Læsetid: 8 min.

Nogle tager deres venner med på nettet – andre deres ensomhed

Facebook gør dig ikke ensom. De ensomme vil bruge Facebook som en krykke; de ikke-ensomme som en løftestang, men intet tyder på, at Facebook i sig selv skaber ensomhed: De, der er ensomme på Facebook, vil også være det i det virkelige liv
Facebook gør dig ikke ensom. De ensomme vil bruge Facebook som en krykke; de ikke-ensomme som en løftestang, men intet tyder på, at Facebook i sig selv skaber ensomhed: De, der er ensomme på Facebook, vil også være det i det virkelige liv
2. juni 2012

Han var lige begyndt på universitetet. Hans gamle venner læste på universiteter tæt på hjembyen, men selv var han flyttet langt væk, til Chicago, for at læse psykologi. Og mens vennerne sås, brugte han sine eftermiddage bag computerskærmen og fulgte med på Facebook. Han skrev med dem på det sociale medie, læste hvad de skrev på deres væg, kommenterede på deres statusopdateringer, fulgte med ved at se på de billeder, de lagde op. Han var med på chattråde, som han altid havde været, og blandede sig, som han altid havde gjort, men han kunne aldrig være med til de grillaftener, de andre aftalte; han kunne aldrig mødes over en kop kaffe. Og pludselig gik det op for ham, at jo mere han fulgte med i, hvor sjovt de havde det, jo mere ensom følte han sig.

»Når man bruger relationer på nettet som erstatning for rigtige ansigt til ansigt-relationer, vil det skabe en øget følelses af ensomhed og nedtrykthed,« siger John Cacioppo, der er internationalt førende forsker i ensomhed, leder af Center for Cognitive and Social Neuroscience ved University of Chicago og som for nogle år siden gav et kursus til den unge, ensomme førsteårsstuderende – om netop ensomhed. Forbindelsen mellem ensomhed og sociale medier som Facebook, Skype, Twitter og LinkedIn er kompleks, understreger han.

For handikappede, der har svært ved at komme ud, vil sociale medier være et fantastisk redskab. For mennesker, der bruger nettet til at generere eller øge personlige relationer uden for nettet, vil det også være en fordel. Men for mennesker, som bruger nettet i stedet for kontakter i virkeligheden, vil det kun øge følelsen af ensomhed.

»Ensomme mennesker vil bruge nettet som en krykke. Ikkeensomme vil bruge det som løftestang, de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere,« siger Cacioppo. På den anden side er der undersøgelser, der viser, at jo flere facebookvenner, man har, desto mindre ensom vil man også være. Alligevel kan man ikke slutte, at sociale netværker på nettet gør en mindre ensom. Dem, der har mange facebookvenner er også ofte dem, der har mange venner i virkeligheden.

»Vores undersøgelser viser ikke, at Facebook gør dig mere ensom. Vores undersøgelser indikerer, at du kan bruge Facebook på måder, der gør dig mere ensom. Dybden af de relationer, man har uden for Facebook, afgør dybden af de relationer, man har på Facebook. Det er ikke omvendt. Man skaber ikke nye kontakter via sociale medier, i stedet dyrker man eksisterende kontakter,« siger John Cacioppo og understreger, at der ikke er noget, der indikerer, at sociale medier har reduceret vores virkelige ansigt til ansigt-relationer med andre mennesker.

»Du kan bruge Facebook på måder, der gør dig mindre ensom, for de nye medier kan sagtens være med til at skabe ansigt til ansigt-kontakter. Du kan sende beskeder til dine venner og på den måde bliver det et redskab til øget kontakt med venner. Det er også forskellige måder at bruge telefonen på. Eller bilen. Du kan aldrig sige, at telefoner eller biler har øget ensomheden, for du kan ringe til venner for at mødes med dem. Du kan køre rundt i din bil alene, eller du kan køre rundt med dine venner.«

Det var det, John Cacioppos unge førsteårsstuderende måtte erkende. Han sprang af Facebook, fik venner i Chicago for siden at vende tilbage til Facebook for at holde kontakten til sine gamle venner, uden at det hverken fik ham til at føle sig ensom eller ulykkelig.

