Læsetid: 4 min.

Virkelighed og friktion

I fiktionens verden er det normalt at pynte lidt på sandheden. I virkelighedens verden er det imidlertid lige omvendt
I fiktionens verden er det normalt at pynte lidt på sandheden. I virkelighedens verden er det imidlertid lige omvendt
2. juni 2012

Den engelske rejseskribent og forfatter Bruce Chatwin skriver i forordet til en af sine samlinger af rejseessays, at hans essays har »udgangspunkt i virkeligheden, om end den ’fiktive proces’ også har været i spil«. Dermed formulerer han en pointe, som er meget almindelig for litteraturen, og som kun synes at være blevet det endnu mere i de seneste år, hvor masser af selvbiografiske, halv-selvbiografiske, delvist selvbiografiske (osv.) romaner har set dagens lys. Diskussionerne inden for dette felt har udspillet sig i utallige variationer: Fra Nykøbing Falsters vrede borgere, der erklærede sig uenige i Knud Romers dystre beskrivelser af lokalsamfundet i Den der blinker er bange for døden, til Karl Ove Knausgaards monumentale (selv)realistiske projekt Min kamp og til retssagen omkring (the artist formerly known as) Claus Beck-Nielsens identitetstyveri af sin tidligere kompagnon (Rasmussen), som han gjorde til en romanfigur.

At pynte på løgnen

Mens forfattere typisk kan anklages for at have ’pyntet på sandheden’, er det pudsige imidlertid, at det i virkelighedens verden tilsyneladende forholder sig lige omvendt. Her er vi meget af tiden simpelthen tvunget til at lyve på forhånd, for dernæst, hvis vi er blot en lille smule hæderlige, at forsøge at snige lidt sandhed ind ad bagdøren, dvs. at ’pynte på løgnen’.

Tag jobansøgningen som et typisk eksempel. Enhver ved, at jobansøgningen handler om at forklare, at man simpelthen ønsker lige netop dette job, at dette job ville være helt fantastisk at få, bedre end noget andet, man nogensinde kunne forestille sig, og at man i øvrigt er helt den rette til jobbet, at man er fagligt velkvalificeret, at ens personlige karakter egner sig præcist til de opgaver, der skal varetages, og at man i det hele taget simpelthen bare brænder for det!

Det kræver strukturelt set en god gang løgn for at skrive disse ting i en ansøgning. For det første vil de fleste mennesker have ret nemt ved at forestille sig et job, der var bare lidt bedre end det, de er i gang med at søge. For det andet vil de færreste kunne sige, at alt, hvad de hidtil har bedrevet i livet, har haft netop dette job som mål.

Klasseteori for jobansøgere

Sagen med jobansøgninger er, at både arbejdsgiveren og jobansøgeren kender spillets regler – og forventer at løgnespillet bliver spillet. Af denne grund er der generelt tre typer af jobansøgere. For det første dem, der uden videre, hurtigt og effektivt, skribler ansøgninger sammen. De ved sådan set godt, at alt, hvad de skriver i deres ansøgninger, dybest set er løgn, men det er ikke rigtig noget, der bekymrer dem. De ved med sig selv, at de bare spiller spillet, og med tiden bliver de også ret gode til at omgås løgnen. De forfiner den, gør den troværdig. Vi kunne kalde disse de perverse eller kyniske jobansøgere.

Dertil kommer de hysteriske jobansøgere. Det er dem, der mærker løgnen helt inde på livet; dem, der ganske enkelt ikke kan klare det. De ånder og smager jobansøgningens løgnagtighed, og det er dem så vederstyggeligt, at de sjældent får skrevet mere end et par linjer, før de bliver dybt irriterede, stopper op og river papiret i stykker (som resultat heraf forbliver de ofte dagpengemodtagere i en rum tid, indtil nødvendigheden trænger ind på dem og tvinger dem til at tage et job som kassedame i Irma).

Endelig findes der de tvangsneurotiske jobansøgere. Det er dem, der ligesom hysterikerne har det dybt problematisk med løgnen, men som i modsætning til disse udvikler strategier til at omgås den. Disse strategier vil som regel bestå i at blande noget sandhed ind i ansøgningens spind af løgne. Tvangsneurotikerens forhold til ansøgningen blev af Knud Romer beskrevet meget fint, da han i et interview med Michael Bertelsen fortalte, at de fleste reklametekstforfattere gemmer små hemmeligheder inde i deres tekster. Selv havde Romer engang skrevet en tekst til en karton kakaomælk således, at forbogstaverne til alle tekstens ord blev til: »Det smager af lort.«

Friktion og virkelighed

Grunden til, at det tager så lang tid at skrive sandheder ind i en løgnagtig formular, er netop, at sandheden skurrer, at den meget nemt kommer til at fungere som mislyden i den ellers fuldendt harmoniske symfoni. »Hvis I søger en sød og udadvendt tjener til jeres restaurant, er jeg lige den rette for jer! Jeg har ganske vist et lidt heftigt temperament og lider af milde depressioner i vinterhalvåret, så I skal nok regne med et par sygedage på den konto – ansæt i virkeligheden hellere to, når I nu er i gang.« Det fungerer bare ikke. Sandheden skurrer. Man kunne sige, at sandheden er en friktion.

Her må vi dog tilføje, at det samme gælder for fiktionen. Som sagt har fiktionen det med at pynte på virkeligheden. Men i fiktionen er denne form for pynt netop ikke det, der truer sandheden. Tværtimod. Jo mere realistisk en fiktion er, des mere løgnagtig synes den at blive. Dette skyldes netop at den rene virkelighedsgengivelse let kommer til at blive friktionsløs. Når fiktionen lykkes med at være sand på ’fiktive præmisser’, så er det fordi, den ikke blot undertrykker friktionen, men fremhæver den.

Tag Søren Kierkegaards forfatterskab. Når Kierkegaard skriver til »hin enkelte«, så er det netop ikke sådan, at han bare slet og ret skriver om eller til Hans Peter Jensen eller Ole Hansen. Hin enkelte findes slet ikke, hvis man med det mener et afrundet og i sig selv hvilende »jeg« (med andre ord, en løgn). Netop derfor er der noget på samme tid sandt og gådefuldt ved Kierkegaards forfatterskab, anskuet som en lang grundlæggende skurren, en friktion mellem sandhed og løgn, mellem virkelighed og fiktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu