Læsetid: 7 min.

Hvad kan erstatte to flasker vodka?

Er man vant til at drikke 40 genstande om dagen, opstår et tomrum, når man pludselig lægger alkoholen fra sig. Det ved man på Behandlingscenter Sjælland, hvor omkring 15 alkoholikere er i døgnbehandling. Her arbejder de på at få mening i deres nye liv ved at forstå deres gamle
Nyædru. Som ’nyædru’ har man stadig meget svært ved at overskue det hele. Man føler, at man har fået livet tilbage og er nærmest euforisk. Det kan blive ekstremt uprofessionelt, hvis man prøver på at hjælpe andre i den tilstand, så vi ville aldrig ansætte en nyædru her, fortæller behandlingsleder Bodil Kjær.

Nyædru. Som ’nyædru’ har man stadig meget svært ved at overskue det hele. Man føler, at man har fået livet tilbage og er nærmest euforisk. Det kan blive ekstremt uprofessionelt, hvis man prøver på at hjælpe andre i den tilstand, så vi ville aldrig ansætte en nyædru her, fortæller behandlingsleder Bodil Kjær.

7. juli 2012

Ved et solbeskinnet borde-bænke-sæt sidder fem alkoholikere. Tre mænd og to kvinder. De drikker. Ikke alkohol, men kaffe – masser af kaffe.

»Der bliver drukket 2100 kopper om ugen hernede,« fortæller de.

Og det er ikke så lidt, for Behandlingscenter Sjælland rummer kun 15 døgnpatienter, nogle dagpatienter og omkring 13 ansatte. Årsagen til det store kaffeindtag er indlysende:

»Altså, noget skal vi jo fylde os med,« siger en mørkhåret kvinde med sort t-shirt og gråsprængt hår.

»Jeg ryger også dobbelt så mange cigaretter, som før jeg kom,« tilføjer hun.

Er man først trådt ind ad døren til Behandlingscenter Sjælland, har man erkendt, at alkohol har taget magten i éns liv. Og har man – som flere af patienterne – været vant til at drikke, hvad der svarer til to flasker spiritus om dagen, kan dét være en hård erkendelse. Der er brug for noget at sætte i stedet.

Kaffe og smøger gør det naturligvis ikke alene. Det er derfor, de sidder og taler. Fællesskabet er deres vigtigste våben mod igen at ’falde i’. De er hinandens hjælpere – tanken er, at de gennem samtaler og udveksling af livshistorier kan hjælpe hinanden videre i livet:

»Man siger, at 30 procent af undervisningen foregår derinde,« siger den ene mand og nikker ind imod Behandlingscenter Sjællands gule husmur.

»De sidste 70 foregår herude. Når vi taler sammen i vores fritid.«

Erkendelse. Er man først trådt ind af døren til Behandlingscenter Sjælland, har man erkendt, at alkohol har taget magten i éns liv. Og har man været vant til at drikke, hvad der svarer til to flasker spiritus om dagen, kan dét være en hård erkendelse.

Inde i bygningen sidder Bodil Kjær på sit hjørnekontor. Hun er behandlingsleder på centret. Og så er hun selv ’ædru alkoholiker’, som man kalder det.

»Alkoholikere er ofte ensomme mennesker som lever i en følelsesmæssig isolation. Så bare det at komme herned og finde ud af, at man ikke er alene om at have problemer, giver rigtig meget,« forklarer hun.

Bodil Kjær har arbejdet med alkoholafvænning i 17 år – de seneste tre på Behandlingscenter Sjælland, som hun, sammen med fem andre har været med til at starte op og er anpartshaver i.

»Når man tager flasken fra folk opstår et tomrum som er angstprovokerende. Alkoholen er den medicin, de har taget for at glemme ensomheden og det lave selvværd. Derfor gør det ondt, når alkoholen er væk,« siger hun og tilføjer:

»Mange siger ’kan han da ikke bare holde op med at drikke’, når de taler om alkoholikere. Men så simpelt er det ikke. Man er nødt til at se på hele sygdommen og ikke kun alkoholen.«

Alkoholbehandling 

Behandlingscenter Sjælland ligger i Karrebæk på Sydsjælland og blev oprettet som et anpartsselskab i 2009. Centret har plads til 15 døgnpatienter og har desuden et udslusningsprogram i Næstved med plads til otte patienter.

Et normalt behandlingsforløb på seks uger koster omkring 70.000 kroner. Omkring 80 procent af centrets patienter er visiteret af de sjællandske kommuner. Behandlingscenter Sjælland har også behandlingstilbud til familier og pårørende.

Siden strukturreformen i 2007 er alkoholbehandling blevet et kommunalt anliggende. De forskellige kommuner har forskellige tilbud – oftest ambulante tilbud i dagstimerne.

Derudover findes der private alkoholbehandlingssteder i de fleste landsdele. De bygger oftest på 12-trinsprogrammet fra Anonyme Alkoholikere og Minnesotabehandlingen – og tilbyder oftest døgnbehandling.

Et ophold på et privat behandlingscenter varer normalt omkring syv uger og koster i omegnen af 70.000 kroner. Mange bliver visiteret af kommunen til de private tilbud.

Sygdom

På Behandlingscenter Sjælland opfatter man, med henvisning til WHO’s definitioner, alkoholisme som en sygdom. Muligvis en arvelig sygdom, og under alle omstændigheder en sygdom, som ikke nødvendigvis er socialt betinget.

Et typisk behandlingsforløb på Behandlingscenter Sjælland tager seks-otte uger. Først bliver alkoholikeren afruset med benzodiazepiner – blandt alkoholikere kaldet »tørsprit«:

»Benzodiazepiner snyder hjernen til at tro, at den har fået alkohol. Vi kunne lige så godt have vodka stående i medicinskabet, men det ville nok ikke være så smart,« siger Bodil Kjær. Dernæst følger man et detaljeret ugeprogram – Bodil Kjær viser denne uges skema frem. »Slut og trut. Lone og Anni,« står der mandag kl. 11.00.

»Det er en lille afskedshandling, når patienterne har afsluttet deres døgnbehandling og skal videre. Patienterne får kærlige ord og gode råd med på vejen. Der synges og flages og de får en lille nål med vores logo.« Nogle patienter tager hjem til deres egen bolig – oftest med et kommunalt tilbud om efterbehandling – andre skal videre i Behandlingscenter Sjællands døgnudslusning inde i Næstved.

Fællesskab. Fællesskabet er deres vigtigste våben mod igen at ’falde i’. De er hinandens hjælpere – tanken er, at de gennem samtaler og udveksling af livshistorier kan hjælpe hinanden videre i livet.

Ud for onsdag står der »Livshistorie, Susanne.« Når de nye patienter starter, skal de som noget af det første fortælle deres personlige historie for de øvrige patienter.

Senere følger foredrag, undervisning, skriftlige opgaver, individuelle samtaler, gruppemøder, meditation og deltagelse i AA-møder. Et tætpakket program, der hver dag starter med morgenvækning klokken 7.

Hver aften afleveres mobiltelefonen hos vagten, og den kan først hentes igen sidst på eftermiddagen, for vejen til ædruelighed kræver ro, fordybelse og fuld koncentration.

12 trin

Behandlingscenter Sjælland benytter principperne fra Anonyme Alkoholiker – den såkaldte 12-trinsmodel. Ifølge denne, er antabusbehandling ikke en holdbar løsning. Man er ikke afvisende over for antabus, hvis nogle ønsker det, men ædruelighed handler om en livsstilsændring, mener man. Dvs. man skal bryde med gamle mønstre og have mere selvindsigt, personlig ansvarlighed og livskvalitet:

»Det skal komme indefra. Man skal selv ville det. Man skal ikke lade være med at drikke, fordi man har taget en pille, som gør, at man ikke kan tåle det. Man skal lade være med at drikke, fordi man ikke vil drikke mere,« siger Bodil Kjær. Og den erkendelse og accept er forudsætning for forandring. Det tog selv Bodil Kjær omkring 10 år at nå dertil. Hendes ’karriere som alkoholiker’ kulminerede, da hun som 38-årig drak to flasker vodka om dagen.

»Jeg havde det, vi kalder en ’funktionspromille’. Altså, jeg kunne kun fungere normalt, når jeg havde drukket mig en vis promille i blodet. For mig svarede det til en flaske vodka. Før jeg havde fået den, var jeg helt til hundene og kunne næsten ingenting.«

På det tidspunkt var hendes druk blevet ensom – det startede ellers som noget socialt – i fredagsbaren, til middagsselskaber osv.

»Det blev bare mere og mere, og det slog næsten aldrig fejl, at jeg blev alt for fuld – skabte frygt og kaos omkring mig – specielt over for mennesker som jeg holdt af. ’Hvorfor drikker du altid så meget?’, spurgte min mand, når vi tog hjem fra en fest.«

Sygdom. På Behandlingscenter Sjælland opfatter man alkoholisme som en sygdom. Muligvis en arvelig sygdom, og under alle omstændigheder en sygdom, som ikke nødvendigvis er socialt betinget.

Som årene gik, tog drikkeriet til. Hendes mand var altid nervøs for, om hun var fuld, og dermed også for, hvordan deres to børn havde det. Til sidst valgte han at beskytte børnene og fravalgte ægteskabet. Bodil Kjær flyttede for sig selv. Jobbet som socialrådgiver var også væk, og helt uden ansvar for noget som helst, accelererede drikkeriet voldsomt. Efter tre måneder, var hun oppe på to flasker vodka om dagen.

»Jeg lå bare i druk. Jeg fik ikke engang pakket flyttekasserne ud,« husker hun.

Da hun kom i behandling vejede hun 49 kilo, hun havde mistet håret og hendes vitale organer var så hårdt belastet, at hun reelt var i livsfare. Men behandlingen virkede, og Bodil Kjær har ikke drukket siden.

Livsbekræftende

På Behandlingscenter Sjælland er tre af de i alt fire tilknyttede behandlere selv ædru alkoholikere. Det er meget almindeligt, at man som tørlagt gerne vil hjælpe andre med at komme ud af deres misbrug. Måske fordi det giver indhold til ens nye liv uden alkohol. Måske fordi det skaber mening ud af ens gamle liv med alkohol.

Et faktum er det i hvert fald, at ædru alkoholikere generelt er bedre rustet til at forstå og hjælpe patienter, der befinder sig i situationer, som de selv kender til og har erfaring med:

»Vi kan se bag om løgnene og manipulationerne – bagom det selvbedrag som alkoholisme medfører. Ofte mærker vi på patienterne, hvis de er tæt på et tilbagefald,« siger Bodil Kjær, som dog understreger, at man skal være påpasselig med at hjælpe andre, når man selv har været alkoholiker:

»Som ’nyædru’ har man stadig meget svært ved at overskue det hele. Man føler, at man har fået livet tilbage og er nærmest euforisk. Det kan blive ekstremt uprofessionelt, hvis man prøver på at hjælpe andre i den tilstand, så vi ville aldrig ansætte en nyædru her – man skal have været ædru i mindst 5-7 år. Og så skal man selvfølgelig have en faglig uddannelse. Det er ikke en kvalifikation i sig selv at være gammel spritter,« siger hun.

Ædru alkoholikere. På Behandlingscenter Sjælland er flere af de tilknyttede behandlere selv ædru alkoholikere. Det er meget almindeligt, at man som tørlagt gerne vil hjælpe andre med at komme ud af deres misbrug.

Tro

På Bodil Kjærs kontor ligger en stak A4-ark med teksten: »Gud – Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting, jeg kan. Og visdom til at se forskellen.« Behandlingen på Behandlingscenter Sjælland er ikke religiøs, understreger hun. Men i 12-trinsprocessen anbefales det at anerkende, at der er noget, der er større end en selv:

»Det handler ikke om religion, for vi tror alle sammen på noget forskelligt. Men det er vigtigt, at du tror på, at der er noget, som er uden for dig. At du vil række hånden ud og være åben – og erkende, at det ikke altid er dine egne behov, der er i centrum,« siger hun. Tanken er, at den erkendelse – og støtten fra de andre patienter – skal gøre det muligt at fortsætte livet uden alkohol.

De fem ved borde-bænke-sættet har taget det første skridt og lovet sig selv og hinanden, at de aldrig mere vil drikke. Om de kan holde det, er for tidligt at sige. Men troen har de. Som en af dem – en midaldrende mand – siger: »Jeg vil være alkoholiker resten af mit liv. Men jeg har drukket min sidste bajer.«

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Ølhunden glammer

    17. juli 2012
    Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.
  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Tag dit glas, min ven’

    14. juli 2012
    Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Rasmussen

Godt at Information sætter fokus på problemet. Det er der behov for.

Der findes mere skjult alkoholisme inde bag facaderne end mange drømmer om.

Karsten Aaen

Tak til Information for at sætte fokus på alkoholisme. Og især den alkoholisme vi ikke hører om så tit - den alkoholisme der finder sted i pæne kvarterer hos pæne mennesker, som da slet ikke er alkoholikere, nej nej, kan da bare godt lide at drikke 3-4 øl om dagen, og så det løse...

Og tanken om det som er større end en selv behøver altså ikke være Gud, det kan også være ens børn, ens forhold eller ens familie.

Vokset op med en far som var alkoholiker ved jeg at det er nemt at pege fingre af bumserne på bænken; sværere er det for folk som min far at erkende, at også han var alkoholiker....

Og i de her dage bekymrer man sig om stoffer på Roskilde-festivalen, men ingen tv-historier bliver der lavet af at 19 mennesker er så berusede, at de skal til udpumpning, enten på selve festivalen eller på Roskilde Sygehus.

Marianne Rasmussen

Det er netop det tabubelagte i det, som skal brydes.

I dag ser man sjældent alkoholikere dingle hen ad vejen (selv om det selvfølgelig sker af og til), sådan som det var almindeligt for ca. 50 år siden, men man kan i den grad blive rystet af det, der stadig findes af alkoholisme inde bag de pæne facader.

Jeg må indrømme, at jeg tog mig til hovedet, da VKO-regeringen pludselig satte afgifterne ned på alkohol. Som om de slet ikke forstod, hvor dødsensfarlig en gift alkohol er - især for dem, der ikke kan tåle det eller er/bliver afhængige. At gøre det billigere var som en direkte opfordring til de unge.