Passivt forbrug

Spørgsmålet om, hvorvidt de sociale medier skaber ensomhed er lige så gammelt som de sociale medier selv. I 1990’erne talte man om ’Internet-paradokset’ – det paradoks, der var mellem de markant øgede muligheder for at skabe kontakt på nettet og den manglende menneskelig kontaktflade. I 1998 påviste en rapport fra Carnegie Mellon-universitet i Pittsburg en sammenhæng mellem ensomhed og internet. I det seneste nummer af The Atlantic Monthly stillede man spørgsmålet, om Facebook skaber ensomhed – uden dog at komme med et klart svar, og for nylig kaldte forfatter og radiovært Knud Romer Facebook for en kræftknude, og argumenterede med, at det er et »stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden«.

Og selv om Facebook-aktien for nylig faldt, og danske aktiekøbere trak sig ud i stor stil, bliver Facebook ved med at være en succes. Antallet brugere bliver ved med at stige. Globalt er tallet nu 850 millioner, i Danmark alene har næsten tre millioner en profil på sitet.

I den nye undersøgelse Who is using Facebook fra Australien – hvor halvdelen af befolkningen har en profil på det sociale netværk – fandt man frem til, at forholdet mellem ensomhed og sociale relationer er komplekst, fordi facebookbrugere var mindre socialt ensomme, men mere ensomme i forhold til de nære relationer. Undersøgelsen påviste dog ikke, om det skyldtes, at Facebook understøtter en større kontaktflade til mennesker uden for de tætte og familiære relationer, eller om de mennesker, der i forvejen manglede tætte relationer, søgte relationer ad andre kanaler, for eksempel på Facebook. Men lige som Chicago-psykologen John Cacioppo påpegede undersøgelsen forskellene på, hvordan det sociale medie blev brugt. Introverte mennesker har en præference for at bruge ’væggen’, hvor alle ens venner kan kommentere, lægge kommentarer op og poste billeder, mens ekstroverte mennesker bruger chatfunktionerne, hvor man kun kommunikerer med enkelte personer, som supplement til væggen.

Moira Burke, der indtil for nylig studerede ved Human Computer Institute ved Carnegie Mellon, hvor hun studerede 1.200 facebookbrugeres brug af mediet er nu ansat ved Facebook, som ikke vil tillade, at Information interviewer hende. Men hun sagde for nyligt til Atlantic Monthly, at du kun får det ud af Facebook, du selv lægger i det. Hvis du bruger Facebook til direkte kommunikation, kan det øge din sociale kapital. Her er chat og kommentarer mere effektfulde end den mere passive ’like’-knap, facebookbrugere viser deres sympati med.

»Mennesker, hvis venner skriver halvoffentlige beskeder til dem på Facebook, kan opleve at blive mindre ensomme,« siger hun. På den anden side kan det skabe mere ensomhed at scanne venners aktiviteter på Facebook, det Burke kalder for ’passivt brug’. Hvis to kvinder bruger samme antal timer på at tale med venner, og den ene af dem ved siden af bruger endnu mere tid på at læse om venners liv på Facebook, vil den kvinde, der læser om vennernes liv, blive mere deprimeret end den anden. Alligevel, understreger hun, kan man ikke lave en kausal sammenhæng mellem Facebook og ensomhed. De, der er ensomme på Facebook, vil også være det uden for Facebook; og de, der er populære på Facebook, vil formentlig også være populære i den virkelige verden. Hvis man læser om folk, der har langt bedre liv, end man selv har, kan det få to typer konsekvenser: Man kan blive deprimeret eller motiveret.

100 variationer af nej

Men følelsen af ensomhed er ikke det samme som følelsen af at være alene. Følelsen af ensomhed er et overlevelsesinstinkt. Præcis lige som sult og tørst er ensomhed ubehagelig, smertelig, den fremkalder ikke bare en følelse af at være ulykkelig, men den får mennesket til at føle sig utryg. Den kan ligefrem være dødelig – det gælder ikke kun for mennesket, men for alle sociale arter, mus, rotter, grise aber, kaniner, selv frugtfluer. Bliver de udsat for isolation, dør de tidligere. På den måde er ensomhed selvregulerende. Lige som sult får mennesket til at opsøge mad, og tørst får det til at finde noget at drikke, får ensomhed mennesket til at opsøge selskab, den får en til at finde nye venner, når de gamle er flyttet, og til at opsøge nye partnerskaber, når de gamle er gået bort. For ensomhed er ikke bare følelsen af at være alene, ensomhed sætter sig dybt i et menneskes DNA. Sociale relationer er så fundamentale, at vi uden dem falder sammen helt bogstaveligt talt; på celleniveau. Og den følelse kan Facebook eller andre sociale medier aldrig ændre på. Relationer til kæledyr eller internetvenner kan aldrig erstatte den ægte vare, forklarer John Cacoppio.

»Vi fandt ud af, at ensomhed penetrerede cellen og på den måde ændrede det genetiske arvemateriale,« siger John Cacioppo, som blev kendt for bogen Loneliness fra 2008, hvori han understreger, at forskellen mellem at være ensom og alene er den, at følelsen af ensomhed bliver udløst af, at de menneskelige relationer ikke svarer til det enkelte menneskes sociale behov.

»Du kan ikke engang sige noget om, hvor mange venner der skal til for at modvirke ensomhed. Introverte mennesker har brug for færre venner end ekstroverte. Men det vigtigste er kvaliteten af relationerne; det handler om, hvor fortrolig du er. Hvis du har været gift i 40 år, og du ikke er fortrolig med din ægtefælle, vil du alligevel føle dig ensom, selv om du er sammen med vedkommende hver eneste dag. Antallet af mennesker er heller ikke afgørende. Vi kender alle til følelsen af at føle os alene, selv om vi står på en plads, der er fyldt med mennesker. Det handler om relationer til mennesker, vi er fortrolige med.«

Og det er her, Knud Romer, der forleden skabte stor debat med sin kritik af Facebook i Politiken, ser den største hurdle:

»Evnen til at nyde at være alene kan blive ødelagt, hvis man hele tiden er i social kontakt, hele tiden vurderes af andre og vurderer andres liv 24 timer i døgnet. Så kan det at være pludselig udvikle sig til en følelse af ensomhed. Det kan reducere din evne til at være selvbærende, alene, at have et følelsesmæssigt aktivt bevidsthedsliv uafhængigt af ydre stimulanser, fordi denne konstante oplevelse af sig selv i forhold til de andre på Facebook ikke giver de mentale redskaber, der skal til for at nyde at være alene,« siger han og nævner en facebookprofil, som har sat sig i ham. Det var en kvinde, der havde inviteret til nytårsfest, men alle svarede nej.

»Nej, jeg er inviteret andetsteds, nej, jeg holder selv fest, nej, jeg er optaget. Hun fik den ene afvisning efter den anden, det blev til hundrede variationer af nej. Det endte med, at hun til sidst desperat spurgte, om der ikke nok var nogen, der ville komme og overnatte, hun beskrev, hvad hun kunne tilbyde af mad og overnatningsmuligheder. Det er her, Facebook bliver en type socialt samvær, som er ren kommunikation,« mener Knud Romer.

For problemet med de sociale netværk er, at det ikke ændrer følelsen af ensomhed, mener han. Der er ingen af de mennesker, du indgår i netværk med, der kan hjælpe dig med at få dine flyttekasser ned fra femte sal, der er ingen, der kan låne dig 100 kroner, den dag du har brug for dem, og der er ingen, der kommer til din nytårsaften.

»Det er sådan, jeg ser på det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

"For problemet med de sociale netværk er, at det ikke ændrer følelsen af ensomhed, mener han. Der er ingen af de mennesker, du indgår i netværk med, der kan hjælpe dig med at få dine flyttekasser ned fra femte sal, der er ingen, der kan låne dig 100 kroner, den dag du har brug for dem, og der er ingen, der kommer til din nytårsaften."

Det er en delvis sandhed, men som Romer tilsyneladende ynder, så er det sort eller hvidt.

Fejlen er at forsøge at sætte følelser på sprog og tal, det spiller ikke. Nettet er en kommunikationsplatform, intet andet.

Nøglen er at møde folk online, for at etablere noget socialt i en sfære med fælles interesser. Hvis man da insisterer på at skulle have noget ud af det følelsesmæssigt.

Det kan lære folk at se de blinde vinkler i folks personligheder, og de er der. Kropssproget er 55% mener jeg... Så når man er online er det helt andre mekaniker der afgør udfaldet.

Om kvinden sidder på FB og ydmyger sig, eller på det lokale værtshus har intet at sige, ensomheden var der, men, værtshuset er der ditto.

Men man kan jo drage tvivl om hvem den svage er i den kontekst, jeg synes det er ret stærkt at spørge om. Jeg ville aldrig selv turde gøre det, af nævnte årsag, frygten for at blive afvist.

Men der opstår nu også sunde relationer på nettet, men de er ikke så hyppige som i det fysiske billede. Det handler nok mest om at vi stadig er på kravlestadiet rent kulturelt på cyber området.

Lise Lotte Rahbek

Jeg engang flyttet en hel lejlighed mere end 150 km. med hjælp af net-bekendtskaber, som gik 'live'.

Internettes mødesteder er og kan blive, hvad folk gør det til.
Facebook er kun en mindre interesant og mindre brugbar del af det.

Esben Maaløe

Det er ikke så smart bare at afskrive Facebook - de har vitterligt noget der har 'værdi'. Det er bedre at indse at det har de - for så er der en mulighed for en dag at få erstattet det med noget mere sympatisk.

Der er en utrolig livlig samfundsdebat hvor både folketingsmedlemmer, tænketanksdirektører, arbejdsløse, parti-folk, fagforeningsfolk ... etc etc etc deltager.

At holde sig for 'fin' er at holde sig udenfor.

Dette er ikke et forsvar for firmaet Facebook - overhovedet ikke, men en erkendelse af funktionen Facebooks utrolige værdi og nytte.

Lise Lotte Rahbek

Esben Maaløe

Selvfølgelig har facebook og facebooklignende sites værdi. Der foregår rigtig meget og man kan følge perifere bekendtskaber på overfladen.

Men det er ikke sites, som kan afhjælpe ensomhed, som skrevet i artiklen.

Mennesket har behov for ro og fordybelse - for at kunne mærke sig selv og sine nærmeste. Fornemmelsen af afsavn og distance - forsvinder. Facebook er et ansigt uden "mimik" og de elektroniske tråde bl.a. fra Facebook, mobiltelefonen etc. stresser den indre balance. Den måde at dyrke relationer mellem mennesker - er et stort langt elektrochock i små doser.

Kroppens fornemmelse - af muligheden for åndeligt løft - når man trykker på "cancel membership" af Facebook, er tydelig mærkbar. Det kan anbefales (man kan jo bare melde sig ind igen, hvis abstinenserne bliver FOR store, venner og netværk og det hele ligger klar i 14 dage efter udmeldelse - hvis man fortryder :)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg hørte et Radio24syv-program om Facebook, hvor det blev oplyst, at Facebook er det mest hadede sted at være, selvom der er 900 mio. brugere, herunder halvdelen af den danske befolkning. Hvorfor hader folk at være der? Hvorfor skrives der så mange artikler om det? Jeg tror, det er fordi, det ikke er helt uskyldigt. Det piller faktisk ved folks personlighed, ved deres holdninger, selvstændighed, rygrad. Mange bryder sig ikke om det, men er med alligevel, fordi det er omkostningsfuldt at stå uden for. Mentalt, i forhold til omgivelserne osv.

Mere konkret er Facebook ikke inkluderende, men ekskluderende, da man jo ikke er sammen med alle, men kun en lille gruppe. Dernæst skal man igennem tilmelding for at overhovedet få kontakt med den lille gruppe. Gruppen deler ikke hele verden med hinanden, men kun deres egen lille snævre del af verden. som endda er iscenesat og dyrket, selekteret og udpeget. Dette må du se, men ikke andet. Dette er min virkelighed, som også kan blive din. I dette lukkede rum befinder virkeligheden sig, siger vi til hinanden.

johnny bravo

Gider man at google er der mange modsatrettede akademiske undersøgelser om Facebook og hvilken indflydelse sitet har på brugeren.

For mig er facebook et fantastisk sted at reklamere målrettet pga. de udførlige brugerdata.

Ellers anser jeg Facebook for at være en fjendtlig tredjepart i forhold til mit privatliv som jeg deler med venner og familie.

Thomas Ryberg

wtf - forskning, forskere, begrundede meninger liiige toppet med Knud Romers 'sådan ser jeg på det' - hvad er dog grunden til at hive ham ind i artiklen - han har skrevet en kronik og har en mening, hvilket er helt fair, men synes det er temmelig misforstået at putte ham med ind i artiklen....

Martin Haastrup

Hvis Fjæsbook afspejler virkeligheden og ikke er med til at gøre det lettere for mennesker som i forvejen har svært ved at finde kontakter i det virkelige liv, handicappede, introverte osv - hvordan kan man så kalde det er socialt medie?

Intolerancen er altså en konstant størrelse.

Fjæsbog påstås at være det eneste sted for sådanne sjæle, jeg påstår at man istedet skulle kigge på og arbejde lidt med intolerancen i det virkelige liv istedet for at henvise de som bliver udsat for social eksklusion til bedrageriet om fjæsbog som socialt medie, hvor de igen bliver
udsat for social eksklusion.

Fjæsbog er således en illusion om et socialt medie. Det er ikke mere socialt end folk gør det til. Og folk, som i det virkelige liv ekskluderer stadig og lider af intolerance mod andre.

Fjæsbog er således slet ikke noget socialt medie. Fjæsbog er et asocialt medie, fordi brugerne, som også er det i virkelige liv, selvfølgelig tager deres intolerance med Fjæsbog.

Læg dertil at det er langt nemmere at afvise folk venskab på nettet i en chat end i virkeligheden. å nettet er det kun en avatar, et nick-name, en profil man skal udelukke, skal ekskludere, i det virkelige liv er det er rigtigt menneske, som man står ansigt til ansigt med.

Pop-socialitet. Det er hvad Fjæsbog er. læg dertil at ejeren eller stifteren laver kassen på sælge muligheden for advertising overfor sine brugere og kan gøre med de private oplysninger man afgiver som man vil, stort set. Men der er selvfølgelig ingen som tænker på hvad de oplysninger kan bruges til. De tror at stifteren er en gud og deres ven, deres formidler af alle der hersens 800.000.000 potentielle kontakter i hele verden.

Jeg siger at det er 0059 i en forstørret udgave og intetsomhelst andet. Og at hvis man virkelig vil lære mennesker at kende så er det mere ærligt og langt mere reelt at møde dem i det virkelige liv hvor man har deres fjæs lige overfor sig og kan vurdere mere sagligt og ærligt udfra kropssprog, mimik, tonefald, gebærder osv.

Ansøg om venskab... ha haah haaaa

Illsionsnummer af dimensioner om et socialt medie. Stifteren er kun og kun interesseret i at man skal sidde online sålænge som muligt - det er ikke andet et træfpunkt, ligesom 0059, bare udvidet med grafik og evt. lyd - så filteret, det sociale filter, som på samme tid øger afstanden mellem mennesker, fordi det er et filter, mens det påstår at gøre det modsatte. Fordi sådan er mennesker nu engang flest i virkeligheden Intolerante og vil helst undgå for forpligtende samvær som lægger beslag på deres fulde opmærksomhed og engagement.

Disse vaner slæber de selvfølgelig med Fjæsbog. Det kan Fjæsbog version x. intet stille op imod, på samme mod som det forhold, at uanset hvor mange mobibber man så anskaffer sig, bliver verden ikke mere social og tolerant af den grund - jeg vil snarere sige man besværliggør muligheden for at finde nye kontakter på den måde. Filteret igen.

Fjæsbog er således vist ren escapisme. Nettet i det hele taget.

Istedet for at øve sig i sociale færdigheder i det virkelige liv bekræfter de intolerante deres fordomme online - OGSÅ. => Verden går i stå i sin sociale udvikling. Det er så dejlig nemt at hold sig til sine venner på nettet også - dem man kender i forvejen i det virkelige liv. Dermed er ringen sluttet.

Fjæsbog - 0059 version X.0. Privat striptease for integritetsforstyrrede intolerante narcisisster.

PC-revolutionen min bare røv. Business as usual.

Martin Haastrup

Og analysen ovenfor er ikke en disse værd, netop fordi den ensidigt nægter at beskæftige sig med det forhold som præger den virkelige virkelighed

Og dermed er det vist hvad jeg har postuleret ovenfor: Fjæsbog er ikke et socialt medie, fordi folk slæber sine fordomme og intolerance med der OGSÅ og istedet for at arbejde med sine fordomme og sin intolerance i det virkelig virkelige liv cementerer dem online.

Ligegyldtigt hvilken chat, hvilken sjat du deltaer i på nettet, så vil du opleve graden af skruppelløshed som mennesker tilraner sig, fordi det er så nemt og bekvemt at skærme sig bag skærme. Krænkende ting og adfærd sker som aldrig ville ske i det virkelige liv. Det ville folk simpelthen ikke turde. Ergo - Nettet og dets Fjæsbog, dets sjatter er fremmer af intetolerance og social analfabetisme. Fordi det er meget nemmere på nette at stigmatisere og eksludere og dyrke og vedligeholde og cementere sine fordomme end i det virkelige liv.

Fortsat god rejse til et asocialt helvede og i helvede. jeg har ikke mere jeg skal have klinket den konto. Jeg har prøvet det hele og konkluderer at nettet, om det er fjæsbog eller nogetsomhelst andet ikke forbedrer folks sociale vaner, tværtimod.

0059 version PC-revolution. Kommunikation? Kommunikation mig et vist sted.

Ha h haaaaaa...

Martin Haastrup

Et socialt medie vil man først kunne kalde feks. Fjæsbog hvis stifteren, ejeren, administratorerne var vilige til at modtage personlige henvendelser fra mennesker som bliver ofre for andre intolerante - nultolerante ekslusions-manøvrer og mobbe-metoder og tog ansvar for at finde nogen venner til dem.

Men det gør de som bekendt ikke. Tværtimod, de har selv travlt med at søge at eksludere dem som de ikke kan fordrage : Sagen om transvestitten hvis profil blev bortcensureret i den famøse konkurrence om et par silicone-bryster.

Læg dertil at det er meget meget mere bekvemt for dem at agere sådanne sociale halvguder, o g tægnisge administratorer af det medie som de fralægger sig ethvert ansvar for fører til at social stigma. De er da pisseligeglade. For dem drejer det sig kun om at tjene penge på at skabe illusioner for andre om at være et socialt medie.

Socialt medie??! Socialt medie og min bagdel hedder Viggo Olfert til fornavn!

Fup og fidus, svindel og humbug. Jo værre jo bedre.

Online-narkomaner.

Martin Haastrup

Nogle tager deres venner og fordomme og intolerance med på nettet...

Verden som blev forlænget med brædder af silikone...The speed of light - laser-logistik - En ny plastik-social verden af ubegrænsede muligeder for kommunikkeation.

The chance to begin again! (Fra Bladerunner)

John Fredsted

Jeg har aldrig været på Facebook, og jeg kommer det heller aldrig, hvis jeg frit kan vælge. Måske er jeg urimelig nu, men jeg tænker om disse såkaldt sociale medier, at de ikke er stort andet end platforme for at promovere sig selv: "Se mig, se mig, se også jeg har lært at lave en pølle i en potte!"

John Vedsegaard

Efter at have modtaget rå mængder af spam, ophørte jeg med at bruge facebook og vupti al den spam var væk.

Jack Jönsson

I modsætning til de fleste af kommentarene her, så elsker jeg Facebook. Mit netværk er blevet større, og her mener jeg ikke netværket på nettet, men IRL. Jeg har fået kontakt med gamle skolekammerater og andre som jeg mødes med. Min kommende kone har jeg også mødt der. Så forstår ærlig talt ikke jeres vrede mod Facebook. For mig virker det som om i lever i tidsalderen før internettets tid, selvom i dog bruger tiden til at komme med sure opstød her på siden.Man vælger jo selv hvad man vil dele. Personligt bruger jeg aldrig statusopdateringer, men til at finde og holde kontakt med mennesker som ikke lige bor i nærheden.

Inger Sundsvald

Det er lidt mærkeligt at det anses for finere/bedre at sidde hele dagen på information.dk og debattere, end at have en konto på Facebook, hvor man også kan debattere med andre om stort og småt, og oven i købet selv bestemme om hvad og hvordan ”klaveret skal spille”.

På information er der journalister der tjener på hvad de skriver, og der er programmører der tjener på at netavisen er sådan en succes, og der er annoncer der betaler en del af gildet, sammen med abonnenterne. På Facebook er der også en masse mennesker der tjener penge på at programmere, og annoncører der synes, det kan betale sig at annoncere dér. Hvad er forskellen?

Jeg betaler mit abonnement på Information med glæde, og hjælper med til at gøre avisen interessant for andre, når jeg linker til artikler, som jeg synes er specielt interessante på Facebook. Og jeg har endda mødt nogle FB-venner IRL.

Facebook er gratis, og man bestemmer selv hvad man lægger ud og vil dele med andre. Og det er genialt for mennesker, der overhovedet ikke er interesseret i politik og avisernes ’finkultur’.