk fra arbejdsmarkedet, som alligevel skulle på pension, og får ledige i arbejde. Det er et helt konkret løsningsforslag. Et andet vil være at sætte gang i nogle offentlige bygningsprojekter, der kan sætte gang i byggeriet, og derigennem skabe flere arbejdspladser. Du kickstarter intet ved ikke at gøre noget. Men kom gerne med egne løsningsforslag, der gør noget ved de problemer vi har i dag, Thomas Krogh? og ikke løsningsforslag til 2020. Regeringen har brug for dem.

Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
Henrik Rude Hvid

Thomas Krogh:

Der er behov for at lave nogle tiltag nu. Du fjerner folk fra arbejdsmarkedet, som alligevel skulle på pension, og får ledige i arbejde. Det er et helt konkret løsningsforslag. Et andet vil være at sætte gang i nogle offentlige bygningsprojekter, der kan sætte gang i byggeriet, og derigennem skabe flere arbejdspladser. Du kickstarter intet ved ikke at gøre noget. Men kom gerne med egne løsningsforslag, der gør noget ved de problemer vi har i dag, Thomas Krogh? og ikke løsningsforslag til 2020. Regeringen har brug for dem.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Kernesocialdemokratisk?

Ok, vil det dermed sige at danskerne er blevet meget mere røde siden de flygter over til Enhedslisten?

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Glemte at få teksten med, så vi prøver igen:

Nu er også DR begyndt at tale CEPOS-sprog:
”Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.”
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/30/212251.htmhttp://www.dr.dk/N...

Forbedringer! For hvem – de handicappede, de syge?

Man må spørge: Er det bevidst newspeak eller tankeløshed/dumhed, der får journalister til at skrive den slags bavl. ”Forbedringer” = nedskæringer. Konsekvensen af tankegangen må jo være, at endnu større nedskæringer vil være endnu større ”forbedringer”.

Minder om eksemplet fra forleden med regnedrengen fra finansministeriet, der kom til at sige: ”Risikoen er, at danskerne kommer til at leve længere.”

Den slags udtalelser afslører sikkert meget godt, hvordan de er skruet sammen inde i hovedet disse mennesker, regnedrenge og deres proselyttere, politikere og journalister.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Henrik Rude Hvid

"Der er behov for at lave nogle tiltag nu. Du fjerner folk fra arbejdsmarkedet, som alligevel skulle på pension, og får ledige i arbejde."

Korrekt, men det er stadigt bare at flytte folk mellem "kasser" - samfundet bliver ikke rigere eller får flere midler til udvikling ved at rokere mennesker mellem forskellige stadiger af offentlig forsørgelse.

"Det er et helt konkret løsningsforslag. Et andet vil være at sætte gang i nogle offentlige bygningsprojekter, der kan sætte gang i byggeriet, og derigennem skabe flere arbejdspladser. Du kickstarter intet ved ikke at gøre noget. Men kom gerne med egne løsningsforslag, der gør noget ved de problemer vi har i dag, Thomas Krogh? og ikke løsningsforslag til 2020. Regeringen har brug for dem."

Jeg tror stadigt det vigtigste er at skabe flere arbejdspladser gennem at stimulere iværksætterånden og -motivationen. Det er svært for ny-værksættere at trække ret mange penge ud til sig selv, så et stort bundfradrag for egenbeskæftigelse vil være en fornuftig ide. Jeg tror iøvrigt også at det civile samfund som helhed bliver styrket af egenbeskæftigelse. Derudover mener jeg også at beskatningen af lønindkomst generelt er alt, alt for høj.

Brugerbillede for Thomas Krogh
Thomas Krogh

Olav,

"Man må spørge: Er det bevidst newspeak eller tankeløshed/dumhed, der får journalister til at skrive den slags bavl. ”Forbedringer” = nedskæringer. Konsekvensen af tankegangen må jo være, at endnu større nedskæringer vil være endnu større ”forbedringer”. "

Nedbringer man et offentligt underskud med 1,9 mia, så har man forbedret de offentlige finanser.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Thomas Krogh, det eneste, udvikling kræver, er nogle lyse hoveder. Det koster hverken mere eller mindre. Men mulighederne for at gøre det uden træk i dagpenge bør bestemt være bedre. Der er så mange af det indre markeds regler, der overtrædes, at det er svært at forstå, at ikke også dette gråzonespørgsmål kan forekomme.
Når der til gengæld er tale om beskatning, er den eneste grund til, at skatten nu føles så tårnhøj, at der er kommet alt for mange spændende varer i butikkerne, vi godt vil have fat i. Det bedre middel mod det er at holde hænderne i bukselommerne, som vi andre måtte - og vore forældre betalte jo altså også en betydeligt højere skat og højere renter af hus- og billån.

Sider