Interview
Læsetid: 6 min.

’Nordisk højrepopulisme er humoristisk’

Set udefra. Breivik-sagen markerer et uskyldstab for den politiske mainstream i Skandinavien, der i en årrække har taget alt for let på truslen fra højre. Højrepopulisme er i vid udstrækning et nordisk fænomen, siger Tysklands førende skandinavienkender
Moderne Tider
27. juli 2012
Kritik. Professor Bernd Henningsen vurderer, at den særlige skandinaviske letsindighed er en af forklaringerne på højrepopulismens succes i de nordiske lande.

Kritik. Professor Bernd Henningsen vurderer, at den særlige skandinaviske letsindighed er en af forklaringerne på højrepopulismens succes i de nordiske lande.

Sofie Amalie Klougart

BERLIN – »Den skandinaviske højrepopulisme er fascinerende, fordi den er humoristisk. Glistrup var jo morsom med sine forslag: Afskaf hæren og erstat Forsvarsministeriet med en båndoptager, der siger ’vi kapitulerer’ på russisk. Det er common sense-politik. Men faren bag den simple tænkning er, at folk griner og glemmer, at politik er en kompliceret affære. Der findes ingen enkle løsninger«, advarer den pensionerede og polemiske professor Bernd Henningsen.

Information møder ham på en café i universitetskvarteret bag Unter den Linden. Som en af Tysklands førende skandinavister er Henningsen en kender af de skandinaviske samfund. Som forsker har Bernd Henningsen skrevet indgående om Brandes og kulturradikalismen. I 1992 forlod Henningsen efter 25 år München til fordel for Berlins Humboldt-Universität, hvor han var med til at grundlægge Institut for Nordeuropa-studier.

Set med Henningsens øjne er der god grund til at ruske op i den særlige skandinaviske letsindighed, der karakteriserer de nordiske landes omgang med højrepopulistiske bevægelser.

»De skandinaviske miljøer har ikke opdaget, at der kræves et håndfast svar på højrepopulistiske ytringer. Der kræves en konfrontation. Men hvad er der sket? Også Socialdemokraterne er gået til højre. De har ofret deres internationale samvittighed i den norske og danske debat«, siger Henningsen og tilføjer med et skælmsk smil. »Der er kun én rigtig socialdemokrat tilbage, og det er Nyrup Rasmussen i Europa-Parlamentet i Strasbourg.«

Som indigneret kender af skandinavisk politik har Bernd Henningsen blandet sig aktivt i den danske debat blandt andet med kronikker i Berlingske og Süddeutsche Zeitung. I sidstnævnte avis rettede Henningsen kritik af Angela Merkels uddeling af en pris til Muhammedtegneren Kurt Westergaard. I de skandinaviske lande har man ifølge den tyske professor et ortodokst liberalt og absolut forhold til ytringsfrihed. Selv i de akademiske miljøer mener Henningsen at kunne lokalisere tegn på den nordiske besættelse af den nationale identitet. Faktisk er højrepopulisme i sin moderne form langt hen ad vejen en skandinavisk opfindelse.

»Identitetsdiskussionen begynder i efterkrigstiden i de skandinaviske lande. Den tog for alvor fart i 1972 med Europa-debatten, især hvis man læser akademiske publikationer fra den tid. I Norge og Danmark var det i anledning af folkeafstemningen om EF-medlemskab. Siden da har vi set en inflation af artikler og bøger om, hvad der er dansk identitet. Den findes også i tidligere tider, men min påstand er, at identitetsdiskussionen opstår i krisetider. På samme tidspunkt opstår de populistiske partier i Skandinavien. Anders Lange med Fremskrittspariet i Norge og Mogens Glistrup i Danmark«, siger Henningsen.

Han udtrykker sig på et sirligt og eftertænksomt dansk, der lejlighedsvis iblandes tyske og svenske gloser

»Svenskerne kommer først med senere, da de opdager, at de fremmede er kommet til landet. Da startede en mentalitetsdebat i Sverige. Svenskerne har en mentalitet. Danskerne har en identitet«, siger Henningsen med henvisning til den svenske etnologi-professor Åke Daun, der i sit hovedværk Svensk Mentalitet fra 1989 oplister en række kendetegn ved den svenske folkepsyke, herunder konfliktskyhed, generthed, ubekymrethed, melankoli, saglighed og beherskede følelsesudbrud.

Mens den politiske mainstream i Skandinavien ifølge Henningsen – enten uforvarende eller af frygt for vælgerne – har undladt at konfrontere humoristiske højrepopulister, ser Henningsen massakren på Utøya som en afgørende advarsel til skandinaviske politikere og presse, der har været alt for passive i omgangen med højrepopulisterne.

»Fraværet af konfrontation i den skandinaviske presse er en af grundene til, at de morsomme højrepopulister opstår og får opbakning. Her er Breivik-sagen et paradigmeskift. Faren er mere synlig nu. Derfor synes jeg også, det er en god idé med den åbne proces mod ham. Mange tyske jurister har spurgt, hvorfor processen mod Breivik har så stor mediedækning, når nu Breivik har tilstået og i princippet kunne dømmes på stedet. Det er en rensningsproces for ofrene og for hele samfundet.«

Voldsberedte højreekstremister

På trods af en særlig frugtbar grobund for populismen i Skandinaviens politiske klima, er Henningsen naturligvis ikke blind for, at højrepopulistiske partier i dag er et udbredt fænomen i samtlige europæiske samfund. Med en enkelt væsentlig undtagelse.

»De findes i alle lande. Undtagen Tyskland, hvor den ikke har form som en politisk bevægelse med relevans. Vi har kriminelle højreekstremister, men de findes ikke som en politisk bevægelse med indflydelse«, siger han.

Når SPD-politikeren Thilo Sarrazin i stærke vendinger kritiserer den tyrkiske indvandring til Tyskland, eller når Bayerns konservative parti, CSU, opfordrer Angela Merkel til at vende Europa ryggen, er der stadig langt til højrepopulistiske partier i Østrig, Frankrig eller Skandinavien. Af samme grund understreger Henningsen de betydelige væsensforskelle mellem voldsberedte højreekstremister i Tyskland og Skandinavien.

»I Tyskland bekæmper højreekstremisterne den tyske stat. De skandinaviske højreekstremister støtter som oftest deres egen stat. De anser det norske eller danske samfund som bedre end andre samfundsmodeller. Det styrker min tese om, at den urgamle nationalitetsdebat strømmer igennem den nyere historie i Skandinavien.«

Forskellen mellem de danske og tyske højreekstremister kan ifølge Henningsen også tilbageføres til den særlige nordiske samfundsmodel, der i mange år bevirkede en særlig form for skandinavisk resistens over for ideologiske vildfarelser.

»I 50’erne og 60’erne var man beskæftiget med opbyggelsen af velfærdsstaten. Man havde ikke øje for spørgsmål om identitet. Det kom først senere«, siger Henningsen, der lokaliserer identitetsbegrebets idéhistoriske rødder i det tidlige 19. århundredes tyske idealisme.

Filosoffer som Kant, Hegel, Schelling og Fichte anvendte diskussionen om identitet som byggesten i deres filosofiske systemer. Efter Anden Verdenskrig italesatte freudianske psykoanalytikere identitet som en psykologisk kategori. Menneskets egentlige identitet udvikler sig fra krise til krise. Overført på nationale præmisser bliver identitetsbegrebet imidlertid en farlig fiktion, mener Henningsen.

»Det lader sig ikke gøre at overføre dette begreb på regioner og nationer? Hvad er dansk identitet? Du har et andet svar end eksempelvis dronningen og Pia Kjærsgaard«, siger Henningsen. »Et fikseret punkt vil bare være en essentialistisk konstruktion.«

I en nylig forskningsartikel afviser Henningsen derfor eksistensen af en særlig identitet for Østersøregionen.

»En region har ingen identitet. Hvis man diskuterer identitetsspørgsmål, ender det hver gang med en konstatering af, at ’vi’ er anderledes end ’de andre’. I visse tilfælde, at vi er bedre end de andre.«

Nationalismernes genkomst

I sin opvækst har Bernd Henningsen, der er født i 1945 i delstaten Schleswig-Holstein, haft diskussionen om national identitet tæt inde på livet. I grænselandet mellem Tyskland og Danmark har fastlåste forestillinger om nationale tilhørsforhold løbende været anvendt som brændstof i ophedede stridigheder mellem de to nabolande.

Henningsen tilhører imidlertid en generation af tyskere, der med professorens egne ord er blevet »politisk socialiseret i 50’ernes og 60’ernes vesttyske forbundsrepublik«. Med verdenskrigen i frisk erindring og en kold krig på vej mod frysepunktet voksede Henningen op i et skyldbetynget tysk samfund, der har arbejdet målrettet på at omsmelte nationalchauvinistiske tendenser til fordel for en forpligtelse på Europa. Ifølge Henningsen er projektet i store træk vellykket.

»Vi tyskere er immune – for øjeblikket, og det kan ændre sig – på grund af Vergangenheitsbewältigung (bearbejdning af fortiden, red.). Ikke en gang til. Ikke igen«, siger Henningsen om det tyske demokratiske opdragelses- og erindringsprojekt, der har været en fast bestanddel af efterkrigstidens tyske samfundsliv.

»Den bevidsthed er en del af den almindelige konsensus i det tyske samfund.«

Netop fordi det tyske samfund i store træk burde være vaccineret mod højrepopulistiske forsimplinger oplever Bernd Henningsen den aktuelle diskussion om eurokrisen som en stor irritation. For professoren er det tydeligt, at Europa er truet indefra af nationalismernes genkomst: »Jeg havde ikke forestillet mig, at der kunne opstå så stærk en anti-Europa-diskurs, og at vi ville have sådan en irrationel debat. Jeg er enig med den tidligere socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt, der har sagt, at den aktuelle krise ikke er en eurokrise, men en bank- og finanskrise. Der er meget hysteri i diskussionen, og det bekymrer mig mere end alt andet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Mere end det nazisterne i egne øjne og i praksis var - et arbejderparti - partiet var især stærke fordi de havde stor støtte i den arbejdende befolkning

En follkegruppe som traditionelt satte lighedstegn mellem jøder og pengepurerer og kapitalister (en tendens man også kunne se på tidens venstrefløj)

Hanne Christensen

Robert O Jensen,

Du forholder dig ikke til det skrevne, til de referede sætninger fra De Radikales program, eller fra de citerede konsekvenser af deres politik.

Jeg opfatter det lidt, at du er offer for den letsindighed, som Henningsen forsøger at ruske op i.

Det finder jeg ikke særligt begavet.

Hvis du kunne konkretisere din kritik, kunne jeg tage dig alvorligt. Men din kritik minder mest af alt om en fornægtelse, der mere handler om ikke at ville forholde sig til det, der rent faktisk sker.

Faktum er, at erstattede man ordene "psykisk syg" i De Radikales socialplan 2015 med "indvandrere" eller "jøde",ja, så ville planen været blevet betragtet stærkt højrenationalistisk og racistisk.

Det er hverken i orden at behandle jøder, fremmede eller syge med hadhetz, forfølgelse, ydmygelser og anden nedladende behandling. Kan man ikke se det, bliver man næppe taget alvorligt, hvis man fx vil kritisere DF for at være fremmedfjendsk. Pilen kan jo hurtigt rettes den modsatte vej.

Hanne Christensen

Iøvrigt påstår jeg ingen steder, at De Radikale er en arvart af Nazismen.

Jeg skriver jo netop gentagne gange, at partiet på ingen måde er nationalistisk og på ingen måde fremmedfjendsk.

Men jeg finder De Radikales mentaliteten familiær med højrepopulismen/radikalimsne i deres forfølgelse af særligt psykisk syge

Det er famliært forstået på den måde, at de nedgør og forfølger denne gruppe med midler, der står uden proportion til målet. At kræve at voldsomt syge mennesker skal gennem 5 års ressourceforløb og evt. endnu mere for i sdiste ende at kunne hive 2 timers ugentlig arbejdskraft ud af disse, hvis de da ellers kan finde et job, det går ganske enkelt langt ud over et rimeligt proportionsniveau.

Kigger man på retorikken i De Radikales Socialplan 2015 så er den postulerende, populistisk, nedladende og nedværdigende i sin tone og stigmatiserende af en stor gruppe mennesker, nemlig folk der er ramt af psykiske lidelser. Det vil for nogle være ydmygende at blive tvunget i depressionsskoler sammen med evt. naboen, og det er da også klinch med menneskerettighederne.

Der er ikke forskel på, om DF postulerer at samtlige udlændinge skulle have kriminelle tilbøjeligheder og være ugidelige og nassende, til De Radikales påsatnd om at de fleste psykiske syge også har sociale problemer og antyde, at de skulle have problemer med familie, alokohol, stofmisbrug o.l.

Det er den samme retorik.

Der er ikke forskel på, om man vil tvinge psykisk syge på depressionsskoler, og så ville sende udlændinge på opdragelse i social adfærd.

Jeg mener, at det er særdeles vigtigt at pege på, at den adfærd, De Radikale her udviser ganske enkelt befinder sig på samme niveau som DFs retorik over for udlændinge.

Robert Ørsted-Jensen

Hanne højrepopåulisme er lig med partier som DF og højre om. Jeg deler din or Torbensen's kritik af de Radikale men der er ikke tale om højepopulisme - det er noget ganske andet og det er altid en beskylkdning som indeholder elementer af antinemokratisk facisme.

Jeg finder Torbensens bemærkninger om DFs sociale politik er meget naive. Højepolulisme handler er netop populistisk deri at den søger at skabe et flertal for sin og finde folkeligt fordfæste for den alleværste type af reaktionær poilitik ved at lafle for et folkeligt flertal med løfter om at man vil føre en ansvarlig social politik og samtidig med at man lefler for fremmedfjenske følelser som ofte er stærkest netop blandt de dårligt stillede.

Per Torbensen

Robert

Brugte df som et eksempel i forhold til de radikale,

kunne også skrive enhedslisten som mere et socialt parti end de to nævnte-nej den limpind hopper jeg ikke på.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men EL bruger jo ikke sin rolle som et 'socialt parti' til at skaffe flertal for reaktionære tendenser der går i retning af fremmedhad og ekstrem kapitalisme - så jeg forstå ikke hvor deu vil hen Torbensen

Hanne Christensen

Robert O Jensen,

Du argumenterer alene for, hvorfor du finder DF højreradikalt, mens du fortsat springer over med at argumentere for, hvorfor De Radikales forfølgelse af syge er bedre end DFs forfølgelse af fremmed.

Jeg er ikke enig i, at DF er antidemokratisk, hvad bygger du det postulat på? Selv om jeg heller ikke bryder mig om DF.

Du gemmer dig letsindigt fortsat i kritikken over De Radikale uden at ville forholde dig konkret til fakta.

Er du enig i, at retorikken i De Radikales beskrivelse af psykisk syge er populistisk ville være betragtet racistisk, hvis det samme sprogbrug var anvendt blot vendt mod indvandrere?

Men du er måske når det kommer til stykket selv ramt af den holdning, at alt for mange psykisk syge blot er nogle pylre-pylre mennesker? Er det her aben ligger begravet? Er du selv offer for populisterne?

Og derfor er det ikke ok at forfølge fremmede, men ok at forfølge andre grupper (fx psykisk syge) med samme midler? Kan det ikke betragtes hyklerisk?

Robert Ørsted-Jensen

Nu har jeg ikke påstået at DF er antidemokratisk, omend jeg aner noget sådant i deres holdning til mindretal. Demokrati er jo ikke mindst også beskyttelse af mindretal mod overgreb.

Hanne Christensen

Nu har jeg argumenteret i mange indlæg for, at højrepopulismen omfatter forfølgelse af såvel fremmede som af syge mennesker.

I dag skriver Henrik Gade Jensen fra CEPOS så, hvordan hans forventninger er til år 2030. Han skriver bl.a. :

"Farvel til de blå øjne
Det blåøjede menneskesyn blev i perioden op til 2030 aflyst af mere ædruelighed. Nogle læste Nietzsche og Ayn Rand, andre gik i kirke og lærte, at vi alle er syndere, men de fleste lod sig uideologisk korrigere af virkeligheden til at forstå, at mennesker ikke bare vil det gode og oprigtige, men også er snedige og udspekulerede væsner, der altid vil benytte enhver kattelem til at løbe fra en risiko, score en gevinst, få en førtidspension eller prøve et asyl."

Jeg synes ærlig talt, jeg her bliver bekræftet i, hvordan en stærk politisk organisation som CEPOS tænker, en organisation som i den grad påvirker først og fremmest udbrudspartiets LAs holdninger, men også De Radikale, som LA jo er udsprunget fra. Der er meget tætte politiske fællesholdninger mellem LA og De Radikale.

Link til artiklen: http://www.information.dk/306967#comment-622503

randi christiansen

“Farvel til de blå øjne
Det blåøjede menneskesyn blev i perioden op til 2030 aflyst af mere ædruelighed. Nogle læste Nietzsche og Ayn Rand, andre gik i kirke og lærte, at vi alle er syndere, men de fleste lod sig uideologisk korrigere af virkeligheden til at forstå, at mennesker ikke bare vil det gode og oprigtige, men også er snedige og udspekulerede væsner, der altid vil benytte enhver kattelem til at løbe fra en risiko, score en gevinst, få en førtidspension eller prøve et asyl.”

Tak til Hanne for dette forrygende citat, som i kortform beskriver de neoliberales paranoide og smålige univers. Tyv tror, hver mand stjæler ... mon det er, hvad der her er i spil ?

Niklas Monrad

Og Nordisk venstrepopulisme er tragikomisk ...

Robert Ørsted-Jensen

Ja desværre synes der at være mere populisme end sund fornuft her

Per Torbensen

Hej Robert

Nej du har da selvfølgelig i det du skriver 30.07. 09.36.

Men skriver jo også vdr df og de radikale som "firkantet sagt"

Der var en debat på dr2 for et stykke tid siden,hvor enhedslisten og df havde samme opfattelse vdr.regeringens behandling af de svage grupper.
Hvor meget der så er populisme her-er en anden sag.
Men enhedslisten og df fisker nok også i samme farvand ihvertfald med utilfredse socialdemokrater.

Per Torbensen

Men syntes egentlig at diskussionen blev for snæver.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men DF er et vaskeægte højre populistisk parti - du kan være sikker på at de gør og siger en m,asse rigtige ting så længe de ikke hare regeringsmagt - men også at pipen får en ganske anden lyd i samme øjeblik de for alvor får magt. Uanset hvad så er de Radikale langt mere pålidelige - de er ikke populistiske - de er bare borgelige - og givet i overdreven grad fixeret på neo-liberal økonomi i disse år. Men neo-liberalisme er ikke det samme som højreradikalisme - det sidste tendere imod facisme og højreekstremisme - neo-liberalisme er en overdreven nærmest religiøs tro på markeskræfterne - det er en dybt skadelig tankeghang - men det fører ikke nødvendigvis til noget der kan karakteriseres som højreekstremisme.

Robert Ørsted-Jensen

Ja jeg synes også den pludselig blev forunderlig ubehagelig og usaglig - hvad jeg ikke havde forventet

randi christiansen

Neoliberalisme fører til fascisme og højreeksstremisme, fordi ideologien medfører økonomisk undertrykkelse, uretfærdighed og indbyrdes kamp. Store grupper af tabere i det spil reagerer med højreeksstremisme. Når krybben er tom bides hestene, og det bedste fundament for et undertrykkende regime, er økonomisk kontrol og undertrykkelse. Mennesker der har, hvad de skal bruge, har ingen grund til at reagere ekstremt. Det troede jeg egl, du også mener, Robert O Jensen?

Jon Rosengren

@randi: Det kan man jo sagtens hævde, det kan jo ske. Men historiske bevis eksisterer ikke.

Det er jo netop de klassiskt liberale nationer som klaret sig udenom totalitarisme i 1900-talet, mens flere af de som prøvede sig på en eller anden for form for kollektivisme (om det så var socialisme eller konservativ nationalisme, begge to modsatser til liberalisme) endte op som dikaturer.

Robert Ørsted-Jensen

Nej Ransi det mener jeg ikke, jeg er professionel historiker og ikke mindst totalitarisme er et område jeg har ret grodt greb om og jeg er ganske eniog med Jon her. Man skal passe på at ens retfærdige vrede over bestemte aspekter i den nærværende politiske situation ikke ender med at gøre en blind.

randi christiansen

Jon Rosengren - så ved jeg ikke, hvad du tror, at f.eks. Breiviks vanvid er udtryk for? Alle højreekstreme aktiviteter er en reaktion på systemer, som er baseret på individualitet. Man udser sig derfor de forkerte syndebukke, som de skyldige for problemerne i stedet for at se, hvor den egentlige årsag befinder sig : i miljø-og socioøkonomisk ubalance. Det var pga nød og elendighed at Hitler kunne få medløb i den tyske befolkning - han ville ikke have haft en chance i et retærdigt samfund.

Og i øvrigt gik det først rigtig galt, da man i ly af murens fald deregulerede finansmarkederne og lod neolibaralismen holde sit hærgende indtog.

Robert Ørsted-Jensen

Brivik er ikke neoliberalist - han er konservativ Randi.

Robert Ørsted-Jensen

nationalistisk konservativ - ud over det er han en vanvittik konsprationsteoretiker

randi christiansen

ROJ - Jeg udtaler mig ikke om Breiviks politiske tilhørsforhold men om det politisk neoliberale klima, der har givet grobund for hans vanvid

Robert Ørsted-Jensen

Du og hanner synes at blande liberale, konservative, national konservative og fascistiske ideologier rund i en besynderlig sammenblanding som ikke reflektere vores historiske erfaringer. Hitler fx. var antiliberalist, det var franko og mussilini også. Men det er rigtigt at Chile indgik i et eksperiment med at frisætte makedet - men det er en meget speciel historie

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er bestemt enig i at visse dele af den neoliberale økonomi er en trussel, men det er mere en trussel mod økologi og natur end mod mennesker og demokrati

randi christiansen

ROJ - og du synes at ekspropriere diverse termer i så stram en kontekst at det ikke er muligt at referere meningsfyldt til de samfundsdynamikker der udspiller sig for os

Robert Ørsted-Jensen

det er ikke neoliberalt klime man nationalkonservatisme der giver grobund for Breivik typer

Dansk Folkeparti er en trussel og de er alt andet end neoliberale

Robert Ørsted-Jensen

Dette hører til inden for mit fagområde Randi - jeg bruger begreberne i overenstemmelse med de ideologiske positioner de repræsenterer

randi christiansen

Neoliberal økonomi ønsker en dereguleret privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ressourcer. Når det deregulerede marked slippes løs og fællesskabets interesser derfor ikke varetages på en retfærdig og bæredygtig måde, vil nogen blive tabere og reagere med bl.a. vanvittige tolkninger af årsagssammenhænge>Breivik o.a.

Robert Ørsted-Jensen

Det Hanne skiver er langt hen noget begrebsroderi. Jeg er ikke uenig med hende om at neo-liberale strøæmninger er en trussel på flere punkter men national-konservatisme er et helt andet og i nogen sammehæng et mere alvorligt problem og en potentiel trussel.

Robert Ørsted-Jensen

Der er ikke på alle områder nogen modsætning mellem privatisering og fælleskab. Men ellers er jeg ikke uenig med dig i at en frosættelse af markedskræfterne bestemt er en alvorlig trussel på visse områder. Jeg er ikke pt bosiddende i Danmrk og kan derfor ikke kommentewre konmkrete tiltag, men jeg har ikke bemærket at de radikale nu skulle have skiftet så meget kurs at de skulle gå ind for en nedlæggelse af staten og afskaffelse af fælleskaber. Det ville i alletilfælde være et voldsomt brud med deres fortid som et af de væsentlæigste bygmestre af vores velfærdsstat..

Per Torbensen

De radikale er nu i min optik langt farlige end DF.

På overfladen kan de virke sympatiske ,men hele deres forståelse af "folket" og deres arrogance og som deres forfejlede uddannelses politik er udtryk for,fører kun til elendighed på den lange bane,hvilket vi også mærker idag.De radikale ser sig som eliten og der er kun et splitsekund til dem og La.

Hvorfor de fleste partier ikke bryder sig om DF,er ikke kun deres nationalisme og angst for globaliseringen ,men deres mere ligeud "folkelighed"
De etablerede partier hader øjenhøjde med befolkningen-så svært er de heller ikke.

Men stort set giver de politiske partier ,ingen mening
,de er for langt væk fra problemerne og løsningerne-
De er næsten alle stort set rekruteret fra det samme lag i samfundet -middel og over middelklassen.

Jon Rosengren

Randi, mener du at Norge er (neo)liberalt? Du ved vel at man stadig (humoristisk) kalder Norge "den sidste kommunistiske stat"? Mener du også at det tyske samfund pre-nazisme var liberalt? Så skal du nok læse op på din historia en smule. Tyskland havde under de sidste 50 år før Hitler haft flere former av kollektivistisk styre (med tilhørende nationalistisk imperialistiske drømme).

Udover det, som ROJ siger så er nazismen tydligt baseret på socialistisk tankegods og er stærkt anti-kapitalistisk, anti-fri market og anti-liberal.

Jeg er enig med dig når du siger at fra misær og ulighed fødes ekstremisme, i alle des retninger, men der er simpelthen ikke noget eksempel på en liberal stat der overtagets af diktatur. Hvis det du siger var rigtigt ville USA, Kanada, UK etc være totalitære stater i dag. Det er jo omvendt i de stater som dyrket en eller anden form for kollektivisme som vi endt op med de ondskefulde diktaturer.

Det virker som at blander sammen alle de ting du ikke kan lide i en dårlig suppe. Konservativ = nationalist = kapitalist = liberalist. Det passer simpelthen ikke.

Jon Rosengren

"Neoliberal økonomi ønsker en dereguleret privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ressourcer."

Nu roder jeg vel mig ud i en diskussion hvor vi er nødt til at skælne mellem ideologi og nutidens terminologi (men det virker jo helt acceptabelt på Information når man f.eks. diskuterer kommunisne, så hvorfor ikke?), men du mangler et par vigtige aspekter i din liberalistiske ideologi. En af de allere vigtigste er at dine handlinger ikke må gøre vold på nogen anden, eller dennes egendom. Og man kan sagtens, også indenfør liberalismens rammer, se luft, vand etc som en resurse vi alle har delejerskab i. Så når Foxconn (som laver alle vores iPhones etc i Kina) lader sine ansætte arbejde under slaveforhold og sender det giftige affaldet ud med kloakvandet, så gør de vold på andres basale rettigheder.

Fri market, ja, men på samme vilkor for alle.

Faktisk, hvis vi kigger på USA i dag er det kun det liberale parti (Libertarians) som diskuterer toldafgifter på importvarer fra lande som er offer for løn- og miljøarbitrage. De konservative (Republicans) og de socialliberale (Democrats) griner og ryster på hovedet.

Robert Ørsted-Jensen

Nu mener jeg ikke der var 'socialistisk tankegods' i nazismen. Men man kan sige at nazismen og den stalinistiske stat havde den totalitære stat med individetr som statsejendom og det hemmelige politi til fælles. YHvis man maner det er socialisme, så er vi mange socisliester der er voldsomt uening - mig og George Orwell - for at nævne to

Nazisterne parrede dette med ekstrem nationilistisme, racisme og kolonialisme - nazisme var den ekstreme højrefløj og man havde i sig elementer af Bismarks socialpolitik - det Bismark indførte for at dæmme op for arbejderbevægelsens indflydelse

Robert Ørsted-Jensen

Men lad os lige holde fast i at libereale i sin grundform er folk der tror på markedet selvregulerende evner - dettes usynlige hånd. - de mere ekstreme af dem gør makedet til en slags gud som ordner alt for mennesket bare vi lader det være i fred og så lighe afskaffer enhver form for statslig indblanding.

Robert Ørsted-Jensen

De Radikale er traditionelt et moderat liberalt parti, som går ind for statslige velfærdsprogrammer - ja har skabt samme sammen med Socialdemokratiet.

Robert Ørsted-Jensen

Nej jeg mener bestemt DFs nationalisme og ideer om danmark kun for danskere er en alvorligere trussel

Georg Christensen

Enkelthedens magtbegærd, ud over "fællesskabet´s", grændser, er i nutiden, i fuld gang med at ødelægge (den nordiske "model").

En "model", som jeg havde forvæntet mig meget af, men som på nuværende tidspunkt, fuldstændig er gået istå. (En "model", som kun, stadig og stædig repræsenteres af "ENHEDSLISTEN".

Den såkaldte "reklame abekat" (fyldt med "lobbyister og terroister af en hver art "), har fået de bonede gulve, (uden grundlag, heldigvis), til , kun at virke, som: En"mark", fyldt med sten ", hvor mangfoldighed er gået tabt".

Per Torbensen

Jeg ser den største trussel fra eliterne i SF-Socialdemokratiet samt det radikale venstre der handler hen over hovedet på befolkningen og dermed giver ilt-luft til DF og har gjort det i de sidste 20år.

Jon Rosengren

ROJ, det er ikke det jeg mener med socialisme. Nazisterne startede jo som et rent arbejderparti hvis programmer fra 1918-25 indeholder punkter som ret til arbejde, nationalisering af industrien, deling af industrins profiter, pension, uddannelse for alle klasser, og så videre, kombineret med hadet mod kapitalister og jøder.

At i stort set alle de rigtige socialistiske elementer blev renset ud med tiden, ikke minst i de Lange Knives Nat.

Per Torbensen

Hitler var en småborger og dygtig agitator socialist var han aldrig-først leflede han for småborgerskabet
senere i 34 for storkapitalen der garanterede hans magt.

Robert Ørsted-Jensen

Jon
Både Hitler og de myrdede SA lederne var financierede og allierede med den tyske industrikapital.

At man har visse 'socialpolitiske' elementer i sit program med statslig tilrettelæggelse af samme og det at man kalder sig 'arbejderparti' er ikke det samme som at man så er en slags socialister.

Dansk Folkeparti og dele af Venstre vil i disse tider også gerne anses for arbejderpartier

Robert Ørsted-Jensen

Det som synes at være problemet for nogen på denne streng er at de generelt se statslige organisationer som lig med socialistisk fælleskab og privatisering som lig med kapitalisme.

Det er en meget forenklet opfattelse. Desuden var hverken salig Karl Marx, eller endog decibel Lenin tilhængere af statslis styring af økonomien. Men den pointe er smuttet både hos mange på højrefløjen og dele af venstrefløjen.

Det Marx kaldte for 'samfundsmæssiggørelse af produktionbsmidlerne' er ikke det samme som statsligørelse af samme. Også socialister var traditionelt skeptiske over for staten og jeg hører stadig til blandt denne sidste type af socialister.

At bruge staten til at føre socialpolitik og skabe social udligning var Bismarks - en konservativ!!! - ide. Det var bestemt ikke Marxs kop te. Statslig styring tenderer i værste fald mod at ende i kaserne-økonomi (som i Sovjet) og den slags sander let til og bliver ubevægelig.

Robert Ørsted-Jensen

Markedet frihed ender i grådig spekulation og vil uværgelig føre til både miljæøødelæggelser og menneskelig forbnedrelse. Men natiuionalstatlig styring er facisme - intet andet - og det kunne vi såmen godt blive enige med DF om ret langt hen - men det er ikke en udvikling jeg vil støtte.

Der er bestemt områder af velfærdsstaten som man med fordel kan privatisere, men det bør ikke generewlt gøres på markedsvilkår. Omvendt er der områder som bestemkt fungere bedst på markedsvilkår.

I min 'socialisme' og 'velfærdsstat' er markedet stadig intakt på flere punkter, Men det er rammestyret af samfundet på forskellig vis og store dele af de sociale yderlser vi ønsker tilbydes af ikke statslige tilbydes af non-profit virksomheder med støtte fra det offentlige

Robert Ørsted-Jensen

Statsligt burekrati er ikke min kop te - men samfundsmæssiggørelse er. Det første sander ofte til i statsligt ansattes egeninteresser og stive systemener som umyndigører borgerne.

Det sidste kan skabes med rammestyring, græsrodsorganisering og non-profit organisationer som får skattefinmancierede ydelser stillet til rådighed. Derfor er jeg heller ikke udelt modstander af privatiseringer - det er spørgsmålet om hvad og hvordan man 'privatiserer' - og der er bestemt ting som bedst skabes, produceres, sælges og distribueres på markedsvilkår

Jon Rosengren

Udskyld at jeg sendte debatten ud på et vildspor. Det var ikke min mening at vise at nazisterne var socialister, det ved jeg godt de ikke var. Men de var heller ikke liberale, eller en gang en reaktion på liberalisme, præcis som kommunismen ikke var det i Sovjet.

Hanne Christensen

Per Torbensen (1/8 kl. 00:10)

Du skriver:

"Jeg ser den største trussel fra eliterne i SF-Socialdemokratiet samt det radikale venstre der handler hen over hovedet på befolkningen og dermed giver ilt-luft til DF og har gjort det i de sidste 20år."

Præcis.

Man risikerer meget let, at specielt De Radikales forfølgelse af de svageste skaber en fødemaskine til DF.

Og du har også ret, når du peger på Socialdemokraterne og SF. De Radikales forfølgelsesvandvid har nu spredt sig til disse partier, og omfatter i øvrigt også den øvrige højrefløj.

Mens DFs fremmedfjendske ideer møder konfrontation blandt mange politikere, journalister og elite, ja, så så imødekommes De Radikales forfølgelsesvanvid af syge med totalt tavshed, benægtelse (som Robert O Jensen) og i sidste ende opbakning.

Det er i sandhed denne højrepopulisme, der her og nu er den absolut farligste. Vi skal selvfølgelig ikke overse DF, men vi må ikke overse, at den værste og farligste højrepopulisme i dag handler om, hvordan vi forfølger syge og ledige.

Forfølgelse er modbydelig og bør bekæmpes, uanset hvem forfølgelsen rettes imod.

randi christiansen

Jon Rosengren, 31/7 19.46 : "Fri market, ja, men på samme vilkor for alle."

Nej, det frie marked favoriserer nogen på bekostning af andre - der er ikke lige mulighed for at deltage i dét, der derfor er blevet til et ræs i stedet for ærligt arbejde for det daglige udkomme - og de, der bliver eller føler sig klemte, reagerer i tiltagende grad med vold. I disse internettider er kommunikationen grænseoverskridende, og alle forholder sig naturligvis til og reagerer på internationale forhold uanset nationalt tilhørsforhold.

Derfor er den grundlæggende administration af fællesskabets ressourcer afgørende for, om vi i vores samfund kan etablere miljø-og socioøkonomisk retfærdighed og bæredygtighed.

Den opgave kan ikke, som de neoliberale agiterer for, overlades til det frie og deregulerede marked. Det burde være tydeligt for enhver, der interesserer sig blot en smule for verdens tilstand.

Jon Rosengren

Randi: Som sagt før, nu taler vi altså om liberal ideologi. Jeg mener altså at det er forkert at kalde det system vi lever i i dag liberalt, i den rigtige forstand af ordet.

Mener du at det er et frit market vi lever i nu? Hvordan kan et market være frit når stater verden over bestemmer hvilke virksomheder som ikke behøves følge loven (ex: Enron, Citigroup), ikke må gå i konkurs på trods deres resultat (AGI, Santander, Hypo, etc ad inf.) nogen gange i fælleskab med stærke fagforeninger (GM, Chrysler, Volvo)?

Det er ikke et frit market. Det er korporatisme, og rigtig nog de stærkes ret over de svage.

Administration af "fælleskabets resurser" er som jeg skriver ikke forkert i følge liberalismen, hvis bare reglerne rammer alle.

Sider