Læsetid: 13 min.

’Menneskeheden er helt fin, men 99 % af alle mennesker er røvkedelige idioter’

Ha ha, fuck jer! En galning? Eller et intellektuelt geni, der har løsningen på finanskrisen? Den slovenske filosof og kulturkritiker Slavoj Žižek fortæller om sex, kærlighed og alt det, han hader
Slavoj Žižek.

Slavoj Žižek.

The Guardian

7. juli 2012

Slavoj ŽŽižek kan end ikke huske dørnummeret på sin egen lejlighed i Ljubljana. »Pyt med det«, siger han til fotografen, der gerne vil et smut på gaden. »Gå bare tilbage ind ad hoveddøren og tænk så på den radikale højrefløj. Så drejer du fra venstre mod højre og så til sidst til højre igen.«

Žižek hælder Coke Zero op i et McDonald’s-bæger dekoreret med Disney-figurer på. Da han åbner et køkkenskab, ser jeg, at det fuldt af tøj: »Jeg lever som en galning!« udbryder han og fører mig rundt i lejligheden for at forklare, hvorfor hans køkkenskabe er proppet med tøj. »Som du ser, er der ikke plads andre steder!« Og det ene værelse efter det andet er da også fyldt op fra gulv til loft med bøger. Žižeks egne 75 værker, der findes i talrige udgaver på flere forskellige sprog, fylder et rum alene.

Den slovenske filosof og kulturkritiker er født i 1949 og voksede således op under Tito i det tidligere Jugoslavien. Mistænkt for at være dissident måtte han tilbringe flere år på akademiske sidespor. Han vakte først opmærksomhed i Vesten i 1989 med sin første bog skrevet på engelsk, The Sublime Objectof Ideology. I denne bog genlæser Žižek sin store helt, Hegel, set i lyset af en anden af hans helte, psykoanalytikeren Jacques Lacan. Siden er der kommet titler såsom Velkommen til virkelighedens ørken og film som The Pervert’s Guide To Cinema. Samt flere artikler, end jeg kan tælle.

Inden for den såkaldte kulturteori hører Žižek ikke til i den sværest tilgængelige ende af spektret, og dog kræver det forudsætninger at forstå hans finere nuancer. Her er et typisk citat fra en bog kaldet Žižek: A Guide for the Perplexed, der skulle forestille at popularisere hans tænkning: »ŽŽižek finder en position for Lacan hos Hegel ved at se Det Reelle som modstykket til selvets splittelse og selvets fordobling i fænomenverdenen.«

Et bedre menneske

Med risiko for at lægge mig ud med Žižeks mest fanatiske disciple, vil jeg vove den påstand, at store dele af hans værk er obskure. Men han skriver ud fra et fascinerende højt ambitionsniveau og hans centrale tese åbner perspektiver, som selv hans kritikere må indrømme, er tankevækkende. I alt væsentligt hævder han, at intet nogensinde er, hvad det ser ud til at være, og at der er modsætninger indbygget i stort set alt. Det meste af det, vi tænker på som radikalt eller undergravende – eller simpelt hen etisk – ændrer faktisk intet som helst ved det grundliggende.

»Som når man køber et økologisk æble. Det gør man af ideologiske grunde. For at føle dig som et bedre menneske: ’Jeg gør noget for Moder Jord osv.’ Men i hvilken forstand engagerer vi os her? Det er et falsk engagement. Paradoksalt nok gør vi sådanne ting for at give afkald på de virkeligt radikale handlinger. Fordi de får os til at føle os bedre tilpas. Man sender en halvtredser om måneden til somaliske forældreløse, og synes dermed, at man har gjort sin pligt. Men bliver vi i virkeligheden på denne måde narret til selv at betjene de sikkerhedsventiler, der gør det muligt for status quo at overleve uantastet? Præcis som besættelsen af identitetspolitik hos vestlige venstreorienterede skal bortlede opmærksomheden fra klassekampen.«

Skønt Žižek ikke vil forsvare nogen af de historisk realiserede versioner af kommunismen, forbliver han »en kompleks marxist«, som han selv kalder det – med de revolutionære idealer intakt.

Žižeks kritikere har betegnet ham som en filosofiens svar på Borat – en stand-up-klovn, der udspyr stedse mere uhyrlige udsagn for at vække stedse mere skandaløse reaktioner. Udsagn som »problemet ved Hitler var, at han ikke var voldelig nok« eller »jeg er ikke et menneske. Jeg er et monster«. Nogle afviser ham som en gal provokatør. Andre frygter ham som agitator for neomarxistisk totalitarisme. Men siden finanskrisen satte ind, er han blevet ophøjet til noget af en global recessionsberømthed, der tiltrækker skarer af tilhængere, som tilbeder ham som intellektuelt geni. Hans popularitet er netop et af den slags paradokser, Žižek ynder at svælge i. For stod det til ham selv, siger han, ville han helst ikke tale med nogen.

Hader amerikansk åbenhed

Man skulle ikke tro det i betragtning af de udsøgt gode manerer, hvormed som han byder os velkommen, men han er hurtig til at præcisere, at al hans høflighed blot er en camouflage for en dybereliggende misantropi.

»For mig er ideen om helvede sammenkomster af den amerikanske slags, som når jeg bliver bedt om at holde et lille foredrag, og mine værter så siger et eller andet a la: ’Efter talen afholder vi en ganske lille reception’. Jeg ved på forhånd, at den reception bliver et sandt helvede, hvor alle de frustrerede idioter, der ikke var i stand til at formulere et spørgsmål efter talen, passer mig op. De indleder som regel sådan her: ’Professor ŽŽižek, jeg ved, De må være træt, men ... ’. Nå, men så fuck jer! Hvis I ved, jeg er træt, hvorfor skal I så komme rendende med jeres dumme spørgsmål? Jeg bliver virkelig mere og mere stalinistisk. Humanisterne siger altid om de totalitært indstillede, at de kun er i stand til at værdsætte menneskeheden som helhed, men ikke evner at føle empati for konkrete mennesker. Okay, det passer perfekt på mig! Menneskeheden, ja den er helt fin – fine samtaler, stor kunst og alt det der … Konkrete mennesker? Nej tak, de er for 99 procents vedkommende nogle røvkedelige idioter.«

Sværest af alt har han ved at udholde studerende. »Så absolut! F.eks. blev jeg chokeret, da en studerende henvendte sig til mig i USA, mens jeg stadig underviste – det vil jeg aldrig gøre igen. Han sagde til mig: ’Ved du hvad, professor, det du sagde i går, interesserer mig virkelig, men jeg kan ikke rigtig finde ud af min opgaveformulering. Kan du ikke fortælle mig lidt mere om dine tanker, så får jeg måske en idé?’ Han kan rende mig i røven, kan han! Hvorfor skal jeg stille op til den slags?«

Žižek har måttet opsige de fleste af sine undervisningsstillinger i Europa og Amerika. For at undgå at udsætte sig selv for så utålelige studerende. »Jeg hader især, når de kommer til mig med deres personlige problemer. Min standardafvisning lyder: ’Så se dog på mig! Se på mine tics. Kan du ikke se, at jeg er sindssyg? Hvordan kan du overhovedet tænke på at spørge en åbenlys galning som mig, om jeg vil hjælpe dig med dine personlige problemer?’«

Den sidste pointe giver i nogen grad mening, da Žižek fysisk er en temmelig opsigtsvækkende skikkelse. Han kunne minde lidt om en gråbjørn, der bestandig river sig i skægget, pruster, snøvler og gestikulerer ivrigt mellem hver stavelse. »Men det nytter ikke! De stoler stadig på mig. Og jeg hader det, fordi … hvis der er noget, jeg ikke kan døje ved det amerikanske samfund, så er dets overdrevne åbenhed. Jeg hader den åbenhed. Som når man møder en fyr for første gang, og han straks begynder at fortælle om sit sexliv. Jeg hader det, jeg hader det!«

Jeg er nødt til at grine lidt af den bemærkning, for ganske kort tid inde i vores første møde bringer Žižek selv sit sexliv på bane. På vej op i elevatoren fortæller han, at en tidligere kæreste engang bad ham om at tage initiativ til, hvad han betegner som ’konsensuel voldtægt’. Jeg havde forventet, at han helst ville tale om sin nye bog om Hegel, men han synes virkelig opsat på at tale om sex.

»Ja, for jeg er ekstremt romantisk, må du forstå. Ved du, hvad der er min største frygt? Det er hele denne postmoderne, eftergivende, pragmatiske etikette i forhold til sex! Det er frygteligt! De påstår, at sex er sundt? Det er godt for hjertet og for blodcirkulationen, det får dig til at slappe af. De siger endda, at det er sundt at kysse, fordi det udvikler disse muskler her – det er forfærdeligt, åh Gud!«

Lige så rystet er Žižek over online-kontaktbureauer, der vil outsource risikoen for romantik: »Vi har ikke længere at gøre med en absolut lidenskab! Jeg kan godt lide den her idé med sex som en del af kærligheden, må du forstå! ’Jeg vil sælge min gamle mor til slaveri, hvis bare jeg må kneppe dig for evigt!’ Der er noget vidunderligt transcendent over det. Jeg er og forbliver en uforbederlig romantiker.«

Jeg tænker hele tiden, at her burde jeg nok bryde ind med et spørgsmål, men så er ŽŽižek allerede videre. »Jeg har mærkelige grænser, jeg er meget … okay, det er bare en detalje, men det er noget, jeg aldrig har været i stand til at gøre, selv om en kvinde har ønsket det – analsex! Ah, analsex! ’Hvorfor ikke?’ vil du spørge? Fordi jeg aldrig har været i stand til at overbevise mig selv om, at hun virkelig kunne lide det. Jeg har altid haft denne mistanke: ’Hvad nu hvis det bare er noget, hun foregiver for at gøre sig mere attraktiv for mig?’ Det er det samme med oralsex. Jeg har aldrig været i stand til at komme i en kvindes mund, for igen får jeg den tanke, at dette ikke er den mest smagfulde væske. Hvad nu hvis hun bare lader som om?«

Kan ikke ’one-nights stands’

Han kan tælle antallet af kvinder, han har sovet med på sine to hænder, fordi han finder hele den seksuelle akt så nervepirrende. »Jeg kan ikke have one-night stands. Jeg misunder dem, der kan sådan noget. Det ville være vidunderligt. Det føles så godt, så lad os bare bolle, åh jo! Men for mig er der noget latterligt intimt over det hele – for åh Gud, hvor kan det være rædsomt at være nøgen over for en person, du ikke kender? Hvad nu hvis den anden er ond og kommer med en bemærkning – ’ha ha, se lige din mave’ – så kan alt være ødelagt, forstår du!«

Desuden kan han ikke sove sammen med nogen, medmindre han tror, de kan forblive sammen for evigt. »Alle mine relationer – der er derfor, der har været så forholdsvis få – er blevet dømt under evighedens perspektiv. Hvad jeg mener med dette klodsede udtryk er, at de måske ville vare ved.«

Men Žižek er blevet skilt tre gange. Hvordan har han klaret det? »Åh, nu skal du bare høre. Du kender den unge Marx? Jeg vil ikke idealisere Marx, personligt var han en nederdrægtig fyr, men han havde en vidunderlig logik. Han siger: ’Det er ikke nok bare at opløse ægteskabet. Skilsmisse betyder, at man med tilbagevirkende kraft slår fast, at den kærlighed aldrig var den ægte kærlighed’. Når kærligheden forsvinder, vedtager man med sig selv, at den ikke på noget tidspunkt var ægte kærlighed.« Er det, hvad han har gjort? »Ja! Jeg sletter alt fra min bevidsthed. Jeg overbeviser ikke bare mig selv om, at jeg ikke længere elsker. Men om, at jeg aldrig har elsket for alvor.«

Som for at illustrere dette kaster han et blik på sit ur. Hans 12-årige søn, der bor i nærheden, kommer snart forbi. »Bare rolig,« siger Žižek, han kommer helt sikkert for sent – fordi hans mor altid er forsinket. Den tæve, som engang var min kone.«

Žižek har to sønner – den anden er i 30’erne – men har aldrig ønsket at være forælder.

»Jeg vil afsløre for dig, hvordan jeg elsker mine to sønner. Dette er min liberale, medfølende side. Jeg kan ikke holde ud at se nogen, der er sårbare. Så netop fordi min søn ikke var fuldt ud ønsket, følte jeg mig ansporet til at elske ham endnu mere.«

Så langt fremme i samtalen indser jeg, at vi næppe når frem til at diskutere Žižeks nye bog om Hegel, Less Than Nothing: Hegel and the Shadow of Dialectical Materialism. I stedet fortæller han mig om de feriedage, han tager af sted på med sin lille søn. Den sidste ferie var henlagt til Hotel Burj Al Arab, et grotesk tempel for smagløst praleri i Dubai. »Hvorfor ikke? Jeg kan lide at gøre skøre ting. Men jeg gjorde da min marxistiske pligt. Jeg blev gode venner med den pakistanske taxichauffør, som viste mig og min søn, hvordan virkeligheden er indrettet på det sted. Hele strukturen i organiseringen af de udenlandske arbejderes tilværelse, blev forklaret, hvordan de blev kontrolleret osv. Min søn blev forfærdet.«

Denne sommer tager de begge af sted til Singapore, til en kunstig ø med swimmingpools bygget øverst oppe på 50 etager høje skyskrabere. »Så vi kan svømme der og se ned på byen: ’Ha ha, fuck jer’. Det er den slags ting, jeg kan lide at gøre – totalt skøre ting!«

Jeg spekulerer på, hvad alle Žižeks unge intellektuelle tilhængere vil få ud af alt dette, og frygter, at de vil blive harme på mig, fordi jeg ikke har fået mere seriøse ting ud af ham. Men for Žižek fortæller Dubai os lige så meget om verden, som debatterne om finanskrisen nogensinde vil kunne. Da hans høflige unge søn ankommer, forsøger jeg at dreje samtalen med Žižek ind på den finansielle krise, og den rolle, hans beundrere håber på, at han vil kunne spille i udformningen af et radikalt modsvar.

»Jeg understreger altid: Forvent ikke dette af mig! Jeg tror ikke, at det er en opgave for en fyr som mig at foreslå komplette løsninger. Når folk spørger mig, hvad vi skal stille op med økonomien, svarer jeg: ’Hvor fanden skulle jeg vide det fra?’ Jeg tror, at for folk som mig er opgaven ikke at levere svarene. Det er at stille de rigtige spørgsmål.«

Forbrugerkultur

Žižek er ikke imod demokrati som sådan. Han anser bare vores nuværende demokratiske institutioner for at være ude af stand til at kontrollere den globale kapitalisme.

»Nydelige konsensuelle og gradvise reformer kan måske fungere, i det mindste på det lokale plan.« Men lokalisme hører til i den samme kategori som økologiske æbler og genbrug. »Den slags får os til at føle os bedre tilpas. Men det store spørgsmål i dag er: Hvordan organiserer vi politiske handlinger på det globale plan, på det internationale makroplan, uden at falde tilbage til en eller anden form for autoritært styre?«

»Jeg er pessimist i den forstand, at vi er på vej ind i farlige tider. Men jeg er optimist af nøjagtig samme grund. Pessimismen tilsiger, at der vil opstå kaos. Optimismen tilsiger, at det er netop på sådanne tidspunkter, at forandring er mulig.« Og hvad er chancerne for, at tingene ikke ændrer sig? »Ah, hvis det sker, så glider vi langsomt over i en ny form for apartheid, en ny form for autoritært samfund. Det vil ikke blive – det må jeg understrege – som de dumme gamle autoritære samfund, men antage en ny form, der vil fastholde den forbrugeristiske kultur.«

Vil hele verden så ligne Dubai? »Ja, og i Dubai er de, der lever på den anden side som bekendt de rene slaver.« Der er noget uforklarligt rørende over Žižeks bombastiske skælmerier. Jeg havde ikke forventet, at han ville være så sympatisk, men han er virkelig afsindigt godt selskab. Jeg havde håbet at finde ud af, om han var geni eller en galning, men jeg er bange for, at jeg ikke vil være meget klogere på det spørgsmål, når jeg tager afsted. Jeg spørger ham, hvor alvorligt, han vil mene, at vi skal tage ham. Og han siger, at han hellere ville frygtes end anses for at være en klovn. »De fleste mennesker tror, jeg fyrer vittigheder af og overdriver. Men, nej, det gør jeg ikke. Sådan er det ikke. Først fyrer jeg vittigheder af, og så er jeg alvorlig. Kunsten er at præsentere seriøse temaer på en vittig måde.«

For to år siden faldt hans fortænder ud. »Min søn ved, at jeg har en meget god ven. Ingen af os er bøsser, vi er bare gode venner. Så da han så mig uden tænder, sagde han: ’Jeg ved godt hvorfor’. Min søn! Han var ti år! Ved du hvad han sagde til mig? Tænk, associer på den mest beskidte måde.« Jeg tror godt, jeg kan gætte det. »Ja! Oralsex! Han sagde, at min ven vel havde klaget over, at mine tænder var i vejen.«Žižek brøler af grin, et stort latteranfald af faderlig stolthed. »Og ved du, hvad der var det tragikomiske? Bagefter sagde han: ’Far, fortalte jeg vitsen godt?«

 

© The Guardian og Information

/Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Hvad er det vigtigste vi kan forestille os i dag? Netop uorden. Uden uorden vil den orden vi er underlagt og styret af, hvert eneste minut døgnet rundt, tage livet af os. Normalt - bemærk venligst dette helt igennem mystiske ord - vil vi, at filosoffer tænker over tingene og skaber orden - normalt, dvs. når alt er iorden.

Men ingen med fornuften i behold i dag kan sige at det er iorden, at alt er godt eller bare nogenlunde godt - ingen.

Derfor, altså fordi "vi" i virkeligheden lever som og opfører os som slaverne i Dubai, må vi nødvendigvis se os selv dvs. Slavoj Žižek i øjnene - vi er underlagt dette herskende. Vil Slavoj Žižek lede "os" ud af slaveriet - måske, men sku da ikke før vi har gjort os fortjent til det, og der er et stykke vej endnu.

Vibeke Nielsen

Underligt interview.

For skildringen af hans privatliv er langt over grænsen til tabloidpressen.

På den anden side er hans udslyngede bemærkninger om økologi, lokalisme og identitetspolitik interessante. Vi får bare aldrig hans gode argumenter, i stedet får vi detaljer om hans intime liv.

Jeg er dybt enig med ham i, at dyrkelsen af lokalisme (byg en byhave), økologi (køb et æble) og små velgørenhedshandlinger (giv en ged) er ren "feel good", der tjener til at opretholde status quo og afleder os fra at gøre noget virkelig radikalt og bruge kræfter på at gennemtænke, hvordan vi skaber virkelige globale forandringer uden at falde tilbage på noget autoritært.

Men jeg er ikke helt enig med ham i, at identitetspolitik nødvendigvis afleder os fra klassekamp. Her vil jeg virkelig gerne se de gode argumenter, da identitetspolitik sagtens kan sammentænkes med klassekamp, selvom det i praksis alt for sjældent sker. LGBT Danmark - for bare at tage dem - har eksempelvis aldrig interesseret sig for, hvilke økonomiske undertrykkelsesrelationer, man indgår i, når man i den grad binder identiteter op på forbrug (ikke mindst forbrug relateret til udseende og byliv), som man ser det i LGBT miljøerne. Gad vide om de nogensinde har haft en debat om økonomisk undertrykkelse eller klassemodsætninger i organisationen. Jeg tvivler.

Maya Nielsen

Ja vi ku da starte med at forlange retten til at vide hvem der støtter vore partier økonomisk og med hvor meget, det er en god start på at ville kende grundlaget for ubevidste identitets-bindinger... ER DER IKKE EN DER ER MAND/ KVINDE FOR AT STARTE EN INDSAMLING AF FOLKETS UNDERSKRIFTER FOR AT FORLANGE SVESKEN PÅ DISKEN. Og åbenhed om politiske mæsener og deres køb af magt gennem partiernes afhængighed ? jeg kander et helt land fuld af mennesker ,der vil skrive deres underskrift helt frivilligt..... Alternativt ku vi spørge WikiLeaks ?

Niels Engelsted

Hvis den komplekse (you better believe it) Lacan-marxist Zlavoj sammen med de ferierende Occupy anarkister skal repræsentere vores håb, så kan gutterne fra Barclay og Danske Bank sove roligt. Men det er ikke deres fejl!

Søren Kristensen

En mand der lader sig fotografere på sådan en stol på sådan en altan med sådan en udsigt i sådan noget tøj er meget lidt dragende. Men ok, jeg har efterhånden hørt navnet Slavoj Zizek (kunne ikke lige finde ud hvordan man laver de der apostroffer eller hvad det hedder) nogle gange efterhånden og nu vil jeg gøre en undtagelse og læse artiklen alligevel. Men lur mig om der noget nyt under solen.

Vibeke Nielsen

Måske er det Information, der er for barnagtig til at bringe noget seriøs formidling af hans tanker fremfor hans elevatorsludder. Vi er allesammen nogle vrøvlehoveder, når vi står dér i elevatoren... Det er kun underholdende, hvis det er en kendis, der sludrer. Tag en transkription af, hvad en tilfældig ansat ved Information har fyret af over frokosten om, hvordan han har det med sin søn og med damerne...

Søren Kristensen

Der kan jeg så nu vende tilbage og sige: sex (og Dubai) det har man hør om før. Men på en eller anden måde alligevel en ret underholdende artikel, mandens øvrige meritter taget i betragtning. Kommer til at tænke på Bukowski. Ikke dårlige tanker, vejret taget i betragtning og hans tese om det eventuelle grønne hykleri. Jo jo, der er skal nok være nogle vitaminer, for den der gider rode lidt i gemmerne.

Niklas Monrad

Occupy bevægelses sydslaviske helt afslører vitterligt her, at han er den klovn, han frygter at blive anset som.

De revolutionæres talerør som forbruger af de billigste amerikanske produkter, luksuriøse rejsemål og samtaler uden indhold. Sikke en helt.

Thomas Bonde

Niklas Monrad:

Hvornår er Zizek blevet Occupys helt? Hvad baserer du den påstand på? Han er vist snarere Niels Ivar Larsens helt. I hvert fald kan han ikke slå en bøvs uden at komme i Information, mens folk som Chomsky, Michael Hardt, Antonio Negri og David Graeber, som nok snarere har heltestatus i Occupy-bevægelsen. kun meget sjældent er at finde i nærværende avis,

Kaspar Olsen

Filosoffer er normalt kendt for at spekulere over livet og livets betydningsfulde manifesteringer; men noget må være gået helt galt i filosofi-faget 2012 siden at det kun er konspirations-teoretikerne der beskæftiger sig med solide emner som korncirkler og UFO'er og andre gode spørgsmål om magthavernes forhold til - og udnyttelse af - befolkningen.
Faktisk er 2012 filosofferne rent til grin fordi de mentalt stadig sidder i klasse med Erasmus Montanus i 1700 tallet og våser som i både hovmod og drukkenskab om allerede afgjorte sandheder; hvor konspirationsteoretikerne er vor tids sande filosofiske frontløbere der stadig faget ydmygt tro forsøger at finde ud af hemmelighederne i "Eksistensen".

Niels-Simon Larsen

Den almindelige forventning er nok, at filosoffer er klogere end os andre. Hvis det er tilfældet, er det ikke, fordi de er filosoffer.
Slavoj er måske fanget på det ene ben, men at feriere i Dubai er for åndssvagt.
At hans søn kommenterer faderens manglende fortænder i en seksuel kontekst, taler for sig selv.
Han holdt en udmærket tale til en Occupy-demonstration i New York.
Det er de gamle spørgsmål om igen: Er man klog, fordi der undslipper en noget klogt og dum, hvis man kommer til at sige noget dumt?
Næste gang er Slavoj måske værd at høre på.

randi christiansen

Jeg synes, det er utrolig nedladende at affærdige den politiske forbruger med feelgood og passiv selvfedme.

Slavoj Zizek er da klart en provokatør, og sådanne deler gerne vandene, men tvinger også til refleksion, hvilket er i høj grad nødvendigt især i farlige tider som vore.

Og når han siger : "Men det store spørgsmål i dag er: Hvordan organiserer vi politiske handlinger på det globale plan, på det internationale makroplan, uden at falde tilbage til en eller anden form for autoritært styre?" så sætter han jo fingeren lige netop dér, hvor den store udfordring er.

Vibeke Nielsen

Det er nu ikke specielt arrogant at affærdige den politiske forbruger, når man læser hans argumenter. Han er imod markedsøkonomi og derfor af gode grunde ikke af den opfattelse at man kan skabe reel forandring gennem shopping. Men Information kunne jo være så venlig at bringe hans argumenter, istedet for historier om hvordan han har det med studerendes jagt på en god vejleder.

Emil Edelgart

@Vibeke Nielsen
Han har i det hele taget en problematisk indstilling til kvindekampen og LGBT-problematikken, hvor han f.eks. i Violence betragter transkønnethed som en slags dekadent vestlig hobby. Dermed ikke sagt, at der ikke er guldkorn i hans teorier.

@Niklas Monrad
Hvordan har du dog fået det indtryk, at Zizek frygter at blive anset som en klovn? Det er jo nok nærmere hans hensigt - at agere neoliberalismens hofnar.

@Randi Christiansen
Det er da nærmere naivt at tro, at politisk konsumerisme - nu en integral del af den moderne kapitalisme - kan rykke en tøddel ved de strukturelle forhold, der ligger til grund for konceptets indførsel.

Maya Nielsen

En enorm disrepskt for gennemsnits mennesketg parret med en pseudointellektuel selvbedragerisk forestilling om hvor bevidstgjorte kan gøre i etg ideelt samfund under ideelle vilkår, jelt seende bort fra at det gider flerftallet slet ikke og det uanset hvor mange marksistiske søndagsskoler man tvinger dem igennem...folk gider gennerelt ikke leve igennem en ideologi og de der gider plejer at blive utåleligt fanatiske , mens de der udtænker ideologierne/ decifreringen af nutidens problemstillinger og mulige. forslag til løsninger eller vejkort til forståelse af ofte kaostiske tilstande tilsynelandende, netop er kendetegnede ved at være i stand til at tænke uden for boksene/ ideologierne og selv opstille hegnspæle i forståelsen som en gave til menneskeheden snarere end for at trække en ny spændetrøje ned over menigmand....

randi christiansen

Vibeke Nielsen : Det er nedladende at gå ud fra som givet, at den politiske forbruger er en person, som lader sig nøje med at være politisk aktiv i sit forbrugsmønster.

Emil Edelgart : Udbud styres i høj grad af efterspørgsel - se f.eks. økologi. I hvilket omfang borgeren, forbrugeren etc, påvirker den politiske udvikling ved sine daglige valg, deltagelse i div. demokratiske processer etc. er jo et stort spørgsmål.

Hvilke mekanismer, som påvirker udviklingen, er vel en kombination af flertallets bevidsthed og fåtallets økonomiske magt(misbrug). Det faktum, at 0,01% af verdens befolkning kontrollerer størstedelen af fællesskabets ressourcer, udfordrer i høj grad borgeren i kampen for retfærdighed.

Peter H. Olesen

Med den overskrift - ’Menneskeheden er helt fin, men 99 % af alle mennesker er røvkedelige idioter’ - skulle man næsten tro, at Žižek er bekendt med Informations kommentarfeltsbesættere ...

Vibeke Nielsen

Emil Edelgart:

Men det er da interessant at se, at lige netop LGBT-politikkens område - i modsætning til kvindekampsområdet - er klinisk renset for teori og praksis, der vedrører det materielle grundlag, økonomisk undertrykkelse og klassekamp. Det er der nok historiske årsager til. Ikke desto mindre er det interessant at stille sig selv det spørgsmål, om der i nogle tilfælde kan være noget om snakken, altså snakken om, at identitetspolitik er en afledning fra klassekamp. Jeg kan faktisk komme i tanke om et ret aktuelt eksempel på et tilfælde. Her i foråret gik MS ud og kritiserede danske LGBT- og humantiære organisationers ensidige fokus på homorettigheder i Uganda: http://www.sexogsamfund.dk/Files/Billeder/Tvrpolitisk%20Netvrk/Info%20fl...

Her gjorde han blandt andet opmærksom på ekstrem materiel forarmelse og kvinders (og børns) manglende ejerskab til egen krop og jord som større problemer end papirrettigheder til en seksuel minoritet (som givetvis ikke kan udgøres af kvinder anyhow, siden de danske organisationer, der angiveligt kæmper for LGBT rettigheder åbenbart ikke overvejer, om det overhovedet kan lade sig gøre at være homoseksuel kvinde, hvis man ikke har penge til at forsørge sig selv og heller ikke har ejerskab til egen krop eller jord)

Det medførte et frådende angreb fra identitetspolitiske aktører: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-04-12/kommentar-om-uganda-man-kan-ikke...

Denne artikel hører til i den sobre ende af modangrebet. Hvad man kunne finde på diverse debatfora af tilsvining af MS ved samme lejlighed var langt mere hardcore.

Men det Jacob Rosdahl sådan set bare prøver at få sat i værk er solidarisk kamp mod materiel undertrykkelse frem for en ensidig kamp for papirrettigheder til et lille priviligeret mindretal, som allerede er i en økonomisk situation, hvor de frit kan vælge partner.

Her er således et eksempel på konkret afledning fra klassekamp og over til en identitetspolitisk kamp for et forsvindende lille mindretal.

Henrik Darlie

’Så se dog på mig! Se på mine tics. Kan du ikke se, at jeg er sindssyg? Hvordan kan du overhovedet tænke på at spørge en åbenlys galning som mig, om jeg vil hjælpe dig med dine personlige problemer?’

haha, klar tale og underholdende er det også. Flere af den slags eksperter tak.

Grethe Preisler

Det er da en af de skæggeste artikler, der længe har været bragt i Den mindst ringe ;-)

Kendis-journalist med utallige kendissers skalpe ved bæltet udfritter mistrøstig filosof, professor, dissident og kulturkritiker fra den anden side af det, der engang var et jerntæppe.

Spørgsmål til professoren: "Hvad mener De om verdenssituationen hr. verdensberømthed? Hvor kom vi fra. hvor bevæger vi os hen, og hvad skal vi efter Deres exellences mening gribe og gøre i, hvis det ikke skal ende med en endnu større forskrækkelse?"

Svar: "Spørg manden i månen, min snut. Jeg ved det sgu ikke, jeg har fået noget i øjet."

Og så skriver hun ellers spalte op og spalte ned om mandens besynderlige livsstil, påklædning, ferievaner og boligindretning. - For noget skal der jo stå i et interview.

Hvis ikke det er sjovt, så ved jeg ikke, hvad der er sjovt.

Kristina Jensen

Slavoj Žižek virker meget sympatisk som person og jeg er sikker på, at dialogniveauet har været til ære for Informations DECCA AITKENHEAD. Man begynder ikke at fortælle om Marxisme overfor børnehavebørn.

Grethe Preisler

Kristina Jensen: "Man begynder ikke at fortælle om marxisme overfor børnehavebørn"

Ork jo Kristina - det var skam højeste mode i "intellektuelle kredse" de første 10-15 år efter kvinde- og ungdomsoprøret i 68. Vær du glad for at den modebølge havde lagt sig, da du startede i børnehaven.

Emil Edelgart

@Randi Christiansen
Men for langt de fleste mennesker udgør økologi og fair-trade en slags moderne afladsbrev, der letter samvittighedbyrden - for dem der vel at mærke har råd og tid til at bekymre sig om den slags. Dette tydeliggøres ved, at visse firmaer har formået at gøre fænomenet til en massiv profitkilde med et snuptag, bl.a. gennem markedsføring af mindstemålet for moralsk adfærd som vejen til at redde verden, og dét kun på de synlige og følelsesladede områder, der passer ind i folks selvsyn og livsstil. Tag Starbucks, f.eks.: fair-trade kaffen sikrer bønderne en lidt højere betaling, servietterne er mindre miljøbelastende end ellers, osv., men deres egne medarbejdere behandles dårligt. Det er det samme alle andre steder, lorten poleres og status quo består. Den strukturelle udbytning og udnyttelse af verdens befolkning er intakt, altimens forbrugeren kan pudse sin glorie.

@Maya Nielsen
Du bør nok undersøge grundlaget for dén udtalelse lidt nærmere. Han henviser ikke til sine egne teorier, men nogle specifikke menneskers udlægning af dem, som han tager afstand fra.

randi christiansen

Emil - ikke desto mindre er det godt, at økologi er blevet moderne

Nu mangler vi så bare, at retfærdighed også bliver så trendy, at alle vil ha den ...

Vibeke Nielsen

Randi Christiansen:

Nu kender jeg ikke specifikt Zizeks argument imod det politiske forbrug, men jeg kender til det basale argument, at politisk forbrug forudsætter liberalismen og det frie forbrugsvalg. Dvs. man skal kunne vælge mellem "det gode" og "det onde" i supermarkedet, fx de økologiske dåsetomater, produceret i Italien af albanske gæstearbejdere på slavelignende vilkår overfor de friske økotomater fra Danmark, plukket af polske gæstearbejdere på lidt bedre vilkår. Uanset hvad, understøtter man en kapitalistisk økonomi, funderet på udbytning.

Jamen, at man overhovedet kan vælge "det onde" produkt, hører det hjemme i en fri verden? Burde dette produkt og de produktionsforhold ikke have været afskaffet?

Til gengæld kender jeg lidt til hans kritik af økologien - og den er ganske subtil. Hans anke imod økologien funderer sig på en kritik af dens ideologiske forudsætning, nemlig at der har eksisteret eller kan eksistere en katastrofefri og harmonisk natur. Denne forestilling er økologien baseret på, men han mener på velargumenteret grundlag, at den er falsk. Naturhistorien er spækket med katastrofer. Alene det faktum at vi alle sammen forfalder og skal dø en dag er i sig selv en katastrofe. Dernæst mener han, at økologerne er dybt konservative i deres ideologi. De advarer imod enhver form for radikal handling, med katastroferisikoen som argument. Økologi er således i hans optik, kampen for status quo, men også en kamp baseret på et dybt forløjet grundlag.

randi christiansen

Vibeke – Zizek : »Som når man køber et økologisk æble. Det gør man af ideologiske grunde. For at føle dig som et bedre menneske: ’Jeg gør noget for Moder Jord osv.’ Men i hvilken forstand engagerer vi os her? Det er et falsk engagement. Paradoksalt nok gør vi sådanne ting for at give afkald på de virkeligt radikale handlinger. Fordi de får os til at føle os bedre tilpas. Man sender en halvtredser om måneden til somaliske forældreløse, og synes dermed, at man har gjort sin pligt. Men bliver vi i virkeligheden på denne måde narret til selv at betjene de sikkerhedsventiler, der gør det muligt for status quo at overleve uantastet? Præcis som besættelsen af identitetspolitik hos vestlige venstreorienterede skal bortlede opmærksomheden fra klassekampen.«

Hans motivforskning er generaliserende og helt subjektiv, men præsenteres som objektiv. Jeg vil gerne have mig frabedt at blive påduttet motiver, som er født i hans hjerne.

Økologi baserer sig på den præmis, at der er lovmæssigheder i biotopen, som det er hensigtsmæssigt at leve i overensstemmelse med.

randi christiansen

og det er ikke det politiske forbrug, som skaber liberalisme.

Hvis man vil gøre op med det onde forbrug, må man tage fat et helt andet sted, nemlig i ejerskabet til fællesskabets ressourcer. Så længe de kontrolleres og misbruges af en lille syg, elite, er det politiske forbrug en måde at udsulte markedet for ´onde´ varer.

Vibeke Nielsen

Randi Christiansen:

"Økologi baserer sig på den præmis, at der er lovmæssigheder i biotopen, som det er hensigtsmæssigt at leve i overensstemmelse med."

Hensigtsmæssigt med henblik på hvad? Det er dette, som Zizek kritiserer. Målet med hensigten. At man kan undgå katastrofer på den måde. Men naturhistorien er en lang fortælling om katastrofer. Så katastroferne undgår man ikke, heller ikke hvis man lever efter nogle lovmæssigheder, som nogle biologer har fundet på. Han går endog så vidt som til at hævde, at natur og kultur er så dybt forbundet, at hvis vi pludselig omstillede vores levevis radikalt efter de økologiske principper, kunne dette sandsynligvis i sig selv betyde katastrofer...

Hvis du orker det, kan du læse hans kritik af økologien her. Især del to (klik next nederst) er interessant:

http://www.lacan.com/zizecology1.htm

olivier goulin

"Okay, det passer perfekt på mig! Menneskeheden, ja den er helt fin – fine samtaler, stor kunst og alt det der … Konkrete mennesker? Nej tak, de er for 99 procents vedkommende nogle røvkedelige idioter.«"

:-)

Herligt rablende interview.

Jeg kom umiddelbart til at tænke på Goodiepal. Der findes et klip på Youtube, hvor han forelæser på et amerikansk universitet - samme sære gråzone mellem genialitet og rablende vanvid.

/O

randi christiansen

Vibeke - Jeg overvejede, om jeg skulle eksemplificere men mente, at det er indlysende, at et rent miljø er sundest for mennesker - at det er uhensigtsmæssigt at indånde bilos f.eks.

Åndedrættet er en lovmæssighed. Fotosyntese er ... osv.

randi christiansen

Vibeke - Zizek : "With regard to this inherent instability of nature, the most consequent was the proposal of a German ecological scientist back in 1970s: since nature is changing constantly and the conditions on Earth will render the survival of humanity impossible in a couple of centuries, the collective goal of humanity should be not to adapt itself to nature, but to intervene into the Earth ecology even more forcefully with the aim to freeze the Earth's change, so that its ecology will remain basically the same, thus enabling humanity's survival. This extreme proposal renders visible the truth of ecology."

Det var en interessant tanke. Nu er Higgs partiklen fundet - det kan vel ikke afvises, at muligheden foreligger, for at menneskeheden bliver bedre til ifht overlevelse at navigere hensigtsmæssigt i sin habitat. Sålænge vi ikke ved alt, foretrækker jeg forsigtighedsprincippet

randi christiansen

I øvrigt - jeg forstår ikke rigtig - Zizek - og du? - anerkender ikke menneskeskabte klima-og miljøødelæggelser ?

Vibeke Nielsen

randi christiansen:

Nu refererer jeg jo blot. Men jo, hvis du spørger mig personligt, så anerkender jeg menneske og naturskabte katastrofer. Men jeg tror ikke på naturen som en harmonisk og katastrofefri størrelse, uanset hvad jeg foretager mig og uanset hvilke love jeg følger. Jeg tror heller ikke på paradis og gud.

Men nu fører debatten for langt væk fra, hvad jeg synes er interessant. Find en anden meddebattør.

randi christiansen

Vibeke - Hvorvidt jeg skal finde en anden meddebattør, er i hvertfald langt væk fra debatten. Men det gav dig vist bare en anledning til at være helt uøkologisk uhøflig

Henrik Rude Hvid

Dagens tekst stykke:

»Jeg hader især, når de kommer til mig med deres personlige problemer. Min standardafvisning lyder: ’Så se dog på mig! Se på mine tics. Kan du ikke se, at jeg er sindssyg? Hvordan kan du overhovedet tænke på at spørge en åbenlys galning som mig, om jeg vil hjælpe dig med dine personlige problemer?’«

Jeg var færdig af grin.

Maya Nielsen

Ja med vand i øjenhøjde er for sentat lære at svømme ,men hvis man hælder det ud af ørerne i ren humanisme samtidigt med at man hoverer og decideret hader stort set flertallet af mennesker, så er det fandme en meget arogant "humanisme" man står for....

Og måske man er så opblæst at folk at almindelige mennesker hellere løber skrigende bort frem for at blive frelst og belært af en arogant nar med geniale enetaler !

Maya Nielsen

Ja med vand i øjenhøjde er for sentat lære at svømme ,men hvis man hælder det ud af ørerne i ren humanisme samtidigt med at man hoverer og decideret hader stort set flertallet af mennesker, så er det fandme en meget arogant "humanisme" man står for....

Og måske man er så opblæst at folk at almindelige mennesker hellere løber skrigende bort frem for at blive frelst og belært af en arogant nar med geniale enetaler !

Michael Kongstad Nielsen

Er der ikke gået lidt "Alt for Damerne" i Information?
I "Moderne Tider" i hvert fald. Persondyrkeri, sex og familiesnageri, privatlivsudvæltning, kendisslik.

Jeg svarer lige selv - jo.

Sider