Læsetid 8 min.

Skattereformens perfekte modelmennesker

14.600 i øget arbejdsudbud og tre milliarder kroner i forbedring af de offentlige finanser. Det hævder regeringen, at den stort anlagte skattereform ’Danmark i Arbejde’ vil skabe. Men regnestykkerne bygger på skøn baseret på få studier og rent teoretiske antagelser om menneskers adfærd som strengt rationel. Man ved altså ikke, hvordan de store reformer påvirker folk, men man antager, at man gør det
/h4> Damen på forsiden af ’Danmark i arbejde’ er rollemodellen på omslaget af regeringens forslag til en skattereform og symboliserer den målsætning, der fra starten lå klar. Reformen skal på en gang få flere mennesker ud i arbejde, mens dem der allerede er på arbejdsmarkedet skal arbejde noget mere.

/h4> Damen på forsiden af ’Danmark i arbejde’ er rollemodellen på omslaget af regeringens forslag til en skattereform og symboliserer den målsætning, der fra starten lå klar. Reformen skal på en gang få flere mennesker ud i arbejde, mens dem der allerede er på arbejdsmarkedet skal arbejde noget mere.

fra rapporten
23. juni 2012

På forsiden ser vi en glad smilende kvinde. Hun er i arbejde, hun skal til at tage fat. Kvinden er klædt i neongrøn arbejdsvest og beskyttelseshjelm, og hun gør det, som vi alle skal gøre mere. Hun er rollemodellen på omslaget af regeringens forslag til skattereformen ’Danmark i arbejde’ og symboliserer den målsætning, der fra starten lå klar. Reformen skal på en gang få flere mennesker i arbejde, og få dem, der allerede er på arbejdsmarkedet til at arbejde noget mere. Ifølge planen vil de forskellige reformer »øge beskæftigelsen varigt svarende til 14.600 i job«, og dermed er det en helt central brik i 2020-planens målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 ved hjælp af reformer.

»Højere topskattegrænse giver 6.650 job,« konkluderer en overskrift i Børsen.

»Det smarteste, SRSF-regeringen har gjort i sit omstridte skatteudspil, er at hæve topskattegrænsen – skarpt efterfulgt af bremsen på, hvor hurtigt dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster må stige,« fortsætter artiklen og viser på baggrund af et notat fra Finansministeriet, hvordan de forskellige tiltag i reformen forventes at påvirke arbejdsudbuddet.

Notatet viser, hvordan Finansministeriets regnemodeller antager, at ændringerne i topskatten og forhøjet beskæftigelsesfradrag får folk til at arbejde mere, mens de skatter og afgifter, man hæver for at finansiere lettelserne, virker kontraproduktivt og får folk til at arbejde mindre. Lige bortset fra ét finansieringsværktøj, der ifølge beregningerne ser ud til at være intet mindre end en økonomisk genialitet. Den såkaldt »afdæmpede regulering« af overførselsindkomsterne, der frem mod 2020 skal give tre milliarder kroner færre til folk på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge virker nemlig både som finansiering af skattelettelserne og giver en forøgelse af arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 6.200 nye job. Den øgede forskel i indkomst for dem på og dem uden for arbejdsmarkedet vil føre til, at 6.200 mennesker bliver så motiverede, at de finder et arbejde. Indgrebet sparer milliarder og øger beskæftigelsen på en og samme tid: »At se en SF-skatteminister sidde og foreslå det var stort set, så jeg var ved at falde ned af stolen,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»På en måde er det oplagt at kigge der, men man har indtil nu anset det for politisk helt umuligt at finansiere skattelettelser på den måde,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen sad med i Skattekommissionen, som VK-regeringen nedsatte i januar 2008 for at finde på måder at reformere det danske skattesystem på. Men at lade de fattigste finansiere den øvre middelklasses skattelettelser var på det tidspunkt ikke på tale. Det blev dengang regnet for politisk umuligt, selvom det blev anerkendt som økonomisk fordelagtigt.

»Det her anså vi for at være fuldstændigt uden for skiven i forhold til, hvad der var muligt. På forhånd var vi instruerede i, at vi ikke skulle snakke boligskat. Vi snakkede om det alligevel, men skrev ikke noget om det i rapporten. Det her var endnu længere ude end at begynde at snakke boligskat. Det er i virkeligheden det mest nyskabende, der er kommet i forslaget til en skattereform,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

De rationelle mennesker

Finansministeriets regneprincipper bygger på, at borgerne økonomisk handler strengt rationelt. Derfor er det muligt via økonomi at påvirke dem til at handle på en given måde. Gør man de arbejdsløse fattigere i forhold til dem på arbejdsmarkedet, øger det tilskyndelsen til, at de får sig et job. Det skulle ifølge planen samlet give, hvad der svarer til 6.200 nye job. Alle reagerer ifølge regneprincipperne på økonomiske incitamenter, og kunsten er at finde ud af, hvor meget de reagerer, og hvordan de ændrer adfærd ved udsigten til at blive rigere eller fattigere. Selv om den økonomiske pisk svinges over såvel den ledige nyuddannede akademiker som førtidspensionisten, er de så forskellige socialt og personligt, at det kan være svært at argumentere for, at de vil reagere ens.

Finansministeriet oplyser i et notat til Information, at udregningerne bygger på »Finansministeriets almindelige regneprincipper, som også anvendes af f.eks. de økonomiske vismænd«. Men går man vismandsrapporten igennem, viser det sig, at de adfærdseffekter, som modellen tilskriver de ledige, ikke bygger på empiriske undersøgelser. Der argumenteres for, at en øgning af det såkaldte forskelsbeløb – det økonomiske gab mellem at være i beskæftigelse og at være på overførsel – vil have en forudsigelig effekt på de forskellige typer ledige, men der henvises ikke til nogen empiri:

»Inden for skatteområdet findes der ikke noget decideret om det her. Det har noget at gøre med, at for overhovedet at kunne beregne de effekter skal du finde tidspunkter, hvor der er sket nogle markante skift i forskelsbeløbene,« siger Bo Sandemann Rasmussen. Professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer, der sad med i Arbejdsmarkedskommissionen, peger også på det svære i at undersøge den slags empirisk.

»Når man laver noget, så er det svært at måle effekten af det, medmindre man laver det som et kontrolleret forsøg, hvor man giver en afgrænset gruppe en skattelettelse for at måle på dem. Det kan man selvfølgelig ikke gøre. Så det er altid svært bagefter at se, om grunden til, at folk arbejdede mere, var skatteændringen, eller fordi konjunkturen ændrede sig,« siger han. Det er forskningsmæssigt svært at adskille, hvor meget der skyldes det økonomiske incitament, og hvor meget der skyldes, at der er kommet gang i økonomien.

»Det er pokkers svært at finde episoder, hvor det er muligt at udlede, hvad der skyldes det ene og det andet. Så det er ikke, fordi man ikke gerne vil, men det er svært at finde data, hvor det er muligt at adskille de forskellige effekter fra hinanden,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Økonomerne henviser dog til henholdsvis amerikanske studier og et nyere dansk studie, der med en anden udregningsmetode og med data fra skattereformen i 1987 kommer frem til en arbejdsudbudseffekt, der var større end vismændenes og Finansministeriets parametre. Så der er under alle omstændigheder tale om et konservativt skøn fra vismændene og ministeriets side, mener de.

»Man kunne godt bruge lidt flere undersøgelser, der gav en bedre baggrund for at lave de her meget præcise angivelser af, hvad reformer giver. Det ville være mere relevant at sige, at det giver mellem 2.000 og 8.000 i øget beskæftigelse, men at det var svært præcist at sige, hvad det ender med. For usikkerheden er nok lidt større her end på andre områder,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hvordan folk på overførselsindkomster rent faktisk vil reagere på at få færre penge, er økonomisk ikke af så stor betydning, da det i modsætning til topskattelettelser ikke er noget, der koster penge, men derimod uanset hvad giver penge i kassen. Hvis topskattelettelser viser sig ikke at virke, er det en dyr fornøjelse for staten, mens den »afdæmpede regulering af overførselsindkomster« forventes både at give tre milliarder i kassen og samtidigt dynamiske effekter i form af øget arbejdsudbud.

Man kan ikke snyde

Notatet fra Finansministeriet viser, hvor fintfølende og rationelt man antager, at folk reagerer på økonomiske incitamenter. I forhold til arbejdsudbuddet har pengene ifølge modellerne det bedst i folks egne lommer og stort set alle de forslag, der tager penge fra borgerne, virker modsat på arbejdsudbud, end dem der giver statskassen tab. Forslaget om at finansiere dele af skattelettelserne ved at omlægge folkepensionen, så den gøres mere indkomstafhængig, vurderes at koste, hvad der svarer til 850 job i mindre arbejdstid. Modellen antager, at folk i den erhvervsaktive alder, vil kunne gennemskue, hvad de får udbetalt, når de pensioneres, og den ændrede regulering, der rammer de rigeste, vil føre til, at folk ændrer adfærd og nedsætter deres arbejdstid, da det ikke i lige så høj grad kan betale sig at spare op. Modellen antager ikke bare, at folk vil handle efter, hvad der er økonomisk rigtigt. Den antager også, at de til enhver tid har så meget indblik i deres situation, at de ved, hvad der er økonomisk optimalt for dem. Men det er ifølge Bo Sandemann Rasmussen svært at med så usikre beregninger at forudsige effekten i form af et præcist antal job.

»Det handler om, hvordan man reagerer nu i forhold til sin alderdom, og det har man mig bekendt ikke nogle præcise undersøgelser af. Det kræver en større fremsynethed end f.eks. ikke at ville arbejde mere, fordi man kan se, at man er på vej til at ryge ind og betale topskat. Der er der forholdsvist kort fra handling til effekt,« siger han.

»Det andet er noget, der ligger relativt langt ude i fremtiden for de fleste. De laver nogle skøn, som de ikke har noget forskningsmæssigt belæg for præcist giver 850,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge afdelingschef for Økonomisk Politik i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen er det dog ikke ansvarligt at antage, at mennesker reagerer rationelt på nogle områder og ikke på andre.

»Man kan ikke lægge til grund, at folk reagerer mindre på den her måde end på andre. Det ville betyde, at man kunne snyde med regneprincipperne. Hvis man udsætter folk for det samme, så reagerer de på samme måde. Det er et grundprincip,« siger Lars Haagen Pedersen.

Principperne betyder, at man ikke på den ene side kan regne med, at der vil komme positive effekter ud af at sænke skatten på erhvervsaktive, og samtidigt antage, at der ikke kommer en negativ effekt på arbejdsudbudet ved det, der i forslaget handler om at øge den effektive skat på pension. Den slags regneprincipper vil ifølge Lars Haagen Pedersen indebære en risiko for »at beregningerne overvurderer de gunstige effekter af reformen«, også selvom det umiddelbart kan virkes urealistisk, at folk tænker så fremsynet.

»Det udstiller et principielt problem ved at have forskellige antagelser med hensyn til, om folk reagerer på incitamenter. Hvis man antager, at nogle reagerer og andre ikke gør, risikerer man, at skattepolitikken kommer til at afspejle denne forskel i antagelser,« siger han.

»Det er muligt, at man kan kritisere de anvendte principper for at undervurdere effekten, fordi den negative effekt er mere usikker. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil reformen give et større råderum end forventet og kravet til den økonomiske politik kan derfor lempes i forhold til det planlagte. Det ‘problem’ er til at håndtere«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mikael Lauridsen
Mikael Lauridsen

Forklar mig lige igen, hvordan skal den...

...lavtlønnede offentligt ansatte, som bliver bedt om at afspadserer alt overarbejde for at man kan overholde budgetterne.

...højtlønnede leder/akademiker, som har en fast månedsløn uanset antallet af timer han/hun arbejder.

kunne motiveres til at arbejde mere af lavere skat eller højere topskatteloft.

Jeg er da sikker på de alle er glade, men jeg tror ikke på at de arbejder mere af den grund.

For mig at se er hele denne øvelse et spørgsmål om at presse de laveste lønninger længere ned.

Lavere lønninger er jo nødvendige for at vi igen kan konkurrere med udlande. Vi ved jo alle at målet helliger midlet. Synd for dem det går ud over i overgangsperioden, men det er jo det spild man må regne med.

Brugerbillede for Hanne Cetkin
Hanne Cetkin

Der er noget der er gået helt og aldeles galt med den forsideillustration!

Arbejderen på billedet er ikke iført blå kedeldragt! Ej heller står hun med en leverpostej-madpakke i hånden.

Damen med sikkerhedshjelmen kan med andre ord ikke henregnes under den kategori, som folkesocialisternes sofistikerede ideologer betegner som arbejderklassen.

Forsideillustrationen er simpelthen en hån mod Mattias Tesfaye, Tor Møger og de øvrige åndelige fyrtårne i SF.

Der må rulle hoveder i SFs afdeling for spin & public relations!

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Der er en vigtig detalje i diskusionen, som er underbelyst. Når økonomer taler om påvirkningen af arbejdsudbuddet som følge af ændrede incitamenter, så henviser de til den såkaldt repræsentative agent. Det er en imaginær person, som handler på en måde, der svarer til den gennemsnitlige respons. Nogle personer reagerer slet ikke på økonomiske incitamenter, medens andre reagerer meget stærkt. Hvad der tæller i en økonomisk diskussion er imidlertid, hvordan ændringer påvirker den repræsentative agent. Det giver derfor ikke megen mening kun at tage sin egen formodede reaktion i betragtning.

Det er som artiklen korrekt påpeger et område, hvor det er svært at få gode empiriske data. Jeg mener dog at der var nogle gode empiriske undersøgelser i forbindelse med de økonomiske reformer i New Zealand i 1990erne.

Brugerbillede for Bo Carlsen

Det er usmageligt, at SkatteFidus-partiet glæder sig over at øge arbejdsløsheden med 7000 mennesker.

Men når man stjæler penge fra de ledige, er der selvfølgelig plads i budgettet til endnu flere uden job.

Brugerbillede for Anders Reinholdt
Anders Reinholdt

Én ting er at lægge rendyrket rationel adfærd til grund for økonomiske beregninger. En anden ting er afgøre hvad der rent faktisk er rationel adfærd i en given kontekst. Som hverdagen ser ud nu for f.eks. alle landets børnefamilier vil rationel adfærd være ensbetydende med at sænke arbejdstiden - hvis det da ellers er muligt.

Visse af de liberalistiske grundantagelser er blevet reduceret til anakronismer i denne del af verden i takt med vores øgede velstandsniveau. Med regeringens skattereform tyder det desværre på, at denne indsigt fortsat har lang vej til anerkendelse.

Personligt vil jeg sætte mit kryds ved dét parti, der har som målsætning at vi skal arbejde mindre.

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

På den ene side kan man - som i artiklen - diskutere hvilke faktorer, der påvirker arbejdsudbuddet.

Men vil øget arbejdsudbud automatisk medføad flere arbejdspladser?

Fordi der står 100 arbejdssøgende foran fabriksporten, vil det skabe flere arbejdspladser inde på fabrikken? Og hvis antallet af arbejdssøgende foran fabriksporten øges fra 100 til 200, vil det skabe flere arbejdspladser inde på fabrikken? Næppe.

Hvis man løfter abstraktionsniveauet, sådan at man i stedet for een fabrik taler om samtlige virksomheder i Danmark. Vil en øgning i antal arbejdssøgende foran porten til "fabrik Danmark" skabe flere arbejdspladser?

I følge Finansministeriets model er svaret åbenbart ja. Altså øget arbejdsudbud skaber et øget antal arbejdspladser.

Men det skyldes vel ikke i sig selv at der har været en arbejdsløshedskø foran porten? Det skyldes vel at der er opstået større efterspørgsel efter virksomhed Danmarks produkter?

Så hvis vi skal øge beskæftigelsen i Danmark må vi øge efterspørgslen. Hvorfor er fokus så på arbejdsudbuddet og ikke på efterspørgslen?

Det minder lidt om manden, der leder efter den tabte dørnøgle derhenne, hvor der er en gadelampe, i stedet for at lede, hvor nøglen blev tabt.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den måde, der føres politik på nu, er en parodi, som vi i min skoletid morede os over som noget, der aldrig ville ske: statistik siger ikke noget reelt om virkeligheden, måske bortset fra i det minut, resultatet indsamles.
Menneskers valg af handlemønster styres af mange, individuelle og komplekse forhold, som slet ikke kan rummes i økonomiske modeller.
Dertil kommer, at det ikke er politikernes rolle at drive borgerne fremad som en flok kvæg, men at arbejde for rammer, der giver borgerne den frieste og mest oplyste ramme for udfoldelse. Markedsfrihed gør det modsatte, den binder folk til et ligegyldigt forbrug, baseret på andres belønning af en indsats, dé finder hensigtsmæssig; men friheden er at hvile i sig selv og selv at træffe beslutningen om, med hvilke talenter og indsigter man kan og vil bidrage til samfundet.

Brugerbillede for Bill Atkins

I artiklen står:

"Alle reagerer ifølge regneprincipperne på økonomiske incitamenter, og kunsten er at finde ud af, hvor meget de reagerer, og hvordan de ændrer adfærd ved udsigten til at blive rigere eller fattigere. ...der henvises ikke til nogen empiri"

Nej, der henvises til de neokonservatives økonomiske model: Lafferkurven og 'de dynamiske effekter'.

Hvis nogen stadig tror at økonomi er videnskab og ikke politisk propaganda, så bør de læse debatten omkring emnet:

http://www.180grader.dk/IT/lafferkurven-wikipedia

http://da.wikipedia.org/wiki/Lafferkurven

...det er simpelt hen uacceptabelt, at der ikke er tilvejebragt et empirisk grundlag for den politik der har gjort de velhavendes skattelettelser siden 2001, "selvfinancierende".

...og udtrykket: den »afdæmpede regulering« af overførselsindkomsterne er nok det, der har provokeret Johanne Schmidt-Nielsen til at bruge udtrykket:

"Regeringens svinestreger".

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lige præcis, Aksel Gasbjerg. Folks indtægt og folks arbejde er to forskellige ting - hvis der er arbejde, vil folk påtage sig det, hvis ikke, må man leve af overførsler.
Her er det så, at vi står i en helt ny situation i forhold til tidligere: hvor mangel på arbejdspladser tidligere betød, at produktionen var lav , og at vi måtte leve af mindre, fordi der blev tjent og produceret mindre, er det nu sådan, at teknologiseringen af produktionen tværtimod betyder større output end nogensinde - men med mindre arbejdskraft.
Vi bliver altså rigere, selvom vi også behøver at lave mindre. Denne overskudssituation tager vore politikere ikke højde for, men det burde være det eneste, de tog højde for.

Brugerbillede for Hanne Gregersen
Hanne Gregersen

Det er vel dybest set relativt svært at sige noget alment og generisk om folks vilje til at give den en ekstra skalle, men man bliver vel nød til at operere med nogle basale forudsætninger, ellers bliver al politikdannelse umuliggjort eller ?

Hvis ikke vi bruger simple forudsætninger, så kan der vel ikke laves en eneste reform i dette land (eller andre for den sags skyld).

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det kan der da sagtens, Thomas Dalager, de skal bare som altid tidligere bygge på kontakten mellem befolkning og valgte repræsentanter.

Brugerbillede for Bill Atkins

Naturligvis skal Statens statistiske dokumentation altid være optimal - alt andet vil da være udygtig forretningsførelse i en hyperkompleks men elektroniseret verden.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Dér, hvor det kikser, er vel, da vore politikere i stedet for positivt at lovgive om forhold i virkeligheden går over til at tænke i incitamenter. Det er den kedelige afløser for rammelovgivning, at man nu forsøger at påvirke befolkningen som en hundegård på pavlovsk vis.
Jeg ved ikke rigtigt... jeg vil på den ene side gerne arbejde mere, men de stillinger, jeg har beklædt indenfor de seneste ti år er ét for ét blevet sparet væk af historieløse bureaukrater og folk fra andre fag, der ikke forstod nødvendigheden og ikke lyttede til dem, der gjorde opmærksom på den. Altså et almindeligt tidens forfald. Så før der dukker jobs op, som kan være værdige afløsere, affinder jeg mig med undervisning, men meget nødigt i flere timer, end jeg har, det ville være ubærligt. Mon ikke mange har det på samme måde? Det sætter en dæmper på forbruget, men det går nu nok. På et tidspunkt kommer der noget interessant, det gør der altid.

Brugerbillede for steen jensen
steen jensen

USA har, sammenlignet med Danmark en meget lav beskatning af høje lønindtægter.
USA er dermed regnemodellernes "vådedrøm".
Men USA er da i aller højeste grad også i krise.
Så de regnemodeller skal vist bruges med en stor portion sund fornuft.
I øjeblikket er regnemodellerne de borgerlige politikeres "hemlige våben".

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Men hvor er alle side-effekterne af denne incitements-model - som jo dybest set ikke er andet end et forsøg på at manipulere en adfærd, som tildlig nævnt ala Pavlovske hunde -
på mennesker oplistet?

Hvor står konsekvenserne af, at folk i arbejde tilbringer mere tid på at arbejde og mindre tid med deres børn og deres interesser? Hvor står der, hvad det vil koste i børnepasning i institutioner eller af bedsteforældre? Hvor står der noget om, hvad det vil have af effekt på børnene, forældrene, bedsteforældrene og belastningen på infrastrukturen i den hensende? Børnepasning er naturligvis bare een lille bitte vandvej i en meget stor model. Men der findes andre bitte små vandveje, som flyder sammen til et større vandløb, som flyder ud i større åer.. I kender billedet.

Hvor står der noget om, hvad de arbejdsløse og de syge IKKE får råd til at købe af varer og tjenesteydelser? Hvor står der noget om deres bolig-ydelser? Hvor står der noget om, hvilke effekter usikkehed om egen situation kan have af uhensigtsmæssige bi-effekter?

Og ikke mindst - hvor står der noget om, hvad det er for et samfund, denne model-isme vil føre os i retningen af?

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

I min meget yngre undom, kan jeg huske at jeg hørte noget ligende.
-"Bare rolig, alle de robotter og automatiseringer vil ikke gøre folk arbejdløse. Det vil bare gøre at vi kan klare os med meget mindre arbejdstid. Så vi får tid til det livet virkelig handler om"

Og det er da ikke ret mange uger siden disse tiltag ville sikre danmark flere frie hænder. Nu er etiketten skiftet på flasken, og nu kommer der flere arbejdspladser ud af den når der skænkes. Samme falske, to etiketter, to indhold eller hvad?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Sådan tænkes der: en Kim Nielsen skriver i en kommentar i Politiken:
Så kom der endelig en reform, der belønner os der betaler gildet.
Os der arbejder for at alle der nyder af statskassen kan få mad, tøj på kroppen, et sted og bo, samt alle de andre dejlige ting man nu kan rage til sig fra det offentlige.

Nu kan vi endelig mærke at vi bliver værdsat, selvom det kun er en svag reform begyndelse, så venter vi stadigvæk på, at den gigantiske ineffektive bureaukratiske offentlige sektor, bliver reformeret til en effektiv service sektor, hvor borgeren er i fokus og ikke som nu hvor administrationen er i fokus.

Så må meget på vildspor kan man være! Det eneste, der burde betyde noget for Kim Nielsen var, om han var glad for sit arbejde, efter min mening. Måske han burde overveje at skippe det, hvis det ikke gør ham glad og tilfreds - han kan jo så gå på understøttelse, da dette synes at være hans højeste ønske.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Det er mig til stadig undren, at mennesker påtager sig martyrrollerne som hele samfundets skaffedyr,
hvis de ikke vil det og når det så tydeligvis gør dem indebrændte og koleriske.
Jeg stemmer i: Sig dog op og bliv arbejdsløs og brug tid på at blive menneske igen.

Måske har alle mennesker brug for en pause ind i mellem. Jeg ved godt det er en dybt provokerende tanke for mange - men der vil være mange derude, som ville være glade for at tage deres plads som skaffedyr, for en stund. :-)

Brugerbillede for Karen von Sydow
Karen von Sydow

Den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark betaler langt fra den højeste indkomstsskat i Europa. Anderledes ser det ud for de højest lønnede, men det er jo ikke dem, der er i fokus.

Hvor langt ned i skatteprocent skal vi, før folk som Kim Nielsen og andre er tilfredse? Måske skulle man i stedet ser på det voldsomme høje moms- og afgiftstryk, der i den grad vender den tunge ende nedad.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvis man vil have folk i arbejde - selvom der ikke er arbejdspladser at få - må man lette adgangen til at arbejde selvstændigt. Så kunne projektet måske lykkes.

Brugerbillede for Jarl Artild

Disse modelberegninger er baseret på borgerligt tankegods og borgerlig ideologi.

Jeg er ikke så sikker på at forhandlingsparterne har gjort det så dårligt.

Tingene er ikke altid hvad de ser ud til ved første øjekast ;o)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Længere nede i samme tråd spørger Morten Østergård, hvor folk vil have, at pengene skal komme fra - men her må man spørge: hvor tror han, at penge til skattelettelser i toppen skal komme fra?

Brugerbillede for Rasmus Knus

Tak til Sebastian Gjerding for at sætte fingeren på bylden i den nuværende danske økonomisk tænkning.

Hvor er det latterligt, at embedsmænd og ad hoc ligevægtsøkonomer kan styre rundt med landets folkevalgte og regeringen som hovedløse kyllinger ved hjælp af antagelser uden skyggen af evidens.

En reel demontering af demokratiet og noget som kræver en form for revolution at ændre - åbenbart.

Man kunne jo starte med at opfordre Sebastian til at fortsætte det gode arbejde og fortsætte disektionen af den økonomiske råddenskab.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Det er bare så dejligt bekvemt for politikere, når de kan krybe i flyverskjul på en model, så de slipper for at have en politik baseret på nogle tanker om værdier, og hvilket type samfund, de ønsker i fremtiden etc. Nej, modellen står over politikken, og bruges som ansvarsfralæggelse iht, der skal være en vis form for overensstemmelse mellem ens postulerede meninger og holdninger, og så den politik, man rent faktisk stemmer for. Hvis man på den måde har blind tiltro til modeller, så er man ikke længere politikker, men man er blevet forretningsbestyrer, hvor ens mening og holdning er blevet pantsat for at blive bestyrer af modellernes såkaldte lovmæssighed.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Men også den antagelse at hvis der er arbejde, så vil folk tage det, er en meget ideel antagelse, for jeg er nu ret overbevist om at så enkelt hænger verden heller ikke helt sammen I nutiden I DK..

først og fremmest er det sådan at langt de fleste føler sig højt hævet over alt andet arbejde end det de er uddannet til. Dernæst er der en nærmest historisk modvilje over for at flytte derhen hvor jobbet er.

OG jobs som ikke kræver en uddannelse så som at plukke jordbær,hvilket unge hellere end gerne tog som en ekstra indtægt for 30år siden,det gidder de bare overhovedet ikke I dag......så man er nødt til for at kunne opretholde den danske jordbærproduktion at importere arbejdskraft ude fra som om det eller ikke var et oplagt studiejob af begrænset varighed ?

Jeg tror de gamle teorier, der bygger på den arbejdsløses uendelige villighed I dag ikke længere giver et sandt billede og undervurderer at den form for fysisk arbejde de fleste I dag fortrækker er afstanden fra bilen til egen hoveddør, samt fra vingummiposer og op til munden siddende ved PCen .....

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@steen jensen

"USA har, sammenlignet med Danmark en meget lav beskatning af høje lønindtægter.
USA er dermed regnemodellernes “vådedrøm”.
Men USA er da i aller højeste grad også i krise."

At det at man flytter topskattegrænsen lidt i Danmark, skulle gøre Danmark sammenligelig med USA, er jo lidt langt ude.
I USA er skatte %'en jo generelt faldende jo mere du tjener, skatteprocenten for kapital indkomst er latterlig lav. Bare se på hvad Mitt Romney betaler i skat.

@Ib Christensen.
Problemet ligger måske mere i, at de vidensarbejdspladser man har lavet i høj grad er gået til Djøfferne og i mindre grad Ingeniører og lignende, som jo i høj grad trækker faglærte arbejdspladser med sig som så trækker ....
Altså det overskud, som 'Maskinerne har skabt', er i højere grad gået til flere Økonomer, mere HR mere administration (både privat og offentlig)... istedet for
til Ingeniører, faglærte .. ufaglærte etc etc.

// Jesper

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Maya Nielsen, du skal huske, at det krav, at folk skal påtage sig arbejde udenfor deres fag, er af meget ny dato. Den går tilbage til et meget forsigtigt skridt i den retning, Nyrup-regeringen foretog i 1994, hvor man ændrede på definitionen af, hvad man skulle søge - nemlig arbejde, man kunne bestride. Dengang tænkte ingen dog i at teste arbejdsevnen i begge ender, som det blev indført under slavefører Hjort i 00erne. Rent faktisk var der en masse udfasninger på arbejdsmarkedet i 90erne, som vi ikke taler så meget om - f.eks. 'overgangsydelsen', der byggede på den erfaring, at man ikke kunne få folk i arbejde, når de var fyldt 55. Derfor lavede man en slags før-efterløn for dem, hvilket gav en art af frivillighed i forhold til aktiveringen, der for denne gruppe selvfølgelig var det andet alternativ stadigvæk, og som også stadigvæk medførte optjening af dagpengeret, den gik først fløjten med VKO.
Hvad der skete under VKO var simpelthen et skifte i tilgangen til arbejdsløshed, hvor folk systematisk blev frataget egenbestemmelsen i deres liv - udfra argumentet om, at man levede for andres penge. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, da langt de fleste jo selv i deres arbejdsliv har indbetalt til staten for netop at kunne nyde godt af denne sikring, hvis man selv kom i denne situation.
Der er mange ting, der gør, at synspunktet er ændret, f.eks. det forhold at man i dag er langt mindre begrænset af vejrlig på udendørs arbejdspladser og derfor ikke så ofte møder den fordel i a-kassesystemet som tidligere.
Men det korte af det lange er, at fagforeninger og politikere - dvs. i sidste ende vælgerne og den arbejdende befolkning - har været alt for dårlige til at holde fast ved de helt rimelige privilegier, befolkningen havde opnået. Den eneste måde, man igen kan få etableret en alliance mellem de arbejdende og de arbejdsløse , er ved at give bedre muligheder for orlov og jobrotation.

Brugerbillede for Anonym

Så længe det lykkes økonomer at bilde politikerne ind at der 180 graders forskel på den nationale husholdningspung og den mor Karen fra kæret sidder med - så længe kan de opretholde deres magtposition.
Hvornår omdannes folks samlede økonomi fra privatøkonomi til national økonomi - ved 7,10, 150 eller 150 tusinde mennesker på en tømmerflåde??
Men de glemmer en ting - mor Karens fornemmelse for "rettidig omhu" er stærkere end tyngdeloven. Heldigvis!

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.
Ja lige netop, dagpenge var ment som en forsikrings ordning, der 'bare' har en social udligning.
Man kunne måske argumentere for en øget selvbetaling, måske.
Men det at det er blevet til en overførselsindkomst i den offentlige bevidsthed er jo en skam.

Og jeg er meget enig i at netop den her ordning burde ændres således at den kunne spille sammen med en uddannelse (uddannelses orlov) for livet, orlov, sygdoms forebyggelses orlov, måske kunne barsel også integreres med mere.

Det kunne jo ændre dagpenge fra at opfattes som værende en 'belastning' til at være en i det mindste delvist en investering.

// Jesper

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

Det polariserede samfund som appetitvækker for arrangement og arbejdsglæde er nok for langt ude i hampen! I denne tænkning har humanismen spillet fallit, men til gengæld er det kapitalistiske projekt knapt så skjult. Uden blusel blotter kapitalismen sine rovdyrs tænder, medens kapitalens nyttige idioter skjuler sig bag en rød facade. Bag denne facade er mere facade, og bag denne stædig mere facade. Kære medborge vi skal kæmpe for en sejrende humanisme m.a.o. virkelig socialisme.

Brugerbillede for Anonym

Jeg husker ikke præcist hvor i DDR, men over indgangen til en af de stører statbygninger, havde man opsat et relief af arbejder, som jeg kom til at tænke på da jeg så ’Danmark i arbejde’ billed der ledsager artiklen..

Brugerbillede for Hans Hansen

Det viser jo, at man ligeså godt kan sætte aber til at styre landet. Eksempel på, hvordan man ikke reagerer rationelt. Skal man gå på pension som 65 eller 67årig. Forskellen er lad os for nemheds skyld sige 500,- mere om måneden, hvis man venter til man er 67 år. Hvorfor går folk så på pension som 65årige? Det er ikke økonomisk rationelt. Dette er blot et eksempel ud af af myriader af lignede situationer. Spørgsmålet er så, hvornår forestillingen om det økonomiske rationelle menneske bliver droppet. Forestillingen baserer sig tre dele, historie, dovenskab og dumhed.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Måske, Hans Hansen, er der tale om, at økonomerne og andre samfundsvidenskabsfolk rent faktisk lever efter deres egne dogma?

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Jo I første omgang mener jeg da også at man udelukkende burde være forpligtet til at søge inden for sit fag.....men så burde samfundsplanlægningen oppe fra nok samtidigt være således at man kun uddanner det antal personer man forventer behov for inden for et givet fag.
Men det giver jo så omvendt de forhadte adgangsbegrænsninger på studierne og ødelægger det helt frie valg for individdet I at vælge lige hvilken uddannelse som helst...

I dag er et yderligere problem også at udenlandske studerende optager et ikke ubetydeligt antal pladser på studierne hvor vi rent faktisk har mangel på uddannede I vores eget land... F.EKS. Lægestudiet og den psykiatriske overbygning for læger..

Egentligt fordrer den totale frihed overordnet nok også den totale forpligtigelse efterfølgende fordi det er en dyr løsning for ewt samfund at uddanne en hel masse inden for områder, hvor der ikke er jobs nok og hvor folk så oveni ikke vil tage de jobs de så alternativt kan tage... På mange måder ewr den totale frihed dejlig men også totalt hul I hovedet når man ser på rentabilitet.. Så det er en meget kostbar frihed.... Og hvem skal betale... ? Kan det ikke hedde noget for noget ? Du får din drømme uddannelse men skal så også være villig til at arbejde den af efterfølgemde om nødvendigt inden for andre fag om der ikke er jobs overhovedet inden for dit felt ?

jeg husker hvordan der engang for mange år siden var 10 uddannede bibliotekarer for hver stilling ,men om man ville tage andet en bibliotekarjobs ? Nej da fandme nej... Og det tænkte jeg godt nok idioter må jeg indrømme, for det var der skredet skete og på Nyrups tid at almindelige mennesker begyndte at tønke forkælede opbelæste narhovedet og højtuddannedes fine fornemmelser.

Brugerbillede for Mikkel Nielsen
Mikkel Nielsen

Det et jo hovedrystende at økonomer har en så lemfeldig tilgang til bevisførelse.

De kommer med teorier de gør Til almen gældende , reelt uden skyggen af empiriske beviser. modeller der bygger på at folk agere økonomisk rationelt (ligesom dem selv). Sig mig lige hvornår reagerede en gen. snits person økonomisk rationel. (læs hvor mange dansker har forbrugs gæld, gæld de aldrig kommer til at tilbagebetale, køber ting/oplevelser de ikke har råd til eller som de ikke har brug for etc) Mennesker er ikke rationelle, ikke medmindre de er økonomer eller lig. Det vil sige mennesker der har fantaseret sig til ideen om det rationelle menneske.

Deres ideer om hvordan job skabes går da fuldstændig imod nomal tankegang. jeg har aldrig nogensinde hørt at flere jobsøgende skulle skabe flere arbejdspladser. Jeg har derimod hørt at et større efterspørgsel på en given vare har skabt flere arbejdspladser.

Det er en total mærkelig form for logik de praktisere, desuden får man altså ikke folk i arbejde ved at sulte dem, eller ved at sende dem på gaden. Økonomisk straf vil For de fleste på overførsler ingen effekt have. , så ser vi også helt væk fra, at en sådan lovgivning er kold, kynisk og direkte ond og egoistisk uden nogen former for forståelse eller næstekærlighed overfor sine medmennesker. Det er en total rage til sig selv lovgivning, og alle der kan godgøre denne er blottet for den mindste smule empati for andre.

Brugerbillede for Hans Hansen

Man kan også anskue det således: Ville Helle T arbejde mere, hvis hun fik 4.000 kr mere om måneden? Det kunne hun begynde med at spørge sig selv om og derefter udbrede sin tænkning som dette spørgsmål forhåbentligt til alle andre.
Videre kunne Helle T spørge om den arbejdsetik fra 1930'erne som skattereformens betjener sig af, stadigvæk gælder eller om samfundet har forandret sig siden da?
To spørgsmål, der burde sætte tankerne i gang hos Helle T og Co.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Hansen.

Jeg tror ikke at man kan stille tingene op så simpelt.
Men jeg kan sige fra vores egen familie her, at da konen så på nyt job her (under skatteforhandlingerne), som hun også tog, der var det da en parameter, at den ekstraindtægt hun får, skal hun nu ikke betale topskat af.
Jeg personlig står og har fået tilbudet fra mit arbejde at tage et certificerings forløb, som betyder at jeg skal bruge en del fritid på dette, men til gengæld betyder det så flere penge i kassen. Der har det da også spillet en rolle, at jeg rent psykologisk kan se at skatten falder. Selv om det egentlig kan være lige meget, da jeg også rammer det nye topskatte loft.
Den merindtægt vi får, vil betyde at vi skal lægge mere i skat, end vi får i lettelser.

Tja ja...

// Jesper

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Det økonomisk perfekte menneske er altså et menneske, der handler iskoldt rationelt for at optimere sin egen økonomiske situation. Hvilket pinagtigt afstumpet menneskesyn.

Helt usynligt i dette økonomiske paradigme er solidaritet, altruisme, nænsomhed, hensynsfuldhed, betænksomhed, etc. Altså grundlæggende alt det, der reelt gør livet værd at leve.

Kære økonomer: Der findes (masser af) mennesker, der er mere end villige til at gå ned i levefod for en større sags tjeneste. Gider I ikke godt prøve at bygge det faktum ind i jeres fatalt håbløse modeller?

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Tilføjelse: Men at gå ned i levefod skal selvfølgelig give mening - hvilket indeværende skattereform er et eksempel på noget, der selvsagt ikke gør (for dem udenfor arbejdsmarkedet).

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@John Fredsted.

"Der findes (masser af) mennesker, der er mere end villige til at gå ned i levefod for en større sags tjeneste. "
Det er jo ikke ligefrem det som afspejler diskussionen her, på det her forum eller så mange andre.

Og fordi man logisk tænker over sin økonomi, så betyder det jo ikke at man er usolidarisk.
Der er mange måder at være solidarisk på.

// Jesper

Brugerbillede for Bill Atkins

jens bruus, godt set. I DDR var fortællingen at alle trak på samme hammel: For arbejder- og bondestatens ve og vel ... I DK trækker vi alle på samme hammel: For arbejdsgivernes ve og vel.

Så bliver det ikke mere absurd:

Den gode fortælling fra socialismens drømmebog bruges til at dække over kapitalismens svigt.

Brugerbillede for Søren Lom

Det er pokkers svært at finde episoder, hvor det er muligt at udlede, hvad der skyldes det ene og det andet. Så det er ikke, fordi man ikke gerne vil, men det er svært at finde data, hvor det er muligt at adskille de forskellige effekter fra hinanden...

Hvis vi bruger Occam's razor princip på det udsagn, så er den simple forklaring, at der ikke er nogen sammenhæng.

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

@Jesper Frimann: Hvis du med "logisk tænker over sin økonomi" mener at holde almindelig hus med sine penge, altså ikke ødsle dem væk på dumheder, så er jeg enig i, at det ikke behøver være usolidarisk.

Men hvis du derimod også heri inkluderer muligheden for, at man bruger sin rationalitet, sin logik, til at udtænke, hvorledes man kan få sine penge til at avle bedst muligt, så er det i mine øjne grundlæggende usolidarisk.

Og jeg nærer ingen tvivl om, at det er sidstnævnte afstumpede udgave, der kendetegner det såkaldte perfekte menneske i økonomien.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg hørte i min radio på p1 lidt tidligere i fag, nogle formodentlig kloge personer sidde og blive enige om,
at skattereformen med Enhedslisten ville skaffe 9.000 jobs mens reformen med V og K ville skaffe 15.000 jobs ..
Ja, ifølge modellerne, ikke sandt.

Luftfrikadeller og vindmakreller fra modeller ER der altså ingen, der kan leve af. Ikke engang de mest nøjsomme af os.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

jeg tror nu at en belønning på 3000 pr måned vil få mange enlige mødre gjort glade også for deres arbejde, de har jo aldrig fri skal man huske, undtagen hvis farmand til ungerne er helt stabil og tager sin del af det praktiske. MEN oftest er det fortsat mor der vedligeholder og fornyer barnets gardarobe og sørger for praktisk planlægning af de mange kammeraskabs gaver og aftaler og fritidsinteresse deltagelsen for børnene samt oprydningen af det hele, så bare 1000 kr om måneden kan give en enlig mor mere reel fritid når hun har fri, f.eks. Til betaling af rengøring til en lille del af hele menageriet... Og det betyder faktisk også noget at kunne tjene nok til en lille ferie uden for hjemmet, mange har jo end ikke en bil og bruger derfor let 3-4 gange den tid andre bruger på at komme fra A TIL B og er alene om alt...andre forhåbentligt er 2 om.

Sider