Hvis man kan klare den i New York

NEW YORK – For over et år siden begyndte hiphop-sangerinden Tekitha Wisdom at øve med en gruppe af musikere i Brooklyn. Hun ville gøre noget, som sjældent lykkes i New Yorks hårdkogte musikbranche – relancere sin karriere.

Da den smukke singer-songwriter var i begyndelsen af 20’erne, rejste hun på turné med det verdensberømte rap/hiphop-band Wu-Tang Clan. Så fik hun barn med et prominent medlem af bandet. Han hedder RZA og er sidenhen blevet én af USA’s mest kendte hiphop-musikere og pladeproducenter.

I de første par år prøvede Tekitha at balancere rollen som mor og fuldtidsmusiker.

»Men på en eller anden måde kom min datter altid i vejen. Hun var min første prioritet, så jeg måtte lægge karrieren på hylden. Nu er hun blevet 12 og kan stå på egne ben,« fortæller hun.

Historien om den talentfulde sangerindes forsøg på et comeback i den hårdkogte og mandsdominerede hiphop-branche er også en fortælling om amerikanerne og deres vedholdende tro på drømmen om succes og et bedre liv. Det er en drøm, som ikke er forsvundet – trods de barske økonomiske tider.

Til prøve i Brooklyn

En aften i juni måned samler Tekitha og hendes mand, Taylor Campbell, bandet til en prøve i Complete Music Studio i Brooklyn. Det er et stykke tid siden, de har øvet sidst. Syv musikere dukker op. De er alle freelancere og spiller i andre bands. Flere af dem har indspillet deres egen musik.

Tekitha synger med en kraftfuld soulstemme om håb og kærlighed i en dyster verden. Der er noget dybt bevægende og meningsfuldt over hendes sange; selv siger hun, at det stammer fra alt det, hun har set i sin levetid. En slags menneskelig visdom.

Musikerne inspireres af sangerinden. De opsluges af teksten, af hendes soul vibe og hendes udstråling . Emi sidder smilende ved klaveret med sin grå kasket skubbet tilbage i nakken og nynner med. Ramsey, en ranglet trommeslager med en grå Fedora-hat, slår til med stikkerne. Han virker som indbegrebet af Tekithas rytme. Pismo, der spiller elpiano og udgør backingkoret med Marie Martin på elektronisk violin, smiler uafbrudt gennem den to timer lange seance.

Ligesom musikerne er ved at bryde op og gå hver til sit, siger Tekitha. »Der er lige noget, vi skal snakke om. Bliv her på scenen!«

»Taylor og jeg har nu brugt et år på at skaffe penge og kontakter til at relancere min karriere. Vi har udarbejdet en forretningsplan. Fra juli flytter jeg til New York. Vi skal på turné med RZA i august. I vil få en løn, der svarer til fagforeningens takst. Til gengæld be’r vi jer om at finde nogle gigs i klubber i New York. Brug jeres netværk!«

Musikerne står i en kreds omkring Tekitha og hendes mand Taylor. De lytter intenst. Livet som freelancemusiker i New York er ikke en dans på roser. I perioder går de rundt uden arbejde og uden penge. På andre tidspunkter kører det. Det afhænger meget af, hvilken solist man spiller for, og hvor succesrig han eller hun er i branchen.

Det kan trommeslager Ramsey Jones tale med om. I 2000 spillede han, Emi Augustin (klaver) og Djibril Toure (bassist) med hiphop-sangerinden Rha Goddess.

»I et stykke tid gik det virkelig godt. Rha indspillede et album (Soulah Vibe), optrådte på kendte steder som Brooklyn Academy of Music og turnerede rundt til universiteter. Men det blev aldrig rigtigt til mere end det,« fortæller trommeslageren.

Ramsey er fætter til hiphop-musikeren RZA og har ofte akkompagneret Wu-Tang Clan på tromme og var med på det andet og tredje album, som Bobby Digital (pseudonym for RZA) producerede. For nylig indspillede han to sange med den britiske soulsangerinde Corinne Bailey Rae.

Utrygheden

Men nogle uger efter prøven med Tehitha er Ramsey arbejdsløs. »Jeg sidder her i Brooklyn og triller tommelfingre,« siger han. »Der er ikke noget arbejde, før vi starter med Tekitha om nogle måneder.«

Hans ven bassisten Pismo (et akronym for Perceptions, Inside, Mentally, Orbit) virker derimod ved godt mod. Efter prøven i Brooklyn tager han på turné med et band i Japan og Taiwan.

Cellisten Lenae Harris er derimod på fallittens rand: »Jeg har virkelig brug for en tjans, mand,« siger hun under bandets pow wow med Tekitha og hendes mand.

»Jeg har ikke engang penge til at betale min husleje. Er der ikke nogen her, der kender en, som vil dele bolig med mig?«

Sådan går det op og ned, alt efter hvilken dag det er i New York. Men for disse musikere kan Tekitha Wisdom blive billetten til succes og økonomisk tryghed. Hvis hun vel at mærke slår igennem.

Og de er imponerede den sene juniaften i Brooklyn, hvor sangerinden og hendes mand overraskende afslører deres hemmeligholdte planer. Taylor fortæller, at han ejer et skiltefirma i Boston, der bl.a. har softwaregiganten Cisco Systems, baseballklubben Red Sox og Harvard-universitetet som kunder. »Vi har kontaktet investorer, som er villige til at stille risikovillig kapital til rådighed for relanceringen af Tekitha. Jeg har stillet min egen virksomhed som sikkerhed. Så hvis det går galt, får de deres penge tilbage, men det går ikke galt,« forsikrer Taylor de syv musikere.

Prominente støtter

Musikerne er også imponerede over, at Tekitha har indgået et samarbejde med den kendte hiphop-underholdningsagent Arthur Wylie. Det er ham, der skaffer investorer og har givet dem adgang til sit kontaktnet.

Og så spiller det naturligvis en vigtig rolle, at den kendte hiphop-musiker og producer RZA, far til Tekithas datter, er dybt involveret i det planlagte comeback.

Men uanset hvor kendte, velhavende og godt forbundne en kunstners støtter er, handler det til syvende og sidst om publikummet. Falder hun i deres smag?

»Det drejer sig om at være synlig på internettet. Og så skal man være i New York, hvor meget af produktionen foregår – og man skal ud og spille for publikum,« mener Tekitha.

Faktisk var det lidt af et tilfælde, at hun blev sangerinde.

»Som barn dansede jeg ballet og var gymnast. Fra jeg var 4 til 17, trænede jeg hver dag og skrev også digte. En dag besluttede jeg at lave musik til mine digte og ringede til min tante og spurgte, om hun ikke ville høre noget. Hun var ved at besvime. Hun begyndte faktisk at græde, så rørt var hun.«

I løbet af seks måneder begyndte hun at synge med Wu-Tang Clan. Et halvt år senere havde hun skrevet kontrakt med Sony Records.

Et år efter at have optrådt for sin tante i Los Angeles var den purunge kvinde fra Los Angeles på tur med Wu-Tang Clan i Europa. »Vi var over det hele. Ét af de få steder, vi ikke optrådte, var i København,« griner Tekitha.

I USA sang hun for 35.000 tilhørere under festivalen World Music Theater i Chicago.

Og så blev det pludseligt for meget med en lille datter på slæb. Hun tog til Milano i et år for at synge, og så blev den professionelle del af musikken lagt på hylden. Hendes fantastiske stemme gik dog ikke tabt. I de forløbne år har Tekitha optrådt i klubber rundtomkring, også ved private lejligheder, og skrevet nye sange.

Vendepunktet kom, da hendes mand en aften for halvanden år siden sagde:

»Hver gang du øver med bandet, kan jeg se, dine øjne lyse op. Det nytter ikke bare at gå til prøver og spille i en klub en gang imellem. Du skal hellige dig musikken helt. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig tilbage i branchen?«

Hun svarede: »Problemet er, at jeg ikke kan finde tid til det. Det er for meget.«

De blev enige om, at Taylor skulle overtage det finansielle ansvar og ledelsen af hendes inaktive selskab, Wisdom Body Entertainment, sammen med Tekithas mor, der har været regnskabschef for en selvejende institution gennem 15 år.

RZA og agentfirmaet Arthur Wylie sagde også ja til at være involveret.

RZA (Robert Fitzgerald Diggs) forklarer sin opbakning i en e-mail: »Tekithas musik er en krydsning af hiphop og soul, også kendt som neo-soul. Hun er en etisk bevidst sangskriverske, der skabte hiphop/soul-skolen inden for rap og rythm & blues – en musikstil, der stadig er relevant. Jeg er overbevist om, at hendes musik fortsat vil inspirere fans såvel som andre musikere.«

FlytningenDen sidste beslutning, der skulle tages, var den vanskeligste. Tekitha og Taylor besluttede at rykke teltpælene op i Boston og sende hendes datter til Los Angeles, hvor hun skal bo hos mormor og være sammen med sin far, RZA, og de mange fætre og kusiner. Papfar Taylor skal også bo i Los Angeles og vil starte et nyt skiltefirma, der skal operere i hele Californien.

Og mor Tekitha? »Jeg flytter til New York. Som belønning for at have været en god mor gennem 12 år, får jeg nu chancen for at virkeliggøre min drøm,« siger hun nogle få dage før afrejsen fra Boston – midt i et afsindigt flytterod.

»Så får vi at se, om det lykkes. Jo mere tid jeg kan vie til projektet, desto større er min chance for succes,« siger hun.

»De fleste af mine gamle fans har nok glemt mig. Min musik er i samme stil som i 1990’erne, men videreudviklet. Mit budskab er også det samme – at man bør tage ansvar for sine handlinger. Jeg afskyr sangere, der opfordrer til selvødelæggelse, afbrænding af biler og narkoafhængighed,« forklarer Tekitha.

Hun beundrer sangerinder som Beverly Jo Scott, Alicia Keys og Esparanza Spalding.

»De har opnået succes uden at sælge sex og uden at udstille sig selv som objekter til udnyttelse. Jeg vil gerne følge i deres fodspor.«

Trods det store talent og netværket ligger der masser af forhindringer forude, siger flere af de erfarne musikere i Tekithas band.

»I dag er der er overflod af musikere på internettet. Alle kan slå sig op som en sanger på YouTube, Facebook, Twitter og andre websites. Konkurrencen er enorm,« siger keyboardspiller Pismo.

»Det er ikke nok at være virkelig god. Man skal være fantastiskt, og det er Tekitha heldigvis. For mig bliver det afgørende at få bandet til at øve så ofte som muligt, og på grund af andre engagementer og familieliv, kan det blive svært.«

Når det kommer til stykket, kan relanceringen stå og falde med den forfladigelse, kommercialisering og popularisering, hiphop og rap har undergået i det sidste årti.

»Alt det poppede rap, der bliver spillet på private radiostationer er noget bras. De lyder alle sammen ens,« siger trommeslageren Ramsey Jones, der har mange års erfaring i musikverden på bagen.

»I dag er udseende og ungdommelighed blevet den udslagsgivende faktor for pladeproducenter. I gamle dage tog selskaberne sig af talenterne og gav dem tid til at udvikle sig. I dag er det næsten umuligt at få en kontrakt, med mindre man er den hotteste, og det lykkes kun for få over de 30.«

»Så det bliver sværere for Tekitha at slå igennem, end det var i halvfemserne. Men det er et realistiskt projekt, fordi hun er så stort et talent og synger sange med et seriøst budskab. Musikalsk er hun helt oppe på niveau med Sade og Erykah Badu,« mener Ramsey.

»Det afgørende er at få det rigtige publikum til at høre hende synge.«

Det synspunkt deler bassisten Djibril Toure. »Så snart hun står på scenen, bliver folk helt vilde med hende. Det har vi bemærket,« siger han.

En sidste barriere skal brydes. Det er udbredte fordomme mod kvindelige sangere i den mandsdominerede rap/hiphop-verden. Lige nu er Nicki Minaj det største kvindelige fænomen i branchen, men hendes stil adskiller sig fra Sades, Badus, Scotts og Tekithas ved at være kommerciel pop.

»Det er temmelig tåbeligt med den forudindtagethed,« siger Pismo. »De færreste kvinder magter at overvinde den forhindring. For os i bandet er hun en sista, ligesom vi mænd er brødre. Vi lytter alle med respekt til hinanden.«

Et er sikkert: Hvis det ikke lykkes for Tekitha at bryde igennem i New Yorks kommercielle musikverden, så skal det nok gå i europæiske storbyer, hvor sangskrivning tages mere seriøst.

»Lad os tage og stramme ballerne, fokusere på at raffinere numrene og så flyve over dammen,« sagde én af Tekithas musikere efter prøven i Brooklyn.

»I USA er det hele kommet til at handle om at score kassen, mens der i Europa er mere lidenskab for musikken. Jeg tror, at Tekitha vil få succes på en europæisk turné,« forudser Ramsey Jones.