Klumme
Læsetid: 4 min.

Vi skal alle være DJØF’ere

Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage
Dannelse. Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver

Dannelse. Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver

Jakob Dall

Moderne Tider
9. juni 2012

DJØF’er er nærmest et skældsord, og djøficering betegner som regel et forfald. Jurister og økonomer er sikkert akkurat lige så tiltalende mennesker som alle andre faggrupper, men når man taler om djøfferne, er det et fremmedbillede, der lanceres. Det associerer til grå administratorer, som regerer hen over hovedet på os. DJØF’erne er de kolde hænder, der bestemmer over de varme hænder. Og hvem holder ikke med varme hænder, når de på den måde bliver sat op over for de kolde?

De varme hænder er professionerne, der leverer velfærdsstatens service og omsorg, mens kolde hænder tvinger professionerne til at tælle timer og udfylde skemaer.

Man får nemt det indtryk, at velfærdsstaten lever af de varme hænder og dræbes af de kolde.

Alle har hørt historierne om, hvordan socialrådgiverne ikke får tid til at levere socialrådgivning, fordi de har så travlt med rapportering og evaluering. Eller forskerne, som bruger al tiden på at søge penge og udfylde skemaer, og lærerne, som er så optaget af deres elevplaner og nationale test, at de ikke bruger meget af deres arbejdstid på at undervise.

Tillid eller topstyring

Og de fleste har set, hvordan der overalt i den offentlige sektor ansættes administratorer, mens der skæres ned på andre ydelser.

Vi kan på den ene side se, at vi er blevet et djøficeret samfund, og vi kan på den anden side konstatere, at ingen stiller sig frem og forsvarer den udvikling. Den megen tale om djøficering reflekterer en ofte omtalt forandring af ledelseskulturen i velfærdsstaten. Vi er over 30 år gået fra, at pædagoger var ledere af pædagoger til, at pædagogiske institutioner skal regeres af professionelle ledere. Det er ikke længere primus inter pares, den fremmeste blandt ligemænd, som leder, men derimod professionelle administratorer. Derfor skal de gamle ledere på ledelseskurser, så de kan blive opgraderet til administratorer.

Den udvikling er ikke kommet ud af ingenting som en ond magtovertagelse. Den kom som løsning på administrative problemer i den offentlige sektor. Det var en reaktion på det økonomiske kaos, som daværende finansminister Knud Heinesen kaldte for ’afgrunden’, at den overordnede styring blev henlagt til Finansministeriet. Budgetdepartementet blev den afdeling i Finansministeriet, som koordinerer alle velfærdsstatens udgifter, og hvis enkelte områder skal have ekstra bevillinger, sker det gennem Budgetdepartementet.

Der er til magtudredningen udarbejdet et bind, som diskuterer den udvikling. Bogen udfordrer den tese om DJØF’erne som en særlig gruppe, der med krav om effektivisering og budgetdisciplin dominerer den faglige kultur i den offentlige sektor. Undersøgelsens konklusion er afdramatiserende: Den viser gennem spørgeskemaundersøgelse, at DJØF’erne ikke har anderledes holdninger end professionerne. Den viser også, at de områder, hvor DJØF’erne ikke har regeret, ofte har været dårligere ledet. Tænk bare på politiet og forsvaret. Som forfatterne skriver: Tilhængerne af forfaldsfortællingen om djøficering antager, at verden ville være et bedre sted, hvis DJØF’erne forsvandt: »Men selv om DJØF’erne forsvandt, ville der stadig være samfundsmæssig og organisatorisk kompleksitet.« Djøfferne er således ikke navnet på et problem. Det er løsningen på et problem.

Det betyder, at den kritiske modstilling mellem tillid og topstyring ikke holder. Den offentlige sektor ville sandsynligvis ikke af sig selv blive bedre og mere effektiv, hvis vi bare havde tillid til pædagogerne og socialrådgiverne.

Den tredje vej

Det kræver med andre ord juridiske og økonomiske kompetencer at regere institutioner i velfærdsstaten. Hvis man er modstander af den administration, der opleves som umyndiggørende og destruktiv, må man udvikle en tredje vej mellem topstyring og tillid. Og hvis den administrative kompetence ikke skal komme oppefra, må den komme nedefra. Man må gøre de varme hænder i stand til at håndtere sig selv som kolde hænder, hvis de skal bevare selvsbestemmelse og myndighed. Hvis samfundet er blevet djøficeret, må man gøre borgerne til små DJØF’ere.

Det gælder ikke bare blandt velfærdsstatens professioner. Det er umådeligt vanskeligt at udfylde sin egen selvangivelse rigtigt, og det er svært at forestille sig, at alle skulle kunne det, selv om man hvert år kan miste eller tjene tusinder af kroner, hvis man gør det forkert.

På samme måde er der store tab og gevinster forbundet med at tage de rigtige lån på de rigtige præmisser. Det er der også mange af os, som overhovedet ikke er kompetente til. Vi overlader afgørende dispositioner over vores liv til fremmede magter, der lever af at tjene penge på os.

Det oplagte, men tilsyneladende urealistiske krav er, at alle i folkeskolen skal gøres klar til at blive myndige borgere i et djøficeret samfund. De skal lære, hvordan man administrerer sin egen tilværelse økonomisk og juridisk.

Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver. Det vil selvfølgelig udfordre de såkaldt skolefremmede børn og voksne, men alternativet er, at de for at undgå et nederlag i skolen taber resten af livet.

Det er ikke et projekt, som handler konkurrenceevne eller økonomisk performance. Det handler om, at folk skal kunne bestemme i deres egen tilværelse og udfordre de autoriteter, som de møder overalt. Hvis velfærdsstaten ikke kun skal være et velstandsfællesskab, skal den danne borgerne til blive herrer i eget hus. Det kræver en reform af skolen og uddannelser, som gør folk kompetente til at bestemme selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum.

Har du nogensinde været i nærheden af Kemisk Laboratorium på Københavns Universitet ?
Hvis du havde ville det som jeg siger herunder gøre dig mere tryg.

Nu er Angela Merkel så ikke kemiker, hun er fysiker med Phd i Kvantekemi. Hun er så teoretiker, så vidt jeg har forstået. Jeg har en god ven, der har søster uddannelsen fra Kemi siden, på den mere eksperimentale vinkel. Flink fyr, med en fantastisk skarp jerne og et hjerte af guld.

Jeg er så selv oprindelig Fysiker, du ved typen der læste relativitetsteori i folkeskolen, når de andre læste ugens rapport. Teoretisk fysiker var hvad jeg ville være, men ved tilfældighedernes spil blev det IT.

Hvad karakteriserer sådan en Teoretisk fysiker af Merkels kaliber? Jo en IQ der vil noget, en analytisk sans på niveau med en Tung McKinsey konsulent, regnekraft som en aktuar, arrogance, stædig, lidt kejtethed, typisk ikke de store retoriske evner, strategisk dygtig, taktisks måske mindre så...
og så begynder det at blive lidt svært, fordi det personlige jo spiller en kæmpe rolle over hvem man er.

Hvis man giver sådan en person kvalificeret modspil og de rigtige 'indput' så er det ja .. en der spiser nationale økonomer til middag, hvis de ikke har orden i deres tal.
Hvis ikke.. så kan vedkommende køre tingene så langt ud af en tangent, at det går rigtig galt.

// Jesper

Mihail Larsen
Hvem er dukker og hvem er dukkefører.
De har samme uddannelse.
Politikeren er sat til at lede landet. Siger til djøffen : Jeg vil derhen. Hvordan kommer jeg det.
Djøffen svarer beredvilligt : Sådan !
Eller han svarer : Dum idè. Du skal hellere gøre sådan !
Nåh, ja det lærte vi jo i 3. semester. Og tænker : Hvad siger mine vælgere. Jeg skal jo genvælges.

Hvem er dukker og dukkeførere, politikeren, djøfferen eller vælgeren. Eller er der slet ingen dukkefører. Vi er alle dukker ?

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen

Der tror jeg du tager fejl. Du må huske at for en fysiker, især en med Merkels baggrund, der er alt sandsynligheder.
Hun ved godt at hendes kaffekop godt kunne gå igennem det bord hun sætter den på, det er bare ikke særlig sandsynligt. Når man har den holdning til hverdags ting, hvilken holdning har man så ikke til Økonomiske beregnings modeller :)

// Jesper

Niels Engelsted

På det område, jeg personligt har haft kendskab til—universitetet—har djøficeringen ikke medført øget kvalitet til mindre omkostninger, som plejer at være argumentet, men tværtimod en pervertering af klassiske kvalitetskriterier og en voldsom fordyrelse.

På mit rimeligt store institut blev antallet af administrative medarbejdere tredoblet efter afskaffelsen af universitetets hundredårige selvstyre og overdragelse til ministeriet—vel at mærke uden at antallet af VIP’er blev forøget, tværtimod. Administrationen, der tidligere blev håndteret af et lille kollektiv af HK’ere, blev også opgraderet med djøfstillinger, og vi fik en rigtig fin hierarkisk struktur med en administrativ chef til at lede og fordele arbejdet.

Det værste er imidlertid, at hver eneste ny administrativ medarbejder—alle søde og gode kolleger—var nødvendig, for både på det fakultære niveau og det rektorale niveau ovenover havde en tilsvarende administrativ oprustning fundet sted med kontorer spækket med djøfer, der fungerede som underledere, mellemledere og overledere og sekretariater til at holde styr på alle lederkonferencerne.

For at fodre dette overvægtige dyr, servicere de ambitiøse djøfer, der selvfølgelig var ivrige efter at bevise deres tvivlsomme berettigelse, måtte instituttets medarbejdere—VIP’er såvel som administrative—sætte mængder af tid af til deltagelse i alle mulige søsyge kampagner og endeløst rapportere i fastlagte skemaer om fremskridt, der ikke længere havde fagligt indhold men var reduceret til kvantitative data, for eksempel antallet af publikationer, antallet af konferencer, og—meget vigtigt—summen af fondsmidler, som instituttet havde formået at tiltrække (alene tidsforbruget til at ansøge om sidstnævnte er overvældende).

Et resultat af djøficeringen var selvfølgelig, at arbejdet langsomt blev styret i retning af de forlangte kvalitative mål på bekostning af de hidtidige kvalitative. At opfylde udstukne generaliserede mål blev vigtigere end at forske og undervise.

Jeg går ud fra, at noget parallelt har fundet sted andre steder i det offentlige, at den kvalitative målopfyldelse og dens udvendige motiver er kommet til at overskygge det faglige arbejde med dets indre motivation. (Da vores bibliotekar spurgte plejehjemsforstanderen, hvem der havde været ansvarlig for at pudse hendes gamle mors fedtede briller, svarede hun: Det kommer an på, hvad der stod i kontrakten.)

Et andet resultat af djøficeringen var selvfølgelig, at en meget større del af budgetterne blev brugt på administration, så der kom til at mangle penge til universitetets kerneydelser: forskning og undervisning. De studerendes protest mod reduktionen i deres undervisningstimer førte ligefrem til, at Folketinget vedtog en taksameterforhøjelse, som administrationen med fiffige argumenter selvfølgelig også lykkedes at tiltuske sig. Djøficeringen blev simpelthen en gøgeuge i reden, og det formoder jeg også er velkendt fra andre fagområder.

VKO bryster sig af, at antallet af offentlige ansatte voksede i deres regeringstid. Jo, jo, men det er ikke ligegyldigt hvilken slags.

Olav Bo Hessellund

@Johannes Aagaard:
” Det er jo netop problemet, at DJØF’ere ikke særligt ofte har en særlig indsigt i hverken ledelse eller organisationsudvikling - eller er i besiddelse af den nødvendige empati, for at være en god leder.”

Kunne godt li’ at vide, hvilke belæg har du for at fremføre disse to generaliserende påstande?

” Skævvridningen sker for alvor, når man fejlagtigt tror, at ledelse er så mekanisk en størrelse, at det blot drejer sig om regelstyring i henhold til en detailforskrift - for da vil en DJØF’er naturligvis befinde sig som en fisk i vandet.”

Nok har jeg i mit forholdsvist lange arbejdsliv som offentlig ansat stødt på mange forskellige typer djøf’ere, herunder ledere af hvilke nogle nok kunne betegnes som temmelig originale, men jeg har sågu’ aldrig mødt en type af den slags, du her nævner – ikke engang blandt jurister for nu at trække på fordommene, som synes at trives særlig godt i denne tråd. Så jeg tillader mig indtil videre at gå ud fra, at der er tale om en konstruktion i dit eget hoved.

Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Engelsted

Din fortælling er som taget ud af min virkelighed.
Jeg bruger mere tid på Organisatoriske CMA tests/education/certificeringer i eksport regler/business conduct/travel restrictions/spending restrictions/tools compliance etc etc. end jeg gør på at holde mine tekniske skills skarpe. Disse er dog stadig er dem, der gør, at jeg kan skabe værdi for firmaet.

Faktisk er mængden af compliance tools og sikkerheds paranoid foranstaltninger, kombineret med at man ikke må bruge penge, at det er svært at bruge sin laptop, fornuftigt.

Mht. forståelse for core business/Ledelse og 'Djøfferne'.
Så er jeg enig (undskyld Olav), når det kommer til at snakke om core business, og en core business der er baseret på faglighed, så står de helt af. (igen undskyld generaliseringen) Jeg har set folk løbe rund som hovedløse høns fordi en topleder forkastede nøgletal, grafer og regneark præsenteret for ham, fordi han forstod forretningen, og simpelt hen kaldte modellerne for 'crap', og bad om en subjektiv, faglig baseret mening om de økonomiske forhold i forretningen.

Og sådan har jeg mange skræk historier.

// Jesper

Henrik Jensen

Yup Jesper - og hele diskussionen om core business mod ledelse kunne vi allesammen se komme, da Rigshospitalets fantastiske hjertekirurg Gösta Pettersson blev presset ud af DJØFerne....

Nu arbejder han i USA.

Den historie var oppe for nogle år siden - i dag er den blevet "glemr"...

Jeres beretninger fra det virkelige liv er uhyggelig læsning.

Jeg har altid været privat ansat.
Der gælder, at chefen bestemmer og uddelegerer.
Bygherren har altid ret (han betaler), vi prøver med gode argumenter og forklaringer.
Vi overholder gældende regelsæt (djøffernes).
Og vi ryster opgivende på hovedet, når det går for vidt.
Planlægges nye regler, sendes de til høring i vores foreninger, for sådan gør man ! Indflydelsens betydning er noget uklar.
Måske kommer tingene helt fra EU, og såh......

Jeg syntes bare at I skulle høre et lille pip fra en absolut non-djøffer.

Stig Rasmussen

Niels Engelsted: Universiteternes økonomi og budgetter har sejlet derudaf fordi ingen af de ansate var kompetente nok til at administrere dem, derfor ansætter man fagfolk til dette.

Kvantificering i sig selv er blevet et fy ord, men jeg kan vitterlig ikke se problemet så længe det giver gode outputs, ikke belaster væsentligt og det kommunikeres rigtigt ud.

De "gode gamle dage" består reelt kun som det fantasifoster det var, fordi ingen havde styr på noget som helst.

Det svarer til de naive mennesker der hæveder at antallet af pædofile er vokset i nyere tid, alene fordi man ikke havde samme kontrolmekanismer til at stoppe dem tidligere og heller ikke registrerede overfaldene.

I nedgangs tider kan det ikke komme som nogen overraskelse at man forsøger at lukke pengestrømshuller der ikke bruges til noget brugbart.

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Jensen.

Jeg har hørt lignende historier fra min kone (sygeplejeske med ledelsesansvar).

Jeg kan også se det hvor jeg arbejder, de folk der er 'gamechangers' dem bliver der færre og færre af. Tingene bliver tungere og tungere. Antallet af tekniske folk falder og falder, og der er KONSTANT mangel på folk der kan og ved noget rent teknisk.

Livet som Bonderøv, et sted i Jylland virker mere og mere tillokkende.

// jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Stig Rasmussen.

Den sang er jo den man hører igen og igen.

Man lukker pengestrømme fordi dem der styrer strømmen ikke har en veldokumenteret grund, som passer i deres virkelighed, på at strømmen skaber værdi.
Problemet er bare at man har ikke lavet et return on Invesment kalkule på om det kan betale sig at lukke pengestrømmene.

I rigtig rigtig mange tilfælde kan det det ikke.

Og du snakker om de gode gamle dag som om at der var der ikke styr på tingene.
Lad mig fortælle dig en lille historie.
Jeg specificerer/konfigurere IT infrastrukturer, jeg 'omsætter' vel for et par hundrede millioner om året, hvor jeg har det tekniske ansvar. I gamle dage kunne jeg tage mit layout og gi det til en kompetent kollega som ville lave et formelt Technical QA, dokumenteret etc. etc.

I dag bruger vi ikke længere det. Der er ikke længere nok folk med dette speciale. Jeg har insisteret et par gange og trumfet det igennem, hvor det er endt med en request til mig selv om at QA'e noget infrastruktur. Hvor jeg så finder min egen oprindelige request i bunden.

Så der er for at sige det lige ud ingen kontrol med det jeg laver. Selvfølgelig er der noget budget kontrol, men hvis jeg siger jeg skal bruge 25% mere, så får jeg det. Hvis jeg siger jeg skal bruge 25% mindre så bliver det sådan.
Hvis intern revision skulle lave en revision af det vi har stående, ville de 95% sikkert spørge mig, om at hjælpe dem.
Så jeg kan uden hvad jeg ville kalde kontrol, bruge et trecifret million beløb om året.
Jeg er heldigvis god til mit arbejde.

Men jeg kan ikke få lov til at købe ekstra RAM klods for 500 kroner uden et review af 3 ledelses lags økonomi folk.
Vi har folk der simpelt hen ikke orker, og så køber mere RAM m.m for egne penge.

Tja ja.. så meget for økonomi kontrol.

// Jesper lever i en dilbert verden.

Olav Bo Hessellund

@Niels Engelsted:
Det er naturligvis et af djøfiseringens uheldige eksempler, du her beskriver, og som jeg heller ikke finder acceptabel. Dit eksempel ser jeg nu mere som et udslag af neoliberal tankegang end af djøfisering, som er et fænomen, der kan spores længere tilbage end til VK-regeringens tiltrædelse i 2001.

Såvidt jeg kan skønne, satte den i nyere tid ind allerede med kommunalreformen tilbage i 1970, hvor stadig flere HK’ere gradvist blev fortrængt af djøf’ere (var selv en af dem), men af helt andre årsager end det neoliberale tankesæt - ja nærmest dets modsætning - nemlig dengang politikerne troede på planlægning som løsning på alle styringsproblemer i den offentlige sektor. Man kan endda argumentere for, at djøfiseringen satte ind endnu tidligere, hvis man hermed sigter til juristmonopolets de facto ophævelse til stillinger i de højere luftlag af den offentlige forvaltning. Så skal vi sætte begyndelsestidspunktet til kort efter anden verdenskrig, hvor polit’ter i blev ansat i centraladministrationen i rimeligt stort tal til at styre Marshall-hjælp og vareknaphed - ja de første af slagsen blev udklækket allerede i midten af 1800-tallet få år efter, vi fik den første grundlov, men ikke særlig mange.

Men for at komme tilbage til sagen, så forekommer det mig, at du i dit indlæg skyder på pianisten snarere end på de virkelige bagmænd, selvom du nævner dem til sidst – og det er det, der såvidt jeg kan se, bevirker, at nogle af indlæggene i denne tråd ikke er i stand til at holde fokus på sagens kerne. Det vi kalder djøfisering er efter min opfattelse et symptom på nogle underliggende tendenser i samfundsudviklingen – senest neoliberalisme -, som det ikke giver mening at laste de enkelte djøf’ere for.

Henrik Jensen

Jesper:

"Livet som Bonderøv, et sted i Jylland virker mere og mere tillokkende.".

Det de ikke viser dig er, at vi osse sidder heroppe og brokker os over DJØFerne, som lukker vores skoler, vores politistationer, synes det er OK at vi skal køre 50 km for at komme på sygehuset og og og.

Rebild-sagen er da et satans godt eksempel på, hvad der sker når man sætter svi....undskyld DJØFere, til at styre børne- og ungdomsområdet.
Ingen lærer, læge, sygeplejerske, præst eller betjent ville nogensinde have reageret på den måde - og så turdet vise sig i nærområdet igen.

Søren Kjær, fra statskundskab i Århus, førte sig frem som om han slet ikke havde noget som helst ansvar for at ni børn blev bollet i røven - og han valgte at fyre den pædagog, som gik til politiet med sagen.

Jeg vil håbe, at Enhedslisten, DF eller Fælleslisten tager fat i det her tema og gør det til deres. Den ligge lige til højrebenet.

I øvrigt - Olav - så blev DJØFerne indsat for at gøre op med fagfoerningernes styrke i den offentlige sektor. Haarder var spydspidsen.....den mand har været Danmark et katastrofalt bekendtsakb.

Niels Engelsted

@Olav, helt enig, eller stort set.

Administration er en vigtig samfundsmæssig disciplin, gjort endnu vigtigere med den moderne samfundsudvikling med dens øgede tekniske muligheder. At det startede for mange år siden og ikke er noget nyt er vigtig at gøre opmærksom på.

Hypervigtigt også at skelne mellem djøfer som hårdtarbejdende mennesker med personlige egenskaber og djøficering som samfundsfænomen, men det håbede jeg var lykkedes.

Også hypervigtigt at skelne mellem djøficering og neoliberal politik. Man kan måske ligefrem—med planøkonomien i det hedengangne Sovjet i mente—argumentere for, at djøficering og markedsfundamentalisme er hinandens modsætninger.

Djøfer er ikke fjenden. Jeg har faktisk i en anden tråd for lang tid siden argumenteret for, at verdens frelse (fra klimakrise og finanskapitalens amokløb) nu ligger i djøfernes hænder (embedsmandsklassen i Europa og USA) på grund af deres professionelle integritet og forpligtelse på rationalitet, deres centrale position, og fordi der ikke er tid til andet. Man plejer at sige, at bureaukratiet er den fattiges eneste værn, det gælder om muligt endnu mere i dag.

Alligevel kan djøficering som problem ikke bare skyldes på den herskende neoliberale politik. Djøficering betyder, at en bestemt slags midler—abstrakte og kalkulerbare—kommer til at dominere menneskelige opgaver, at midlerne bliver målet.

Mine betragtninger over hjernen 10. juni 16:39 var ikke en metafor, men en fremstilling af to forskellige men samhørende kontrolmåder vi finder ved målsøgende liv—gennem evolutionen afspejlet i hjernens funktioner. Tager middelsiden magten her bevæger vi os ud på den dimension, der hedder Asperger.

Samfundsliv er også målsøgende og skal understøttes af en middelside. Men her som i hjernen kan middelsiden komme til at dominere med de mindre heldige konsekvenser, der er beskrevet i denne tråd. Det er disse uheldige konsekvenser, vi omtaler som djøficering. De er virkelige og kan ikke tales bort.

Henrik Jensen

Engelsted:

Det er så her, onkel Henrik skal fortælle en historie.

For nogle år siden, da junior var fire, var vi på vej hjem fra børnehaven, da det begyndte at pisse ned. Virkelig at styrtregne.

Den lokale kiosk blev ejet af en ældre, gangbesværet kvinde og da de første dråber falder, stæser den bette op til butikken og begynder at slæbe de bøger og aviser, som står udenfor, ind i butikken.

Det var ren, uforfalsket, medfødt, godhed - og det var ikke noget, jeg sagde til ham, han skulle.

Drengen gjorde det af sig selv.

Hvorfor fortæller jeg denne historie?

Jov. For nogle år siden læste jeg, i en af de amerikanske aviser, en artikel om forskellige faggrupper og deres holdning til hjælpsomhed.

26 grupper var blevet undersøgt for deres holdning til altruisme - mener jeg at huske - og TO skilte sig voldsomt ud fra alle de andre faggrupper. Mens alle andre faggruper havde hjælpsomheden på rygraden og bestod en række tests med flyvende farver, så var der altså de dersens to professioner, som kun ville hjælpe, hvis de fik noget til gengæld.
Hvis der var noget i det for dem.

De to fag var jurister og økonomer.

Nu kan man så teoretisere over, hvorfor de her to grupper havde en så markant anderledes score. Og - jeg er nødt til at sige det direkte - hvis jeg nu kører igennem min gymnasietids indre film, så var det ikke de bedste eller de kvikkeste, som blev jurister.

Økonomerne - det er en anden sag. Deres IQ fejlede ikke noget ----men.

Niels siger : Også hypervigtigt at skelne mellem djøficering og neoliberal politik. Man kan måske ligefrem—med planøkonomien i det hedengangne Sovjet i mente............."
En tanke kom snigende. Det var i 1972. Salig Jens Kirk sagde : " Det planøkonomiske makværk............." - Ja, EF.
Det kunne være idag.
Den dominerende stat skal bruge mange redskaber.
Frie borgere i en retsstat skal ikke.

Hvem var han ?

Mikkel Nielsen

En anden lille historie fra universitetsverdenen. Efter universitetsreformen centraliserede den nye ansatte dekan administrationen på uddannelses- og undervisningsområdet, som indtil da havde ligget på de enkelte fag.

Dette har givet en lukket administration, hvor man ikke kan henvende sig direkte til de administrative medarbejdere, da det "vil tage tid fra deres arbejde, hvis de skal forholde sig til folks henvendelser".

Det gode ved det gamle system var, at man havde tæt kontakt med studiekontoret, og at de ansatte havde nært kendskab til både studerende og forskere samt indholdet på de uddannelser, som de gav administrativ support til. Selve sagsbehandlingen blev varetaget af valgte forskere og studerende i studienævnene på fagene, dvs fagfolk.

Et argument for centraliseringen var at sikre større kvalitet og ensartethed i sagsgangen ved at have bedre dokumentation og arkivering, hvilket ville give bedre overblik over tidligere afgørelser og dermed forbedre retssikkerheden.

Imidlertid afskaffede man samtidig, at sagsbehandlingen blev varetaget af fagfolk, og personligt har jeg ikke oplevet en bedre sagsbehandling af administratorene.

Jeg har oplevet selv at have haft en henvendelse, der blev fuldstændig misforstået i administrationen, da man skulle henvende sig via en standardiseret blanket med syv bilag, hvor der intet sted var plads til rent faktisk at beskrive, hvad sagen gik ud på.

Efter at være blevet telefonisk ringet op af vedkommende, der sad med sagen, klarede vi det på to minutter. Jeg havde brugt et par timer på at lave alle bilagene, der viste sig ligegyldige.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikkel Nielsen

Det er jo blevet sådan at problemer der kan henføres til dig, er dine problemer, selv om det er HR's problem.

Vi havde en lille udfordring med Barselsreffusion til min arbejdsplads. Der var 2 arbejdspladser og 2 kommuner involveret, egentlig ikke noget der burde give problemer. Men min kones arbejdsplads havde så regnet forkert så min kone stod til have brugt mere barsel end hun havde og måtte. Det betød så at den af kommunerne ikke ville udbetale penge til min virksomhed.
Det betød så at min arbejdsplads HR afdeling mente, at jeg skulle få ordnet dette. Det tog så 4 måneder, at spore fejlen op og få den rettet. Men den der måtte lave benarbejdet for at kradse penge ind var.. mig, ikke HR. Og fordi jeg blev lidt knotten, var det i arbejdstiden jeg gjorde det.
Det var nok en temmelig dårlig forretning for virksomheden at bruge en Bla bla title IT arkitekt, til at løse et HR problem.. end at bruge en HR medarbejder.

// Jesper

Henrik Bjerre

@Jesper Frimann

Jo da - kan godt lide naturvidenskab - og bestod et projekt paa Nils Bohr Instituttet - og er ganske enig med din udlaegning kl. 1120.

Det er langt svaerere at blive cand. scient. end at blive cand. djoef. og de Djoef'ere der goer det godt, goer det sjaeldent ved hjaelp af intelligens, abstraktionsevne og teoretisk ballast.

Der skal ledelsestalent, snusfornuft og taalmodighed til. Folk der er intelligente nok til naturvidenskab paa et hoejt niveau er sjaeldent taalmodige nok til at forhandle om 2 pct. i et budget til langt ud paa natten.

Men det er langtfra alle Djoef'ere der bliver ledere - mange skriver bare laessevis af afgoerelser, breve, rapporter, budgetter m.v. som "i gamle dage" - foer man havde raad til at sende folk saa laenge i "skole" blev lavet af HK'ere.

Henrik Bjerre

@Jesper Frimann

Skal jeg nu forhandle med dig eller din kone? Selv her i bankerne i London holder vi dress down day om fredagen - og klarer den uden slips - saa vi er bestemt til at tale med!

Kan hygiejnen ikke overtales til en smule mindre marignalfiksering? Under det regime forstaaar jeg ikke hvordan patienterne kan tillades at gaa paa das?

Mihail Larsen

@ Jesper Frimann

Hvad har jeg glemt?

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvad det er, der skulle være bedre og bedre styret på universiteterne i dag, tværtimod er de dyrere end nogensinde, og det er ikke forskning og undervisning på universitært niveau, man får for pengene. Det er først nu, det hele sejler.

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum.

NBI er et dejligt sted, med venlige mennesker, og det er en oplevelse at sidde i kantinen og høre nobelpris modtagere holde små foredrag for kollegaer og PHD studerende.
Fysik er generelt et dejligt fag, med lærere der brænder intenst for deres fag, og ser potentialet i deres studerende.

Igen så er Djøfferne jo ikke noget vi kan eller skal være foruden.
Men det jeg mangler er måske lidt det som der blev gået en del op i på datalog studiet, da jeg gik der, nemlig det at sætte sig ind i den verden som du skal implementere en model af.
Hvis du skal lave et bank system skal du jo kende bank forretningen, for at du kan implementere de regler der nu gælder.
Hvis du endda skal implementere brugergrænseflader skal du jo så vide noget om mennesker etc etc.

Mht. slips, så er det ikke meget jeg bruger slips på arbejde mere. Jeg har sådan officielt været væk fra Business consulting et godt stykke tid.
Mht ikke at bruge slips på hospitalerne så er det vist en mere for ikke at flytte smitte fra patient til patient, og det er jo personalet, der skal passe på der.

// Jesper

Henrik Jensen

Nej Jesper - det er fordi slips aldrig bliver rene...

http://www.newscientist.com/article/dn5029-doctors-ties-harbour-diseasec...

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Jensen.

Ja, netop ikke flytte smitte fra patient til patient, undskyld, hvis jeg ikke formulerede mig klart nok.

@Mihail Larsen

Du skrev følgende:

"Problemet er, at djøf’erne er blevet knyttet så tæt til arbejdsgiverne, at det i moderne virksomheder er svært at skelne mellem arbejdsgivernes interesser og djøf’ernes funktioner.

Det går ud over den enkelte djøf’er, der passer sit arbejde, men bliver skældt ud for ‘djøfisering’."

Min pointe var så, at ledestrukturen, og topledelsen i høj grad også er djøf'er. Selv i en teknologi virksomhed, som den jeg arbejder i, er der i den danske topledelse (admin direktør og direktionen) 80% djøffer.
De er ikke længere knyttet tæt til.. de er (en lille test af bold) i høj grad ledelsen/arbejdsgiverne.
Der bliver også snakket meget om at virksomheds ledelsen har overtaget magten fra ejerne af virksomhederne i dag, og det mener jeg er rigtigt.

Bestyrelserne i rigtig rigtig mange større virksomhedder består jo i høj grad i dag også af erhvervsfolk, der er ... djøffer...

Derfor mener jeg ikke, set fra bunden, at man kan sige at Djøfferne 'bare' er ledelsens forlængede arm, de er i høj grad hele toppen af pyramiden.

// Jesper

Olav Bo Hessellund

@Henrik Jensen:
”I øvrigt - Olav - så blev DJØFerne indsat for at gøre op med fagfoerningernes styrke i den offentlige sektor. ”

Kunne du uddybe dette lidt?

Henrik Jensen

Olav - ikke nu, jeg tænker store tanker i de næste dage ;-)

Læs Institutionernes Tyranni....

Tilbage til det med politikerne contra deres redskaber, djøfferne.

Styrer djøfferne indirekte politikerne i varierende grad, er djøfferne både tilrettelæggere og udførende. (lovgivende og udøvende).
Da de også kontrollerer og korrigerer, afgør de udenretslige sager jf "egne" regler.(de er dømmende).
Uha ! Forhåbentlig er det politikerne, der selv har styr på tingene (Læs om Lykketofts foredrag)

Så kommer politikken. Formynderstaten (socialististisk/S-demokratisk) eksisterer i den grad politikerne er formynderisk tænkende. I den bedste mening, godhedens hykleriske apostle.(de skal jo vælges)
For at få det system til at virke behøver man et veludviklet redskab - djøfferne o.a.

I det liberale samfund er staten og bureaukratiet minimerer, og friheden maksimeret - i teorien, for det er ikke set i nyere tid, hvor alle danser den samme vals. Det betyder ikke, at alle borgere kan tè sig som de har lyst. Finansspekulanter, storforbrugere og forurenere skal holdes i ave. En ander debat.

Derfor min lille anekdote 20.29 om Jens Kirk, en stout, nordjysk bondemand, med i kampen mod EF og kandidat MF for Retsforbundet.
Bl.a hans ord brændte sig fast i min bevidsthed.

Og nu med den nye (gamle) dagsorden, med tvivl om verdens gang går i den rigtige retning, bliver den 100`årige filosofi om naturens ret og retfærdigheden mellem mennesker højaktuel.

Djøf diskussionen er en del af denne helhed.

Lykkeberg søger spørgende :
" Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage".
I firserne var Retsforbundets slogan "Den tredie vej -
Det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen."
Retsliberalismen er svaret.

Olav Bo Hessellund

Henrik Jensen:
Kender godt Bertel Bims’ bog fra 70’rne – og kender også til hans indædte modvilje, eller vel snarere had til fagforeninger. Men det forklarer jo ikke meget, eftersom der sidder djøf’ere på begge sider af forhandlingsbordet.

John Vedsegaard

Ugens tilbud: Få din egen personlige jurist til rådgivning om hvad du må sige.

Filo Butcher

Kære med-djøf'ere, nu hvor vi har læst artiklen, og en række kloge kommentarer forslår vi at ve nedsætter en ERFA gruppe der laver en omfattende og dybtgående evaluering efter DANPOO modellen, af alt vi har haft oppe indtil nu.

Gå I bare i gang mens jeg søger og finder nogle fondsmidler til at løbe rundt på.

Filo Butcher

Olav B, jeg kender ikke den bog du nævner, men vil ellers anbefale Kafkas "proces"

Olav Bo Hessellund

romed bucher:
Der er tale om den bog, Henrik Jensen henviste til længere oppe i tråden:
Bertel Bims alias Haarder: Institutionernes tyranni fra 1974, såvidt jeg husker.
http://www.leksikon.org/art.php?n=5088

Colin Bradley

Et hyggeligt lille eksempel fra den virkelig verden på DJØFiserings effekt. I psykiatrien har man brug for en lov, der, under visse omstændigheder, kan gøre frihedsberøvelse af ens medborgere lovlig ift Grundlovens §71. Denne lov (kendt som psykiatriloven) beskriver rimelig nøje hvordan en sådan frihedsberøvelse skal effektueres for at være lovlig. I forbindelse med at det psykiatriske hospital hvor jeg arbejder skulle omorganiseres for at opylde kravene dekreteret i Regionens splinterny og højt trompeteret 'Masterplan', skulle alle afdelinger erhverve ny 'koder'. Disse koder er ikke andet end en alfanumerisk betegnelse, som Sundhedsstyrelsen bruger til at placer landets forskellige hospitaler og afdelinger systematisk i et elekronisk kartotek.

Da D dagen nærmede sig gjorde en af de efterhånden rigtig mange DJØF'er der er ansat (sikkert til en løn i pæn forlængelse af undertegnedes) på stedet opmærksom på, at med ændring af koderne, ville den juridiske værdi af alle de protokoller omhyggeligt opbevarede i patienternes journaler som bevis for at loven ifm frihedsberøvelsen blev overholdt, lige pludselig blive nulstillet, idet de henviste til afdelinger hvis koder ikke længere fandtes. Der kun sagtens have været 60 af disse protokoller aktiv på tidsunktet. Så nu ville det blive nødvendigt at ophæve samtlig frihedsberøvelserne hvilket ville give alle disse patienter juridisk mulighed for at forlange sig udskrevet. Skulle man fra lægelig side stadig ønske disse patienter indlagt, ja så skulle samtlig patienter genvurderes som var det helt fra ny, dvs med ny psykiatrisk undersøgelses samtale, og skrivning af ny protokoller og journal notater, ny beskikkelse af Patient rådgiver og ny sager ved patient klagenævnet. Herudover skulle alle disse nye frihedsberøvelser allerede revurderes igen efter 3 dage, hvilket ville sige at i en weekend kunne en enkelte terrainvagt eller to risikere at skulle revurdere samtlige 60 frihedsberøvelser!!!

Derfor henvendte man sig til en eller ander over DJØF'er som i ellevte time fandte en eller anden smuthul i loven som gjørde at det blev alligevel lovligt at nøjes med at genopfriske de gamle protokoller så vanviddet blev afblæst!!

Udover frihedsberøvelserne ville tvangsbehandlings procedurer nok også have været ugyldige, og skulle man tænke den yderste konsekvens kunne man også indvende at med de nye koder var der faktisk ingen patienter indlagt på hospialet længere, så de skulle alle sammen indlægges på nye. For dem der skulle tvangsindlægges ville dette nødvendiggøre tilkaldelse af uvildige ekstern læger idet loven forbyder brug af hospitalets læger til denne funktion og derved skulle også politiet være til sted for hver tvangsindlæggelse .

Så man kan sige at DJØF erne virkelige er uundværlige. Både til at gøre arbejdslivet så kompleks og besværligt at kun DJØFerne kan forstå det, og så når det også bliver for besværlig selv for DJØFerne, at gøre det mindre kompleks igen.

Sider