Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ivan Larsen

Ivan Larsen besvarer læsernes spørgsmål
Ivan Larsen besvarer læsernes spørgsmål
2. juni 2012

— Hvorfor skal Stefanskirken give husly til sultestrejkende iranere?

Nu er det ikke os, der har inviteret dem indenfor, det er dem, der har brugt den åbne dør, som vi har. De er af eget ønske gået ind i kirken.

— Hvad er kirkens rolle i en moderne verden?

Kirkens rolle er at forsøge at skabe fællesskab og mening i en verden, der er præget af det modsatte.

— Kender du til præster, som ikke tror på Gud?

Nej.

— Hvorfor skal kirken lægge hus til både spaghettigudstjenester og rock? Er det ikke gået for langt med alt det eventmageri?

Det synes jeg ikke. Det er meget vigtigt, at kirken er i stand til at fungere der, hvor den er, og det kan man kun ved at lave så mange forskellige tilbud som muligt. Jo flere forskellige slags tilbud, kirken kan give, des større er muligheden for at nå ud til de mennesker, kirken gerne vil og skal nå ud til. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil være en succes. Vi vil gerne have mennesker til at komme i kirken, og derfor bliver vi nødt til at være meget rundhåndede.

— Hvordan forklarer du din tro på Gud til børn?

Jeg plejer at sige, at når man går ind i de store spørgsmål, så skal man bare kigge på de nære forhold, vi lever i. Hvis vi skal finde ud af, hvad det vil sige at tro på Gud, så kan vi sammenligne det med, hvordan børn forholder sig til deres forældre. Dem har vi en ubetinget tillid til, og tro betyder tillid, det er den samme tro og tillid, vi har til Gud.

— Hvornår har du sidst skammet dig over kristendommen?

Det er faktisk ikke så lang tid siden. Eller nu er det ikke kristendommen, jeg skammer mig over – den kunne jeg ikke drømme om at skamme mig over. Men jeg kan få en dårlig smag i munden, når jeg hører, at en præst i Jylland ikke vil bisætte en lesbisk kvinde. Jeg forstår ikke den tankegang, og det kan jeg få det rigtigt skidt over. Det giver et dårligt billede af kirken.

— Hvem er dit forbillede som præst?

Jeg har ikke nogen forbilleder.

— Man siger ofte, at kristendommen er det moralske grundlag for Danmark. Men hver gang det drejer sig om homoseksuelle eller kvinders rettigheder, er der præster på det sorte hold. Hvordan forklarer du, at kirken i Danmark er så reaktionær?

Det er forkert at sige, at kirken er reaktionær. Der er måske fem, allerhøjst 10 procent af kirken, der er dybt reaktionær, sådan har det altid været, og sådan vil det formentlig altid være. Men det er ikke dem, man skal lytte til. Det meget store flertal, altså de resterende 90 procent, er absolut indstillet på at leve i den tid og den verden, vi er en del af. Så man kan ikke sige, at kirken er konservativ. Ellers kunne jeg ikke være der.

— Hvad synes du selv, du har bidraget med som præst?

Jeg har forsøgt at bidrage til, at der kunne være åbenhed omkring bøsser og lesbiske og deres rettigheder i kirken. Og så har jeg forhåbentligt bidraget til at skabe bare lidt mere fællesskab og lidt mere mening i tilværelsen. Det, jeg har villet, er, at folk skal få en følelse af, at kirken er et godt og trygt sted. Hvor man må være, som man er.

— Bør præster være politiske?

Det mener jeg, vi alle bør være. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal bringe politik ind i kirken, men vi skal alle være en del af den verden og det samfund, vi lever i, og vi skal alle give vores holdninger og meninger til kende.

— Hvad er din største bekymring for folkekirken?

Min største bekymring er, at kirken ikke er omstillingsparat i tilstrækkeligt omfang. Vi har vænnet os til, at samfundsudviklingen er gået meget hurtigt, og at kirken altid er haltet nogle skridt efter. Jeg er bange for , at kirken ikke ser i øjnene, at den er nødt til at være omstillingsparat.

— Hvad kommer du til at savne mest ved hvervet som præst?

Jeg vil savne de kirkelige handlinger, jeg vil savne at skulle prædike om søndagen. jeg vil savne mange fortrolige samtaler. Men først og fremmest vil jeg savne den gode kontakt med dem, der er medlemmer af min menighed. Følelsen af at her kan jeg føle mig hjemme, her kender jeg de mennesker, jeg har med at gøre, og her kan jeg gøre en forskel. Når jeg holder op med at være præst og pludselig holder op med at have en menighed, så bliver jeg selv min egen menighed. Det bliver et meget stort skift.

— Hvad skal du nu?

Jeg skal flytte. Og så håber jeg at få mere tid til at læse litteratur, det har jeg ikke haft så meget tid til. Jeg skal have forbedret mit fransk eller mit italiensk, og så har jeg et lille barnebarn, der kommer til at få lidt mere af min tid.

— Har du frygtet at gå på pension?

Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt, da jeg for nogle år siden besluttede mig for, at jeg ville gå på pension, når jeg fyldte 65. Og ikke et sekund har jeg frygtet det.

— Du har sammen med andre præster været meget i medierne. Hvad synes du selv om andre mediepræster?

Nogle er selvfølgelig lidt mere poppede end andre, men jeg er sådan set godt tilfreds med, at præsterne forsøger at trænge igennem mediebilledet på hver vores måde. Det er en god måde at trænge igennem og blive hørt på.

— Hvorfor blev du præst?

Det aner jeg ikke. Jeg ved bare, at da jeg var 10 år, besluttede jeg mig for, at jeg skulle være præst, og det er ikke, fordi jeg kommer fra en meget kristen familie. På den måde er det ikke noget kald for mig, det lå der bare, at jeg skulle være præst. Og det blev jeg.

— Har statskirken ikke for længst overlevet sig selv?

Ikke som kirke. Da har den slet ikke udspillet sin rolle. Jeg ser den snarere som en nødvendighed. Det kan godt være, der er nogle strukturelle forhold, man ville kunne ændre på, og man kunne sagtens se på, hvordan er ledelsen, skal det være en statskirke og så videre. Alt det kan man diskutere, og det kan man ændre på. Det har man gjort i Norge.

Serie

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu