Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kunstige bryster er permanent make-up

På 50 året for implantatets opfindelse undersøger Information de danske silikonebryster. Der er flere end nogensinde. Og de behøver ikke ligne ægte bryster
På 50 året for implantatets opfindelse undersøger Information de danske silikonebryster. Der er flere end nogensinde. Og de behøver ikke ligne ægte bryster
Moderne Tider
16. juni 2012

På væggene i venteværelset på privatklinikken Nygart hænger masser af bryster. Sort-hvid billeder af ganske almindelige kvindekroppe med ganske almindelige bryster. Billederne er fra 60’erne, og brysterne er ganske naturlige.

Privatklinikken Nygart lever af at ændre de naturlige bryster. Og billederne i venteværelset viser, hvorfor Nygart i disse år har en strygende forretning.

»Når vi beder pigerne om at kigge på de billeder i dag, så synes de, at brysterne ser åndssvage ud. De ligner nissehuer, de er formet som en skihopbakke, sådan skal deres i hvert fald ikke se ud,« fortæller Jesper Nygart.

Han driver på 15. år klinikken, som er specialiseret i kosmetiske operationer – særligt de brystforstørrende.

Nygart har, som andre danske privatklinikker, der opererer silikone ind i kvinders bryster, nok at se til i øjeblikket.

»De første fem måneder i år har vi omsat for 85 pct. mere end på samme tidspunkt sidste år. Det er da en meget pæn vækst, som ikke mange andre brancher kan prale af,« siger Jesper Nygart.

Tendensen er landsdækkende. Trods finanskrise og skrækhistorier om kræftfremkaldende silikoneimplantater kunne avisen 24timer i maj fortælle, at antallet af udførte brystforstørrende operationer er steget med over 2.000 pct. på ti år. Fra at 60 kvinder i 2001 fik foretaget en brystforstørrende operation i det private, var antallet i 2010 1349, viser tal fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. I år forventer branchen at nå de 2000.

For egen skyld

Anja Hauschild Engelhardt og Pernille Emsbøl er to af kvinderne i statistikken. Deres historier ligner mange af de andre kvinders, der har valgt at lade sig operere.

»Overvejelsen kom allerede i teenageårene. Jeg var det, man kalder et strygebræt, og jeg var i alle mine teenageår ked af, at jeg ikke havde, hvad mine veninder havde,« fortæller Anja Hauscheld-Engelhardt.

Som 18-årig valgte hun at betale 28.000 kroner for at få indopereret 290 ml implantater i hvert bryst. Det er i dag 12 år siden. Hun understreger, at det var for hendes egen skyld – ikke mændenes.

»Og sådan tror jeg, det er hos langt de fleste kvinder. Det er kvindernes egen forfængelighed og egen selvtillid, der får os til at gøre det. Min mand er fuldstændigt imod, og det hører jeg også, at rigtig mange andre mænd er. De vil have det mest naturlige.«

22-årige Pernille Emsbøl valgte sidste år en operation, fordi hun var utilfreds med barmen efter at have ammet sit første barn. Også hun pointerer, at »ingen andre end mig selv havde noget at gøre med den beslutning.«

Den forklaring genkender Jesper Nygart:

»Der er stort set aldrig kvinder, som får lavet bryster for deres mænds skyld. De får faktisk hyppigere lavet dem på trods af mændenes ønsker. Måske ligger der ubevidst et hensyn, men det er i bund og grund kvindernes eget projekt.«

10 mio. silikonebryster

Det er præcis 50 år siden, at kirurgen Frank Gerow fik en idé, der kom til at ændre millioner af kvinders udseende verden over og skabte grundlaget for klinikker som Jesper Nygarts.

»Frank Gerow klemte en blodtransfusionspose og bemærkede hvor meget, det føltes som en kvindes bryst,« har forfatteren Teresa Riordan, der har skrevet bogen Inventing Beauty, fortalt til BBC.

Et silikoneimplantat efter samme koncept blev hurtigt lavet og var klar til afprøvelse.

Frank Gerow besluttede sammen med Thomas Cronin at afprøve den nye opfindelse på hunden Esmeralda – med blandet succes: Esmeralda begyndte efter et par uger at gnave sine sting op, og implantatet måtte fjernes igen. Kirurgernes konklusion var, at et silikoneimplantat var »så harmløst som vand«. De var nu klar til at tage skridtet videre.

Det blev fabriksarbejderen Timmie Jean Lindsey, som endte med at blive de eksperimenterende kirurgers første menneskelige forsøgskanin. I virkeligheden skulle fabriksarbejderen, der var mor til seks, blot have fjernet en tatovering over kavalergangen, som mindede hende om hendes tidligere ægteskab. Men Gerow og Cronin fik Timmie Jean Lindsey overtalt til at få indopereret det første silikonebrystimplantat nogensinde.

»Jeg fortalte dem, at jeg egentlig hellere ville have mine ører ordnet end at få nye bryster, og de sagde: OK, dem laver vi også så,« fortalte Timmie Jean Lindsey i et interview med avisen Guardian tidligere på året.

»Da de skulle til at putte implantaterne ind, spurgte de, om jeg ville se dem først. Nej, jeg vil ikke, svarede jeg. Put I dem bare ind, så er de ude af øje, ude af sind.«

Sådan blev det. Silikonebrysterne blev hurtigt populære blandt strippere og topløse dansere. Derefter spredte trenden sig til den øvrige underholdningsindustri – popmusikere og filmstjerner fik vist deres struttende attributter frem for hele verdens tv-seere. I dag anslås det, at over 10 mio. kvinder på verdensplan går rundt med silikone i brysterne.

Når Jesper Nygart husker tilbage på de første år i sin klinik, var ønsket fra de piger, der skulle opereres klart: Brysterne skulle se naturlige ud efter operationen. De skulle passe til kroppen. Det måtte ikke være tydeligt, at brysterne havde været under kniven.

Det var også afgørende for Anja Hauschild Engelhardt:

»De skulle se naturlige og ægte ud. Og i dag mener jeg faktisk ikke, at man kan se, at jeg har fået dem lavet.«

Bryster med kant, tak

Sådan er det, ifølge Jesper Nygart, ikke længere: »Kravet er klart: De skal være mere pornoagtige og med større volumen. Det skal gerne være tydeligt, at de er lavede. Brysterne skal sidde helt oppe under hagen, som var det på en 16-årig, og folk kommer direkte og beder om at få ’med kant’. Simpelthen så man kan se en kant af implantatet foroven. Det var noget, man tidligere diskuterede, hvordan man kunne skjule,« siger Jesper Nygart og bemærker, at det er »spøjst i en tid, hvor man ellers dyrker det naturlige. Det er godt nok ikke tilfældet med bryster.«

Sidste år bekræftede en undersøgelse på Jesper Nygarts klinik den tendens. En optælling over de implantater, der blev bestilt hjem, viste, at kvinderne efterspurgte flere milliliter end tidligere.

Pernille Emsbøl mener, som Anja, at hendes bryster stadig ser ægte ud:

»Men halvdelen af min venindekreds har fået lavet bryster. Og mange af dem vælger ikke lige de 300 ml, der måske ville være det mest naturlige for dem. Men det bliver der nu ikke kigget skævt til. Det er jo pigernes egen beslutning.«

Ifølge Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, er den sidste rest af tabu ved at lægge sig under kniven for at få ændret den krop, man er født med, efterhånden forsvundet.

»Det er ikke kun tallene, der viser, at kosmetiske operationer er blevet mainstream. Jeg kørte i bus i København i går, og på siden hænger en stor reklame for at få lavet større bryster. Det er der ingen, som længere studserover,« siger Søren Østergaard.

»Fra stadig flere kilder får vi at vide, at det her er helt okay og socialt acceptabelt. Derfor ser stadig flere kirurgiske indgreb som en mulighed og ikke som et taberkoncept.«

Større åbenhed

Jesper Nygart fornemmer dog, at der stadig blandt hans kunder er forskellige opfattelser af, hvor socialt accepteret en brystforstørrende operation er.

»Der er ingen tvivl om, at man er mere åben om sine valg i nogle miljøer end i andre.«

Eksempelvis peger Jesper Nygart på, at universitetsuddannede oftere ønsker små brystforstørrende operationer, så det ikke er så tydeligt, at brysterne har været under kniven. Men operationer, det får alle grupper af samfundet, understreger Jesper Nygart:

»Det kan godt være, at pædagoger, lærere og psykologer ikke kunne drømme om at tale om sådan noget på arbejdet. Men jeg kan forsikre dig, at de bliver en stadig vigtigere kundegruppe her på klinikken. Også når de kommer op i årene og skal have ordnet rynkerne med Botox for eksempel.«

Også personligt mærker Jesper Nygart, at det omkringliggende samfunds syn på silikonebryster har ændret sig de seneste 10 år.

»De første år med klinikken vrængede de fleste på næsen over, hvad vi rendte rundt og lavede. I dag siger de nærmere: Nå, det er dig, der har den klinik der. By the way, jeg har lige noget, jeg gerne vil snakke med dig om …«

Anja Hauschild Engelhardt, der selv er kontoruddannet, har også bemærket en udvikling, siden hun for 12 år siden fik sin operation:

»Kosmetiske operationer er generelt bare blevet mindre tabu. Folk er langt mere åbne om det end tidligere. De første par år var det kun mine tætte veninder, der vidste, hvad jeg havde fået, men nu kan jeg sidde og snakke om det over en frokost. Og så er der ofte en anden omkring bordet, der pludselig siger: Nå men, det har jeg da også fået lavet.«

Kirurgernes første konklusion – at implantaterne var »harmløse som vand« – viste sig ikke at stemme overens med sandheden. Af mulige bivirkninger er infektioner, blodansamlinger, kapseldannelser og problemer med at amme.

Alligevel fortryder hverken Pernille Emsbøl, Anja Hauschild Engelhardt eller Timmie Jean Lindsey i dag, at de lod silikone indsætte i deres krop.

Anja Hauschild Engelhardt har oplevet en række komplikationer og er siden blevet opereret tre gange. »Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen. Det var hele min kvindelighed, jeg følte, jeg manglede. Og hvis jeg engang får hængeøjenlåg eller en dyb tankestreg i panden, så skal der nok også gøres noget ved det. Min mand siger, at jeg er tosset, men det her er ikke for hans skyld.«

Alderdomstegn følger helt naturligt af det at blive ældre, få børn osv. Hvorfor ændre på det?

»Det er også naturligt at gå uden make-up. Operationerne bliver bare en form for permanent make-up. Lad være med at se det som mere, end det er. Det har hjulpet på min livskvalitet. Hvis man som pige mener, at det er nødvendigt, synes jeg bare, man skal få det gjort. Men alt med måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ganske underholdende debat, selvom den ikke er ny. Man kan mene, hvad man vil om silikonebryster og hvorfor kvinder får dem lavet. I virkeligheden er det vel kun kvinder der kan svar på dette. Sjovt så mange mænd i denne tråd der har en mening om dette..

Som indspark kunne kvinderne måske afprøve et par af myterne nævnt i denne artikel, istedet for at ligge sig under kniven :-)

http://www.klinikmatch.dk/blog/2013/10/10-myter-om-hvordan-du-faar-stoer...

Det er vel ikke værre anderledes end mænd får hårtransplantationer, fedtsugninger osv. Det handler jo alt samme om at tage sig godt ud i de få øjeblikke at man kigger op fra sin smartphone...
Kom videre...

Sider