Læsetid: 7 min.

Mikkel Hansen og den danske epoke

Håndbold. Med verdens bedste håndboldspiller på holdet og EM-guld frisk i erindringen er det danske herrelandshold blandt favoritterne til at gå hele vejen ved OL og måske dominere 10’erne, som Frankrig gjorde 00’erne, Sverige 90’erne og Østeuropa 70’erne og 80’erne
Boldøje. Mikkel Hansen er for tiden verdens bedste håndboldspiller og i stand til at afgøre kampe på egen hånd, men også med en særlig evne til at levere målgivende afleveringer til medspillerne både i det ordinære spil som i kontrafasen.

Boldøje. Mikkel Hansen er for tiden verdens bedste håndboldspiller og i stand til at afgøre kampe på egen hånd, men også med en særlig evne til at levere målgivende afleveringer til medspillerne både i det ordinære spil som i kontrafasen.

Claus Fisker

28. juli 2012

Lad det være sagt med det samme: Det danske herrelandshold i håndbold har en sløj resultatliste ved de olympiske lege. En fjerdeplads er det blevet til.

Det var i Los Angeles i 1984, hvor Leif Mikkelsens bolsjedrenge med Erik Veje, Morten Stig Christensen, Jens Erik Roepstorff & co. ligesom ved VM i 1978 og 1982 landede lige uden for medaljepladserne ved et OL, som ellers var boykottet af flere kommunistiske lande, heriblandt Sovjetunionen, der sammen med de øvrige østeuropæiske nationer med en enkelt undtagelse havde vundet alt, hvad der var værd at vinde i 70’erne og 80’erne. Ungarske Kovács og Radenovic og jugoslavernes Vujovic, russernes Karshakevich var dengang blandt de store figurer.

Det var også dengang OL var et dramatisk politisk skue – i det store og det små. Naturligvis med en kold krig, der trak en streg i sandet og amputerede OL sportsligt i 1980 og 1984, men også fra dansk side, hvor flere danske spillere sympatiserede med fredsbevægelsen og derfor bogstaveligt skiltede med deres engagement. Den hvide due var dengang et potent symbol. Det var en tid, da de danske spillere var amatører og dermed også borgere, der tog stilling, og i øvrigt uddannede sig sideløbende med håndbolden. Det var dengang seminarieuddannede spillere revolterede med »idræt for fred« eller mod sponsoraftaler som den århusianske målmand Ole Nørgaard, der ikke ville spille i Hummelsko, fordi han foretrak de højhælede (og seje) røde Adidas. Dengang de trænede tre gange om ugen, mens russerne og de andre trænede tre gange om dagen i kommunismens kappestrid mod det kapitalistiske Vesten. Det er der ingen grund til at romantisere, men det sætter fordums præstationer i perspektiv. Man kæmpede nemlig ikke på lige – eller skulle vi sige olympiske – vilkår, og af den grund fremstår det danske holds præstationer ved VM i 1978 og 1982 og OL i 1984 i Los Angeles imponerende.

Høje forventninger og barsk seedning

Det var derfor så meget desto mere skuffende, at danskerne floppede fælt ved OL i Beijing i 2008 efter EM-sejren tidligere på året. Det var blot den tredje OL-deltagelse for herrelandsholdet i mere end 30 år. Og man husker ikke meget andet end Mikkel Hansens vidunderlige scoring fra venstrekanten på direkte tremeterkast efter spilletidens afslutning i danskernes match mod russerne.

I 2008 som i 2012 er de danske spillere fuldtidsprofessionelle spillere, der har rutine fra de bedste ligaer i verden; den danske og ikke mindst den spanske og den tyske, hvor Champions League-vinderne for klubhold hører hjemme.

Derfor bør forventningerne være store, og alligevel har snakken op til OL været triviel og mest drejet sig om Lars Christiansens sortie efter 20 år i rødt og hvidt med knap 340 landskampe og mere end 1.500 mål. For første gang i adskillige år stiller Danmark uden den legendariske venstrefløj.

Måske skyldes omtalens karakter en barsk seedning, men formentlig også vores lidne forhistorie tillagt det forhold, at OL ligger uden for sæsonen, og at legenes mange distraktioner måske ikke just er fremmende for koncentrationen. OL har nemlig altid været mere end en sportslig oplevelse af usædvanlig karakter. Det er også en kulturel begivenhed, hvor man kan mødes med idolerne fra andre idrætsgrene. Selv en verdensstjerne som Mikkel Hansen bliver nok mundlam, hvis han løber på Usain Bolt i kantinen. Det er formentlig ikke realistisk i dag, men det er ikke længe siden, det var sådan.

Når der er grund til at hæfte sig et øjeblik ved Christiansens exit, skyldes det ikke alene det spektakulære i afslutningen på en 20-årig landsholdskarriere, men tillige det forhold, at Christiansen var blandt de allerførste resultater af det systematiske talentarbejde, som Dansk Håndbold Forbund indledte i anden halvdel af 1980’erne. Dengang havde en ung Ulrik Wilbek en fremtrædende organisatorisk rolle, men også figurer som den tidligere landsholdspiller i 1980’erne og senere landstræner, venstrefløjen Keld Nielsen, var centralt placeret. Christiansen var del af det første kuld, som blev udklækket i det systematiske ryk, der skulle lede til talrige mesterskaber for ungdomsholdene gennem 90’erne og 00’erne og til bronzemedaljer i overtal for herrelandsholdet i 2002, 2004 og 2006, inden den første guldmedalje kunne hænges om halsen i 2008.

Christiansen er – man fristes næsten til at sige i sagens natur – også den sidste fra de første kuld. Alle de nuværende spillere er resultater af et systematisk og strategisk talentarbejde fra de tidlige ungdomsår og frem, der er blevet udviklet og raffineret siden de første årgange. Derfor har generationsskifter ikke været umulige, men er realiseret løbende. Lars Christiansen er ikke én blandt flere veteraner, men har været undtagelsen på et dansk landshold med betydelig aldersspredning. Landin og Mikkel Hansen er begge under 25. Det lyder måske enkelt, men er det ikke. Se bare konsekvenserne af svenskernes forsømmelse af de yngre årgange. Man har ikke siden den gyldne generation med Magnus Wislander og Staffan Olson, der vandt alt og dominerede sporten totalt i 1990’erne (om end russerne snuppede OL-guldet i både 1992 og 1996), vundet en medalje. Svenskerne er end ikke kvalificeret til VM i 2013. Det svarer til, at Brasilien ikke kommer til VM i fodbold. Wislander og Olson gik på pension langt oppe i 30’erne i 2002, da svenskerne sidst fik metal.

Hansens historiske format

Der er derfor grund til mere end håb denne gang for danskerne. Truppen er bred, holdet har stor rutine og råder over Mikkel Hansen – verdens p.t. bedste spiller – der kan afgøre kampe på egen hånd. I de senere år har han desuden udviklet sig til en veritabel maskine af assists i såvel det ordinære spil som i kontrafasen. Han er trods sin unge alder så lysende begavet og kraftfuld i sit spil, at alle også internationalt anerkender hans format på linje med håndboldspillets store legender.

Hansen kan derfor kun skuffe eller bekræfte sit talent. Han kommer til at gøre det sidste, om end han formentlig bliver mandsopdækket i langt de fleste kampe. De spillere, som kommer til at trække den marginale effekt – lige præcis den forskel, der bliver afgørende – tyder meget på, kan blive playmakeren fra Flensburg-Handewitt Thomas Mogensen. Han er en langt bedre organisator og afslutter end stortalentet Rasmus Lauge fra BSV, der fortsat er ung og umoden i sit spil, og KIF-spilleren Bo Spellerberg, der nok er kreativ, uforudsigelig og rutineret, men savner internationalt format og organisation i sit spil.

Holder Michael V. Knudsen til både forsvar og angreb, har Danmark ved OL et es, vi har savnet de sidste to store slutrunder, hvor Knudsen har været ude med skader. Han er fortsat en af verdens bedste stregspillere og klart den største stilist på pladsen siden russiske Torgovanov.

Danmarks vanskelige punkter bliver højre back og venstre fløj. Fløjen, fordi Anders Eggert er alene. Det huer klart Eggert, der aldrig har lagt låg på selvtilliden, men det danske hold er ilde stedt, hvis Eggert bliver kigget rigtigt – og lur mig om ikke han får det sværere nu, hvor han ikke deler pladsen med Christiansen og ikke længere er lidt ny og fræk i det. Der er ingen af de øvrige spillere, der kan stå en venstrefløj på internationalt niveau.

Her har Wilbek satset alt på Eggert for i stedet at forsyne sin trup med adskillige bagspillere. Om end kun én af dem er en regulær højre back, nemlig Kasper Søndergaard Sarup, der tør og vil, men har et behersket repertoire. Kommer han ikke af sted på ydersiden eller får held med sin underhånd, kan det blive et langt OL for Søndergaard Sarup. Han er ingenlunde svag, men det er sårbart, og udover Boesen synes ingen af de øvrige bagspillere fortrolige eller komfortable med højre back.

2,11 meter høje og 23 år gamle Nikolaj Markussen fra Atlético Madrid kan få sit internationale gennembrud. Han har viljen, men var svingende og manglede kraft og sikkerhed ved EM i januar 2012. Han manglede pondus, og vi får ved dette OL nys om, hvorvidt han har talentet til at blive mere end en af de mange tometermænd, som gennem tiden har haft en kort karriere som venstre back på landsholdet. Det seneste eksempel var den tidligere Skjern-spiller, 2,05 meter høje Lars Møller Madsen, der spillede en afgørende rolle i de sidste kampe ved VM i 2007 i Tyskland.

Den svære pulje

Danmark deltager i OL’s vanskeligste pulje med blandt andre Serbien, Kroatien, Spanien og Ungarn. Det er store hold, og selv en outsider som Korea kan ikke undervurderes. Puljekampene kan blive mindst lige så nervepirrende som finalekampene.

OL er noget ganske særligt, og trods svensk styrke i 90’erne er det kun Frankrig, der med sejren i Beijing i 2008, har formået at bryde den østeuropæiske dominans, der har hersket ved OL siden 70’erne. Ellers har de taget det hele.

Al historisk erfaring taler mod en dansk slutsejr ved OL. Sker det alligevel, indledes måske en dansk epoke. Østeuropæere havde 70’erne og 80’erne suverænt. Svenskerne 90’erne, franskmændene 00’erne. Måske bliver 10’erne danskernes. I så fald forenes talent og bredde, systematik og pædagogik ikke alene som kendetegn ved den danske håndboldkultur og vores selvforståelse, men som de røde tråde i en ny epoke. For første gang nogensinde har vi et hold, der også på papiret kan vinde. Det er nyt, og det udfordrer småstatsmentaliteten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu