Læsetid: 6 min.

Twitterkrigerne

Hashtags, likes og sms’er har erstattet sten og molotovcocktails i aktivisters politiske kamp. Men kan det også blive lidt for nemt at like noget?
Graffiti i Qasr el-Aini gaden nær Tahrirpladsen i Kairo.

Graffiti i Qasr el-Aini gaden nær Tahrirpladsen i Kairo.

Hossam el-Hamalawy

16. juni 2012

»I can’t see my feet. But thank God I can tweet!«

Sådan lød de begejstrede ord fra en egyptisk blogger, der rapporterede fra Tahrir-pladsen i Kairo i februar 2011. Hendes fødder var ikke til at se i den massive mængde af mennesker, der demonstrerede mod det egyptiske styre, og nu jublede hun på Twitter over nyheden om, at Hosni Mubarak ville gå af som Egyptens præsident.

Med det arabiske oprør blev det tydeligt, at sociale medier som Twitter, Facebook og YouTube ikke bare er forbeholdt underholdning og ligegyldigt hverdagssniksnak, men også er afgørende kanaler for den nye generation af aktivister. Det Arabiske Forår er et perleeksempel på sociale mediers politiske betydning, men det er ikke kun i Mellemøsten, at sociale medier kan være med til at skabe et politisk engagement. På Facebook er der masser af eksempler på kampagner om små og store politiske sager – lige fra en lille kampagne for at sende citronmåner til Dansk Folkeparti til den globale Occupy Wall Street-bevægelse med over 300.000 fans.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu