Læsetid: 7 min.

’Der er ikke nogen busk, du kan smide et dårligt barn hen i’

Hvor de tidligere var ude og rasle for ngo’erne, bruger den unge generation nu menstruationskopper, permakultur, sponsorcykler og fodboldkampe til at gøre en forskel i Afrika
Hvor de tidligere var ude og rasle for ngo’erne, bruger den unge generation nu menstruationskopper, permakultur, sponsorcykler og fodboldkampe til at gøre en forskel i Afrika
16. juni 2012

I årevis har hjælpen til Afrika været domineret af store landsindsamlinger og klassiske ngo-projekter som etablering af skoler og biavl og tilvejebringelse af vandressourcer. Men i de seneste år er det store kontinent kommet i fokus blandt unge sociale entreprenører, der har en helt anden tilgang til det at gøre en aktiv indsats. Ofte formet af personlige oplevelser fra ferier og arbejdsophold vender de nu tilbage med egne indsamlinger, sociale projekter og økonomisk bæredygtige virksomheder.

»Vi ser mange unge, som vil prøve sig selv af som iværksættere. Det ligger nok i tidsånden og har ikke nødvendigvis noget med Afrika at gøre. Men det er interessant at se, at de unge er ganske udogmatiske over for markedet. Hvis vi tager de klassiske 68’ere, så ser de i højere grad markedet som noget grimt, men denne generation er med på betingelserne. Når Afrika er blevet mere interessant, er det fordi man ser nogle muligheder for både at være idealistisk og økonomisk,« fortæller Stig Jensen, leder af Center for Afrikastudier.

Vi er for profit

Veronica D’Souza lægger ikke skjul på, at det projekt, hun startede for seks år siden, både er et økonomisk og et socialt foretagende. Sammen med to veninder og medstiftere fra Handelshøjskolen i København drog hun i 2011 til Kenya for at starte Ruby Cup, der sælger menstruationskopper til de afrikanske kvinder.

»Forretningsmodellen er som Tupperware et ’kvinde til kvinde-salg’. Vi er for profit, og alle i vores værdikæde skal tjene penge. Vi vil gerne skabe arbejdspladser,« fortæller Veronica D’Souza om Ruby Cup, der uddanner afrikanske kvinder i sundhed, hygiejne og salg, så de selv kan tjene kommission på at sælge menstruationskoppen.

I Folkekirkens Nødhjælp kan man godt mærke, at unge går deres egne veje i Afrika, og generalsekretær Henrik Stubkjær hilser især de sociale iværksætteres bidrag velkommen.

»Det her med at give almisser, er lappeløsninger, så vi er glade for, at mange af de unge har fokus på forretningen. Ngo’erne samarbejder selv mere og mere med det private erhvervsliv for at skabe projekter, der er både økonomisk og socialt bæredygtige. De unge tænker på samme måde, og det er godt.«

Fodbold for forsoning

Veronica D’Souza var i maj i London for at deltage i isproducenten Ben & Jerry’s kåring af innovative forretningsideer, der har fokus på social ansvarlighed og økonomisk bæredygtighed. En anden dansk deltager i konkurrencen var Jakob Lund, der står bag Play31.

Play31 bruger fodboldsportens enorme popularitet til at bygge bro mellem mordere, voldtægtsmænd og deres ofre efter den borgerkrig, der hærgede det afrikanske land Sierra Leone fra 1991-2002. Flygtninge trækker over grænsen fra nabolandet Liberia for at deltage i kampene, der trækker over 1.200 tilskuere. Lokale bønder slår græsset klar til fodboldkamp med de macheter, der før var et makabert våben med liv og lemmer på samvittigheden. De spiller fodbold, spiser sammen og overnatter hos hinanden, og det er første skridt mod forsoning, mener stifteren Jakob Lund.

»Der er et gammelt lokalt ordsprog, som lyder: ’Der er ikke nogen busk, du kan smide et dårligt barn hen i’. Så de er gode til at tilgive. Ved en af vores kampe genkendte en kvinde den mand, der havde voldtaget hende mange år tidligere. Hun konfronterede ham, og han bad hende inderligt om tilgivelse. Den slags har vi mange eksempler på,« fortæller den 29-årige stifter af Play31, der tager sit navn fra FN’s Børnekonventions paragraf 31, som sikrer børns ret til leg.

Krisen stimulerer entreprenørånden

I en gammel kommunal betonbygning på Enghavevej finder man Københavns Projekthus KPH, der tilbyder unge sociale iværksættere gratis arbejdsrum, mens deres projekter finder fodfæste. Kontorfællesskabet huser stadig flere projekter, der har Afrika som omdrejningspunkt, og medstifter af KPH Anne Katrine Heje Larsen tror, entreprenørånden er vokset ud af den økonomiske afmatning.

»Jeg tror, det især er på grund af krisen, at de unge får lyst til at skabe egne projekter. De er virkeligt optaget af verden omkring sig og vil gerne gøre en forskel, men den slags job er svære at finde lige nu. Derfor begynder de at starte deres egne projekter, og så snart man ser andre rent faktisk lykkes, så bliver de inspireret«, lyder hendes analyse.

I et tomt kontor i KPH har 24-årige Robin Juel Johansen midlertidigt lagt historiestudiet ved Københavns Universitet på hylden og bruger nu 40 timer om ugen på at drive Afrikablog.dk.

Med 35 frivillige skribenter og 20 bloggere, hvoraf mange er bosat i Afrika, er målet at dække kontinentet bredere end de traditionelle medier.

På bordet ligger et telefonrør koblet til computeren. Det bliver brugt til de mange skypeopkald til afrikanske kilder. For tiden er fokus dog på planlægningen af en reportagetur til Uganda for 25 journalistspirer. Undervejs skal de modtage undervisning og producere Magasinet Afrika, og på sigt skal det blive hjørnestenen i forretningsmodellen for Afrikablog.dk. At det lige blev Afrika er dog en tilfældighed.

»Jeg har altid tænkt, at jeg skulle lave min egen virksomhed, bestemme selv og tjene mine egne penge, og så skulle det gerne være noget med journalistik og medier. Jeg rejste rundt i Ghana i nogle måneder efter gymnasiet, og det smadrede alle mine stereotyper om et land med hungersnød, krig, korruption og lerhytter. Så da jeg først fik ideen til Afrikablog.dk på en cykeltur til Vanløse nogle år senere, gik det stærkt,« lyder det fra Robin Juel Johansen, der hellere vil kalde sig idémand end journalist eller akademiker.

Gemt i en græsklædt kontorbås for husets midlertidige projekter har Jacob Vahr Svenningsen fra virksomheden e-gro omgivet sig med planer for permakultur, der skal introduceres til lokale bønder i Gambia. Det skal sikre flere afgrøder under tørkeperioder og øge kvaliteten, så de er klar til eksport.

Finansieringen skal i første omgang komme fra vestlige forbrugere, der køber CO2-aflad ved at plante træer, buske og andet grønt i de gambiske landbrug.

Efterårets pilotprojekt kræver donationer på i alt 80.000 kr. for at komme i gang, men på længere sigt skal eksporten være den økonomiske drivkraft.

»Hvis ikke du er i stand til at gøre dit projekt økonomisk bæredygtigt for lokalbefolkningen, så kollapser det. Vi skal omstille hele maskineriet fra non-profit tanken til en hardcore business med fokus det sociale aftryk. Vi skal lukke op for CBS’ere og folk med de rette kompetencer til at drive virksomhed,« siger Jacob Vahr Svenningsen på 32 år, der kalder sig autodidakt landmand. Han har levet af småjobs i de tre år, det har taget ham at udvikle ideen.

Lokal forankring afgørende for succes

Professor i socialt entreprenørskab Lars Hulgård er begejstret over de unges evner som iværksættere, men advarer ikke desto mindre om farerne ved at springe ud i områder med store sociale og etniske konflikter uden de rette kompetencer.

»De unge har sjældent den professionelle indsigt i de sociale problemstillinger, og selv om de er begejstrede for deres egen idé, så kan de kan ikke løse alle Afrikas problemer. Så de kommer ikke til at overtage den traditionelle nødhjælp, men kan supplere med interessante projekter, som ngo’erne måske kan lære noget af,« siger Lars Hulgård.

Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp mener heller ikke, at de unges iværksætterlyst er uproblematisk. Han har flere gange oplevet, at projekterne dør ud, når de unges tid og engagement strander i lokalt bureaukrati. Han opfordrer derfor til samarbejde med lokale organisationer.

»Selvfølgelig er det godt, at de engagerer sig, men vil man lave bæredygtig udvikling, så skal man gøre det via lokale ngo’er. De kender til de lokale forhold og behov, og de har de rette kontakter«, fortæller generalsekretæren.

Play31 er netop grundlagt med hjælp af en lokal organisation, der er drevet af Jakob Lunds studiekammerat fra tiden, hvor han studerede internationale affærer og konfliktløsning på Columbia University i New York.

»I starten var vi ret afhængige af hans organisation. Da jeg første gang tog tilbage til Sierra Leone havde jeg samlet 3.000 US dollar fra venner og familie, og vi købte fodbolde for hele lortet. Men nu har vi selv en lokal ansat og satser på at få tre mere i år. Vi samarbejder med Hummel og har søgt penge hos Danida, så vi er klar til at tage næste skridt,« fortæller Jakob Lund.

Han kan dog godt se et potentielt problem i, at de unges projekter tager penge fra traditionel udviklingshjælp.

»Et optimistisk skøn er, at vi har nået 50.000 mennesker. Det er en dråbe i havet. Så kan jeg tillade mig at tage folks kroner, som ellers ville gå til UNICEF? De giver poliomedicin og mad, og det er fandme vigtigt. Men jeg ser det sådan, at mens de hjælper folk med at overleve, så hjælper vi dem til at leve. Det kan holde dem fra den krig, der bringer dem i nød. Og jeg tror på, at de penge, vi rejser, ikke ellers ville være brugt i Afrika«, siger Jakob Lund.

I London blev Ruby Cup og Play31 udvalgt til den endelige finale i Uganda, hvor der til august bliver udtrukket fem vindere.

Ud over en præmie på 10.000 euro får de deres navn med på Ben & Jerry’s nye smagsvarianter i 2013.

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • ’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

    16. juni 2012
    Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
  • Stjernerevolutionen over Europa

    16. juni 2012
    Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu