Læsetid: 4 min.

Stjernerevolutionen over Europa

Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
16. juni 2012

Frankrig, Paris. Et flag hænger dovent i et vindue på tredje etage i et billigt lejlighedskompleks, som kun unge studerende gider bo i. Flaget er dybblåt, og til forskel fra det gamle europæiske flag er der i stedet for tolv stjerner kun placeret en enkelt lysende stjerne i midten. Flaget tilhører ingen, hverken enkeltpersoner eller nationer. Det tilhører alle de unge i Europa, dem, der var revolutionære for ti år siden.

Stjernerevolutionen i 2022 er i folkemunde blevet kaldt Det Europæiske Forår, hvilket kan siges at være misvisende for bevægelsens formål. Opstanden, der startede i Frankrigs gader og sidenhen spredte sig til resten af Europa, bragte minder om ungdomsoprøret i 1968. Revolutionen var ikke et opgør med diktaturstater som under Det Arabiske Forår tyve år tidligere, men et opgør med den europæiske passivitet i 10’erne. Dog har de to opstande ét fællestræk: En stigende utilfredshed i befolkningen resulterede i et civilt krav om forandring.

Håbet om forandring på standby

Grundlaget for Stjernerevolutionen kan spores tilbage til 2012. Frankrigs gader var fyldt med blå, røde og hvide flag, og flere tusind jublende franskmænd skabte rammen for socialisten François Hollandes valgsejr.

»En ny fremtid for Europa, et nyt håb for verden,« råbte han ud over masserne. Hollandes drøm for Europa var, at økonomien skulle gå fra smalkost til foie gras. Håbet kom på et trængt tidspunkt. Krisen i flere lande, særligt i Grækenland, hvor tusindvis af unge ikke havde et job at stå op til om morgenen, var til at tage og føle på, og man frygtede for de nye voksnes fremtid. Men forandringen kom aldrig. Et år efter valgfesten var alle serpentinerne for længst fjernet fra gaderne, og drømmene brast. Som med så mange andre europæiske statsledere i de år, blev det Hollandes udfordring at beholde sit præsidentembede, og Europas forandring blev atter sat på standby. Det skabte stor debat i mange unge kredse.

Tyrkiet vendte Europa ryggen

De fleste europæere var dybt skuffede over Europas dvaletilstand. Spanien og Italien led samme skæbne som Grækenland, og Europa var ramt af massiv ungdomsarbejdsløshed. De unge følte, at Europa havde tabt dem på gulvet. Krisen kradsede sig dybere ned i den europæiske hud.

Forhandlingerne om Tyrkiets indtræden i EU gik også i sort. I 2018 trak Tyrkiet sig fra optagelsesforhandlingerne, og begrundelsen lød, at landet ikke længere havde interesse i at deltage i et skrantende økonomisk fællesskab. Men det stod hurtigt klart, at Tyrkiet var blevet forelsket i et mellemøstligt samarbejde. Overalt i Europa fik yderligtgående partier medvind, da Tyrkiet blev anset som en mellemøstlig trussel.

I EU blev politikerne frustrerede over Tyrkiets beslutning. Lækkede dokumenter fra Wikileaks afslørede forhandlinger med Tyrkiet, hvor Europa var parat til at lempe kravene til menneskerettighederne i landet. En pinlig tavshed spredte sig. Var Europa i gang med at slagte sin egen identitet?

Europas stjerne bliver tændt

Og så skete det. I 2022 blomstrede flere franske ungdomspolitiske bevægelser frem. Optøjerne i Frankrig var indhyllet i de unges nye europæiske flag, og aktionerne inspirerede andre lande til at følge trop. Overalt kunne man høre ekkoet af de unges slagord: »Europas stjerne skal tændes!«

Via sociale medier blev Stjernerevolutionen et koordineret ungdomsoprør. Revolutionen blev symbolet på de unges vision for et nyt Europa; en stjerne på verdenskortet, hvor landegrænser blev udvisket. Revolutionen krævede, at Europas politiske organer blev redefineret, og det skulle være slut med en lukket elites magt over den politiske debat. Ifølge Stjernerevolutionens manifest måtte Europa handle nu, ellers ville konsekvensen være en massiv ungdomsudvandring fra kontinentet. Manifestet hyldede uddannelse og arbejde til de unge. Optøjerne foregik både i gaderne og i cyberspace, hvor staterne blev udsat for hacker-aktioner. Ømtålelige oplysninger om korruption i den politiske elite blev gjort tilgængelige for enhver, og flere statsledere måtte gå af. Stjernerevolutionens nok mest kendte aktion foregik på Europadagen den 9. maj 2022 ved Berlaymont-bygningen i Bruxelles, Europa-Kommissions hovedkontor. De fleste husker, hvordan bygningen stod i flammer i tre dage. Bygningen er i dag under rekonstruktion, genopstået fra flammerne, og skal i fremtiden huse et nyt, genforhandlet Europa. Et Europa på folkets præmisser.

Et Europa i forandring

Europa lyttede til Stjernerevolutionen. Derfor ender historien måske ikke så slemt igen. Ti år efter opstanden holder Europas nye statsledere topmøder, som skal foregå løbende i de næste mange år under overskriften: ’Europas fremtid, folkets fremtid’. Stjernerevolutionen blev årsagen til, at vi i dag diskuterer Europas identitet; man var af ren frustration parat til at opgive hele grundlaget for Europa. Politik skal derfor ikke længere styres af den politiske elite, men af folket. Specielt ét punkt i Stjernerevolutionens manifest, der handler om flere folkeafstemninger, er det første tiltag i det nye Europa. En hel generation følte sig tabt på gulvet, men konsekvensen blev, at nye visioner opstod ud af asken fra det gamle Europa. Nu skal det blanke papir udfyldes med et nyt Europa, og det bliver den næste generations ansvar at tegne det. Europa er ikke længere i en dvaletilstand, men vågner hver dag op, ansigt til ansigt med den dybe krise, som vi efterhånden er ved at få kontrol over.

Flaget, der hænger dovent i lejlighedskomplekset i Paris, minder os dagligt om, at Stjernerevolutionen ikke er glemt, men kun lige begyndt.

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • ’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

    16. juni 2012
    Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
  • ’Resten af os bør blive her og kæmpe’

    16. juni 2012
    De unge grækere i I.D.E.A. forsøger at balancere mellem sjov, solidaritet og frivilligt arbejde. Det sidste skud på stammen er en lastbil, der skal køre rundt i Athens fattige områder og tilbyde brusebade til alle de hjemløse

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu