Læsetid: 4 min.

Vi skal alle være DJØF’ere

Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage
Dannelse. Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver

Dannelse. Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver

Jakob Dall

9. juni 2012

DJØF’er er nærmest et skældsord, og djøficering betegner som regel et forfald. Jurister og økonomer er sikkert akkurat lige så tiltalende mennesker som alle andre faggrupper, men når man taler om djøfferne, er det et fremmedbillede, der lanceres. Det associerer til grå administratorer, som regerer hen over hovedet på os. DJØF’erne er de kolde hænder, der bestemmer over de varme hænder. Og hvem holder ikke med varme hænder, når de på den måde bliver sat op over for de kolde?

De varme hænder er professionerne, der leverer velfærdsstatens service og omsorg, mens kolde hænder tvinger professionerne til at tælle timer og udfylde skemaer.

Man får nemt det indtryk, at velfærdsstaten lever af de varme hænder og dræbes af de kolde.

Alle har hørt historierne om, hvordan socialrådgiverne ikke får tid til at levere socialrådgivning, fordi de har så travlt med rapportering og evaluering. Eller forskerne, som bruger al tiden på at søge penge og udfylde skemaer, og lærerne, som er så optaget af deres elevplaner og nationale test, at de ikke bruger meget af deres arbejdstid på at undervise.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Jensen

Rune - I denne uge kom min kone kom fra et personalemøde. En lang række tiltag var blevet fremlagt af ledelsen - allesammen forskellige former for sparekrav, som skaber mere og mere pres på de varme hænder.

Det er blevet værre og værre i de seneste 10 år.

Lige nu søger de forresten to DJØFere til - så er der fire.

For ti år siden var der ingen. Og hun gik glad på arbejde, hun var stolt af det job, hun leverede...

Djøf'er beskæftiger sig med kolde ting og for at undgå at de skal styre hele udviklingen skal vi alle blive små Djøf'er......

Det er sgu den gale vej........

Vi skal have afmonteret en hel del af det kolde i samfundet, ikke gjort alle små kolde....

Karsten Aaen

Det er jo slet slet ikke det som det handler om - det handler om politikerne, især fra Venstre, vil have bevis for at det vi gør, virker. Og helst så hurtigt som muligt, tak. Og vi - eller rettere politikere skal vide hvad der virker - i ældre-plejen, i undervisningen, på job-centrene mv. Og det betyder at der sættes projekter i gang - og hvis de ikke opnår den ønskede effekt inden for 3-5 år, ja så lukkes de. (f.eks. at y antal indvandrere er kommet i arbejde eller at x antal børn har lært at læse...)

Mht. sosu-assistenternes dokumentation af deres arbejde var det altså noget, der allerede skete under SR-regeringens sidste år. Omkring år 1999-2001 blev der nemlig gennemført en lovændring, som ændrede tildelingen af hjemmehjælp fra at være timebaseret til at være ydelsesbaseret, dvs. fra at få timer til hjemmehjælpenom ugen, fik den ældre nu tildelt ydelser, f.eks. 5 minutter til at gå på toilettet, 10 minutter til at lave mad, 10 minutter til at støvsuge eller 10 minutter til at gå en tur. Og så kan man bytte ydelser. Alt dette udnyttede VKO-regeringen så til at indføre frit valg, så ydelserne nu kunne købes af et privat firma.

I gamle dage var det svært at udfylde sin selv-angivelse selv - i dag er det ikke så svært. I dag skal de fleste lønarbejdere skal bare godkende den selvangivelse, SKAT sender ud. Til gengæld er A-kasse lovgivningen en af de mest komplicerede og vanskelige love at forstå - fordi systemet er så bange for at nogle snyder det. Derfor er der regler for hvad man må som arbejdsløs - og det er det som job-konsulenterne er frustereret over. Især fordi de arbejder indenfor et system, hvor de ikke kan give folk klov til det, som de gerne vil - tage en ekstra uddannelse, eks. nogle timer på eneglsk-studiet eller dansk-studiet, hvis de har en uddannelse i forvejen.

Og ja, det vil da være dejligt, hvis borgerne igen blev borgerne i en velfærds-stat eller en social-stat, men desværre er det ikke sådan klaveret spiller. Efter den kolde krig slutte omkring 1990-1992, lod Bill Clinton, USA's præsident på det tidspunkt forstå, at nu kom er den periode, hvor nationerne skulle kappes mod hinanden, dvs. konkurrere mod hinanden - i alt. Hvorfor tror I at PISA blev indført omkring det tidspunkt? Fordi meningen var at landene skulle konkurrere mod hinanden, og lære af de bedste, så konkurrence-evnen kunne forbedres. Og hvorfor tror I at man går så hæjt op i hvor mange mennesker der tager en universitets-uddannelse eller en ungdoms-uddannelse? Fordi så har politikerne noget at prale med, når de møder andre politikere fra andre lande...

Pointen er denne: velfærds-staten, socialstaten, er død og borte. Konkurrence-staten er den eneste som eksisterer nu. Og her er borgernes myndighed over eget liv et forstyrrende element, borgerne i en konkurrence-stat er blot soldater for konkurrence-staten. Og når konkurrence-staten siger, at vi skal forbruge, eller at der er brug for vi arbejder mere, ja så skal borgerne bare sige 'ja' - og ikke stille sig på bagbenene og være imod...

Katja Petersen

DJØF er ved at sejre sig ihjel... forstået på den måde, at den største del af befolkningen ikke kan identificere sig med ledelsen af egne arbejdsområder, og noget der minder om diktater, den almindelige arbejder ikke kan sætte sammen med sit daglige arbejde.

DJØF har helt sikkert effektiviseret ledelsen i både staten og kommunerne - Der er nemlig ingen, der tør sige dem imod!

DJØF har for meget magt.

Henrik Brøndum

Jeg forstaa altsaa ikke hvorfor saa mange har saa meget mod os DJOEF'er. Det typiske vi goer i en ny stilling er jo at finde ud af hvor der er en anden DJOEF'er saa vi kan skrive nogle breve til hinanden. Kan nogen have ondt af det?

Anne Albinus

Manglende uddannelsesplanlægning i DK

Dem man kan bebrejde er uddannelsesplanlæggerne. Manglen på lærere til at undervise i naturvidenskabelige fag kan vel snart fejre 60 års jubilæum. Her kunne man have valgt at givet forhøjet løn for at tiltrække studerende, når nu andre tiltag for at øge børns og unges interesse for naturvidenskab ikke har fået den succes, man havde håbet på.

Man kunne som i Sverige med den nye gymnasiereform begrænse det frie valg af fag. Nu kan alle der ønsker det vælge samfundsfag eller mediefag i det danske gymnasium.

For nylig hørte jeg i DR/P1 vedr. unges studievalg, at flere universiteter på deres sites om scient.pol. -studiet skrev, at der er god beskæftigelse. DR havde kontaktet de pågældende institutter og spurgt, hvorfor de bragte tal fra 2008 for at tiltrække nye studerende.

Det sørgelige er, hvis der i dag foregår det, som jeg var ude for for 20 år siden, hvor jeg blev udviklingskonsulent i et nu nedlagt amt. Der var intet at lave, og man måtte ikke tage initiativer. Jeg sagde hurtigt op for senere at erfare, at grunden til, at der var blevet ansat 4 deltids- konsulenter, var, at så kunne kontorchefen få en vice-kontorchef...

Niels Engelsted

Djøficeringen er den indledende fase--den androide--i robotiseringen--også kaldes produktivitetsudvikling--af den offentlige sektor. Formålet er en billigere og mere effektiv administrativ kontrol over arbejdskraften og en mål- og rammestyring, der gør kontraktlig privatisering mulig.

Selvfølgelig er der intet i vejen med de enkelte djøfer, kun den praksis, som de lægger hænder og hjerne til, så når automatiseringen er fuldendt, vil de kunne deltage sammen med os andre i kampen for en tilbageerobring af et menneskeligt samfund.

I det mindste er denne udlægning tættere på virkeligheden end Lykkebergs mumlende apologi.

Jesper Frimann Ljungberg

The Danish Banana Monarchy of Djøffistan.

Der er ikke noget galt med Djøffer, de er en værdifuldt del af vores samfund, som vi ikke kunne klare os uden.

Men.. et administrativt overhead, det være sig ledelse eller andre stabsfunktioner skal altså holdes så lavt som muligt.

// Jesper

Karsten Aaen

Jeg har intet imod DJØF'er - det jeg er imod er at politikerne bestemmer, at der skal dokumentation til, især i den offentlige sektor. Fordi især Venstre har den idé at de er dovne i den offentlige sektor og intet laver. Og ja, det kan godt være det var sådan i 1960erne eller i 1970erne, men sådan er det altså bestemt ikke mere...

Ang. uddannelse så ved jeg fra mine kontakter rundt omkring at det der p.t. er mangel på er engelsklærere -og tysklærere i folkeskolen. Og jeg vil have gren-gymnasiet tilbage, vil jeg.

Thomas Krogh

Det er altid, ved første øjekast, fremmende for ens argumenter at påkalde sig udtryk som 'afgrunden' og 'kompleksitet' i et land af agnostiker. Så er det knap så vægtigt at poser boliglån som stjerne-eksempel på økonomisk ansvarlighed i orkanens øje. Har vi ikke alle været små djøf'er efter bedste evne? Eller er vi blevet det i sparsommeligheds navn. Så kan jeg heller ikke se hvordan institutionel, 'form følger funktion', ved djøfernes mellemkomst skulle høste større applaus. Egne mål er vel altid de nemmeste at opfylde.

Henrik Brøndum

Og der er ingen tvivil om at administrationen er stigende. Hvilket den ogsaa er i den private sektor - og i de fleste andre lande. Det kan enhver foerste aars toldvaesensassistentelev dokumentere.

Det svaere er om det er det vaerd?

Et lignende problem er emballage. Emballageudgifter har ogsaa vaeret stigende i en aarraekke - men hvis vi sparer mere paa varer der ikke bliver oedelagt under transport end den stigende emballage paafoerer os af udgifter - saa skal man godt nok vaere temmelig hoensestrikromantisk for at forlange "den overfloedige emballage" af vejen.

Lise Lotte Rahbek

Nu må I altså lige se at blive enige.
Skal vi alle sammen være djøffere eller skal allesammen være IT-folk?

Og hvem skal så tage sig af børnene... Eller dem har man vist iøvrigt allerede opfundet nogle programmer till.
Fagre nye verden.

Olav Bo Hessellund

Interessant – men også lidt skuffende – at se, at flere kommentarer kun evner at forholde sig moralsk fordømmende til den såkaldte djøfisering – de ”onde” djøf’ere.

Sagt i korthed kan djøfiseringen ikke adskilles fra den stigende specialisering på stort set alle erhvervsområder, som igen hænger sammen med de vældige teknologiske spring, vi har taget, især siden anden verdenskrig (teknologi forstået i meget bred betydning).

Mere specialisering kræver mere koordination, som også Rune Lykkeberg antyder – og det er kernen i problemet med at forstå djøfiseringen. Som påpeget i et indlæg er djøfisering ikke kun et fænomen, man møder i det offentlige - det kan sagtens genkendes også i det private erhvervsliv som banker, forsikringsselskaber, telekommunikation osv.

Den rigtige ”medicin” må være, som RL også nævner, at begynde allerede i skolen at lære børn at forholde sig mindre autoritetstro til, hvad myndigheder, forretninger, banker, presse og medier fortæller dem – og nok så vigtigt: undlader at fortælle dem. Men det forudsætter, at man kan stille spørgsmål, hvilket igen forudsætter både mere almen viden om, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, men også styrkelse af de fag og en pædagogik, der kan fremme en kritisk tilgang og gøre brug af både sanser og fantasi. Billedkunst, musik og idræt kan i den forbindelse være ligeså vigtige fag som matematik på A-niveau. Meget tyder på, at man kan komme langt med hermed ved rigtig anvendelse af teknologi. Her er et eksempel http://ing.dk/artikel/85370-it-skal-goere-op-med-tankpasser-paedagogikken

Der er alt sammen ikke særlig meget nyt i disse ting, men det kræver nok et opgør med de senere års tankpasserpædagogik, effektivitets- og PISA-hysteri i undervisningssektoren. – Med venlig hilsen fra en pensioneret djøf’er/planlægger.

Katja Petersen

Olav B. Hessellund

For mit vedkommende drejer det sig om en afmagt.

Vi er ret enige i, at samfundsudviklingen gør, at der er brug for en anden ledelsesform – vi er nok ikke enige i, at den ledelsesform, der er fremherskende lige nu, behøver at være den rigtige.

Men kan sige, at som jeg oplever min hverdag - en hverdag, hvor jeg er omgivet af djøffer - er, at de kun kan se og høre sig selv.

Som jeg oplever det, er alt ansvar fra andre erhvervsområder fjernet, og omfordelt til denne mærkeligt sammenspiste gruppe, der virker til kun at have respekt for deres egen faggruppe, og som mener andre ikke er en del af beslutningstagningen, og derfor bliver de kun hørt, når de på en eller anden måde underkaster sig ideer, der kun er truffet af DJØF'erne - det virker til at være den eneste måde, andre kan blive hørt på.

Vil give dig meget ret i, at de fag, der skaber selvstændig tankegang er meget vigtige - mest fordi, det virker til (igen min oplevelse), at DJØF'erne blindt gør, hvad de får besked på.
Kan fx. fremhæve Birthe Rønn sagen... denne sag er et ret godt eksempel på, at juristerne i et ministerium valgte at være redskaber... også selv om de derved brød loven.

Nic Pedersen

Man kan ikke være "professionel leder"!

Hvis man ikke ved, hvad man leder kan man bare ikke lede det ordentligt.
Og det kræver et arbejde, som kun få "professionelle ledere" gør sig.

Det er mange, måske de fleste djøferes altafgørende svaghed.

Steen Ole Rasmussen

Djøffen djøf manifesterer sig, om vi dog alle var i djøffistand!

Det er muligt, at det, som vi hver især ikke helt forstår, har det med ikke rigtigt at eksistere for den fattige forstand!

Det er nok ikke værd at kritisere den for. Det er medfødt.

Det der ikke eksisterer for den fattige forstand, det eksistere selvfølgelig ikke for den fattige forstand, og det er og kan ikke være anderledes i manifest forstand. Hvad der er værd at forholde sig til, det er mulighedernes land. Er djøffistand en mulighed, ønskværdig, af det gode det skønne og sande?

Der er nok lige et par forhold af logisk, semantisk og grundlæggende teoretisk art, som fortjener lidt afklaring, før vi svarer på det nævnte spørgsmål.

For der, hvor en yderst beklagelig fejl kommer ind, og som det ”nytter” at påtale, det er der, hvor den fattige forstand slutter fra, at hvad der ikke eksisterer af betydning for den fattige forstand, det kan heller ikke være værd at forholde sig til! Det handler om mulighedernes, potentialets land, det gode, det skønne og sande, som vi alle vil!

Eks.: Djøfferne er omgivet af fremmede fænomener, som kun modvilligt lader sig lede og vejlede i retning af det at være djøf. For djøffen står valget mellem at vejlede sig selv i overensstemmelse med forbundets anvisninger, det er myndighed på djøfsk, og det modsatte, det ikke at lade sig vejlede som dikteret af myndigheden, anstalterne, derfra hvor al viden kommer. Det sidste er at være umyndig, dvs. ”ikke djøf”.

Djøfferne kender til rationalitet, økonomi, formidling og oplysning. De er grebet af det store projekt, de er modernistiske og tror derfor på den overordnede rationalitet, formålet bag og i det hele, det, der lige som giver enhver djøf sit indhold i tilværelsen.

Vi andre, ikke djøffer, ser djøffen for os. Vi ser djøffens projekt, det formål djøffen ser med os, det at gå op i den højere sags tjeneste, de oplyste og rationelle projekters univers. Vi er lidt fremmede for denne djøf, der drømmer om at gøre os til en af sine, med reformer og oplysning, appel til vor indre djøf. Vi ser således projektet for os, som djøffen djøfs djøffistand. Vi ser, at djøffen vil os, noget med os, at vi ”for djøffen” er potentialet, mulighedernes land, djøffistand.

Men, og det går så lidt over djøffen djøfs djøffistand, vores ”for sig” er ikke djøffen djøfs djøffistand. Vi går ikke rent op i dette rige, vi er fremmede, og alene erfaringen af, at der ligger et paradoks i det på en gang at være ledet og lede, at selve den distinktion, i kraft af hvilken djøfferne henter deres væren, dømmer dem, ja lige frem fordømmer dem til for altid at stå som den fremmede i forhold til os, der netop ikke kan undgå at se dem, ”for os”, som djøffen djøfs i sit djøffistand, ja den erfaring er uforenelig med djøffen djøfs djøffistand. Sagt på dansk. Djøffistand er ren utopi!

Djøffens forsøg på at være demokratisk, ved at tilbyde os medlemskab af sit rige, med tilbudet om at invitere os ind i sit land af ledere, der i overensstemmelse med forbundets anvisninger leder sig selv og former den ultimativt gode, sande og skønne institution, ud fra den ultimative og overordnede hensigtsmæssighed, i gensidig og harmonisk forståelse, ja det vidner om et stort hjerte!

Men, og det er selvfølgelig ærgerligt, distinktionen mellem ledere og ledede, den ligger lige som bag djøffens egen konstitution. For at være djøf må du være fremmed for de ledede, eller du må lede dig selv, og så er du lige så skizofren, som den almægtige, der var almægtig i forhold til sig selv, dvs. sin egen slave såvel som sin egen herre samtidigt. Som de skriftkloge ved, så var vor herre nødt til at skabe jorden med alle dens kreaturer, for lige som ikke at blive fremmed for sig selv med al sin almagt, dvs. for ikke at forblive sin egen slave.

Som iagttagere, performativt selvrealiserende iagttagere, stiller vi os på den distinktion, der gør forskellen i tilværelsen, som offer og bøddel i forhold til os selv, som kognitive væsner er vi dømt til at være vor egen største troldmand, overladt til iagttagelsens betingelser, skiftevis fanget ind af beundringen for os selv såvel som mindreværdet i forhold til os selv.

Djøfistan hedder landet, hvor vi i følge den gode djøfist af første orden alle er blevet djøffere. Skabt og formet ud af os selv, i den verden hvor kun det, der eksisterer for djøffernes inderlige evighed har væren. Men landet er ikke muligt at realisere.

Henrik Jensen

Olav - "Sagt i korthed kan djøfiseringen ikke adskilles fra den stigende specialisering på stort set alle erhvervsområder, ".

Nå ja. Og hvordor er det så lige DJØFerne, som har tiltaget sig retten til at overrule alle de rigtige specialister:

Lomborg er klogere end klimaforskerne.
Findsen er bedre til at lede forsvaret en generalerne.

De ved sgu også mere om teater end skuespillere, operasangere og balletdansere.

De ved mere om skolerne end lærerne.

De ved mere om sundhed end læger og sygeplejersker og mere om infektioner end epidemiologer.

De ved også mere om universitets-styring end rektorer og lektorer. Mere om jernbanerne end banefolk etc etc.....

Eller også - måske har de slet ikke noget på?

I stedet for at vi som borgere i dette samfund skal tilpasse os djøfferne og djøficeringen var det nok i stedet på sin plads, at djøfferne tilpassede sig dem, de er sat i verden for at betjene; nemlig borgerene.
Forslaget om, at man i skolerne skal lære at begå sig i Djøf land kunne være fint nok, men det er ikke fint, at regelsæt i alle aspekter af lovgivningen, herunder ikke mindst skattelovgivningen, skal være så komplekse og uigennemskuelige, at borgere, som ikke er akademikere har svært ved at følge trop.

Hvorfor ikke vælge den anden vej? At simplificere og gøre det lettere at begå sig i regelsæt og lovgivning, så alle kan være med og ikke kun dem, der har fattet fidusen? Så ville man i stedet kunne anvende djøfferne til reelt og ordentligt arbejde til gavn for de mange.

Steen Ole Rasmussen

Henrik, djøfferne er klædt på, men det ligger først og fremmest i den måde, som de ses på!

Er jeg den eneste, der synes at artiklen er ufrivilligt pinlig og komplet latterlig?

Jesper Frimann Ljungberg

Først, det er svært når vores politikere alle er Djøffere, deres embedsmænd er alle Djøffer, folk i regionerne er djøffer, folk i kommunerne er djøffer, folk i bestyrelserne for virksomhedderne er djøffer, topledelsen i dit firma er djøffer... ikke at skyde lidt på denne faggruppe.

Måske skulle alle uddannelser tvinges til at have et fagligt sidefag ?

For den værktøjskasse en Djøffer har er jo et kraftigt instrument, og kombineret med en faglig viden om et andet fag, f.eks. Sundhed, Datalogi, eller..

For er det egentlige problem egentlig ikke, når vi nu laver vores root cause analyse, at Djøfferne ikke fatter en skid af hvad vi forsøger at fortælle dem ? Så hvis de nu havde et fagligt ben at stå på også, så kunne deres viden, og skills bruges for det gode for alle.

// Jesper

Lasse Petersen

DJØFICERINGEN - intet andet end en kapitalistisk indspist maksimeringsstrategi?

"Den offentlige sektor ville sandsynligvis ikke af sig selv blive bedre og mere effektiv, hvis vi bare havde tillid til pædagogerne og socialrådgiverne."

Skræmmende er denne udtalelse og et bevis på manglende forståelse for den "menneskelige ressource". Et afbalanceret og motiverende arbejdsmiljø opnås på ingen måde gennem kontrol og ydre krav. Dette opnås netop gennem tillid og autonomi til den enkelte. Djøficeringen taler imod denne og det står klart, at man kun har viden om organisatoriske principper, men manglende indsigt i den menneskelige organisme. Et ydre kontrollerende system, hvor ansatte hele tiden "måles og vejes" er en belastende og bebyrdende tilgang.

Endnu mere skræmmende er konsekvenserne for borgeren i det offentlige system. For selvom ovenstående har konsekvenser for arbejdsklimaet og stress og udbrændthed blandt de varme hænder, negligeres selve standarden og optimeringen af selve behandlingen i det offentlige.

Gennem de senere år har man implementeret styreformer fra den private sektor til den offentlige sektor med det formål at indlejre de offentlige institutioner i markeds(-lignende) styring. TIL GAVN FOR HVEM? Denne tilgang gavner hverken borgeren eller de "varme hænder". Konsekvenserne er fatale: For borgeren (brugeren af det offentlige), betyder dette øget kontrol, øget maksimering og dårligere behandling. De offentlige institutioner måles ikke længere på deres høje standard, men på hvor mange ydelser, der køres i gennem systemet. Bemærk at borgeren i dette tilfælde ikke længere ses som et individ med særlige behov, men som en ydelse, der er nødvendig for at socialrådgiveren, psykologen etc. kan leve op til ydre krav om maksimering og effektivisering.

Dette resulterer desværre i dårligere behandling og en vægtning af her-og-nu-løsninger, der skal sikre det korrekte antal ydelser.

Et kapitalistisk fokus på økonomi og "profit-maksimering" må siges at være grotesk når vi har med mennesker og den offentlige system at gøre!

Jesper Frimann Ljungberg

@Steen Ole Rasmussen

Undskyld det er ikke det jeg oplever. VI har inden for mit fag, IT, oplevet at der var et krav om at vi 'teknikere' skulle lære forretningen, skulle snakke forretningens sprog, og at vores faglige viden ikke var så vigtig, som viden om forretningen. Fair nok at hvis du er IT mand (m/k) og arbejder for et bryggeri, skal du vide noget om Bryggeri branchen.
Men når man så også hører den samme smøre når man arbejder i et IT firma, hvor alle man snakker med hos kunderne er.. IT Folk.
Man er fra sin uddannelse trænet til at sætte sig ind i kundens behov og implementere disse i IT, og synes derfor ikke at f.eks. udregningsformlerne for stempel afgifter på forsikringer er komplicerede. Det er jo bare matematik.
Når man så bliver konfronteret med DJØF fortolkningen af ens verden, typisk i form af cost modeller, forundres man over hvor lidt faglighed der i disse, og hvor lidt de har med virkeligheden at gøre.
Hvordan de måske ligefrem skader forretningen, fordi der er fundamentale fejl i antagelser.
Jeg har set tocifferet million beløb blive tabt fordi man ikke har forstået forskellen mellem kapacitets enheder. Altså hvad der svarer til ikke kunne kende forskel på Liter og Gallons.

Tja ja.. tingene ville formodentlig gå lige så galt hvis det var f.eks. Dataloger der styrede det hele.. Bbbbrrrrr... modsat Djøffer der tror de ved det hele, ved dataloger at de ved det hele *host* *host*

// Jesper

Henrik Jensen

"tingene ville formodentlig gå lige så galt hvis det var f.eks. Dataloger der styrede det hele"

Hold øje med det tyske piratparti ;-)

Niels Engelsted

"For er det egentlige problem egentlig ikke, når vi nu laver vores root cause analyse, at Djøfferne ikke fatter en skid af hvad vi forsøger at fortælle dem?"

Det er meget præcist sagt,Jesper Frimann, så lad os fortsætte med lidt root cause analyse. Lad os bruge hjernen som retningspil.

Forsimplet men ikke af den grund forkert er der en arbejdsdeling mellem hjernens to hemisfærer.

Venstre halvdel (der styrer højre side af kroppen) er god at sætte ting sammen, det ene led efter det andet, følge et spor, en regel, en algoritme, se detaljer, regne det ud. Venstre har også privilegeret adgang til sprogfunktionen, der også er sekventiel og analytisk, og vil gerne dominere. Venstre får altid det sidste ord.

Til gengæld er højre halvdel (der styrer venstre side af kroppen) god til at se mening og sammenhæng, forstå hvad det hele går ud på. Højre er god til følelser og varetager helheden, herunder sociale relationer. Kort sagt, højre kan se skoven, mens venstre ser træerne.

Se neurovidenskabsmanden Iain McGilchrists fremragende fremstilling i værket The Master and his Emissary—her i en kort, animeret version: http://www.youtube.com/watch?v=dFs9WO2B8uI

Meningen fra naturens side er selvfølgelig, at de to halvdele skal arbejde sammen. Lidt som et sniper team skal højre sørge for overblik og udpege de mål, som venstre skal fokusere på med sit kikkertsyn, og efter skuddet skal højre vurdere, hvordan landet nu ligger, og hvad der videre skal ske. Eller mindre krigerisk, som et hold af politikere, der sætter mål, og embedsmænd, der udfører dem som små effektive maskiner.

Nogle gange sker det imidlertid, at den ene halvdel af hjernen kommer til at dominere, som oftest venstre. Så får man en person, der ikke kan se skoven for bare træer, behersker enhver argumentation men ikke har øje for præmisser, især ikke sociale præmisser, ofte intelligent, men uden fornemmelse for sammenhængen, og ikke kan indse, at bombningen af landsbyen er en dårlig måde at redde den på. Men med ordet i sin magt, lytter venstre nødigt til højres indvendinger, og så god til at fremlægge sin sag—og selv lytte til sin egen fremlægningen—uden for pædagogisk rækkevidde. Venstre side fatter med Jespers ord simpelthen ikke en skid af hvad højre side fortæller den.

Det samme vil selvfølgelig ske, hvis djøferne dominerer politikerne, eller hvis politikerne simpelthen bliver djøfer. Man kan argumentere for, at det faktisk er sket. McGilchrists argument er da også, at i Vesten har venstreside funktioner helt overtaget magten.

Sine Plesner-Hansen

DJØF'ere ofte har deres særlige kompetencer indenfor fx ledelse og organisationsudvikling ligesom fx læger og skolelærere har deres respektive kompetencer. Derfor giver det meget god mening, at ansætte DJØF'ere i ledende stillinger. Og det behøver ikke være det samme som at indføre omfattende overvågnings- og dokumentationssystemer - selvom det virker som om, at den generelle mening er, at en DJØF'er ser det som sin fornemste opgave, at indføre sådanne kontrolsystemer.
Måske man skulle prøve at undersøge, hvad alternativet er til den DJØF-ledede offentlige sektor, og hvad DJØF'erne rent faktisk har udrettet, i stedet for at bare at tilslutte sig antagelsen om, at DJØF'eren bare er en del af en uheldig tendens, som bør undgås.
Derfor interessant med denne artikel, som søger at nuancere begrebet en smule.

Henrik Jensen

Stine:

Hør nu her. Jeg kan gøre det her på mange måder; men tag lige et tit på dette billede af rigshospitalets direktør, cand scient pol, Torben Stentoft.

http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/9B9E499A-39F5-4D9E-A41D-7BFD1C...

Forklar mig så lige hvordan en ansvarlig leder på et sygehus OVERHOVEDET KAN FINDE PÅ AT GÅ MED SLIPS....(Infektionsrisikoen er enorm).

Og forklar mig lige, hvordan det giver mening at have en leder, der helt åbenlyst har fattet så lidt af basal hospitalshygiene?

Hvis der er tale om en samfunds sygdom, hvad er så symtomerne. Er det dårlig samfundsøkonomi ?
Er det et dårligt arbejdsmiljø ude i landet.
Eller er det et nærmest facistisk jerngreb om den barnlige, uselvstændige befolkning.
Analysen må ligge klar før medicinen kan ordineres.
Mange politikere kan slet ikke se en sygdom. De handler i hvert tilfælde ikke sådan.

Ja, som flere her siger , så er de politikerne, der bære ansvaret, ikke fagfolkene.
Hvem saver den gren over, som man lever af.

Hvis vælgerne bliver ved med at vælge politikere af den vi-alene-vide-hvad-der-er-godt-for-jer slags, sker der ingen ændringer.
Derfor stem på de frihedselskende og demokratisk indstillede politikere, uanset om de kommer fra Enhedslisten Konservative eller Liberal Alliance.
Venstre og S-SF har længe bevist, at de ikke, hverken kan eller vil gå den vej.

Slutbemærkningen må være : Befolkningen har samfundsindretning de fortjener.
Mindretallet af selvstændigt tænkende borgere, der ikke vil finde sig deri, må handle i civil ulydighed.

Lasse Petersen

@Sine

Jeg fornemmer at dit indlæg tildels er et svar på mit:

Problemet er jo ikke ansættelsen af kvalificerede og veluddannede folk, der forstår sig på økonomiske anliggender.

Det problematiske er tendensen til at bureaukatisere samtlige dele af det offentlige system. Konsekvensen ved dette bliver ledelse og administration, der til stadighed mangler indsigt i det arbejds- og organisations-område de er sat til at kontrollere. Djøficeringen er blot en af tendenserne ved denne Nyliberalistiske (new public management) tankegang.

Jeg tilsutter mig, at denne artikel forsøger at nuancere visse dele af begrebet. Dog ser jeg intet svar på konkrete problemer ved den offentlige sektor, der selv bringes på banen af artiklens forfatter

Citat: "Alle har hørt historierne om, hvordan socialrådgiverne ikke får tid til at levere socialrådgivning, fordi de har så travlt med rapportering og evaluering. Eller forskerne, som bruger al tiden på at søge penge og udfylde skemaer, og lærerne, som er så optaget af deres elevplaner og nationale test, at de ikke bruger meget af deres arbejdstid på at undervise."

Konsekvenserne ved den nyliberalistiske organiseringsstrategi er der stadig. Et offentligt system, der er bygget op efter privatsektorens "profit-maksimerings-strategier" er grotesk - hvilket jeg har opstillet konsekvenserne ved i indlægget ovenfor!

Forfatteren skriver ligeledes at omstruktureringen skyldes rod i det offentliges administrative arbejde. Men en Djøficering med fokus på effektivisering og budgetdisciplin synes på mange områder at hæmme den offentlige sektor. Den hjælper til at holde styr på finanserne, men negligerer samtidig, at den offentlige sektors fornemmeste opgave er at tage vare på og sikre INDIVIDET i samfundet!

Lad mig blot referere til en artikel helt tilbage fra 2007, hvor arkitekterne bag omstruktureringen af det offentlige erkender, at det var en kæmpe fejltagelse

"J.; Winkel, J.S. ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde”. Kronik i Politiken, 29. marts 2007."

Olav Bo Hessellund

Henrik Jensen:
Nej, selvfølgelig ved en djøf’er ikke mere om skoler end en uddannet lærer eller mere om sundhed end en læge osv. Men det er heller ikke det, der er problemet.

I et moderne højteknologisk samfund arbejder stadig flere mennesker i organisationer af en eller anden art, som styrer og omsætter store ressourcer, fx dine og mine skattekroner eller de penge, vi betaler for en bil, en rejse, en forsikring osv. Problemet er så, at produktionen – det være sig biler eller noget immaterielt som beslutninger – indebærer samordning af mange processer, der hver især sig kræver specialkunnen. Spørgsmålet, man så må stille sig er: hvordan samordner man alle disse specialiserede processer - dels så der kommer et produkt ud af det og dels så man undgår, at omkostningerne løber løbsk. Specialister kan nemlig altid argumentere for, at de kan gøre tingene meget bedre, hvis de bare får en smule flere penge.

Hertil kommer, at organisationer i dag er mere afhængig af omverdenen end tidligere, og man skal kunne reagere hurtigt og hensigtsmæssigt i forhold til borgere/kunder, leverandører, kreditgivere, konkurrenter osv. Det kan ikke nytte, at man reagerer selvtilstrækkeligt eller langsomt, så de ansvarlige politikere eller ejere kommer på forsiden af Ekstra Bladet næste dag.

Mere specialisering/arbejdsdeling kræver mere koordination, og det hele bindes sammen af kommunikation indadtil i organisationen og udadtil i forhold til omverdenen, som jo i dag hverken begrænses af geografi eller andre fysiske forhindringer.

Det er derfor ikke forkert at tale om behovet for ledelse og styring som en særlig profession i samfund af vores type. Det er der så nogle, der beklager eller ligefrem benægter, hvilket er helt ok for mig. Men er man konsekvent, må det indebære, at man indretter sig i alternative lavteknologiske samfund. Såvidt jeg ved, bruger de både lys og el på Christiania og i de samfund i USA, hvor man praktiserer Simple Living, og jeg gætter på, at de også går til læge og tandlæge, når de har brug for det.

Jesper Frimann: ”Måske skulle alle uddannelser tvinges til at have et fagligt sidefag?”

God idé! Djøf’ere har ligesom andre faggrupper tendens til at se verden med skyklapper på, og når deres beslutninger tilmed ofte har vidtgående samfundsmæssig betydning, kunne der være så meget mere grund til, at netop denne faggruppe fik faglig indsigt på andre områder.
Men du bliver bare ikke godskrevet for det i det formelle uddannelsessystem, snarere tværtimod. Du må i givet fald selv betale for det ved kasse 1, når SU’en er udløbet.
Arbejdsgivere og politikere herhjemme synes efter alt at dømme heller ikke, det er nogen god idé. De tror tilsyneladende, at man kan producere kandidater som man producerer pølser, tilmed efter samme skabelon uanset fagområde. For dem kan det bare ikke gå hurtigt nok med at få de unge gennem uddannelsesmøllen.

Havde jeg mødt flertallet af indlæggene i denne tråd i min gymnasieklasse ville jeg have belært dem om banale metaforer, unuancerede fjendebilleder og behovet for diskussion som andet og mere end 'jeg kan li' og jeg kan ikke lide'.

Sine Plesner-Hansen

@Lasse

Mit indlæg var nu bare en generel kommentar til emnet :-)
Jeg er enig med dig i, at NPM-bølgen på mange måder er problematisk, men jeg synes, at der mangler en generel forståelse for (ikke møntet på dig), at DJØF'ere kan så meget andet end bare det...

Henrik Jensen

Olav - sjovt hvordan du kan skrive som du gør og så fuldkommen glemme, at kommunalreformen og politireformen er to af de bedste eksempler på, hvordan den her styring er endt i hat og briller.

Katja Petersen

Sidder lige nu og smågriner lidt.

Efter en regulær affejning af andres oplevelse af djøfer som værende irrelevante - selvfølgelig med en vanlig arrogance, hvor man tager stilling til, hvorvidt man ønsker at implementerer andres holdninger i sine betragtninger.... sorry, men det er et trick, der efterhånden har været brugt lidt for meget - det er gennemskuet.

Stig Rasmussen

Nu er jeg selv DJØFer og den dæmonisering af os er ved at være lidt ensformig, det er en kliche at optimering og effektivisering er modsatrettede tendenser af omsorg og respekt for det enkelte menneske.
Jeg har feks sparet min arbejdsplads for mange penge, ved at optimere eksisterende forretningsgange uden at det har kostet nogle arbejdspladser.

At være DJØFer betyder heller ikke at vi alle er revisorer eller jurister, DJØF medlemmer tæller alle samfundsvidenskabelige uddannelser, deriblandt adskillelige på RUC.

Katja Petersen

Stig Rasmussen

Det du fortæller lyder rigtig godt - og er ikke efter det enkelte menneske... sådan bare fordi det er en djøf-ansat.

Det undrer mig lidt, du fremhæver RUC - var det ikke RUC, der startede den nuværende proces?

Vil i samme ombæring sige, at jeg ikke er imod hele processen, kun dele af den.

Steffen Gliese

Med DJØFfideringen får man først og fremmest en gradbøjning af arbejdet, der skal udføres i institutionerne og andre steder - det bliver ikke, som det skal være: forsøget på til ethvert tidspunkt at yde det bedste, man kan.

Henrik Jensen

"At være DJØFer betyder heller ikke at vi alle er revisorer eller jurister"

1) Er der nogen her, som overhovedet har sagt, at DJØF er revisorernes laug?

2: ", DJØF medlemmer tæller ...adskillelige på RUC."

Og? Er det dit totschlag-argument overfor Informations læsere? Vi har skam også medlemmer på RUC.

Stig Rasmussen

Henrik Jensen: Dine beskrivelser af DJØFerne ligger ihvertfald tæt op af disse fordomme.

Vi er adskillige der er uddannet som cand.scient.soc som er en generel titel og som intet har med økonomi eller jura at gøre. Hele debatten lægger op til at det eneste DJØFere gør at at rationalisere på bekostning af ansatte og ovenikøbet ikke gør det godt.

Olav Bo Hessellund

Henrik Jensen:
Forstår ikke din pointe.
Rune Lykkebergs artikel handler generelt om djøfisering, og du nævner så to konkrete eksempler på reformer, som jeg da godt kan erklære mig enig i har været dårligt implementeret, men af mange forskellige grunde, som imidlertid ikke kun kan tilskrives djøffolket. Men skal vi diskutere hele baggrunden herfor, så skal diskussionen bredes noget længere ud end til blot at handle om djøf’ere.

Jesper Frimann Ljungberg

@Olav B. Hessellund
Tak for dit indlæg, det var jo et sagligt et, det er jo snyd, så du fortjener et sagligt svar.
Du har fuldstændigt ret i, at produktion af produkter, eller levering af service, det være sig offentlig eller privat er yderst komplekst.
Derfor er der, og jeg er fuldstændig enig med dig, for vi lever jo i den rigtige verden, brug for folk der forstår og Jura, Økonomi etc etc.
F.eks. for at kunne lave en økonomisk model af hvordan, for at sige det lidt populært, at den økonomiske 'mekanik' virker i din virksomhed.
(som du også skriver).

Problemet er bare, at for at sådan en model skal kunne bruges til noget, skal den være damn god, alt imens den er simpel.
Jeg har den fordel at kende vores forretning, hvor jeg arbejder i ikke så få dimensioner, og jeg har papir på det.
Det jeg kan se, er at den model som vi bruger giver et fordrejet billede af sandheden. Den er simpelt hen ikke faglig nok. De nøgletal der bruges, til at tage seriøse forretnings beslutninger, og bruge store mængder af divisionens available capex er crap.
Fagligheden neden under disse tal er simpelt hen ikke i orden, og derfor er det grundlag som beslutningerne tages på ikke i orden. Igen hvis du skal lave en model for noget skal du forstå emnet, og forstå de 'natur love' der gælder i den verden du skal lave modellen for.
Når jeg så snakker med de her højt betalet erhvervsøkonomer. Så hører jeg samme holdning ekkoet "Specialister kan nemlig altid argumentere for, at de kan gøre tingene meget bedre, hvis de bare får en smule flere penge. ".
Problemet er når man ikke forstår fagligheden, og man enten tror man gør det eller er lige glad. Så kan en beslutning hvor man tror man sparer 100 kroner, ende op med at koste en 10.000 kroner.
Og fordi man ikke mener at f.eks. sådan noget som en kontrakt skal have et 'technical review', men kun skal igennem juridisk afdeling, så bliver ting som det at man sælger produkter i Gallons, men til Liter priser ikke fanget.
Jeg kunne blive ved. Igen økonomi, juridisk afdeling er og bliver support funktioner. De må ikke få lov til at bestemme over forretningen.
Ikke at tingene er sorte og hvide, der er rigtig mange af de værktøjer som en Djøffer kan bidrage med, så kan være guld værd. Men igen.. when all you have is a hammer... everything looks like nails.

Og igen tak for indlæget Olav, og undskyld at vi hetzer din proffession. Men vi kan jo god li' jer alligevel :)

// Jesper

Steffen Gliese

Der er meget stor forskel på administrative funktioner i bredspektrede privatev virksomheder og i offentlge institutioner med specifikke funktioner i samfundet.

Henrik Brøndum

@Henrik Jensen

Altsaa grunden til at vi gaar med slips naar vi arbejder paa sygehuse (jeg havde 7 gode aar paa Riget) er da kun for at se lige saa godt ud som de fleste af de seniore laeger - der ogsaa goer det.

De har saa kittel udenpaa slipset - men man kan da staidg se det!

Jeg haaber dine andre observationer er mere praecise!

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.
Vi kaldte os engang 'Danmarks største privat ejede offentlige virksomhed'.

@Henrik Brøndum
Lad mig sige, at selv om du var administrerende overlæge, så havde du ikke fået lov at have patient kontakt med slips på, da min kone var hygiejne sygeplejeske på hendes afdeling.

@Johannes Aagaard
Ja, især personale ledelse kræver noget specielt, især hvis det er en afdeling med specialister. Som en af mine venner kalder det. Silkeabe pleje.

// Jesper

Mihail Larsen

Arbejdsdelingens dilemma

I middelalderen var erhvervsstrukturen temmelig skarpt reguleret. Man havde laugs, der fastlagde, styrede og opretholdt, hvem den kunne og skulle hvad. Systemet var på den ene side en kvalitetssikring af det gode håndværk, og på den anden side en slags social forsikring, der sørgede for, at lykkeriddere (vore dages parallel til konkursryttere og plattenslagere) ikke havde en chance.

Det gik naturligvis ikke i længden. Kapitalismen har, med Marx' ord, en stor, civiliserende effekt på samfundet, der på den ene side destruktivt river alle gamle grænser ned, og på den anden side slipper nye kræfter løs, der er til menneskehedens bedste. (Lidt forkortet udgave, men god nok. Læs "Grundrisse".)

I det moderne samfund, der også ideologisk agerer på markedets vilkår, er det svært at trænge igennem med en analyse af djøf'ernes rolle. På den ene side er de i klassisk forstand en del af proletariatet (som lønafhængige); på den anden side er deres bevidsthed (som i tidligere tider embedsværkets) knyttet til at effektuere deres arbejdsgiveres intentioner.

Det handler om falsk bevidsthed.

Når socialdemokraterne nu jublende tilbeder det borgerlige mantra, at lønarbejderne skal yde mere for at bevare (eller øge) deres velfærd ved at gøre alt det, som er i strid med Marx's forestilling om den reale rigdom – reduktionen af det nødvendige arbejde – så er der tale om et klassisk eksempel på 'falsk bevidsthed'.

Men det samme gælder også for denne diskussion af djøf'erne. De gør – hver for sig – et professionelt job; de passer deres arbejde og gør det så godt som muligt. De har også deres arbejdsetik. Og ofte er deres arbejde nødvendigt for, at alle andre kan gøre deres arbejde.

Problemet er, at djøf'erne er blevet knyttet så tæt til arbejdsgiverne, at det i moderne virksomheder er svært at skelne mellem arbejdsgivernes interesser og djøf'ernes funktioner.

Det går ud over den enkelte djøf'er, der passer sit arbejde, men bliver skældt ud for 'djøfisering'.

Det er igen falsk bevidsthed.

Det er ikke djøf'eren som person, der er noget galt med, men den (kapital)logik, han eller hun er sat til at effektuere eller administrere..

Er det svært at forstå?

Jamen så må man jo også kritisere industriarbejdere for at bidrage til kapitalejernes private akkumulation, eller socialarbejderne og forskerne for at holde systemet kørende.

Så er vi alle skyldige, når vi passer vores arbejde og sætter en ære i at gøre det godt.

Den falske bevidsthed kunne blive mindre falsk med en klasseanalyse. Den kunne fortælle os, at der er forskel på djøf'ernes arbejde og funktion, bevidsthed og ideologi.

Og den kunne være et solidarisk redskab i djøf'ernes befrielse fra deres dukkeførere.

Henrik Jensen

"Så er vi alle skyldige, når vi passer vores arbejde og sætter en ære i at gøre det godt."

Det var jo sådan set det, jeg skrev i mit første indlæg. At min varme hånds kone engang havde elsket sit job og været stolt af det - men at hun er begyndt at arbejde mere og mere efter reglerne, jo flere dessiner der kommer fra de fire-DJØFere og jo mindre hun selv måtte bestemme.

Altså: Hvis en spritbillist kører min unge ned, så kan jeg selvfølgelig godt blive sur på Ford, kapitalismen og profitratens tendens til fald - eller jeg kan pande ham en, fordi han havde valgt at sætte sig bag rattet.

Steffen Gliese

Jeg tror, at man kan sige, Mihail Larsen, at der for mange er den forskel, at karrieren som DJØFfer ikke kommer af sig selv, den er ikke en værn mod sult og nød, den er i vore dage sjældent idealistisk - og deri består så opvæksten af ikke egentlig falsk bevidsthed, men en anden idealisme, der fremfor konkret at arbejde for at realisere 'det gode' arbejder for at realisere 'det nødvendige'; men det 'det nødvendige' er en politisk konstruktion, som 'det gode' er det, det eksisterer ikke uafhængigt af nogles ønsker for samfundet.
Personligt har jeg det sådan, at jeg med de perspektiver, der tegner sig for samfundsudviklingen, synes, at det vil være misbrug at midlerne at gøre for meget for livsforlængelsen - samfundets kvalitet indbyder simpelthen ikke til, at man ønsker at opholde sig i det længere end højst nødvendigt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mihail Larsen

Jeg hører hvad du siger. Jeg plejer også at præsenterer mig som My managers technical blundt instrument, når jeg skal lave QA reviews.
Det giver en dejlig ansvarsfrihed når man flår folks tekniske løsninger fra hinanden og siger om igen.

Jo jo.. Men du glemmer en central pointe. I dag er ledelsen også i høj grad Djøf'er. Eller vi burde måske bruge en lidt bredere betegnelse de har deres udspring i samfundsvidenskab.
Det er jo lidt fejt at pege på Djøf, men det er sådan et fantastisk ord.

Hvis jeg ser på den Danske topledelse i det firma som jeg arbejder i er den administrerende direktør Djøf'fer og i Direktionen sidder der 80% Djøffer.
Jeg sidder så ikke i den danske org, og den VP jeg arbejder for er Ingeniør.

Politik ? ministre med en Samfundsvidenskabelig uddannelse:

Statsministeren, Økonomi- og indenrigsministeren, Finansministeren, Justitsministeren, Minister for forskning m.m, skatteministeren, Beskæftigelsesministeren,Børne- og undervisningsministeren, Social- og integrationsministeren,Klima-, energi- og bygningsministeren,Handels- og investeringsministeren,Ministeren for sundhed og forebyggelse,Forsvarsministeren,Europaministeren, Kulturministeren og Ministeren for udviklingsbistand.

Formanden for Dansk Industri ....... ..... ...

Altså man fristes jo til at sige at Samfundsvidenskab er de nye adelige, det virker som om at hvis du skal blive noget ved musikken, så skal du ha en samfundsvidenskabelig uddannelse.

// Jesper

Henrik Brøndum

@Jesper

I det eneste land i Europa der betyder noget er

Kansleren Kemiker

hjaelper det paa humoeret her mandag morgen?

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, ikke rigtigt, for det lader til, at en naturvidenskabelig baggrund blot fører til en fejllæsning af samfundsvidenskaberne som 'objektive'.

Sider