Læsetid: 5 min.

Der er brug for, at flere siger højt, at Milton Friedman tog fejl

Milton Friedman havde ret i sin tro på markedets evne til at skabe velstand. Men han fejlede afgørende i sin ekstreme tro på, at markedet ikke skal styres. Hans berømte bog ’Det frie valg’ genudgives i anledning af nobelprisøkonomens 100-årsdag
Milton Friedman havde ret i sin tro på markedets evne til at skabe velstand. Men han fejlede afgørende i sin ekstreme tro på, at markedet ikke skal styres. Hans berømte bog ’Det frie valg’ genudgives i anledning af nobelprisøkonomens 100-årsdag
1. september 2012

I år ville økonomen Milton Friedman være fyldt 100 år. Det har CEPOS valgt at fejre ved at genoptrykke Friedmans mest populære bog, Det frie valg. Bogen udkom i 1980, men er stadig et aktuelt og vigtigt bidrag til den politiske debat.

Bogen er et meget veloplagt og overbevisende indlæg for menneskers frie valg, det frie marked og en minimal stat, der kun varetager helt basale funktioner som ydre og indre sikkerhed, og beskytter mennesker mod krænkelser fra andre mennesker.

Friedman var en stor økonom, og det var helt fortjent, at han i 1976 modtag nobelprisen i økonomi. Det udløste demonstrationer anført af tidens socialistiske økonomer. Det fandt jeg urimeligt, og deltog ikke.

30 års bekræftelse

Friedman var også en stor pædagog. Hans overbevisning om egne argumenters vægt var smittende, og han kunne virkelig gøre sig forståelig, hvad bogen er et godt eksempel på. Jeg kan anbefale bogen til enhver, og det er bestemt ikke spild af tid at læse den 30 år efter udgivelsen – tværtimod, den er god at få forstand af.

De sidste 30 års udvikling har været mere i overensstemmelse med Friedmans holdninger og end nogen anden økonoms. Han stod selvfølgelig ikke alene, men han var den fremmeste.

Det interessante spørgsmål i dag er, om Friedman og hans mange meningsfæller havde og har ret.

Det frie valg er et brændende forsvar for det frie marked og en sønderlemmende kritik af enhver form for statsstyring og monopol. Friedman er en ligeså krads kritiker af kapitalister, der skaffer sig monopol, søger særrettigheder og har snablen i statens kasser, som han er en svoren modstander af socialisme og andre -ismer, der fører til diktatur.

Den eneste mekanisme, der kan sikrer en ordentlig samfundsøkonomi, er det frie marked med den frie prisdannelse, alt andet vil føre til fattigdom. Det mener jeg, de sidste 30 års udvikling har vist, at Fridman har ret i. Om Friedman også har ret i, at det frie valg og minimalstaten vil være det bedste for mennesker, kan de sidste 30 års udvikling ikke sige meget om, for det er småt med forsøg i den retning.

Det ekstremes nederlag

Men Fridman går hele vejen. Han går ikke kun ind for en markedsøkonomi med frie priser, han er imod enhver statslig indblanding. På alle områder mener han, at mere frihed til at vælge og helt fri prisdannelse vil være til gavn for alle mennesker. Det fører ganske vist til forskelle i indkomst, men det er kun retfærdige forskelle, for i det lange løb vil markedet sikre, at forskellen i indkomst kun skyldes forskel i evner og flid.

Hvis der på nogle områder er noget, der ikke fungerer godt, er det ikke, fordi markedet er skyld i det, men fordi markedet ikke er frit nok, men begrænset af uforstående politikere.

Det ekstreme synspunkt har lidt nederlag. En af Friedmans meningsfæller den tidligere amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan var stærkt medvirkende til liberalisering af de amerikanske banker og kreditmarkeder helt i tråd med Fridmans forestillinger.

Det førte til helt horrible indkomster til nogle få, og endte med at bryde sammen med katastrofale følger for almindelige mennesker. Og Alan Greenspan endte med at sidde i Senatet med lav stemme og bøjet hoved forklare, at den model, han troede på, var brudt sammen, og at han havde taget fejl.

Et skoleeksempel

De frie valg har et kapitel om det amerikanske skolevæsen. Som andre steder i verden startede det i USA med frie skoler betalt og styret af kirker, velgørende institutioner eller fællesskaber af forældre.Men i slutningen af 1800-tallet begyndte der en socialisering af skolevæsenet overalt i verden og også i USA. Og resultatet blev et dårligt skolesystem. De rige har adgang til gode offentlige skoler eller kan sende deres børn i private skoler. Mellemklassen må ofte sende deres børn til dårlige skoler, fordi de ikke har råd til at betale dobbelt for at sende dem i private skoler. De fattiges børn går i dårlige offentlige skoler.

I bogen er Friedman oprigtigt bekymret for udviklingen. Han forslår, at man genindfører det frie skolevalg, og at forældrene igen får ansvaret for børnenes skolegang. Det skal ske ved et kuponsystem, hvor forældrene får et betydeligt tilskud til skolegang, og de skal selv kunne vælge mellem skolerne, både offentlige og private.

Saxobankdirektør Lars Christensen, der har skrevet forord til genoptrykket af bogen, skriver, at det forslag gjorde stort indtryk på ham, da han læste bogen ved udgivelsen, og han mener, at det burde være fundamentet for vores samfundsordning.

Den kuponordning, Fridman foreslår, har vi haft i Danmark i mange år, og København er den millionby i verden, hvor den største andel af børn går i private skoler, og forældrene kan vælge mellem de offentlige skoler. Men blandt verdens velhavende millionbyer har København vel flest børn med svag faglig ballast, så det frie valg og konkurrencen virker ikke, som Friedman og meningsfællerne tror.

Friedman er også imod enhver form for offentlig regulering af priser. I bogen er der en længere argumentation imod det princip, at en ny industri i begyndelsen kan få gunstige vilkår, så den kan komme til at stå på egne ben. Hvis det er en nyttig industri, vil private kapitalister kunne se det og være villige til at tage tabet i begyndelsen. Det behøver det offentlige ikke tage sig af.

Priserne

Jeg har en begrundet mistanke om, at det synspunkt deles af de fleste toneangivende økonomer overalt i verden – også i Danmark. Vismændene og finansministeriets økonomer har f.eks. argumenteret imod hjælpen til vindmølleindustrien. I regeringsgrundlaget annoncerede regeringen, at den ville lancere en ny erhvervs- og innovationspolitik, der skulle være med til at løse ressource- og klimaudfordringen, og det løfte er forleden gentaget af fire socialdemokratiske topfolk.

Et sådant får næppe støtte fra de toneangivende danske økonomer. De tror, markedet vil klare det. De tror ligesom Friedman, at priserne indeholder al den nødvendige information, og at politikerne/staten ikke kan være mere forudsigende end markedet. Jeg er bange for, at hvis det synspunkt bliver ved med at have så stor indflydelse som i dag, varer det længe, før vi får genskabt beskæftigelsen, og vi får ikke løst ressource- og klimaudfordringen, men ender i en kaotisk situation, der er meget værre end den nuværende økonomiske krise.

Der er brug for at nogle flere siger, at Friedmans model er forkert, og at de har taget fejl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Det er så "Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne" som Milton har fået, og ikke en nobelpris i økonomi. Der findes ingen nobelpris i økonomi. Derfor er der en væsentlig forskel imellem de to former for hæderspriser.

Friedman tager fejl deri, at investorerne skulle være i stand til at gennemskue, om et produkt er nyttigt eller efterspurgt nok til at blive en succesfuld vare. Det kan ingen svare på på forhånd.
Friedman tror også, at prissætning har noget som helst at gøre med den faktiske værdi af et produkt - men hvis man ser på f.eks. vedvarende energi, så vil indretningen af et energinet totalt uafhængigt af endelige brændsler være uvurderligt, uanset hvor mange mandetimer det ville kræve at etablere.

Det er noget vrøvl at Friedmans teori har skabt velstand, den skaber rigdom for nogen få. Den samlede stigning i velstanden er faldet siden hans teorier blev sluppet løs af Reagan og Thatcher. Det var Keynes der skabte velstanden efter krigen.

Så vidt jeg husker var der flere Mellem- og Sydamerikanske lande, som blev udsat for dette US-kapitalistiske WMD, og hvis borgere blev bragt til tiggerstaven ...

Er en ged lagt i graven når den er rundbarberet?

Milton Friedman får 5000 googlehit inden for de sidste 24 timer, mens Karl Marx får 14.000, men jeg har en eller anden instinktiv fornemmelse af at Friedman har mere indflydelse på den nære fremtid end Marx.

...demokrati er jo ikke globaliseret.

Allerede i 1973, lige efter kuppet i Chile mod Allende, kom de første flygtninge til DtH i Lundtofte for at studere færdigt - og de kunne, oplyste som de var, også fortælle om denne Chicago Skole og hvad der nu ventede landets befolkning - og de fik ret ...

Når jeg si'r rundbarberet skal det kun forstås således, at manden er placeret i den rigtige sammenhæng - og en diskussion om hans økonomiske teorier er rigtige eller forkerte er aldeles irrelevant - bare se på, hvad hans teorier blev brugt til, det er nok ...

Heinrich R. Jørgensen

En sober og velafbalanceret vurdering, som Jørgen Rosted fremlægger om Milton Friedman.

Det er utrendy at være vidende, fair og nuanceret om det man udtaler sig om. Det er dog altid glædelig, når man oplever at nogen ikke føjer modelunerne.

Det er sandt, at der skete markante og ulykkelige ændringer angående skolevæsen og uddannelse overalt i den vestlige verden ved slutningen af 1800-tallet. Ulykkerne er siden tager til. Det er muligt, Friedman har nogle valide pointer om det emne.

Markedet bedst til at forudsige udviklingen?

Økologi, dyrevelfærd, vindmøller, solceller - ingen kapitalist vil investere i disse ting overhovedet.

Internettet - startede omkring 1993-1995 - investerede kapitalisterne i det? Nej, de gjorde ej. Men i 1999-2001 gjorde de, fordi de troede det var en genvej til hurtig profit. De tog fejl....gjorde de....dot.com boblen bristede....

Må jeg også her erindre om Steve Jobs, manden der fulgte sin egen mavefornemmelse med hensyn til iMac, iPods, iPhone - han forudså hvad forbrugerne vil have længe før de selv gjorde det. Hvis man spurgte forbrugerne i markeds-analyser om de ville have en mp3-afspiller som kunne afspille 1000 sange, ville de jo knapt ane hvad de skulle sige eller svare - thi de ved jo intet om hvordan en sådan en ser ud.

Også dette berømte fra Henry Ford er værd at huske på: Hvis jeg spurgte mine kunder om hvad de villehave ville de sige en hurtigere hest.

Bare for at minde folk om at mennesker tager udgangspunkt i det som de kender, præcis som folk i 1952 forestillede sig livet i 2012 ud fra de præmisser som de kender til. Bl.a. at faderen stadig gik på arbejde, at moderen stadig arbejdede i hjemmet og i køkkenet......og passede hus, hjem og børn....

Friedmann ser ikke ud til at vide at netop kapitalismen skaber monopoler, Target, Costco, Walmart, Aramco, Nike, Donna Karan, mv. er alle monopoler skabt af kapitalismen. Og gennem udnyttelsen af folk i den tredie verden, gennem børnearbejde i minerne i Congo, i tekstil-fabrikkerne i Indien, og gennem arbejds-miljøet, dårligt, hos fabrikkerne i Kina som laver elektronik til den vestlige verden.

Friedmann villle den første til at sige at landbrugs-støtten til danske landmænd og til landmændene i EU skal væk. Men hvordan ville han mon forholde sig til Monsantos krav om at bønder skal købe såsæd hos Monsanto? Hvis de vil bruge Monsantos produkter...
som forbedrer deres avl...dvs. de får mere udbytte pr. hektar..... Monsanto laver planter som kan tåle f.eks. tørke.....

Lad os fortsætte lidt med computer-industrien:

IBM sad i 1980erne på hele computer-markedet, store mainframes mv. Apple og Steve Jobs så fremtiden før IBM. Og designede computeren på en ny måde, så den kunne stå i stuen og bruges som en personal computer (det er nemlig det forkortelsen pc står for). Alle investorer mv. sagde at Apple var nuts og at Steve Jobs var nuts....de var de så ikke....

IBMs mål med at sælge computere er - dengang - at deres aktie stiger med 2% eller 5% - Jobs og Apples mål med at sælge computere er at forbedre verden og to enrich people's lives, - at få folk til synes det er sjovt at bruge computere, også selvom de ikke har prøvet det før, altså at bruge computere.

Se, hvis Friedmann nu havde ret, ville IBM sidde på computer-markedet i dag......Apple sidder på en betydelig del af computer-markedet i dag, især til det man kunne kalde det kreative segment.....dem laver musik, tegner, laver egne film osv.

Når man ved at Friedrich Hayek har modtaget en Nobelpris i "økonomisk videnskab", så ved man også hvor meget (eller lidt) betydning man skal lægge i netop denne prisuddeling.

Heinrich R. Jørgensen

Friedrich Hayek havde nogle valide pointer i perioden efter WWII, i den kritik han rettede mod den økonomiske nyordning. Men de politiske og kulturelle ændringer der fulgte de følgende årtier, betød at Wienerskolens økonomiske forståelse ikke ville have virker. Én ting er at kunne observere og teoretisere om hvad der burde være bedst. Noget andet er, at den fornuftigste tilgangsvinkel i tumultariske tider næppe er rigid dogmatik om elfenbenstårnsteoriers gyldighed -- det var ansvarligh og realitetssans der skulle have været på dagsordenen. Dette har været fraværende i 40 år.

Johannes Lennar

"Det frie valg er et brændende forsvar for det frie marked og en sønderlemmende kritik af enhver form for statsstyring og monopol. "

Hvis staten ikke skal have voldsmonopolet, dvs afskaffelsen af politiet, så havde Occupy Wall street opnået deres mål om at besætte wall street.

Jo men nutidens kerneproblem ud over uhyre mange menneskegrupper uden arbejde og eget forsørgelses grundlag eller egen jord at dyrke.

NUTIDENS KERNEPROBLEM er at fri prissættelse er uden hensyn til naturen,til klimaet og til forståelsen af at vore resoucer set I forhold til menneskehedens størrelse og forbrug er endelige, og uden hensyn til vores børn,deres børn og efterfølgende gennerationers overlevelses-rammer og resoucer.

TEORIEN er vel god nok om man kunne forvandle planeten til jupitersstørrelse og medfølgende råstoffer... Men nu er det overlevelsens kunst vi skal have udviklet, mådeholdet som også tillader livet for vore efterkommere og helst på den gode måde !

og vækst duer ikke på alle områder mere , men dog på nogle; vindkraft,solenergi,jordvarmeanlæg osv. Vi skal omlægge hele vores måde at leve på til et mere evigt gyldigt perspektiv

og jordens befolkning skal ned I en vedligeholdelses mulig mængde og ikke en ekspansiv voksende flok, for nu er vi nok I forhold til vore evner til forsørgelse og teknisk kunnen på nuværende videns niveau.. MARKEDET kan ikke ekspandere det kanharmonisere sig de menneskelige,klimamæssige behov der reelt findes. MEN AT VEDBLIVE AT GØRE NOGLE FÅ RIGERE OG MÆGTIGERE giver ingen kollektiv mening, hvorfor vi bør forhindre og omforme den gamle udviklingsstil !

friheden er ikke længere total !

Ja, Thomas Krogh, fuck det, sålænge fordelingen var i den brede befolknings disfavør, til fordel for en lille besiddende godsejerkaste.

Claus Sønderkøge

Thomas Krogh

Ridehesten har i din forstand gjort uendeligt meget for middelalderens herremænd ik'

Uden ridehesten ingen Frihedsstøtte. Uden generaler ingen mødre på Plaza del Mayo. Uden Opiumskrigen havde verdens fabrik ikke heddet Kina

Peter Hansen

"Ja, Thomas Krogh, fuck det, sålænge fordelingen var i den brede befolknings disfavør, til fordel for en lille besiddende godsejerkaste."

Så var det da fint at det ikke var og er tilfældet.

Men du vil hellere have et klassisk planøkonomisk system kan jeg forstå - ludfattigt og hvor Staten fortæller os hvad vi skal forbruge, gøre, sig og tro, bare man har en illusion om lighed?

Ja, så er Chile nok ikke noget for dig.

Claus Sønderkøge,

"Uden ridehesten ingen Frihedsstøtte. Uden generaler ingen mødre på Plaza del Mayo. Uden Opiumskrigen havde verdens fabrik ikke heddet Kina"

Og uden det chilenske mirakel, ingen institutionaliseret venstrefløjs-whinen over neoliberalisme, Chicago-skolen etc.. ;-)

Hmmm........ undrer mig over hvordan CEPOS er i stand til at sælge denne bog for under halv pris på et frit marked ? Hvad ville Milton mon side til det ?

I salget kan man for alvor hævde, at man er oppe mod sin egen uvidenhed. Man er nemlig op imod en markedsmekanisme af kunder og konkurrenter, som byder på så mange alternative adfærd, at det som regel vil være umuligt at formulere mere end blot en brøkdel af dem for sig selv. I salget står man overfor det virkeligt dynamiske samspil mellem virksomheden og det omgivende kraftfelt, som vi kalder for markedsmekanismen.

Karsten Aaen. Et par kommentarer.

"Se, hvis Friedmann nu havde ret, ville IBM sidde på computer-markedet i dag……Apple sidder på en betydelig del af computer-markedet i dag, især til det man kunne kalde det kreative segment…..dem laver musik, tegner, laver egne film osv."

I 1990 regnede man med at IBM var ca. 40 gange større end resten af verdens elektronikindustri.

At PC-markedet er skyld i at Apple foretrækkes af kunstnere. Det skyldes at software ofte var en betragtelig udgift for firmaer der brugte IBMs pc, baseret på 8086 processoren. Derfor krævede brugerne at nye PC'er var bagudkompatible så gammel og kostbar software fortsat kunne benyttes.

Men da x86 teknologien baseres på en langsom "Von Neumann" arkitektur, >b>har markedet og fri prisdannelse altså modvirket en optimal teknologiudvikling.

Anderledes er det med Apple, der fra starten baseredes på en såkaldt " Harward arkitektur", der med adskilt data- og adressebus er meget hurtigere.

Der er selvfølgelig også andre forhold som spiller ind på kunstnervalget. Det er surt at få huller i musikken, fordi pc'en får et interuptsignal. Disse er ret uforudsigelige og det er ikke muligt at forudsige varigheden af en windowsproces.

CEPOS nyder jo bl.a. godt af, at bidrag til foreningen kan trækkes fra i skat.
Så vi er jo alle med til at finansiere deres liberalistiske aktiviteter.

Det US/CIA-arrangerede kup i Chile var en øjenåbner for os unge studerende den gang, det glemmer jeg aldrig, og gentagelser efterfølgende har der jo også været rigelige af ...

Én af de chilenske ingeniørstuderende på DtH, jeg talte og omgikkes mest med - og hvis far havde været rektor for et nordchilensk universitet indtil familien måtte flygte fra kup-fascisterne - vidste ret tidligt i forløbet, hvem der stod bag det hele - bl.a. ham dér krigsforbryderen fra Vietnamkrigen Mr. Kissinger blev også nævnt ....

At Mr. Friedmanns økonomiske WMD også blev brugt til at holde liv i denne evindelige kommunistforskrækkelse og fordummelse og undertrykkelse af folk, også i Sydamerika - oversået med fascistiske US-supporterede regimer - og søge at legitimere endnu et fascistisk statskup mod en demokratisk valgt præsident, undgik dengang desværre manges opmærksomhed ...

Det "chilenske forår" blev bragt til en brat afslutning - kobber, you know ...

Mon ikke menneskeheden er 3.doblet siden han skrev sin teori, og vores viden om forureningen, der heller ikke kender grænser er også kommet til Ja selv vores forståelse af vores og især industriens påvirkning af klimaet er stødt til, jeg tror faktisk slet ikke han ville have skrevet sin teori på samme måde og med samme ubegrænsede tillid til troen på ubegrænset vækst og med troen på en uendelig accellererende gavn af det frie marked I behold ,han ville såmænd selv have været desillusioneret som alle vi andre er det også I nutiden !
Men vi venter på Gordot, og på at nogen kan formulere en positiv handle model med plads til begejstring I nutiden indbefattende løsninger på vore globale problemer også..

Andreas Trägårdh

At være fri er at være unden reference, intent valg er mulig, for der eksisterer ingen modsætninger i frihed.
Et valg kan aldrig være frit. Bestræbelsen på at definere frihed og derved hævde begrebsligørelse og derfor ejerskab gør friheden til et diktat. Derfor er det altid frihedsbevægelserne der går forud for diktaturstaterne. Fridmans bevægelse har ledt til en styrkelse af det bank monopol der har sadt sig på samfundets drift og overskud, idag dikterer det hele samfundets produktion og udvikling mens det plyndrer samfundets borgere.

@Thomas Krogh, det er meget fint at henvise til en BNP-graf på Wikipedia, men sandheden er meget mere nuanceret, hvis du læser teksterne....

At the same time, the United States conducted a campaign to deepen the inflation crisis.[45] Chilean economist Jacobo Schatan writes, "It was clear that the scarcity had been manipulated for political reasons, to create a climate favourable to both the coup and, subsequently, the total change of the economic system."[46]

*) http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_history_of_Chile#Statism_and_socia...

After the catastrophic banking crisis of 1982 the state controlled more of the economy than it had under the democratic regime that preceded the military dictator General Pinochet, and sustained economic growth only came after these later reforms, while social indicators remain poor.[2] Pinochet's military dictatorship made the unpopular economic reorientation possible by repressing opposition to it. Rather than a triumph of the free market, the OECD economist Javier Santiso described this reorientation as "combining neo-liberal sutures and interventionist cures".[3]

http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_history_of_Chile_%281973-1990%29

Du kan godt blive ved med at kaldet det for "institutionaliseret venstrefløjs-whinen over neoliberalisme", men det siger nok mere om din egen vilje til at anerkende andres synspunkter, end det gør om Chiles historie.

Karsten Aaen,

"Økologi, dyrevelfærd, vindmøller, solceller - ingen kapitalist vil investere i disse ting overhovedet.

Koncepterne er ellers alle sammen opstået i markedsøkonomiske samfund..

--

"Internettet - startede omkring 1993-1995 - investerede kapitalisterne i det? Nej, de gjorde ej. Men i 1999-2001 gjorde de, fordi de troede det var en genvej til hurtig profit. De tog fejl….gjorde de….dot.com boblen bristede…."

Masser af firmaer troede skam på internettet og har skabt formuer på det, også tilbage fra 90'erne. 3Com, Cisco, Sun, Juniper og tusindevis af andre mere eller mindre kendte.

--

"Må jeg også her erindre om Steve Jobs, manden der fulgte sin egen mavefornemmelse med hensyn til iMac, iPods, iPhone - han forudså hvad forbrugerne vil have længe før de selv gjorde det. Hvis man spurgte forbrugerne i markeds-analyser om de ville have en mp3-afspiller som kunne afspille 1000 sange, ville de jo knapt ane hvad de skulle sige eller svare - thi de ved jo intet om hvordan en sådan en ser ud."

Kapitalismen og markedsøkonomien i en nøddeskal. En genial iværksætter skaber nye produkter og idéer, og får dem på markedet. Produktet der jager kunden og ikke omvendt.

--

"Friedmann ser ikke ud til at vide at netop kapitalismen skaber monopoler, Target, Costco, Walmart, Aramco, Nike, Donna Karan, mv. er alle monopoler skabt af kapitalismen. Og gennem udnyttelsen af folk i den tredie verden, gennem børnearbejde i minerne i Congo, i tekstil-fabrikkerne i Indien, og gennem arbejds-miljøet, dårligt, hos fabrikkerne i Kina som laver elektronik til den vestlige verden."

Friedman er skam udmærket klar over risikoen ved monopoler, og har da også eksplicit støttet f.eks. anti-trust love i sine bøger. Hans pointe er deisuden at markedet er en hjælp til at bremse monopoler, da der hele tiden vil opstå alternativer og før eller siden vil eet af dem ramme noget det de/det store ikke kan levere. F.eks. Apple vs IBM.

--

"IBM sad i 1980erne på hele computer-markedet, store mainframes mv. Apple og Steve Jobs så fremtiden før IBM. Og designede computeren på en ny måde, så den kunne stå i stuen og bruges som en personal computer (det er nemlig det forkortelsen pc står for). Alle investorer mv. sagde at Apple var nuts og at Steve Jobs var nuts….de var de så ikke…."

Og det sagde investorerne så heller ikke. Apples IPO i 1980 var den største kapital-generator siden Ford's i 1956.

Sjovt som investorer kunne favne en god idé, ikke?

--

"IBMs mål med at sælge computere er - dengang - at deres aktie stiger med 2% eller 5% - Jobs og Apples mål med at sælge computere er at forbedre verden og to enrich people’s lives, - at få folk til synes det er sjovt at bruge computere, også selvom de ikke har prøvet det før, altså at bruge computere."

Det er vist en - pænt sagt - lettere naiv holdning til Apple. Deres marketingsbudget, markedsværdi, overskud og udbytter til aktionærerne har da en umiskendelig klang af god gammeldags fundis-kapitalisme... :-)

--

"Se, hvis Friedmann nu havde ret, ville IBM sidde på computer-markedet i dag……Apple sidder på en betydelig del af computer-markedet i dag, især til det man kunne kalde det kreative segment…..dem laver musik, tegner, laver egne film osv."

Nej, hvis Friedemann havde ret, ville kvikke iværksættere og et effektivt marked for risikovillig kapital skabe grobund for firmaer med alternativer til de dominerende indenfor en sektor. Som f.eks. Apple...

--

Olav Bo Hessellund

Penge og pengemagt er ikke upolitiske størrelser som markedsfundamentalister som Friedman og herhjemme, Cepos m.fl. synes at antage.

I øvrigt mener jeg, det er en forkert måde at forholde sig til sagen på, når Rosted spørger om Friedman havde og har ret. Det er jo en ren abstrakt måde at stille problemet op på. Mennesker lever jo ikke i et socialt og politisk tomrum og har aldrig gjort det. Stil spørgsmålet til Saxobankdirektør Lars Christensen og til Naomi Klein: Hvem ”har ret”? Det giver ingen mening, for svaret kan naturligvis ikke besvares meningsfuldt på den abstrakte måde, det er stillet på, men afhænger af, hvilke interesser i samfundet, man mener, der skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge.

Den adfærd, vi i dag benævner politik og økonomi har i virkelighedens verden altid hængt uløseligt sammen. Det var først, da økonomi for et par hundrede år siden blev udskilt som selvstændig disciplin, at det lykkedes visse folk at bilde befolkningerne ind, at det, der analytisk kan adskilles, også kan adskilles i den konkrete verden. Det er naturligvis synsbedrag. Der er tale om ren dogmatik, som p.t. i praktisk politik får fatale konsekvenser for store dele af befolkningerne i EU. Et aktuelt eksempel er det, der kaldes eurokrisen, men som snarere burde kaldes en refinansieringskrise for visse EU-lande, opstået som følge af institutionelle mangler, der ville have kunnet støtte EUs fælles valuta – og så taler vi jo igen politik (http://www.notat.dk/assets/Skrifter-til-Download/Kursaendring-i-Europa-R...).

Den dogmatiske tyske økonomiske tænkning, som danske regeringer slavisk følger uanset partifarve, indebærer som bekendt (?), at hensynet til inflationsbekæmpelse til enhver tid prioriteres højere end hensynet til fuld beskæftigelse. Men ”sådan er det jo bare”, som en fantasi- og visionsløs radikal politiker for nylig kom for skade at sige højt, og som stiltiende blev accepteret af de to andre regeringspartier.

Vor tids præsteskab skal ikke findes i Præsteforeningen, men i DJØF, hvis medlemmer har gennemført de uddannelser, der ukritisk docerer tidsalderens dogmatik – og nu sidder de gudhjælpemig også i folketinget og på ministerposterne. Det kan kun gå galt.

Benjamin Bach,

"@Thomas Krogh, det er meget fint at henvise til en BNP-graf på Wikipedia, men sandheden er meget mere nuanceret, hvis du læser teksterne…."

Jeg har ikke at at sandheden ikke er nuanceret. Jeg pointerer bare at fakta viser at den økonomiske udvikling i Chile ikke er nogen ensidig katastrofe eller hvad Friedmann-modstanderne nu synes at mene.

Og den nuance skal vel også med....?

--

"At the same time, the United States conducted a campaign to deepen the inflation crisis.[45] Chilean economist Jacobo Schatan writes, “It was clear that the scarcity had been manipulated for political reasons, to create a climate favourable to both the coup and, subsequently, the total change of the economic system.”[46]"

Det er vist mest een af de traditionelle bortforklaringer for planøkonomisk stagnation, og vil under alle omstændigheder ikke kunne forklare hvorfor Chile løb fra resten af Latinamerika de sidste 20 år?

--

"Du kan godt blive ved med at kaldet det for “institutionaliseret venstrefløjs-whinen over neoliberalisme”, men det siger nok mere om din egen vilje til at anerkende andres synspunkter, end det gør om Chiles historie."

Bemærk smilien og konteksten. Det var en replik til Claus "Ridehesten har i din forstand gjort uendeligt meget for middelalderens herremænd ik’.

Ja hvis og hvis min røv er spids, men hans teori ignorerer kollektivet/samfundet og vores UBENÆGTELIGE ERKENDELSER OM BEGRÆNSNINGERNE PÅ VORES PLANET!

det bliver ikke muligt at ignorere I fremtiden, da vores ramme I den grad bliver brgrænset I fremtiden af nødvendige modhandlinger/modvirken til klimaforandringerne ,oversvømmelser,enorme tørke og oversvømmelsesproblemer, og folkevandringer, der kun kan forhindres med våben eller en rimelig fordelings-hjælp som er langt ud over hvad man kan få for de håndører de rigeste kaster I grams til dem de griner af og lukrerer på !

Olav,

"Den dogmatiske tyske økonomiske tænkning, som danske regeringer slavisk følger uanset partifarve, indebærer som bekendt (?), at hensynet til inflationsbekæmpelse til enhver tid prioriteres højere end hensynet til fuld beskæftigelse."

Det er alt andet end dogmatisk. Det er baseret på surt lærte erfaringer fra 70'erne. Vores "op-i-røven-med-inflationen-nu-pisser-vi-sgu-i-bukserne-og-devaluerer" politik dengang endte i total fiasko.

Friedman besøgte Island i 1984. Han betragtede Island som et drømmeland.

Friedman gjorde stort indtryk på Islands senere ledere, som Davíd Oddsson, Hannes Hólmsteinn Gissurarson og Geir Haarde.

I 2002 udgav Hannes Holmsteinn en bog med titlen: Hvordan kan Island blive verdens rigeste land?

I 2007 nåede Island det højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i verden efter megen ros fra bl.a. OECD.

Vi ved godt, hvordan det gik, men i dag er Island vel egentlig glemt i alle sammenhænge med gæld og Friedman.

Var der meget larm og fest, da Friedman fyldte 100 år den 31. juli?

Spurgte nogen fra pressen nogle af vort lands mange økonomer noget om Friedman den 31. juli?

Jens Yde,

"Vi ved godt, hvordan det gik, men i dag er Island vel egentlig glemt i alle sammenhænge med gæld og Friedman."

Ret beset kan man vel næppe heller påstå at det var - eller er - Friedman'sk politik at oparbejde så massive gæld og direkte forpligtelser, som det der knækkede Island.

Brian Pietersen

Torben Nielsen

ja og så har Mac indtil powermac-G4 været meget mere stabil, du kunne optage og mixe i dagesvis uden den pludseligt "frøs"... derfor brugte mange jeg kender Mac til dette formål + den kørte med flere processorer samtidigt.

det har så udlignet sig gennem de sidste 8 års tid....

Thomas Krogh, Chile har den værste Gini-koefficient af samtlige OECD-lande:

http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=INEQUALITY

Du kan mene, hvad du vil om BNP, men den modsiger ikke, at Chiles økonomi sagtens kunne antages at være en katastrofe.. men måske er det som du antyder en ret sensationel beskrivelse, og måske er det egentlig bare for at illustrere en pointe om det frie marked; men en af citaterne (Javier Santiso) mod tesen om at Chile skulle være et liberalistisk mirakel-eksempel går netop på, at der er indført statsinterventioner, og at det derfor ikke er et godt eksempel... et argument, der slet ikke siger noget om den økonomiske status.

randi christiansen

At Friedmann forestillede sig, at det frie marked i sidste ende (og hvor langt væk er så lige den) ville selvregulere i hensigtsmæssig retning, siger alt om hans manglende psykologiske kundskaber.

At så mange så længe har købt teorien og stadig gør det (Cepos) siger noget om, at evolution tager tid, og at det ikke er social intelligens, der præger Cepos segmentet - her er tværtimod tale om rudimenter fra menneskets primitive fortid. Ubrugelige og ødelæggende rester som vi må håbe at evolutionen - hvor de forefindes i for store mængder - vil transformere til et højere bevidsthedsniveau, hvis vi skal gøre os håb om, at nuværende civilisation skal kunne overleve.

Man skulle ellers tro, at forretningsorienterede mennesker som Cepos segmentet ville kunne anerkende det uehnsigtsmæssige i usikkerhedsfaktoren i et ureguleret marked. Men nej, de foretrækker den rå kamp med våben prædestinerede af en kaotisk fortids præferencer - den stærkeste overlever på de til enhver tid givne præmisser.

Er det præmisser, der er nøje udvalgte for deres evne til at tilvejebringe stabile samfund? Nej, det er præmisser, der har udviklet sig over tid og på grundlag af primitive og kaotiske udvælgelseskriterier og nu – som den foreløbige krone på værket – tilbyder kaos, krise, ustabilitet, nød og elendighed over hele verden. Men det skal vi bare fortsætte med, for jo mindre regulering jo mere fornuft ? Hvormegen lidelse skal vi igennem, før vi kan blive enige om, at en vis regulering er nødvendig, hvis verdenssamfundet skal kunne fungere ?

Og den regulering, som er nødvendig, er selvfølgelig i anvendelsen af vore fælles ressourcer. Når man indser og tager den rette konsekvens heraf, vil brikkerne begynde at falde på plads. Hvilket selvfølgelig også vil medføre at Cepos segmentet transformerer til en højere og mere hensigtsmæssig tilgang til socioøkonomien.

Evolution tager tid – lad os skynde os langsomt

Den graf over udviklingen i Chiles GDP, som Thomas Kroghs henviser til, er ganske sigende.
GDP falder i begyndelsen af 70’erne, da USA iværksætter en handelsembargo for at kvæle det socialdemokratiske styre.
Efter kuppet, og i hele perioden med Friedmanns frimarkedsøkonomi, er væksten lavere end i resten af Latinamerika.
Først i perioden efter Pinochet og Friedmann lysner det lidt.
På nedenstående graf kan man endvidere se, at Gini-koefficienten steg brat i perioden under Pinochet/Friedmann og har holdt sig høj lige siden.
http://mydatamine.blogspot.dk/2010/11/chiles-chicago-boys.html

Thomas Krogh

Jeg mener, at der er en direkte sammenhæng mellem Friedmans - og et par andre Nobelfolks - besøg hos islandske libertarianere i 1984 og det følgende krak. Akkurat som jeg mener, at Friedman har betydning for kommende krak i . . . . . . Danmark . . . . . .o.s.v.

Akkurat som Marx havde betydning for ulykkerne i . . . . .o.s.v.

Hvor fik Island da milliarderne fra? Islændingene - i antal måske kun 30-40 mand - kan næsten kun have lånt dem. De skabte altså gæld.

Akkurat som nogle få hundrede mænd i Danmark har skabt gæld af endnu ukendt milliardstørrelse. Professorer i økonomi, som Milton Friedman, larmer ikke rigtigt op. Vi hører næsten kun "bankøkonomerne", der konstant meddeler, at der er lys forude i tunnellen.

"Det ekstreme synspunkt har lidt nederlag. En af Friedmans meningsfæller den tidligere amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan var stærkt medvirkende til liberalisering af de amerikanske banker og kreditmarkeder helt i tråd med Fridmans forestillinger.

Det førte til helt horrible indkomster til nogle få, og endte med at bryde sammen med katastrofale følger for almindelige mennesker. "

Stop lige der. Hvordan kan dette bruges til at modkreditere Friedmans teorier når der været en implicit garanti mod bankkrak i USA (og derfor resten af finansverden) siden 1987 og Continental Illinois?

Altså, når ejerne ved at ved krak kommer bailout, så kan de selvfølgelig tage sindssyge risici.

Det mener jeg klart taler før Friedman. Uden statens involvering ville vi aldrig have haft finanskrisen. Ikke på den skala i hvert fald, fordi aktørerne ville være mindre og mindre systemkritiske.

Flemming Andersen

Debatten om Chile viser klar, hvorfor økonomi ikke bør være den drivende kraft når politikske beslutninger tages.
Hvadenten den ene eller anden graf viser det ene eller det andet omkring Chiles BNP, er de menneskelige omkostninger i forbindelse med USAs og CIAs indblanding og kup af en ikke ønsket regering, ikke muligt at betale.
Samfundet bør bygges udfra ønsker fra folket og selvfølgeligt med hensyntagen til miljø, natur og bærdigtighed, hvilker per. automatik udelukker de fleste økonomer, der kommer fra samme skole.
Økonomerne bør selvfølgelig deltage som borgere og ansættes som håndværkere.

Benjamin,

"Thomas Krogh, Chile har den værste Gini-koefficient af samtlige OECD-lande:

http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=INEQU…"

Korrekt, men ser man det regionalt op imod de andre lande i regionen, ligger de ca i midten (med et iøvrigt svagt fald gennem de sidste år).

http://www.indexmundi.com/facts/indicators/SI.POV.GINI/compare?country=v...

--

"Du kan mene, hvad du vil om BNP, men den modsiger ikke, at Chiles økonomi sagtens kunne antages at være en katastrofe.."

Det kan man vel næppe sige, set i lyset af de faktiske rå tal?

--

"men måske er det som du antyder en ret sensationel beskrivelse, og måske er det egentlig bare for at illustrere en pointe om det frie marked; men en af citaterne (Javier Santiso) mod tesen om at Chile skulle være et liberalistisk mirakel-eksempel går netop på, at der er indført statsinterventioner, og at det derfor ikke er et godt eksempel… et argument, der slet ikke siger noget om den økonomiske status."

Jamen jeg tror du (og sikkert mange andre) misforstår Friedman lidt. Har jo ikke hyper-libetarianer eller 0-statstilhænger. Rent faktisk har han advokeret mange ting vi normalt forbinder med velfærdstats-tiltag, som f.eks. negativ indkomstskat etc.

Han har nogle klare idéer om hvordan (og i hvilket omfang) Staten bør agere, og hvilke dele af økonomien den helt bør holde sig fra. Det er ikke helt det samme som en superminimalstat.

Milton Friedman havde selvfølgelig sin ytringsfrihed. Han kunne såmænd have foreslået, at man indrettede samfundet efter en matematisk formel, og det ville han vel aldrig komme i fængsel for. En straf for at indrette samfundet "matematisk" ville nok nærmere ramme de udøvende af "faget"

Man bør selvfølgeligi fra statens side gribe ind over for faktorer, der truer samfund og hele verden, som forurening. Nu viser det sig, at forholdsvis få grådige fritarbejdende elementer i finanssektoren som termitter har undermineret og udhulet verden. Det har staternes økonomer åbenbart ikke fattet. Tværtimod har nærmest enhver stat støttet bankerne, så termitterne kan fortsætte arbejdet.

Jens Yde

"Jeg mener, at der er en direkte sammenhæng mellem Friedmans - og et par andre Nobelfolks - besøg hos islandske libertarianere i 1984 og det følgende krak. Akkurat som jeg mener, at Friedman har betydning for kommende krak i … … Danmark … …o.s.v."

Fair nok - jeg er ikke enig, men lad os se beviser og argumenterne.

--

"Akkurat som Marx havde betydning for ulykkerne i … . .o.s.v."

Man kan selvsagt diskutere de enkelte landes gøren og laden og inspiratorer, men det afgørende er vel - for at hænge en konkret inspirator ud - i hvilket omfang de rent faktisk har fulgt anbefalingerne?

--

"Hvor fik Island da milliarderne fra? Islændingene - i antal måske kun 30-40 mand - kan næsten kun have lånt dem. De skabte altså gæld."

Ja, men at den islandske stat gik ind og f.eks. garanterede for Icesave (og andre) aktiviteter, uden de nødvendige hensættelser og garantier var komplet vanvid. Det var sikkert en god ide når det gjalt om at skabe omsætning til deres banksektor, men at stille statskassen som implicit garant for at *få* den omsætning var ren hasard.

--

"Akkurat som nogle få hundrede mænd i Danmark har skabt gæld af endnu ukendt milliardstørrelse. "

Gæld hvorhenne?

--

"Professorer i økonomi, som Milton Friedman, larmer ikke rigtigt op. Vi hører næsten kun “bankøkonomerne”, der konstant meddeler, at der er lys forude i tunnellen."

Hvis du tænker på den danske banksektor er det vel heller ikke helt galt. Jyske Bank har været tvunget til at foretage store hensættelser, ikke mindst på de græske obligationer, men får trods det et pænt overskud og de andre store banker har efterhånden rimelige bundlinier igen. Ikke dermed sagt at der ikke kan/vil komme yderligere hensættelser, men vi har jo ikke et lurende kollaps der.

Den samme katastrofe opstår det ene sted efter det andet. Island var det første sted.

Årsagen til denne "samme katastrofe" kan efter min opfattelse føres tilbage til Milton Friedman.

Om der overhovedet er/kommer en katastrofe kan selvfølgelig kun tiden vise.

Sider