Interview
Læsetid: 6 min.

’Nordisk højrepopulisme er humoristisk’

Set udefra. Breivik-sagen markerer et uskyldstab for den politiske mainstream i Skandinavien, der i en årrække har taget alt for let på truslen fra højre. Højrepopulisme er i vid udstrækning et nordisk fænomen, siger Tysklands førende skandinavienkender
Moderne Tider
27. juli 2012
Kritik. Professor Bernd Henningsen vurderer, at den særlige skandinaviske letsindighed er en af forklaringerne på højrepopulismens succes i de nordiske lande.

Kritik. Professor Bernd Henningsen vurderer, at den særlige skandinaviske letsindighed er en af forklaringerne på højrepopulismens succes i de nordiske lande.

Sofie Amalie Klougart

BERLIN – »Den skandinaviske højrepopulisme er fascinerende, fordi den er humoristisk. Glistrup var jo morsom med sine forslag: Afskaf hæren og erstat Forsvarsministeriet med en båndoptager, der siger ’vi kapitulerer’ på russisk. Det er common sense-politik. Men faren bag den simple tænkning er, at folk griner og glemmer, at politik er en kompliceret affære. Der findes ingen enkle løsninger«, advarer den pensionerede og polemiske professor Bernd Henningsen.

Information møder ham på en café i universitetskvarteret bag Unter den Linden. Som en af Tysklands førende skandinavister er Henningsen en kender af de skandinaviske samfund. Som forsker har Bernd Henningsen skrevet indgående om Brandes og kulturradikalismen. I 1992 forlod Henningsen efter 25 år München til fordel for Berlins Humboldt-Universität, hvor han var med til at grundlægge Institut for Nordeuropa-studier.

Set med Henningsens øjne er der god grund til at ruske op i den særlige skandinaviske letsindighed, der karakteriserer de nordiske landes omgang med højrepopulistiske bevægelser.

»De skandinaviske miljøer har ikke opdaget, at der kræves et håndfast svar på højrepopulistiske ytringer. Der kræves en konfrontation. Men hvad er der sket? Også Socialdemokraterne er gået til højre. De har ofret deres internationale samvittighed i den norske og danske debat«, siger Henningsen og tilføjer med et skælmsk smil. »Der er kun én rigtig socialdemokrat tilbage, og det er Nyrup Rasmussen i Europa-Parlamentet i Strasbourg.«

Som indigneret kender af skandinavisk politik har Bernd Henningsen blandet sig aktivt i den danske debat blandt andet med kronikker i Berlingske og Süddeutsche Zeitung. I sidstnævnte avis rettede Henningsen kritik af Angela Merkels uddeling af en pris til Muhammedtegneren Kurt Westergaard. I de skandinaviske lande har man ifølge den tyske professor et ortodokst liberalt og absolut forhold til ytringsfrihed. Selv i de akademiske miljøer mener Henningsen at kunne lokalisere tegn på den nordiske besættelse af den nationale identitet. Faktisk er højrepopulisme i sin moderne form langt hen ad vejen en skandinavisk opfindelse.

»Identitetsdiskussionen begynder i efterkrigstiden i de skandinaviske lande. Den tog for alvor fart i 1972 med Europa-debatten, især hvis man læser akademiske publikationer fra den tid. I Norge og Danmark var det i anledning af folkeafstemningen om EF-medlemskab. Siden da har vi set en inflation af artikler og bøger om, hvad der er dansk identitet. Den findes også i tidligere tider, men min påstand er, at identitetsdiskussionen opstår i krisetider. På samme tidspunkt opstår de populistiske partier i Skandinavien. Anders Lange med Fremskrittspariet i Norge og Mogens Glistrup i Danmark«, siger Henningsen.

Han udtrykker sig på et sirligt og eftertænksomt dansk, der lejlighedsvis iblandes tyske og svenske gloser

»Svenskerne kommer først med senere, da de opdager, at de fremmede er kommet til landet. Da startede en mentalitetsdebat i Sverige. Svenskerne har en mentalitet. Danskerne har en identitet«, siger Henningsen med henvisning til den svenske etnologi-professor Åke Daun, der i sit hovedværk Svensk Mentalitet fra 1989 oplister en række kendetegn ved den svenske folkepsyke, herunder konfliktskyhed, generthed, ubekymrethed, melankoli, saglighed og beherskede følelsesudbrud.

Mens den politiske mainstream i Skandinavien ifølge Henningsen – enten uforvarende eller af frygt for vælgerne – har undladt at konfrontere humoristiske højrepopulister, ser Henningsen massakren på Utøya som en afgørende advarsel til skandinaviske politikere og presse, der har været alt for passive i omgangen med højrepopulisterne.

»Fraværet af konfrontation i den skandinaviske presse er en af grundene til, at de morsomme højrepopulister opstår og får opbakning. Her er Breivik-sagen et paradigmeskift. Faren er mere synlig nu. Derfor synes jeg også, det er en god idé med den åbne proces mod ham. Mange tyske jurister har spurgt, hvorfor processen mod Breivik har så stor mediedækning, når nu Breivik har tilstået og i princippet kunne dømmes på stedet. Det er en rensningsproces for ofrene og for hele samfundet.«

Voldsberedte højreekstremister

På trods af en særlig frugtbar grobund for populismen i Skandinaviens politiske klima, er Henningsen naturligvis ikke blind for, at højrepopulistiske partier i dag er et udbredt fænomen i samtlige europæiske samfund. Med en enkelt væsentlig undtagelse.

»De findes i alle lande. Undtagen Tyskland, hvor den ikke har form som en politisk bevægelse med relevans. Vi har kriminelle højreekstremister, men de findes ikke som en politisk bevægelse med indflydelse«, siger han.

Når SPD-politikeren Thilo Sarrazin i stærke vendinger kritiserer den tyrkiske indvandring til Tyskland, eller når Bayerns konservative parti, CSU, opfordrer Angela Merkel til at vende Europa ryggen, er der stadig langt til højrepopulistiske partier i Østrig, Frankrig eller Skandinavien. Af samme grund understreger Henningsen de betydelige væsensforskelle mellem voldsberedte højreekstremister i Tyskland og Skandinavien.

»I Tyskland bekæmper højreekstremisterne den tyske stat. De skandinaviske højreekstremister støtter som oftest deres egen stat. De anser det norske eller danske samfund som bedre end andre samfundsmodeller. Det styrker min tese om, at den urgamle nationalitetsdebat strømmer igennem den nyere historie i Skandinavien.«

Forskellen mellem de danske og tyske højreekstremister kan ifølge Henningsen også tilbageføres til den særlige nordiske samfundsmodel, der i mange år bevirkede en særlig form for skandinavisk resistens over for ideologiske vildfarelser.

»I 50’erne og 60’erne var man beskæftiget med opbyggelsen af velfærdsstaten. Man havde ikke øje for spørgsmål om identitet. Det kom først senere«, siger Henningsen, der lokaliserer identitetsbegrebets idéhistoriske rødder i det tidlige 19. århundredes tyske idealisme.

Filosoffer som Kant, Hegel, Schelling og Fichte anvendte diskussionen om identitet som byggesten i deres filosofiske systemer. Efter Anden Verdenskrig italesatte freudianske psykoanalytikere identitet som en psykologisk kategori. Menneskets egentlige identitet udvikler sig fra krise til krise. Overført på nationale præmisser bliver identitetsbegrebet imidlertid en farlig fiktion, mener Henningsen.

»Det lader sig ikke gøre at overføre dette begreb på regioner og nationer? Hvad er dansk identitet? Du har et andet svar end eksempelvis dronningen og Pia Kjærsgaard«, siger Henningsen. »Et fikseret punkt vil bare være en essentialistisk konstruktion.«

I en nylig forskningsartikel afviser Henningsen derfor eksistensen af en særlig identitet for Østersøregionen.

»En region har ingen identitet. Hvis man diskuterer identitetsspørgsmål, ender det hver gang med en konstatering af, at ’vi’ er anderledes end ’de andre’. I visse tilfælde, at vi er bedre end de andre.«

Nationalismernes genkomst

I sin opvækst har Bernd Henningsen, der er født i 1945 i delstaten Schleswig-Holstein, haft diskussionen om national identitet tæt inde på livet. I grænselandet mellem Tyskland og Danmark har fastlåste forestillinger om nationale tilhørsforhold løbende været anvendt som brændstof i ophedede stridigheder mellem de to nabolande.

Henningsen tilhører imidlertid en generation af tyskere, der med professorens egne ord er blevet »politisk socialiseret i 50’ernes og 60’ernes vesttyske forbundsrepublik«. Med verdenskrigen i frisk erindring og en kold krig på vej mod frysepunktet voksede Henningen op i et skyldbetynget tysk samfund, der har arbejdet målrettet på at omsmelte nationalchauvinistiske tendenser til fordel for en forpligtelse på Europa. Ifølge Henningsen er projektet i store træk vellykket.

»Vi tyskere er immune – for øjeblikket, og det kan ændre sig – på grund af Vergangenheitsbewältigung (bearbejdning af fortiden, red.). Ikke en gang til. Ikke igen«, siger Henningsen om det tyske demokratiske opdragelses- og erindringsprojekt, der har været en fast bestanddel af efterkrigstidens tyske samfundsliv.

»Den bevidsthed er en del af den almindelige konsensus i det tyske samfund.«

Netop fordi det tyske samfund i store træk burde være vaccineret mod højrepopulistiske forsimplinger oplever Bernd Henningsen den aktuelle diskussion om eurokrisen som en stor irritation. For professoren er det tydeligt, at Europa er truet indefra af nationalismernes genkomst: »Jeg havde ikke forestillet mig, at der kunne opstå så stærk en anti-Europa-diskurs, og at vi ville have sådan en irrationel debat. Jeg er enig med den tidligere socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt, der har sagt, at den aktuelle krise ikke er en eurokrise, men en bank- og finanskrise. Der er meget hysteri i diskussionen, og det bekymrer mig mere end alt andet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jette Abildgaard

Tak til Professor Bernd Henningsen,

Endelig et menneske der toer tage den vanvittige ekstremisme i vore Nordiske lande op paa en god maade...

Klaus Kaaslund

Højrepopulisme, venstrepopulisme, midterpopulisme, de radiikale populister, socialdemokratisk populisme.

Endelsen -populisme karakteriserer kun den der udtaler det. Det vi ikke kan lide, kalder vi populistisk.

Karsten Aaen

Og vil denne professor måske ikke indrømme at der er forskel i mentaliteten og i kulturen hos folk i Schleswig-Holstein og så i Bayern?

Og jo, en region har skam en identitet, folk i Nordjylland i Danmark har deres egen identitet præcis som folk på Fyn har deres egen identitet.

Det tyske samfund er aldeles ikke vaccineret mod noget som helst, hvor er det der har være 9 racistiske drab for nylig....Den eneste grund til at højre-populismen ikke har været stærkere politisk i Tyskland er den hårde tyske spærregrænsre på 5%; forhindret har den i at højre-populistiske strømninger kunne komme ind i parlamenterne og få taletid der. (ikke altid, men nok).

Og nej, Bernd Henningsen, norsk eller svensk socialdemokrati er ikke gået til højre, kun et socialdemokrati i Europa er gået til højre, det danske. Og rent økonomisk gik det tyske socialdemokrati, SPD, faktisk mere til højre under Gerhard Schröder end det danske gjorde under Nyrup....

Maya Nielsen

Tjae nu var Sverige jo også samarbejdende med Tyskland under krigen sådan delvist og gik helt ram forbi nazismens onde ansigt... Men der har aldrig været et samdt opgør med alle nazisterne/ nazisympatisørerne i Sverige som har fandtes helt fra krigens tid... Men i det skjulte og måske tildels sammen med tilflyttede tyske familier i Stokholm... En ting er overflade noget andet er hvad der gemmer sig under dulgte dyner af korrekthed...

I Danmark er der langt mere ; "what you see is what you get! " og måske derfor er der reelt ikke så meget at frygte af millitant højrefløj... Sådan af den passivt-aggressive type der pludselig eksploderer i grumhed, men hvad , det kan jo ske alle steder i alle samfund... Efterhånden

Maya Nielsen

Mere bekymrende er da de dækøvelser der formentligt er sket i det tyske efterretningsvæsen over ny-naziter og deres mord.... Samt at også nynazister/ kontinuerligt nazister deltog som hjælpere for palistinensere omkring mordene på Israelske Olympiadedeltagere og at Tyskland har holdt det skjult for hele verden ? Så tænker man jo uvægerligt hvad er der mere skjult i Tyskland af rester fra den gamle mordmaskine Nazismen...?

Hanne Christensen

Det er svært at vurdere, om der er tale om dårlig journalistisk bearbejdning, eller om Bernd Henningsen er ramt af det fænomen, man af og til ser, når folk ældes, at man kun kan se splinten i andres øjne.

Jeg er helt enig i, at nordisk højrepopulisme til tider er humoristisk og jeg er særlig enig i, at den overses, og at den bør imødegås langt højere, end man ser i dag. Jeg er enig i, at Socialdemokraterne med Helle Thorning er rykket mod højre, og at Kurt Westergaard på ingen måde burde hyldes – som man åbenbart gør i Tyskland.

For her kommer vi til tornen i eget øje. Det er den tyske kansler, der hylder Kurt Westergaard. Det er den tyske kansler, der stiller krav op i alle trængte lande om at spare så meget, at millioner af mennesker kastes ud i fattigdom. Det er efter min mening, den tyske kansler som fører en så tysk-interesse politik (nationalistisk højre politik), at hele Europa risikerer at stå for opløsning.

Jeg var for nylig på kursus, hvor der deltog flere europæere fra forskellige lande. Italien, Tyskland, Spanien, østlandene. Den ene tysker, en ung flot fyr fra det nordlige Tyskland, som var i gang med et karriereskift fra militæret til flyvåbnet var kraftigt imod dyreforsøg. Han mente, man i stedet skulle anvende stærkt kriminelle til forsøg. Den anden tysker, en kvinde, hun kunne på ingen måde tænke sig at arbejde eller være venner med tidligere kriminelle. De så sig selv som meget tolerante mennesker.

En anden diskussion gik på, hvorvidt børn ned til 8 år, der slog deres lærer e.l., skulle tvangsfjernes og anbringes på en institution, evt. fængsel. Jeg var den eneste, der tog afstand fra at straffe en 8-årig på den måde.

På det tidspunkt følte jeg mig meget dansk, trods jeg er stærkt bekymret for højrepopulismens indtog – ikke kun på yderste højrefløj, men også ind i Socialdemokraternes og De Radikales rækker. Og på det tidspunkt begyndte jeg at blive meget bekymret for den europæiske proces i EU. Hvad har vi gang i, tænkte jeg.

For jeg tror ikke, at Bernd Henningsen har ret i, at højrepopulismen ikke findes i Tyskland. Den tyske kansler har sin form for højrepopulismen, som blot kommer til udtryk gennem økonomiske termer, men dog et langt stykke af vejen får samme konsekvens, udstødelse, intolerance og opløsning.

Jeg er enig i, at vi skal bekæmpe højrepopulismen, men Bernd Henningsen bør i den grad se indad. Måske har det sin grund, at Kurt Westergaard netop er blevet hyldet i Tyskland. Tysk kansler kan hurtigt blive en af de farligste politikere siden 2. verdenskrig.

Jeg er ikke enig i, at den europæiske krise er en ren bank- og finanskrise. For denne krise kan i sidste ende føres tilbage til politikere, der har tilladt og ja, hyldet den type mennesker, der sad for bordenden i de banker, der har bragt krisen med sig. Politikerne har selv deltaget i hyldesten af de mange gulddrenge, der spekulerede i store ejendomsprojekter. Politikerne har selv langt nogle af hjørnestenene til ejendomsspekulationer blev attraktivt. Nu kender jeg ikke tysk indenrigspolitik her, men i Danmark var Fogh i den grad med til at puste til boligboblen. Skattestoppet, indførelsen af flekslån, afdragsfrie lån osv, alt sammen var med til at puste til boblen. Og det er også tilladt regeringerne at føre tilsyn med bankerne, om de risici, de har påtaget sig. Det forsømte såvel den danske som stort set alle europæiske regeringer. At vi har en bankboss, der påfører sin bank ualmindeligt store risici, er en ting, men at vi har en regering der i blind tiltro til enhver guldrandet finansdreng fuldstændig har overset sin tilsynspligt, er noget helt andet. Og det er i kølvandet på det sidste, altså uansvarlige regeringsførelse, at vi har fået de kriser, som har kastet store dele af Europa ud i åndenød. Det har været et output af den højredrejning vi har set i store dele af Europa, også i Tyskland. Desværre er der intet, der tyder på, at højredrejningen i Danmark er passé.

Man må ikke overse den højrepopulisme, der er pakket ind i økonomiske termer!

Maya Nielsen

Men jeg synes altså at Vestergaards tegning var sjov og på sin vis lige i øjet... ISLAM er bare så forbandet selvhøjtidelig at de vil tvinge alle andre til at skulle holde sig inden for deres normer og religiøse ligtorne... Jøses Kineser hvor er det da godt. Der fortsat er nogen der ikke bare underkaster sig de religiøse regler ..Budhismen mener i det mindste man skal kunne grine af sig selv og ikke tage alting alt for alvorligt...

odd bjertnes

'De skandinaviske højreekstremister støtter som oftest deres egen stat. De anser det norske eller danske samfund som bedre end andre samfundsmodeller'.

Altså skandinaviske højreekstremister er en slags socialdemokrater.
Tjae...Breivik er ikke. Han er kulturberiget. Sandt nok.

Caspar Christiansen

Nej da, en artikel i information hvor forfatteren straks ligges for had... hvem skulle have troet det.

Så intetsigende var OL-entreen da heller ikke?

Hva pokker, han er måske lidt bagud med sit syn på det tyske, vaccinationen viser da tegn på at være for aftagende. han sondring mellem med eller mod staten forekommer mig passende.

Er ikke på nettet de næste par dage, så jeg har ikke krydse 'send mig en mail' boksen af herunder, men glæder mig f.eks. til at genlæse diskussionen af hvor lille eller stor en region skal være for at den stadig kan have en egen identitet forskellige fra alle andre.

Karsten Aaen

Jeg lægger bestemt ikke Bernd Henningsen for had. Jeg er bare uenig med ham, især når han påstår, (underforstået) at SPD i Tyskland er mere venstre-orienteret end det danske Socialdemokrati er.

Jeg har læst Tesfayes bog Vi er ikke dyr, men vi er tyskere (SOHN, 2010), og der skriver Tesfaye at Scröder i 1999 i samarbejde med Blair skrev en artikel hvor han går ind for at der skabes en lavt-løns-sektor, at deltidsarbejde og lavtlønsarbejde er godt,
"fordi de letter overgangen fra arbejdsløshed til job".
(side 211-212) Schröder fik også gennemført ved hjælp af Die Grünen under Joscka Fischer - Hartz IV reformerne, noget som borgerskabet i Danmark længes efter ser det ud til.

@ Hanne C

Jeg har nu også rundt omkring i Europa mødt andre mennesker fra dele af Europa; jeg tror at lærerne mv. som arbejder med børn og unge til daglig har en helt anden tilgang til det her. Og alle de personer jeg mødte ville være stærkt imod at en 8-årig kom i fængsel eller blev tvangsfjernet fordi han slog en lærer.

Ang. Fogh mv. - jo så gik det jo netop galt fordi han fik lov til at bestemme alt, også at forbuge og forbruge, selvom bl.a. Keynes netop argumenter for at det er i de gode tider, man (staten) skal spare op og betale de lån tilbage som man optog i de trange tider. Og Hanne C. du kan tro, at tyskerne har kontrol. Angsten for inflation sidder stærkt i tyskerne, det skyldes den stærke inflation Tyskland oplevede fra 1923-1927 og som bl.a. mener de banede vejen for en vis underkorporal med det kraftige overskæg...

Jeg ved ikke hvorfor grænselandet mellem Tyskland og Danmark skal inddrages i det her? Siden 1945 er der foregået en udsoning og en forsoning mellem folkene, måske fordi folk i området er Schleswigere og frisere...

Og forholdet mellem danskere og tyskere er godt i dag, tyskere arbejder i Danmark, danskere arbejder i Tyskland.

Ang. Westergaard's tegning skal man være dansker for at forstå tegningen - Aladdin og appelsinen i turbanen er meget dansk i betydningen en heldig person.

Hanne Cetkin

Især nodmændene og danskerne har tydeligvis et stort behov for at objektive og forstandige mennesker, der kan se Skandinavien på afstand, fortæller os sandheden om os selv.

Det har været beskæmmende og meget bekymrende at se, hvordan de kujonagtige nordmænd og den følgagtige danske presse har forsøget at feje Anders Breiviks højrepopulisme ind under gulvtæppet.

Det er tilsvarende befriende, at der endelig er nogen udefra, der begynder at italesætte den råddenskab, der har præget den skandinaviske politiske kultur de seneste mange år.

Længe leve professor Bernd Henningsen!

Hanne Cetkin

Professor Bernd Henningsen:

»Faktisk er højrepopulisme i sin moderne form langt hen ad vejen en skandinavisk opfindelse.«

Så kort og præcist kan det faktisk siges.

Ih du milde, hvor er det dog flovt at være dansker!

Hanne Cetkin

Tusind tak til Troels Heeger for at skrive månedens mest relevante artikel i dagbladet Information.

Hanne Cetkin

Hvis skandinaverne skal reddes op af den højrepopulistiske sump de er havnet i, har de efter al sandsynlighed brug for hjælp udefra.

Skandinaverne kan formodentlig ikke løse opgaven ve egen kraft.

Derfor må vi håbe på, at der vil være andre forstandige mennesker, der i lighed med Professor Bernd Henningsen vil bruge tid og energi på at lave tiltrængte analyser af den afsporede og perverterede politiske kultur i Skandinavien.

jan henrik wegener

Konfrontation og vægtlægning på modsætninger er jo indbygget gennem hele denne debat. Premissen overalt er at "højrepopulisterne" er - mindst- galt på den, hvilket får det til at virke som om en modpol "vi" har ret. I hvert fald hvis "vi" distancerer os tilstrækkeligt fra dette angivelige onde. Hvis man bifalder en sådan pointering af modsætninger er det vel i det mindste på plads at gøre det med åbne øjne. Så har man måske drejebogen til hvem der er "de gode" og hvem "de onde"?

Hanne Christensen

Et problem med artiklen er den manglende definition af ordet ”højrepopulisme”. Googler man ordet får man ingen definition, men må konstatere at begrebet faktisk bruges meget forskelligt, men oftest synonymt med nationalpopulisme. Det er vel også i den betydning, artiklen skal læses, og i den betydning artiklen mister sin vigtighed.
Ordet populisme betyder ifølge wikipedia ”en politisk bevægelse forankret i det jævne folks verdensbillede”. Populismen står ifølge wikipedia altid i opposition til det politiske establisment og eliten og er oftest kendetegnet som protestpartier. Det er vist ikke helt i den betydning, Henningsen angriber den særlige skandinaviske højrepopulisme. Den er jo sneget sig selv ind hos Socialdemokraterne i et omfang, så kun Nyrup står tilbage på den oprindelige socialdemokratiske bastion. Wekipedia fortsætter da også med definitionen af begrebet populisme i en udstrækning, så begrebet bliver uklart, svingende fra protestpartier der lefler for det jævne folk, til det rene demokrati, hvor befolkningen inddrages i beslutningsprocessen.

Henningsens angreb vedrører ikke højredrejningen, men alene de nationalistiske tendenser.

Faktisk forsvarer Henningsen den reelle højredrejning i sin forsvarstale for Tyskland, der vel er et eklatant eksempel på et højreorienteret styre med kansler Angela Merkel i front. Men nej, problemet er ikke, at Europa er rykket mod højre ifølge Henningsen. Finanskrisen har disse politikere intet ansvar for. Henningsen synes derimod, det er et problem, hvis lande sydpå bliver en anelse nationalistiske i den europæiske proces og ønsker at løsrive sig fra Merkels højre klistrede omfavnelse. Når det sker, ser Henningsen kun et problem, nemlig nationalismen.

Henningsen beskæftiger sig ikke med den ekstreme fattigdom, den enorme arbejdsløshed, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen. Og han har slet ikke blik for, at Merkels krav om offentlige besparelser blot gør fattigdommen og arbejdsløsheden endnu mere eksplosiv, og at det er derfor at nogle lande begynder at tage afstand fra EU's politiske udvikling.

Her fejler Henningsen groft.

Det største problem i Europa er ikke nationalistiske tendenser, men derimod den reelle højredrejning. Den reelle højrepopulisme – og altså ikke nationalpopulisme -, og her er Tyskland med Angela Merkel i spidsen godt med i front. Fokus i Europa lige nu er ikke indvandring fra Irak, Syrien eller afrikanske lande. Nej, fokus er den ekstremt høje arbejdsløshed og de europæiske krav (fra fru Merkel), om at der skal spares så meget på offentlige udgifter, at det blot gøre problemet værre.

Det er temmelig ignorant at overse dette, og når Henningsen taler om Glistrup eller Nyrup kan man spørge, om Henningsen i sin forskning kun er opdateret frem til årtusindeskiftet.

For udviklingen sidenhen har været præget af en højredrejning, jovel med nationalistiske tendenser, men mest af alt en højredrejning, der har skabt ekstrem forskel på rig og fattig, og en stor gruppe meget fattige mennesker. Højredrejningen har betydet, at arbejdsvilkårene for personer, der ikke fuldt ud er integreret på arbejdsmarkedet (ledige, syge og unge) er stærkt forringet i en sådan grad, at mange arbejder gratis. I mange lande er vilkårene for øvrige ansatte også forringet med særligt langt mindre tryghed i ansættelsen. Sofistikerede daglejer-principper har vundet mere og mere indpas – også i Tyskland. Folk ved ikke, om de også tjener deres løn i morgen. Unge, ledige og syge tvinges i arbejde uden reel løn. Der er opstået et stort alternativt arbejdsmarked med meget lave lønninger. 1-2 euro i timen er ikke usædvanligt sydpå. Lønnen betyder, at du har råd til seng, mad og det mest fornødende. I den anden ende af skalaen har vi eliten, politikere, direktører og topledere der har fået lønstigninger uden historisk fortilfælde. Lønstigninger uden sammenhæng til en virksomheds resultater, blot lønstigninger grundet direktør- eller cheftitler.

Højrepopulismen består i, at de stærkt højreorienterede liberale holdninger spreder sig fra højre mod midte og formidles til befolkningen i stærkt populistiske vendinger. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, siver lige ind hos kassedamen, leverpostej-retorik ligeså. Populistiske vendinger i al sin indholdsløshed, for bag ordene gemmer sig alene besparelser og i øvrigt ingen realisme. En kontanthjælpsmodtager får ikke en krone ud af at tage et arbejde, før al kontanthjælpen er betalt. En ledig tvinges i arbejde for understøttelsen. Der er utallige eksempler på, at mantraet ”det skal kunne betale sig at arbejde” ikke er det reelle mål, men alene en populistisk retorik i et ønske om at spare på ledige og syge.

I sproget ligger populismen. Det jævne folk inddrages som gidsel i deres accept af de retoriske vendinger. Når de accepterer vendingen (selvfølgelige kan man næsten sige), at det skal kunne betale sig at arbejde, accepterer de jo også de stramninger, det må medføre over for udsatte grupper.

Den højrepopulisme har angrebet hele Europa og kun i Frankrig ser man en tendens nu, med Hollande som ny leder, til et opgør med denne populisme. I USA så man også en tendens hertil med Obama.

Nyrup gik op imod nationalpopulismen, men lod sig favne af højrepopulismen. Han er ikke den sidste socialdemokrat, men derimod den første, der gjorde op med de oprindelige socialdemokratiske værdier, og drejede Socialdemokraterne mod højre. Han tog de første spadestik til den højrepopulisme, vi har i dag med begyndende krav om, at ledige og syge skulle arbejde for pengene, ”noget for noget”-retorikken vandt sit indtog under Nyrup, mens Nyrup banede vejen for skattelettelser og tidlig tilbagetrækning for de etablerede velstillede, og omvendt en hård kurs over for ledige og syge. Man må ikke glemme, at Nyrup rent faktisk ansatte Karen Jespersen som socialminister, en person der allerede i den tid havde stærkt nationalistiske holdninger, der blandt andet kom til udtryk i hendes forslag om at isolere udlændinge på en øde ø i Danmark.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, må man ikke overse den højrepopulisme, der er pakket ind i økonomiske termer. Det er den største trussel her og nu i Europa. Nationalpopulisme er blot små krusninger i den sammenligning. Det er den reelle højrepopulisme, der er skyld i finanskrisen, og som jeg også skriver i mit forrige indlæg, ja, så har de højreliberale regeringer stort medansvar for denne krise. Denne populisme er den direkte årsag til den samtidigt voksende europæiske krise i sin flerdimensionelle betydning. En europæisk krise bestående meget jordnært af en enorm ledighed og fattigdom, der kun ses at blive værre. Et ulmende oprør nedefra i sydeuropa, som kan sprede sig til hele Europa. Og i den anden ende et opgør med euroen og i sidste ende med det europæiske projekt, EU. Hvor EU skulle være samlende og stabilisere alle europæiske lande i fred og fordragelighed gennem høj velstand, blev EU i stedet et ankersted for gennemførelsen af højreliberale ideer med Merkel, Sarkozy og Berlusconi som bannerførere. Det er ikke nationalismens ansigt der nedbryder det gode europæiske projekt, men derimod den ekstreme højreliberalisme, leflen for rigdom, grådighed og ignorance over for den eksplosivt voksende andel af befolkningen på kanten af samfundet.

Tyskland har faktisk et helt centralt ansvar for denne nedbrydningsproces, og det er en eklatant fejlvurdering af hr. Henningsen at overse dette.

”Ordning muss sein”, ”Arbeit macht frei” – begge tankegange der går igen (blot under nye udtryk) i den højreliberale populisme som i hvert fald i Danmark har været særdeles fremherskende.

Den største trussel i såvel Danmark som Europa er netop højrepopulismen, og den bør ikke forveksles med nationalpopulisme, om end højrepopulismen også kan have elementer af nationalpopulismen i sig.

Per Torbensen

Højrefløjen er jo et vidt begreb i Norden,ved forhånelse og stimatisering opnår man kun det modsatte,ingen fløje og partier er indehaver af de absolutte sandheder-det har historien vist til ulidelighed-senest i Norge.

Vibeke Nielsen

Når interviews lægger op til samfundsdebat er det altid en god idé, hvis journalisten er rigtig godt hjemme i stoffet, så han eller hun kan stille de kritiske spørgsmål, som får eksperten til at klarlægge sit standpunkt bedre. Det er ikke tilfældet her. For eksempel bliver Bernd Henningsen på intet tidspunkt bedt om at afklare det definitoriske morads, han roder sig ud i, når han eksempelvis ikke klart skelner mellem nationalisme og identitetspolitik - og hvis der ikke er et skel, bliver spurgt hvorfor nationalismen i Norden før 72 tilsyneladende efter hans mening slet ikke findes og heller ikke kan kaldes højrepopulistisk... Han bliver heller ikke bedt om at definere, hvad han mener er forskellen på højrepopulisme og højreekstremisme, hvorfor han kommer til at påstå, at svenskerne er sent ude på den yderste højrefløj. Det er vist en sandhed med modifikationer, taget i betragtning af, at der ifølge nordiske historikere går en lige linie mellem nazismens popularitet på skånske universiteter i 30'erne og 40'erne og så Skånes senere status som højborg for nynazisme.

Per Torbensen

Og nu er Sverige lige netop eksemplet på hvad man ikke skal gøre.

I Sverige er der i min optik slet ingen demokratisk debat (hvor alle kan komme til orde)

Mange her på trådene i Information ville aldrig kunne få optaget et læserbrev i f.eks Sydsvenska dagblladet og lignende medier-det er rædselsfuldt og Sverige ligner snart en bombe fordi ophobningen af frustrationer naturligvis får sin forløsning på et tidspunkt og det bliver ikke rart.

Karsten Aaen

Hvorfor mon Säpo holdt det hemmeligt at der var en mand som skød på indvandrere Malmö, en mand som vist ovenikøbet var medlem af Sverige-demokraterne i mange måneder før det svenske valg i 2010? Hvorfor mon?

Mon ikke det netop var fordi at nogle i Sverige ønskede at Sverige-demokraterne skulle komme ind i den svenske Riksdag? 5%-6% fik de - og der ligger de stadigvæk, netop fordi de svenske politikere tog afstand fra dem fra første færd. Og fordi de svenske aviser har været gode til at afsløre Sverige-demokraternes løgne - noget som de danske aviser ikke har været, altså til at afsløre de løgne som DF har udbredt. Dertil kommer at der i Sverige bor samere og finner, de såkaldte finlands-svenskere, så svenskerne har mere erfaring med sproglige minoriteter end danskerne har.

Ang. Nyrup så lavede han i 1994 en arbejdsmarkeds-reform som gik på to ben: dels skulle man i job-træning efter en vis periode, dels kunne/skulle man tage en uddannelse. Og der var mange der i 1990'erne fik lov til at tage på højskole, tage astrologi-uddannelser, eller healer-uddannelser, eller som jeg fik et kærligt skub til at komme videre, bl.a. blive tilskyndet til at tage en indvandrerlæreruddannelse, få aktivering på en sprogskole og senere få et arbejde på en sprogskole.

Det er ikke det som er problemet; VKO's fokus på meningsløs og nytteløs aktivering er det, VKO's fokus på privates indtog på det her område er det, VKO's fokus på arbejde og kun arbejde og ikke uddannelse er det.

I den bog jeg omtaler af Tesfaye Vi er ikke dyr, men vi et (øst)tyskere er han inde på noget af det samme Som Hanne Chr. er inde på - at i Tyskland fra omkring år 2005 er der skabt mange flere deltidsjob, lavtlønsjob og job med dårlige arbejdsforhold.

Et eksempel: For nogle måneder siden undersøgte ARD bl.a. arbejdforholdene i Saturn, en stor radio og tv-forretning mm. i Tyskland. Og i en af byerne (ikke Berlin), havde de ansatte ganske vst 8 timers arbejdsdag, men i realiteten var de på arbejde fra kl. 8-20 eller 10-22, fordi de blev anmodet om at tage pauser midt på dagen. Uden at få ektra betaling eller afspadsering for det....

Og det er præcist den slags arbejdsforhold som kan blive indført her i Danmark, hvis 3F taber sagen mod Vejlegården - eller værre endnu. Det ser nemlig ud som ABF-regeringen planlægger at oprette statslige fabrikker/huse hvor mennesker som er i fare for at blive udstødt for arbejdsmarkedet eller er udstødt af arbejdsmarkedet skal arbejde for deres kontant-hjælp eller førtidspension. Og dermed virkeliggøre Blair og Schröders vision om at skabe et lavtlønnet arbejdsmarked hvor folk kan hænge fast i fattigdom og ydmygelse og almuesind for altid....

Per Torbensen

Vdr snigskytten i Malmø,det er overhovedet ikke blevet verificeret,at han skulle have haft tilknytning til
sverige-demokraterne.
Tværtimod viser al erfaring,at det er enlige psykopater som er ude af stand til at indgå i kollektive fællesskaber.

Håber selvfølgelig at 3F vinder i Vejle,ser desværre oogså konjukturerne af en Harts4 i horisonten i Danmark hvis fagbevægelsen taber denne og fremtidige kampe-helt rigtigt set Hanne og Karsten.

Hanne Christensen

Karsten Aaen,

Præcist rigtigt som du skriver i sidste indlæg.

Men så er du vel også enig i, at truslen i Europa kommer fra de højreliberale og ikke fra nationalisterne. Det er udnyttelsen af arbejdskraften samt almuesindet, fattiggørelse og ydmygelse af ledige og syge der er ekstremist-truslen i dag, og som kan smadre sammenhængskraften såvel indenlandsk som europæisk.

Altså den største trussel i Europa i dag er højrepopulismen og ikke nationalpopulismen, omend der af og til er et vist sammenfald.

Problemet med at pege på nationalismen som problem er, at det nærmest er en gratis omgang. Eliten og presse kan fortsætte med at prise skiftende regeringer, der bygger på udstødende ektremiteter - fx. ydmygelsen og udnyttelsen af syge og ledige - for at finansiere deres egne skattelettelser. Blot de ikke stemmer DF. En ung SF-knøs fra de højere sociale lag (vores skatteminister) kan tale om leverpostej-socialisme og bære skattelettelser igennem for sig selv og egen familie og føle sig immun over for kritik, blot han tager afstand fra fremmedfjendske tiltag. Fjerner han starthjælpen med den ene hånd, kan han lægge stemmer til udvandingen af førtidspensionsordningen og forfølgelsen af syge med den anden.

Men det flytter jo blot aben. Hetzen flyttes blot fra udlændinge til de syge. Det er den samme populisme, samme hadhetz mod en udvalgt gruppe, samme mekanisme, der ligger til grund.

Selv om højreradikalisme oftest er karakteriseret ved at være nationalistisk, have et negativt syn på indvandrere, være militante og autoritære, ja, så mener jeg godt man kan tale om en højreradikalisme, hvor det negative syn på indvandrere erstattes af et negativt syn på andre grupper, nu på syge og ledige. Det er i princippet samme negative retorik, der bruges, hvor formålet også er at hylde den arbejdende middelklasse i sidste ende i princippet for at de kan acceptere store indkomstforskelle til øverste klasse. Den arbejdende middelklasse bliver så fokuseret på hadhetz mod laveste, at de ikke ser, at øverste klasse skovler penge ind og udhuler middelklassens egen tryghed og vilkår.

For mig at se er der langt mere behov for at møde højreretorikken over for syge med konfrontation i dag. For det Henningsen angriber pressen og eliten for i dag, nemlig manglende konfrontation til nationalpopulismen, mener jeg ikke har lige så stor relevans i relation til indvandrere som i relation til syge og ledige.

Se nu en mand som Georg Metz. Han er i den grad ude med fyldepennen i relation til udlændingedebatten. Men han er tavs som graven, hvad angår den selvsamme forfølgelse af ledige og syge. DF nævnes igen og igen som et højreradikalt parti, mens al opmærksomhed fjernes fra De Radikale, der pga deres tolerance over for udlændinge fremstår som et humant parti, og man overser deres inhumanitet så snart det drejer sig om ledige og særligt psykisk syge. Det er De Radikales politik, vi nu ser udmøntet i en førtidspensionsreform, der sælges som human i al sin inhumanitet. Fremover bliver det stort set umuligt at få en førtidspension, for regeringen indfører i stedet lange ressourceforløb, hvor den syge kan undersøges i hoved og r… i op til 5 år, og derefter risikere at ende på en fleksjobordning på ned til 2 timer pr. uge. For det første er det en særdeles inhuman tankegang at ville udnytte sidste 2 timers resterhvervsevne om ugen. For det andet er der jo selvfølgelig ikke brug for de mange reelt voldsomt syge mennesker, så i realiteten handler det om at parkere voldsomt syge mennesker i en forfulgt massegrav, hvor de som andre ledige skal søge ca. 2 job om ugen for ellers ryger understøttelsen, ligesom de kan tvinges ud i de nyttesløse aktiviteter, som i øvrigt gælder for ledige.

Hvis man erstattede ”syg” med ”indvandrer” ville man straks opfatte forslaget som racistisk og højreradikalt. Men syge og ledige har historisk set ikke samme beskyttelse. Vi har begrebet ”racisme” om angreb på udlændinge. Tilsvarende begreb eksisterer ikke, når angrebet går på syge og ledige. Ikke desto mindre er det den samme hadmekanisme, der ligger bag de to angreb. Og det burde være en filosofs fornemmeste opgave at sætte ord og fokus på de mekanismer. Desværre gør hr. Henningsen lige det modsatte.

Derfor kan den gode hr. Metz føle sig i opposition til populismen og samtidigt med god samvittighed sætte sit kryds ved fx De Radikale. Nu aner jeg ikke, hvor hr. Metz sætter krydset, men i princippet sker dette igen og igen, netop fordi ingen italesætter den populisme der er rettet mod syge og ledige, men alene fokusere på nationalpopulismen og særligt den, der vedrører hadhetz mod indvandrere. Men i realiteten er der ingen forskel på, om man forfølger en indvandrer eller en syg. Begge dele er modbydelige.

Pressens manglende kritik af forholdene for syge, betyder imidlertid, at populismen og hadhetzen mod de syge, har fået lov at brede sig og spænde sig politisk så vidt, at den omfatter alt fra SF til LA. Kun det yderste venstreparti, Enhedslisten står tilbage med en human politik over for syge. Det forstår pressen til gengæld at angribe sommeren igennem med en afsporet fokus på Enhedslistens revolutionære elementer.

Det er særdeles problematisk, at vi i Danmark har et politisk billede, hvor man ikke kan gå op imod populismen mod syge og ledige uden at sætte sit kryds på et parti ude på den yderste venstrefløj. Det er ganske enkelt så grotesk, at det nærmest er harmdirrende at ingen, hverken journalister, filosoffer eller politikere retter det mindste blik mod problemet. På den måde er højrepopulismen blevet totalt stueren i Danmark. Nærværende artikel er i princippet et godt eksempel herpå. Den nævner ikke de syges og lediges forhold med et ord. Tværtimod fratager den politikerne ansvaret for de kriser, som i den grad netop rammer disse grupper.

Lad mig afslutte med at pege på, at de velstillede og middelklassen på ingen måde mærker krisen. Forbruget er kun steget og steget. Såvel VKO som SRSF har ment at der var råd til skattelettelser, og særligt til de velstillede. Hver gang finansieret ved at tære på de fattigstes vilkår med den undskyldning, at det så skulle være krisens skyld. Politikerne i Danmark såvel som i udlandet, har brugt krisen som undskyldning for omfordelingerne. Og de har brugt højrepopulistisk retorik i forsvaret for denne politik. Det betyder også, at der er opvokset en hel industri omkring håndteringen af de syge og ledige som led i den forfølgelse, de er udsat for. Det er nutidens baconbaroner, der her er på spil uden det på nogen måde påkalder sig løftede øjenbryn fra elitære eller intellektuelle kredse.

Torben Selch

Enig med tidligere indlæg her, det er meget nemmere at skulle opdrage Naboen børn" - der er meget godt selvransagelse i den artikel, især burde den publiceres i S og N også.

Men han syn på EU der går han helt i skoven, især med:

"Jeg er enig med den tidligere socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt, der har sagt, at den aktuelle krise ikke er en eurokrise, men en bank- og finanskrise. Der er meget hysteri i diskussionen, og det bekymrer mig mere end alt andet.« "

Jeg kan ikke forstå han skal blande to debatter sammen.

randi christiansen

Det er altså ikke kun skandinaver, som er for dumme til at indse, at samarbejde fremmer forståelsen

Og at gode økonomiske forhold for alle har positiv og afgørende betydning for sammenhængskraften kan da kun være en nyhed for nyliberalisterne

Fejltagelser skaber nye fejltagelser i et uoverskueligt forløb, og dét, der er interessant, er derfor at identificere og pacificere alle problemers ophav.

Hvem ejer hvad ? Alt er forbundet i et integreret kredsløb, og alle er medejere af biotopens ressourcer.

Fælleskabets administrationsapparat, staten, skal varetage opgaven med at forvalte disse ressourcer retfærdigt, bæredygtigt og til fællesskabets bedste. Burde ikke være umuligt at få den biks til at løbe rundt.

Den sociale kapital forbundet hermed er naturligvis ikke individuel ejendom. Er det overhovedet muligt at isolere nogen kapital fra ´det fælles´og til ´det private´?

Kommer de grundlæggende ejerforhold på plads vil den dynamiske effekt heraf være, at den private ejendomsret, det private rum, bliver klart afgrænset.

Den nyliberalistiske attitude ignorerer, at biotopens ressourcer tilhører fællesskabet. Ideologien har ikke integreret en forståelse af grundlæggende sociale og biologiske dynamikker og er derfor at betegne som asocial.

Har man lov at abbonnere på den tilgang til at være borger i et samfund? I så fald har man også ret til logisk at påpege de dermed forbundne overgreb på andre borgere og at forsvare sig imod disse.

Sgu mærkeligt at vi mennesker er blevet så fremmedgjorte at vi ikke kan finde ud af at forholde os hensigtsmæssigt til os selv og vore omgivelser.

Hvornår begyndte det? spurgte vi i går os selv.

Svaret blev, at der var noget, som gik helt galt, da den katolske kirke eksproprierede dagsordenen og omtågede de flestes klare tanke.

En anerkendt samtidig historiker, Josefus, har ingen referencer til en Jesus–figur. Påfaldende, og man kunne få den tanke, at historien om Jesus er konstrueret på grundlag af alle død-og genopstandelsesmyter.

Jesus blev beskrevet som en historisk figur, gjort til et magtredskab i hænderne på den katolske kirke, den relevante råderet over eget liv således kuppet væk fra den enkelte og dette resulterende i tiltagende fremmedgørelse.

Den kollektive glemsel sætter ind og essentiel viden om eksistentielle grundvilkår transformerer ud i selvødelæggende dynamikker.

Mads Kjærgård

Det er altså ikke kun skandinaver, som er for dumme til at indse, at samarbejde fremmer forståelsen

Nææ sad lige forleden dag ved nattetide og så en film om Jihad og radikaliseringen af de muslimske miljøer i Tyskland, Islam er jo en ekstremt højreorienteret religion og måde at anskue verden verden, og if. udsendelsen så så det dælme ikke ud til at de lige var stemt for samarbejde, snarere tværtom.

Steen Ole Rasmussen

Hanne Christensen: "Faktisk forsvarer Henningsen den reelle højredrejning i sin forsvarstale for Tyskland, der vel er et eklatant eksempel på et højreorienteret styre med kansler Angela Merkel i front. Men nej, problemet er ikke, at Europa er rykket mod højre ifølge Henningsen. Finanskrisen har disse politikere intet ansvar for. Henningsen synes derimod, det er et problem, hvis lande sydpå bliver en anelse nationalistiske i den europæiske proces og ønsker at løsrive sig fra Merkels højre klistrede omfavnelse. Når det sker, ser Henningsen kun et problem, nemlig nationalismen."
Artiklen falder i forlængelse af dagbladet Ínformations forsvar for det højreradikale europæiske projekt. Man gør honnør, når dronning Margrethe d.I posserer forbi, med resten af sit følge, ministre og embedsfolk i SRSF-regeringen. Finanspagten, der, med Lars Løkkes egne ord, er udtryk for ren borgerlig politik, de sidste 30 års mislykkede monetaristiske politik, identisk med dyrkelsen af det fri marked, liberaliseringer over hele linien, kan alt sammen identificeres som Dronning Vestagers projekt. At det så er dette projekt, der er skyld i sin egen økonomiske krise, de sociale skævheder og økologiske katastrofer, og dermed basis for opblomstringen af også nordisk højreradikal terrorisme, fremmedfjenskhed er med til at forklare fænomener som Breivik, samt alle de båtnakker, der snakker DFs sorte præster efter munden, i dansk presses patetiske kamp for ytringsfrihed (som man har overtaget over en kam i og med provokationerne der blev sat i verden alene for at hævde den demokratiske ret til at provokere).

Artiklen vil ikke nationalismen til livs. Den ser truslen mod det elitære projekt for sig. Men vi er hverken højrenationale eller specielt nationale i vor kritik af projektet! Mediernes konstante forsøg på at identificere kritikken af projektet og truslerne i forhold til det, som noget farligt og aldeles usympatisk højrenationalt noget, ja de vidner om en stinkende og i grunden meget højreorienteret identitet, nemlig dansk presses elitære, økonomisk højtflyvende og asociale bagmænd.

Jeres påstand om, at kritik af jeres projekt er at identificere med højreradikal terror, er udtryk for en meget let gennemskuelig strategi fra jer og jeres side.

Se for øvrigt en lille tekst, som er skrevet om skabsmedlemmet af det radikale venstre, nemlig selveste Georg Metz for godt og vel et år siden.

Jeg sendte teksten til ham, og han svarede afstumpet og uargumenterende med en simpel påstand om, at det eneste, der var at frygte i Europa, det var de brune støvletramp. For at stå imod denne trussel, så måtte vi ifølge Metz støtte op om EU, som han aldrig har kunnet finde ud af at kritisere for noget som helst. Han blev meget fornærmet, fordi jeg bragte lidt af vor lille brevveksling som appendiks til teksten. Han er ekstremt bevist om den magt, der ligger i at bestemme vilkårene for dialogen, og går aldrig i dialog, der hvor han ikke på forhånd kender det som han skal forholde sig til. Sådan er det i det hele taget med mediernes magt. Den består i retten til at sætte dagsordenen.

Den bearbejdede formidling af Henningsens budskaber er en rigtig lille stinker. Den er ikke sat i verden for at katalysere en mere forpligtende erkendelse af grundlaget for Breivik og dansk presses rolle i den sammenhæng.
https://www.google.dk/#hl=da&gs_nf=1&tok=gFL970heW4N0VO8fBl_RCQ&cp=23&gs...

randi christiansen

”Netop fordi det tyske samfund i store træk burde være vaccineret mod højrepopulistiske forsimplinger oplever Bernd Henningsen den aktuelle diskussion om eurokrisen som en stor irritation.”

Endnu mere irriterende at en professor på den måde sammenkæder og sidestiller højrepopulistiske forsimplinger med anden kritik af EU projektet. Det er uvederhæftig manipulation,

”For professoren er det tydeligt, at Europa er truet indefra af nationalismernes genkomst:”og når han ”ikke havde forestillet sig, at der kunne opstå så stærk en anti-Europa-diskurs, og at vi ville have sådan en irrationel debat”, illustrerer det blot, at hans rationale er en fantasme, der befinder sig i et lukket kredsløb afskåret fra EU´s borgere.

En forvaltningsskik som fremmer udemokratiske og farlige modreaktioner. Men det er nemmere at se splinten i din broders øje, end bjælken i dit eget. Viser også at en akademisk uddannelse og tilmed et professorat ikke nødvendigvis medfører visdom.

jasper bertrand

Hvor gammel skal man så være for at det får alvorlige konsekvenser at man slår en lærer?

Hanne Christensen

Steen Ole Rasmussen,

Jeg er ikke fundamental modstander af EU projektet.

Jeg mener dog, at EU er røget af sporet.

For mig at se var ideen at skabe større samhandel, åbne grænser og større stabilitet i Europa. Dette skulle ske gennem større lighed landene imellem bl.a. ved at hjælpe fattigere lande med EU-midler. Det så man bl.a. i Portugal, der efter min opfattelse de første år af medlemskabet fik et gevaldigt økonomisk løft, der også gav et løft socialt.

EU projektet banede også vejen for større ligestilling bl.a. mellem kønnene (ligestillingsdirektivet). Det betyder konkret i Danmark, at man ikke må give mænd mere i pension end kvinder for de samme penge, så længe pensionsordningen er en del af lønnen, hvad det er for de fleste mennesker.

EU har også gennemført påbud mod aldersdiskriminering og sexchikane; men disse er ikke i samme grad som i øvrige EU-lande implementeret i dansk lovgivning. Et underligt sted at danske lovgivere forsøger at snige sig uden om.

Men det er min opfattelse at den langt større ligestilling, der er sket mellem kønnene inden for EU i høj grad skyldes EU.

De sidste 10 år er det imidlertid gået galt. Det gik galt med Merkel-Berlusconi-Sarkozy trioen og måske også incl. Tony Blair med efterkommere. Og selvfølgelig Fogh.

Det kunne ikke gå hurtigt nok med udvidelsen af EU til også at omfatte Østeuropa, ligesom det heller ikke kunne gå for stærkt med indførelse af euro-samarbejdet m.m. Set i bakspejlet skete det alt for hurtigt. Bakspejlet for mange, men for EU-økonomer måtte det være bekendt allerede før indførelsen. Korruption og dårligt fungerende skatteopkrævning kan ikke komme bag på disse. Men over hals og hoved fik vi så den euro.

Fælles mønt vil binde landene til samme økonomiske politik. Det skete ikke og samtidig havde de højreliberale fuld tiltro til vores tids guldgravere: de habitklædte slipsedrenge på de bonede gulve, der var på jagt efter hurtigere gevinster gennem ejendomsspekulation. Fælles mønt uden stabilt banktilsyn, uden kendskab til bankernes risikoprofil - det skal gå galt. Det kræver ikke store regneark at gennemskue - en simpel A4-side kan gøre det.

Vi ved jo, at ejendomspriserne svinger. Så se på de historiske udsving, tag største udsving, gang op med ejendomsporteføljen og du har et hurtigt risikomål. Allerede her ville de røde lamper lyse. Risikoeksponeringen var enorm. For mig at se skulle det gå galt. Den eneste usikkerhedsparameter var, hvornår og ikke om det gik galt. I 2007 klippede jeg en artikel ud af avisen om, hvilke banker 10 banker der var mest eksponeret inden for ejendomssektoren i Danmark. Samtlige banker er i dag gået nedenom og hjem!

Dermed har regeringerne selvfølgelig et enormt ansvar: Fælles mønt før sikkert banktilsyn = europæisk finanskrise venter forude. 3-kløveret incl. Fogh havde nok håbet på, at fælles mønt betød fælles højreliberal politik i hele Europa med hård budgetstyring a la Tyskland. EU-projektet gik fra at være et projekt om stabilitet og fri handel til at være et projekt om udbredelse af højreliberal politik i hele EU. Men den populistiske højreliberalisme fejlede i egne rækker. Grådighed i egne rækker skabte den finanskrise, der meget vel kan føre til euroens opløsning, ligesom ignorancen over for de sociale efterdønninger meget vel i sidste ende kan føre til EU's opløsning, og betyde at EU i stedet for det oprindelige projekt, nemlig stabilisering, skabte den modsatte konsekvens, nemlig ekstrem destabilisering. Det er skrækindjagende at tænke på, at vi har en tysk kansler, der fortsat ignorerer de sociale konsekvenser i Sydeuropa, men tværtimod fortsat har blod på tanden med krav om yderligere stramninger.

Jeg har som sådan aldrig været EU-modstander, men EU-skeptiker på den måde, at jeg mente, at man skulle være varsom med, det ikke gik for stærkt, særligt var jeg skeptisk over for den demokratiske proces i selve EU-systemet. Det oprindelige mål med stabilisering af Europa såvel politisk som socialt var et godt projekt. Ligeså den fri handel og åbne grænser. Men det gik galt, da højrepopulister tog over i starten af dette århundrede.

Det er godt set, Steen Ole Rasmussen, at denne artikel dybest set er en forsvarstale for EU og alene en kamp mod de brune støvletramp, og dermed fuldstændig i tråd med Informations generelle redaktionelle retning.

Du henviser til en artikel med Georg Metz, men linket går til en google søgning med 84.000 links. Du kan vel ikke give det direkte link ;-)

Oprindeligt stemte jeg faktisk selv radikalt. På mange måder kunne de have en god politik, men jeg mener, der er sket en markant ændring de sidste 10 år og særligt efter opbruddet med dannelsen af NA, der senere blev LA. Herefter har partiet udviklet sig farceagtigt med en ekstrem liberal politik, men værst dog med en højrepopulistisk tilgang til ledige og syge. For mig at se har De Radikale mange stink fra de brune støvletramp, og er langt farligere end de egentlige nationalister, som beskrevet i mine tidligere indlæg. Ingen i eliten ser faren i denne udvikling. Jeg har gentagne gange opfordret Georg Metz til at fokusere herpå, men som du nævner har jeg ham også mistænkt for at stemme på partiet. Dermed falder hele Georg Metz mission jo sammen som det rene hykleri.

Jeg havde håbet, at en kritik af De Radikale kunne få dem tilbage på sporet. I dag tror jeg dog, den mulighed er passeret. Jeg ser meget gerne, at vi får et nyt grønt humant midterparti, socialliberalt om du vil. I en anden debattråd i dag er forskellen mellem socialliberalisme og neoliberalisme netop taget op af lektor ved Århus Universitet, Jørn Loftager, i en artikel om ”Indbildskhedens triumf”. Det kan ikke beskrives bedre. Link: http://www.information.dk/306874

De Radikale har netop efter min mening bevæget sig fra at være et socialt liberalt parti til at være et rendyrket neoliberalt parti. Den udvikling er en katastrofe og burde hidkalde langt mere opmærksomhed. Konsekvensen er enorm for dansk politik. Vi har kun set begyndelsen. Efter næste valg taber S-SF, men Margrethe vinder og vil blive tungen på vægtskålen i en ny neoliberal højredrejning, der ikke vil sky nogle midler med henblik på at gennemføre højrepopulistiske tiltag endnu længere ud i sine ekstremer.

Det er faktisk meget, meget skræmmende, at denne udvikling kan foregå så upåagtet fra det samlede danske pressekorps side.

Det samme der skete i 30'ernes tyskland vil ske i de sydeuropæiske lande hvor desperationen vil brede sig indtil man finder artilleriet frem, og går i krig mod dem der har udplyndret dem med renter og sparekravene.

Tyskland har intet lært af historien, og det har resten af Europa for den sags skyld heller ikke. Det er en næsten eksakt gentagelse af hvad man gjorde dengang.

Steen Ole Rasmussen

Hanne Christensen, det er rart at du kan formulere en kritik af EU, der ikke på nogen måde kan associeres med det skræmmebillede herpå, som man konstant kan se forsøgene på både på og mellem linierne i den danske dagspresse.

Der er masser at være bange for ude på højrefløjen. Og den trussel, som bl.a. kommer til udtryk med fænomenet Breivik, er en realitet, forankret i det fremmedfjendske og antagonistiske orienteringsmønster, som man finder over alt i den danske højrefløjs presse, læs JP, Berlingske, BT, m.fl, et orienteringsmønster som man har skabt op gennem ti år med VKO, for lige som at skabe den atmosfære, hvor højrefløjen trivedes bedst.

DF er markedsfundamentalistisk og tilhænger af de neoliberale tiltag, som er gennemført over hele unionens udvikling. Det frie marked, deregulering, nedbrydning af handelsbarrierer og harmonisering af standarder, patentregulering m. meget mere.

Strukturfondene, der kom visse lande med brug for det til gode, er sammen med nogle alment fornuftige tiltag til sikring af almindelige menneskerettigheder ikke nok til at jeg på nogen måde kan slutte op om projektet. Hvad projektets demokratiramme angår, så er Europa for lille, til at udgøre en konstruktiv forskel, og for stor i forhold til de sammenhænge, som er nedlagt til fordel for unionen. Desuden så er integrationsprocessen sket som en lang række af systematiske overgreb på de demokratier, der er gået under i processen. Man har bedt befolkningen her til lands om at stemme ja til unionen ved adskillige afstemninger, og det er sket under højtidelige forsikringer om at (med Schlütters egne ord) ”Unionen er sten død, hvis bare i stemmer ja til traktat nr. () på mandag”!

Hele projektet centrerer sig om at sikre den europæiske købekraft på globalt plan. Det er sådan set det sidste aktiv, som EU har. Når det går i sig selv, hvilket vi sagtens kan leve med, hvis nedgangen i økonomisk velstand fordeles rigtigt, så skal vi til at klare os med vores egen arbejdskraft og ressourcer igen. Den monetære union er bygget op som elitens projekt lige fra dag et, lige som den er udtryk for den økonomiske politik, som Milton Friedman definerede i slutningen af 1970 erne.

Demokratiet på overnationalt europæisk plan har aldrig været andet end et fernis, og uden det, så ville det selvfølgelig ikke kunnet have ladet sig gøre, at så mange hoppede med på vognen.

Alternativerne til EU er nærdemokrati og mindre global pengeøkonomi. Den store globale pengeøkonomi er ekstremt belastende for jordens sparsomme livsbetingelser, og så er den mindst lige så uøkonomisk, når det drejer sig om at udnytte det eneste, som findes i overmål. Dvs. arbejdskraften på lokalt plan, den får lov at rådne op, fordi alle kapitalinteresser centrerer sig om at sikre sin værdi på globalt plan. Det er hverken godt for de mange mennesker, der oplever at verden går dem forbi her hos os, hvor arbejdsløsheden er gigantisk, eller for miljøet, klimaet og de ressourcmæssige betingelser, som livet på jorden afhænger af. Når det kan betale sig - at transportere en varer en og en halv omgang rundt om jorden, på en måde der koste uendeligt meget energi, før varen ender sine dage hos de økonomisk højtflyvende nordboere med den hårde valuta i behold, efter at den har været gennem hænderne på hundrede af fattigt arbejdende, først der hvor materialet blev oparbejdet, fx i Afrika, for så at blive sejlet til Kina, hvor det blev lavet til elektronik, for så endeligt at komme til EU eller USA, hvor det forbruges og bliver til affald, der så kommer til Afrika igen – så er det udtryk for et globalt pengeøkonomisk system, der burde have overlevet sig selv for længe siden, netop fordi det tenderer mod at overleve alt andet end sig selv, inklusiv sine egne forudsætninger og dermed sig selv! Jeg har aldrig troet på det store hvide pengeøkonomiske system, men mere på et maksimum af lokalt minimarked, med selvstændige og lokalt forankrede betalingsmidler, gerne uden den store købekraft i det fjerne, men beskyttet af lokale interesser i egen befolkning og eget miljø! Det er hverken fascistoidt eller racistisk, sådan som den lille søde modstandsavis gerne ville have det til at se ud.

Min søgning indeholder en del referencer til hvordan man kan forholde sig til Metz. Men min egen tekst, som jeg omtalte i mit forrige indlæg, den kommer ind som den øverste: https://www.google.dk/#hl=da&gs_nf=1&tok=gFL970heW4N0VO8fBl_RCQ&cp=23&gs...

Desuden har jeg skrevet tre bøger, der alle er meget kritiske i forhold til det, som jeg kalder markedsfundamentalismen. https://www.google.dk/#hl=da&sclient=psy-ab&q=Steen+markedsfundamentalis...

Hanne Christensen

Steen Ole Rasmussen,

Jeg er ikke enig med dig i, at det eneste EU-aktiv skulle være, at sikre den europæiske købekraft. Jeg mener, at den vigtigste opgave var at sikre stabiliteten i Europa. Den kommer ind på en absolut førsteplads. Dernæst kommer den fri handel og fri konkurrence, samt miljø, ligestilling i alle dets facetter, god infrastruktur osv.

Denne proces gik sådan nogenlunde på skinner frem til årtusindeskiftet. Men derefter gik der højreliberalisme og lobbyisme i projektet. Miljøet har ikke fået tilstrækkeligt løft, monopoldannelsen er ikke blevet bremset, og værst af alt er stabiliteten blevet forværret grundet social dumping og finanskrise. Højreliberalisterne, eller neoliberalisterne var mere interesseret i at dumpe lønninger gennem konkurrence via fri bevægelighed fra Østeuropa end i at sikre social stabilitet. Neoliberalisterne er nærmest i sagens natur særdeles lydhøre over for store virksomheders/arbejdsgiverorganisationers lobbyisme. Vi har ikke fået væsentligt fremskridt inden for miljø, vi proppes med alskens stoffer, vi ikke aner, hvad er, og forskellige støtteordninger (strukturfonde) går til elitens projekter fremfor til sikring af social stabilitet såvel internt som landene imellem. Vores arbejdsforhold er forværret, lønningerne dumpet, aldersdiskriminering steget (i begge ender), og økonomisk destabilitet florerer som bekendt. Spørgsmålet er også, om vi egentlig har fået reel større konkurrence via fri handel på tværs af landene til gavn for de mange, eller om den fri handel mere har udviklet sig til fri udnyttelse.

Har EU projektet betydet en tendens til, at alt skal være større for at overleve, landbrug, banker, produktionsvirksomheder m.m. og dermed har skabt den modsatte effekt end ønsket, nemlig en større centralisering om færre virksomheder og dermed større monopoler. Præcis det er jo en risiko i et Europa, der i så udpræget grad har været styret af neoliberalister.

Men EU-projektet mener jeg i sit udgangspunkt var godt. Mit indtryk er også, at de interne processer i EU på mange områder er særdeles gode med arbejdsgrupper på tværs af landene, hvor der bliver lyttet til høj som lav – til de store lande som til de små.

Problemet er for mig at se centreret om de neoliberalistiske regeringer. EU-projektet burde i sin proces have sikret, at det enkelte land ikke var præget af korruption, nepotisme og dårlig administrative systemer, så man fx ikke havde styr på noget så simpelt som skatteopkrævning. EU-projektet burde også have haft fokus på social stabilitet som et hovedtema. Men alt det var neoliberalisterne pænt sagt blinde for, ærligt talt totalt ligegyldige og ignorante overfor. Sikring af demokratiske rettigheder, ytringsfrihed, menneskerettigheder m.m. var også en ligegyldighed i disse neoliberalisters ensidige fokus på og hengivelse til markedsmekanismerne frie udfoldelsesret. D.v.s. der var mere fokus på deregulering end på regulering. Mere fokus på grådige forretningsfolk fri udfoldelsesret end på social stabilitet, herunder sikring af arbejdsløn og arbejdsmiljø.

”Grådighed” er en mentalitet, som meget hurtigt kan omfavne neoliberalisters væsen. De er blinde over for de faresignaler, der kan opstå i kølvandet på grådigheden, og de er immune over for ethvert kritisk indfald desangående. Derfor så de heller ikke finanskrisen komme, trods det dybest set ikke krævede den store regnemaskine at forudse. Men neoliberalister har jo en blind tiltro til markedsmekanismens frie udfoldelse, og en blind tiltro til enhver gulddreng med en slipseknude.

Derfor gik det galt. Jeg mener ikke, at det er EU-projektet som sådan, der var dårligt, og jeg mener fortsat det kunne være efterstræbelsesværdigt om man fik EU til at fungere, så man opnåede såvel social som politisk stabilitet i Europa.

Jeg tror ikke på nul-vækst filosofien. At vi ligefrem kan acceptere negativ vækst i små lukkede samfund, hvis vi blot fordeler midlerne mere rimeligt. Jeg synes, man har set den slags udvikle sig i tidligere Østeuropa, og her opnåede man nok lavvækst, men hverken miljøet eller befolkningen havde det godt. Lavvæksten var ganske enkelt ikke god. Jeg mener derfor, vi skal stræbe efter vækst, også fordi jeg tror at det er et menneskeligt vilkår at søge dette. Vi kan ikke leve uden vækst, mens Asien bulrer derudaf. Vi vil ikke acceptere en væsentlig lavere vækst end disse, hvis det kan undgås. Det vil straks give sig udtryk i befolkningens utilfredshed med deres regering. (Undskyld mig, danskerne står for at ville stemme Venstre ind igen! Hvorfor mon!) Derimod skal vi i langt højere grad – og her er EU et godt udgangspunkt – arbejde for, at vi får større fokus på miljøet. Det tror jeg heller ikke kan ske under så stor neoliberalistisk indflydelse, som EU er underlagt i dag. Jeg kan godt følge dig i det absurde i, at varer transporteres unødigt rundt i verden, men omvendt bryder jeg mig heller ikke om tankegangen med små lukkede samfund. Jeg har ikke løsningen her, men større fokus på miljørigtige løsninger fx gennem EU burde være vejen frem, i stedet for at lukke os om os selv.

Hvis EU-projektet igen skal på skinner, altså de rigtige skinner så vi får såvel social som politisk stabilitet, så handler det om at bekæmpe højrepopulismen.

Det er en særdeles stor opgave. For lige nu vil eliten kun erkende problemet med de brune støvletramp. Langt farligere er den højrepopulisme som kommer til udtryk hos neoliberalisternes ignorance og ja til tider forfølgelse af socialt udsatte grupper, og også total ligegyldighed over for, om befolkningen har trygge og gode arbejdsforhold.

Min mission med deltagelse i debatten er igen og igen at gøre opmærksom på dette. Gå op imod de radikale paroler, gå op imod hadhetzen, gå op imod udstødelsen og udnyttelsen af udvalgte befolkningsgrupper. Om det er indvandrere, syge eller ledige, der forfølges, så bør det vække samme foragt og samme modstand hos politikere, presse, elite m.m. Det sker desværre ikke i dag. Førtidspensionsreform, dagpengereform, de utallige stramninger af kontanthjælpsforholdene stort set alt er højrepopulistiske tiltag, der ikke har andet formål, end at spare på de mest udsatte grupper, skabe løndumping og konkurrence på ringere og ringere arbejdsvilkår og så blive genvalgt via at puste en hetz op mod udvalgte grupper.

Der er vel ingen, der ved deres fulde fem virkelig tror på, at dansk økonomi kan ”reddes” blot ved at udnytte en voldsom syg persons sidste 2 timers ugentlige resterhvervsevne? Ikke desto mindre har vi en regering, der nu har kastet sig over at opbygge systemer, sagsbehandlere og tværfaglige grupper til håndtering af, hvordan dette kan opnås. Alle må bidrage, sagde Helle Thorning i sin nytårstale. Det er ganske enkelt kvalmt i al sin højrepopulisme.

Vi bruger millioner milliarder af kroner og energi på at trække 2 timer ud af 100 % invalide. Tænk, hvis vi i stedet kunne nøjes med at vise disse omsorg, og så ellers bruge vores energi og ressourcer på at dygtiggøre resten af befolkningen, sikre vedligeholdelse af uddannelser gennem efteruddannelse, skabe tolerance på arbejdspladserne, så der var plads til alle – og ikke kun til de 30-45 årige -, og sikre et arbejdsmiljø så væksten i psykisk nedslidning ophørte. Det ville være en politisk mission, der ville være en socialdemokratisk ledet regering værdig. Men nej. Højrepopulismens klamme ånde har også ramt SRSF. Det bærer selvfølgelig ikke bedre økonomi med sig, men kun social uro, ubalance og på sigt, dårligere konkurrenceevne og dermed dårligere økonomi. For vi har opbrugt al vores energi på at forfølge syge og ledige, fremfor på at sikre uddannelse og innovation og dermed fremtidig konkurrenceevne.

michael parly pedersen

Et lidt forunderligt interview, hvor Bernd Henningsen på visse punkter har en smule ret og på andre punkter bestemt ikke.

Jo, tilbage i tiden blev der grinet af Glistrups klovnestreger med overfladiske kommentarer og marcipanbrødsspisning og forslag om afskafning af forsvaret m.v. Også af landsbytosser som pølsemanden Kresten Poulsgaard og andre forsimplede typer i kredsen omkring Mogens Glistrup blev der grinet af. Og Fremskritspartiets ideer blev gjort en smule harmløse. Men det ligger jo langt tilbage i tiden og en anden udvikling med fremkomsten af Mogens Glistrup lærling Pia Kjærsgaard og hendes Danske Folkeparti er siden hen kommet til. En udvikling hvor der klovnes mindre og hades mere, og hvor mange af deres politiske ideer er blevet ført ud i livet. Herfra udgår der ikke meget humor.

Dog har det været sådan, også da Glistrup i sin tid var på banen, at store grupper i den danske befolkning meget kraftig har opponeret mod DF og Fremskridtspartiet ultraliberalistiske og fremmedfjendske tankegang, og også kraftigt har advaret mod denne. Bernd Henningsen udsagn forekommer derfor efter min menig en anelse overfladiske og måske endog lidet indsigtsfulde. Måske mest af alt fordi, at manden ikke adresserer og præciserer, hvilke dele af den danske befolkning det er som ikke tager den højrepopulistiske trussel alvorligt. Der har fanden onde lyne mig været grupperinger i Danmark der længe og indædt har bekæmpet højrepopulismen og taget dens ideer alvorligt - og som stadigvæk gør det.

Yes, der findes politiske partier i danmark som har leflet for Pia Kjærsgaard og hendes parti. Bl.a. med det strategiske formål, at kunne bevare regeringmagten og styre den økonomiske udvikling i Danmark. Men også for at få gennemført politikker omkring flytninge og indvandrere som de ikke ønskede skulle se ud som de udgik fra dem. Man har ladet DF gøde jorden for øget fremmehad og har ladet partiet komme med lovforslag til kraftige stramninger af udlændinge og flytninge politikken - uden på nogen måde at opponere. Derpå har man i større og mindre grad bakket op om og effektureret disse stramninger - men ofte er det DF der er blevet mest udskældt for denne politik og ikke de andre magfulde partier der gav deres støtte.

På denne fremedhadske vogn - som rigtig mange ved - var venstre og konsvertavive hovedaktører og kuske, men også socialdemokratiet. Og det er de stadigvæk. Og der er ingen tvivl om, at de også i fremtiden vil give store lunsr af kød til DF, hvis de derved kan komme til fast at sidde ved roret i dansk politik

Desværre præciserer Bernd Henningsen ikke disse forhold, eller måske skyldes det journalistens vægtning, vinkling og udeladelser. Dette gør artiklen overfladisk og useriøs, men får det også til at tage sig ud som om, at Bernd Henningsens indsigt er forældet og overfladisk. Danskerne som helhed klovner og laver sjov med højrepopulismen - sådan fremstår det - men sådan er det jo ikke. Det er bestemte gruppe i Danmark der gør det.

Bernd Henningsen mener tillige med, at den tyske befolkning - i modsætning til de skandinaviske - er blevet grundigt vaccineret mod højreektremistiske udskejelser. Det kan da vist kaldes en sandhed med modifikationer. I Tyskland i øjeblikket ruller der en større skandale med de tyske sikkerhedsmyndigheder som en af hovedaktørene. Adskillige førende medier i Tyskland mener, at den tyske sikkerhedstjeneste (Bundesamt für verfassungschutsz) kan have været grundigt involveret i, eller har forsøgt at tilsløre den neonazistisk gruppe, Thüringer Heimatschutz, terrormord på adskillige personer - de såkaldte dönermord. Mere information om denne sag kan findes på www.demos.dk

Store grupperinger i tyskland flirter stadigvæk med nazismen eller er direkte involveret i ektremistiske højreradikale aktiviteter.

Hanne Christensen

Martin Skov,

Jeg er nervøs for, at du har ret.
Jeg er bange for de stramninger man ser gennemført i såvel Spanien som Grækenland. Hvor meget kan båndet strammes, før det brister. 25 % ledighed kombineret med voldsomme sociale nedskæringer i Spanien. Vi har allerede hørt om voldsomme demonstrationer, men jeg kan ikke gennemskue gennem pressens filter, hvor voldsom uro, der er tale om.

Ligeledes kan jeg heller ikke gennemskue den græske befolknings reaktioner.

Og jeg er delt i mine forhåbninger. På den ene side ønsker man selvfølgelig ikke, at Europa skal gå i flammer. Omvendt synes jeg heller ikke, at de socialt udsatte skal finde sig i alle disse nedskæringer. Det er helt urimeligt, at finanskrisens konsekvenser stort set alene skal bæres af de i forvejen socialt mest udastte, nemlig ledige og syge. Det er jo ikke fair. De har jo dybest set ingen del i finanskrisen.

Jeg håber derfor på, at disse befolkninger i stedet vil bruge deres stemmeseddel, så vi kan få nogle mere besindige politikere for bordenden.

Nutidens guldgraveres politiske repræsentanter, de neoliberale politikere, bør i hvert fald væltes.

Hanne Christensen

Michael Parly Pedersen,

Tak for dit gode indlæg.

Du tager i din kritik alene udtryk for den højrepopulisme, der kommer til udtryk gennem fremmedhad.

Mener du ikke, at højrepopulismen og kan komme - også har kommet til udtryk gennem forfølgelse af syge og ledige?

Og mener du ikke, at netop denne form for højrepopulisme mangler en stærk opposition i Danmark?

@Hanne Christensen
Måske, jeg håber at jeg tager fejl. Men på den anden side er det en risiko man bør overveje ret alvorligt fordi det ligner tilnærmelsesvist hinanden den udvikling man ser. Der er ikke nogen finanskrise endnu, 2008 var bare et lille konstrueret skvulp før den større bølge hvor depressionen rammer. Alle leder jo efter et sted at parkere værdierne, selv til negative renter og afkast hvilket gør, at der ikke bliver investeret og omsætningshastigheden går ned indtil det siger Crash Boom Depression.

Nå ja, og alle kriser har til alle tider ramt hårdest i bunden af samfundet. Det er så ligegyldigt i den her sammenhæng, det er også dem på bunden der er bedst rustet til at overleve da de er vant til ikke at have noget i modsætning til middelklassen. Det er jo også fra midten de ekstreme bevægelser kommer, ikke fra bunden eller toppen af samfundet.

Men strøtanker og overvejelser, tak for de gode indlæg du laver. De er meget oplysende.

Hanne Christensen

Martin Skov,

Tak og i lige måde.

Du har ret i din fokus på investeringslysten i negativ forrentning,og at det kan varslinger, du peger på, det kan have.

Man sidder og er ganske rystet over, hvad der er foregået under de sidste 10 års højrepopulistiske/neoliberale regeringer i EU.

Og endnu mere rystet bliver man over, at pressen slet ikke er vågnet op til kritik endnu.

Robert Ørsted-Jensen

Hanne Christensen

Højeradikalisme og nationalisme er to sider af samme sag, Du vil ikke kunne skille de ting fra hinanden såadn som du prøver at gøre det – det er en illusion.

Men hvad angår neonazisme i Tyskland - så har den fantasi ikke ben at står og gå på - sådan noget er maginalisret i Tyskland. Man er, som Henningsen siger, nærmest vaccineret mod den slags. Man har prøvet det og konsekvenserne var forfærdelige - ingen har ønsker om at se den slags igen, end ikke i den allerpæneste udgave. Tysk nationalisme er et fyord for det store flertal af Tyskere idag. Det er nemmere som tysker at være europæer end det er at være nationalist. Derimod har nationalisme frit slæag i nabolandende i et ofte rystende omfang, og det gælder så sandelig også Danmark, og dette endog ofte under dække af EU modstand (hvad i øvrigt burde medføre at man var mere skeptiske over for de kredse der argumenhtere for et ud af EU).

Den eneste grund til at neonazisme kan synes stort set fra vores ende er vores egen ekstreme - oftest hysteriske - opmærksomhed på tyskland (pressen ikke mindst elsker den slags) og så det meget simple forhold at alt i Tyskland er større end Danmark så alt i Tyskland synes større end det rent faktisk er. Tyskland er nu engang så meget meget større end Danmark. Men som procentdel af befolkningen er både denne form for højreradikalisme givet mindre i tyskland, og modstanden mod den er solid, ikke til at rokke. Der er sgu ingen i Tyskland der ønsker at se en ny hitlerisme. Her er man bestemt grundigt vaccineret. Vi derimod har vi i Danmark og andre nabolande brugt så meget tid på at bilde os selv ind at sådan noget er ene tysk og ganske udansk, unorsk, usvensk, uengelsk, etc etc at vi ikke kan se problemet i vores egen baghave. Men fristes til at sige at vi ikke kan se skoven for bar træe

Henningsen har givet fuldkommen ret. Der er langt større chance for at højreradikalisme kunne få fodfæste i andre lande i Europa end i Tyskland. Vi har alt for længe gået rund med selvfrelste opfattelser og bildt os selv og hinanden ind at dette er noget der handler om tysk nationalkaraker. Vi har puttet blår i øjnene på os selv hvad dette angår og vi tillader os selv at være nationalistiske i en grad som ikke selv den mest nationalistisk sindede tysker ville turde være det uden at kigge sig over skuldrene først.

Jeg synes der er punkter hvor Henningsen er en smule skinger - ikke mindst hvad muhammed tegningerne angår og hans snak om 'ortodokst liberalt og absolut forhold til ytringsfrihed' - enten er ytringsfriheden der - eller også er den der ikke - det der Uffe Ellermansdske snak om ytriingsfrihedsfundamentalisme er netop det - snak - en gang ammestuesnak. Vi skal være hensynsfulde og over for mindretal og den slags, men hensynsfuldhed må ikke indebære indskrænkninger i fx. Religionskritikken. Religionskritik er fundamentet og udgangspunktet for al kritik. Men de øvrige ting er for mig at se en rigtig god analyse.

Søren Blaabjerg

Det er vist lidt den gamle historie om "splinten i din broders øjne". Vi skal ikke skamme os over at være eksempelvis danskere sammenlignet med f.eks. tyskere. Tvært imod. Men dumheden - poltisk udnyttet i form af demagogisk "populisme" er givetvis en fare, der lurer overalt i åbne demokratiske systemer, idet den dels kan resultere i politisk handlingslammelse over for samfundets reelle problemer, dels resultere i hadefuld intolerance, diskrimination og megen anden modbydelighed (herunder inspiration for galninge som Breivk).

Klaus Kaaslund

Var Grundtvig nationalist? I følge en tysker ja. Det slyldes at fædrelandskærlighed blev misbrugt politisk af nazisterne, siden kaldet nationalisme. For efterkrigstiden har kærlighed til fædrelandet derfor været kædet sammen med nazisme. Tyskerne ser enhver national betoning som nazistisk og farlig. Derfor er europæisk identitet blevet til tyskernes identitet. Tyskerne er europæer fra den tyske region i Europa.

For de fleste danskere virker det absurd at kalde Grundtvig og H.C.Andersen for højreekstremister. Men der findes også danskere, der ukritisk har overtaget den tyske forståelse af det nationale. De opfatter fx. Dansk Folkeparti som højreekstreme.

Også den ovenfor viste artikel er udtryk for en misforstået diskurs.

Steffen Gliese

I øjeblikket er det største politiske problem i Danmark, at vi har folkevalgte, der ikke forstår, hvordan den danske/nordiske indretning af samfundet er radikalt anderledes end andre landes, og dette ønskes bevaret af den ansvarlige del af befolkningen, men bekæmpes af den uansvarlige, der blot ønsker at ofre sikkerheden for et fra-hånden-til-munden-liberalistisk samfund. Men det hele begynder med ophør af den sproglige forbistring, der ligger i at bruge ordene 'liberal' og 'liberalistisk' synonymt.

Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden er at det umuligt at skelne mellem netionalisme og højereradiaklisme og at den væreste og mest fulfede form for dansk nationalisme i mange år har fået lov at gemme sig ubekymret bag simpelt tyskerhad

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig var Grundtvig nationalist - han var nationalromantiker over en hals - det var netop hans svaghed og dårligste side - det var sandt for dyden ikke hans styrke

Steen Ole Rasmussen

Hanne Christensen: "Jeg er ikke enig med dig i, at det eneste EU-aktiv skulle være, at sikre den europæiske købekraft. Jeg mener, at den vigtigste opgave var at sikre stabiliteten i Europa. Den kommer ind på en absolut førsteplads. Dernæst kommer den fri handel og fri konkurrence, samt miljø, ligestilling i alle dets facetter, god infrastruktur osv".
Svar: Når jeg skriver, at købekraften er unionens sidste aktiv, så er det selvfølgelig en overdrivelse, men det er absolut ikke identisk med at det burde være unionens eneste aktiv, hvad jeg så heller ikke påstår konkret. Unionen er også andet, bl.a. det du nævner og mere til.
Men den fri handel og konkurrence er sandelig del af den pakke, der bygger op om det at sikre købekraften. Den sigter nemlig til at bevare købekraften, dvs. valutaen, den hårde valuta, og dens evne til at manifestere sig helt uden om kulturelle og naturlige forskelle (her under afstand). EU bygger ensidigt på troen på og intentionen med pengeøkonomi og pengeøkonomisk vækst.
Men det man har set, med den øgede markedsliggørelse, troens manifestering i EU som institutionaliseret monetarisme, det er ikke hverken økonomisk vækst (som man ikke en gang kan definere), godt for miljø og mennesker! Det er hvad en af denne lille klodes største økonomer, nemlig Herman E. Daly, kalder "krematisme". Og det man har kaldt økonomisk vækst over de sidste 30 år, det har først og fremmest været inflation i priserne på kapitalværdierne.
Og selvfølgelig så bliver europæerne, herunder os, vi ekstremt storsvinende og selvfede dansker, nødt til at sætte forbruget ned. Vi har stort set ikke produceret noget som helst de sidste mange år, men importeret hele lortet fra alverdens fattiglønsarbejdende lande, på bekostning af jorden med alt hvad den har givet os. Du kan tro, at du kommer til at sætte dit forbrug ned, Hanne Christensen. Der er lige så lidt valgfrihed på dette spørgsmål, som det er et demokratisk spørgsmål, at jorden sveder under vores alle sammens ekstravagante overforbrug. Og når eliten taler om de brune støvletramp, om åndshovmod, selvpromovering, sådan som det ligger hos nationalisterne, ja så er det blot udtryk for deres patetiske forsøg på at fortrænge opmærksomheden for det hovmod, den socialdarwinistiske indstilling, der præger de økonomisk højtflyvende, medier og magteliters selvforståelse.

Noget af min kritik af den monetære union blev trykt i Fyens Stiftstidende d.26/4 i år:http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-187.pdf

Det, som jeg ser den pågående finans/stats/gældskrise som udtryk for:

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-191.pdf

Socialdarwismen, som den findes i de højtflyvende lag:http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-192.pdf

Steen Ole Rasmussen

Noget af min kritik af den monetære union blev trykt i Fyens Stiftstidende d.26/4 i år:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-187.pdf

Steen Ole Rasmussen

Socialdarwismen, som den findes i de højtflyvende lag:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-192.pdf

Klaus Kaaslund

H.C. Andersen :
"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave,
dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! "

Et farligt højreradikalt budskab !? Ja, i følge tysk tankegang. Men der går en kulturgrænse langs den dansk-tyske landegrænse. I Tyskland er nationale følelser blevet kompromitteret af nazismen. Ikke i Norden.

En væsentlig bestanddel af ideologien bag EU er denne tyske forskrækkelse over deres egen fortid. Derfor hører Norden heller ikke naturligt hjemme i EU.

Robert Ørsted-Jensen

Klaus oug ja den tekst er sgu til at brække sig over i lårtygge stråler

'I Tyskland er nationale følelser blevet kompromitteret af nazismen*

og ja det er netop problemet - virkeligheden er at nationalfølelse i sig selv er noget kompromitterende skidt

Robert Ørsted-Jensen

faktisk er det danske velfærdsystem underlegnet på flere punkter i sammenligning med fx Australien og New Zealand - ikke mindst hvad angår boligpolitik og ikke mindst omkostningsniveauet, bureakratiet, manglende eve til fornyelse, antallet af offentligt ansatte og tendenser i retning af formynderi overfor de dårligt stillede, er helt urimeligt i det danske system. Så inden man falder i svime i egen selvgodhed så vil jeg i al ubeskedenhed mene at man kunne lære meget af andre landes erfaringer - på flere punmkter ville endog det tyske velfærdssytem være at foretrække.det er langt mere smidigt.

Søren Blaabjerg

Lad os lige få nogle definitioner på bordet. Her er et par forsøg:

:D Nationalstolthed:

1. at være sin nationale identitet bekendt

2. at glæde sig over, når folk med samme nationale tilhørsforhold gør sig postivt bemærket internationalt.

3. at glæde sig over visse positive menneskelige kvalteter, der med rette kan anses for at være karakteristiske for folk med samme nationale identitet som en selv.

4. at ærgre sig over, når folk med samme nationalitet som en selv gør sig negativt bemærket internationalt.

5. at ærgre sig over visse negative menneskelige kvaliteter, der med rette kan anses for at være karakteristiske for folk med samme nationale identitet som en selv

:( Nationalisme

1. at mene, at man har særlige rettigheder frem for andre i kraft af at være født i et bestemt land og med en bestemt kulturarv, religion mv.

2. at mene, at fordi man er født i et bestemt land og med en bestemt kulturarv og religion mv., så er man som mennesker bedre og klogere end folk, der er født i andre lande og med en anden kulturarv, religion mv.

:D Liberal

1. at være åben, frisindet og tolerant over for folk med andre skikke og synspunkter end ens egne.

2. ikke at ville påtvinge andre at handle, mene eller udtrykke sig som en selv.

3. at respektere de, der er anderledes end flertallet.

:( Liberalisme

1. kritikløst at hylde devisen om, at "enhver er sin egen lykkes smed" (og fanden tager de sidste).

2. at hylde "den stærkeres ret" - bl.a. til at udbytte andre.

3. at være uberørt af problemerne i forbindelse med social ulighed og relativ fattigdom.

4. at være arg modstander af social udligning.

5. at være ligeglad (laissez-faire) med miljøødelæggelser og klimaforandringer forårsaget af profithungrende økonomisk foretagsomhed.

5. at være modstander af statens indblanding i det hele taget, undtagen når denne handler om beskyttelse af de bestående ejendomsretlige forhold.

:D Folkelighed

1. at anse alle for grundlæggende at være lige og udstyret med de samme fundamentale rettigheder som betingelse for at kunne leve et godt og værdigt liv.

2. ikke at snobbe eller se ned på andre uanset social, kulturel eller erhvervsmæssig status.

3. at være åben for fordomsfri dialog.

4. at respektere undersøgelse og viden frem for fordomme og dogmatik.

5. at være i besiddelse af selvkritik og humoristisk sans

:( Populisme

1. at foretrække og/eller tale for forenklede standpunkter baseret på dogmatiske påstande frem for viden.

2. at appellere til "den indre svinehund", ved at fremstille andre i et stærkt negativt lys.

3. at genralisere med det formål at vække udbredt frygt, had og misundelse

Sider