Læsetid: 4 min.

Læserne spørger: Henrik Bo Nielsen

»Når man er født nord for Limfjorden, består vuggegaven ofte af en solid portion skepsis. Det kan, afhængigt af situationen, både være en fordel og ulempe, men vi vælter ikke så nemt i blæsevejr.«
Henrik Bo Nielsen. Filminsituttets direktør, hvis yndlingsfilm er Godfather II, ville vælge journalistik eller Filmskolens manuskriptlinje, hvis han i dag var 20 år og skulle søge i en ny retning.

Henrik Bo Nielsen. Filminsituttets direktør, hvis yndlingsfilm er Godfather II, ville vælge journalistik eller Filmskolens manuskriptlinje, hvis han i dag var 20 år og skulle søge i en ny retning.

Reimar Juul

9. juni 2012

— Er det danske biografpublikum racistisk?

Nej. Det er konservativt og søger, oftest, mod det genkendelige. I kombination med at vi i Danmark såvel som resten af verden oplever den megatrend, at store begivenheder bliver større og smallere begivenheder smallere, så udfordrer det hele måden at tænke film og marked på.

— Er Filminstituttet et københavnerforetagende?

Nej, men filmindustrien er i vid udstrækning funderet her, og det påvirker. Det er helt genkendeligt fra andre lande, men heldigvis giver den nye filmaftale bedre mulighed for at understøtte filmproduktioner i hele landet. Det betyder, at vi helt bogstaveligt har kunnet støtte produktioner fra Gedser til Skagen. I kombination med stærke programmer på f.eks. børne- og ungeområdet, festivaler og filmværksteder i en række byer m.v. oplever vi selv, at vi har hele landet som virkefelt.

— Er filmstøtte via ’markedsordningen’ ikke selvmodsigende? Burde man ikke nøjes med at støtte film, der ikke kan klare sig på det frie marked?

I en ideel verden, jo. I et land med 5,5 millioner indbyggere er der bare ikke noget marked, der i nævneværdig grad kan bære en selvstændig filmproduktion. Hvis vi vil opretholde stærke positioner, både når det gælder de bredt anlagte film og – i mere snæver forstand – den egentlige filmkunst, så fordrer det offentligt engagement begge steder.

— Er idérigdommen og opfindsomheden i den danske filmbranche større eller mindre end for 10 år siden?

Jeg er ikke sikker på, at den er faldet, men den generelle økonomiske afmatning og de udfordringer, teknologien giver, er ikke befordrende for kreativitet og risikovillighed. Det er blevet vanskeligere at finansiere det ’vilde’ og ’mærkelige’.

— Hvad synes du om den danske filmkritik?

Rigtig meget af den er kvalificeret. De andre kan man jo springe over.

— Hvad synes du om de danske sengekantsfilm?

Jeg tror, jeg var 12 år gammel, da de kom frem. Min reaktion har sikkert været: nøøj!

— Hvordan er det at være AaB’er for tiden?

Som at være tvangsindlagt til at se maling tørre.

— Hvilken film fortryder du mest, at i har støttet?

Ingen. Der har selvfølgelig været film, hvor jeg ærgrede mig over, at fortællingen ikke blev forløst på en ordentlig måde, eller at den ikke nåede de højder, der var forudsat. Det er nu engang et grundvilkår i kunst- og kulturstøtte.

— Er dansk film for hvid og ’straight’?

Ikke hvis man tager hele spektret med. Kortfilm, dokumentarfilm, talentfilm, spillefilm. Ud fra en samlet bedømmelse er der masser af liv også uden for gennemsnitsdansk mainstream. Ser man isoleret på spillefilm, er det, jævnfør ovenfor, for tiden vanskeligere at finansiere det, der er knap så ’straight’.

— Skal den kunstneriske filmstøtte ikke suppleres af regulær erhvervsstøtte?

Gerne. Med streg under supplere.

— Hvor skal den kunstneriske fornyelse i dansk film komme fra – den næste Lars von Trier?

Vækstlaget er stærkt. Se på de film, New Danish Screen støtter, så findes svaret blandt andet der.

— Med de teknologiske fremskridt følger nye formater og platforme. Hvordan ser du Filminstituttets fremtid?

I høj grad en fortsættelse af det nuværende virke, men med en stærkere formidlingsmæssig rolle i et godt og stærkt samspil med private aktører og med forståelse for, at filmbegrebet flytter sig. Seriel fiktion og spil har allerede en placering centralt i DFI’s virke, og jeg tror, det er vigtigt, at man bliver ved med at se de billedbårne fortællinger i en helhed. Hvordan man så på en hensigtsmæssig måde finansierer de mange muligheder – det er en anden historie.

— Din forgænger i filminstituttets direktørstol, Henning Camre, angriber nu den meget omtalte markedsordning for at se bort fra kvalitet og mangfoldighed. Er du enig i kritikken?

Jeg synes ikke, kritikken tager højde for, at vi med indførslen af markedsordningen kommer til at gøre væsentlige fremskridt i forhold til den brede, men meget bagudskuende støtteordning, der eksisterede i hans tid. Så længe vi som en del af den filmpolitiske dagsorden også skal understøtte de mere populærkulturelle film, så er det vores opgave at skabe ordninger, der fremmer formålet og intensiverer konkurrencen mellem projekterne.

— Hvilken en af Lars von Triers film kan du bedst lide og hvorfor?

Antichrist. Fordi jeg, selv om jeg har set den mange gange, langtfra er færdig med den endnu.

— Hvordan har du det med at blive ældre?

Der er elementer af ældningen jeg godt kunne undvære, men alternativet er værre.

— Din yndlingsfilm?

The Godfather – især nr. 2

— Er Mads Mikkelsen sexet?

Det tror jeg ikke, jeg er kompetent til at bedømme, men da han fik European Film Academys særlige pris, havde hans kollega Stellan Skarsgård en interessant bemærkning: »Mads, you’re not goodlooking – you have an interesting face.«

— Er vinsnobberi ikke ’so last year’?

Derfor passer det også så fint til mig.

— Er der ulemper eller måske endda fordele ved at være nordjyde?

Når man er født nord for Limfjorden, består vuggegaven ofte af en solid portion skepsis. Det kan, afhængigt af situationen, både være en fordel og ulempe, men vi vælter ikke så nemt i blæsevejr.

— Du har også været direktør på Information. Hvor har direktører det sjovest – på Information eller i Filminstituttet?

Intet direktørjob på denne jord kan konkurrere med de første, krisefyldte år på Information, men jeg har det nu oftest ret godt, hvor jeg er nu.

— Hvis du skulle give statsministeren ét råd, hvad skulle det så være?

At genoverveje om bedre kommunikation nu virkelig også kan løse de udfordringer, hun p.t. står over for i forhold til sit vælgerkorps.

— Hvis du var 20 år og skulle overveje en uddannelse, hvad ville du så gøre?

Journalistik og/eller Filmskolens manuskriptlinje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu