Læsetid: 4 min.

Forfatteren og polemikeren Gore Vidal er død

’Jeg har mødt alle, men kender ingen,’ sagde Gore Vidal, forgrundsfigur i amerikansk kultur, der i den forløbne uge døde efter længere tids sygdom
Kontroversiel. Gore Vidals mere end 20 romanudgivelser havde det med at vække opsigt, især den tredje af slagsen, ’Byen og søjlen’, der med en ufortrødent homoseksuel hovedperson skabte en mindre proteststorm i USA.

Kontroversiel. Gore Vidals mere end 20 romanudgivelser havde det med at vække opsigt, især den tredje af slagsen, ’Byen og søjlen’, der med en ufortrødent homoseksuel hovedperson skabte en mindre proteststorm i USA.

Robyn Beck

4. august 2012

Romanforfatteren, essayisten, humoristen og polemikeren Gore Vidal, en hovedperson i USA’s kulturelle og politiske liv gennem mere end seks årtier, er død, 86 år gammel, af komplikationerne af en lungebetændelse. Vidal døde i sit hjem i Hollywood Hills i Los Angeles tirsdag, meddeler hans nevø, Burr Steers. Vidal boede alene og havde været syg i »et godt stykke tid«, siger Steers.

Vidal vandt National Book Award i 1993 og havde en enorm litterær produktion med mere end 20 romaner, bl.a. den transseksuelle satire Myra Breckinridge, den sorte komedie Duluth og en række historiske romaner om USA. Men hans største værk var måske hans eget liv – et amerikansk epos, der strakte sig ud over litteraturen og omfattede Hollywood, Broadway, Washington og Salerno-bugten med biroller til næsten alle større figurer i amerikansk kultur og politik i det 20. århundrede.

Vidal, som engang sagde, at han havde »mødt alle, men ingen kendte«, gav John F. Kennedy ideen til FN’s fredsbevarende styrker, blev indkaldt til at redde manuskriptet til Ben Hur, stillede forgæves op til både Kongressen og Senatet og kom i nævekamp med Norman Mailer.

Vidal blev født i 1925 på hospitalet på det amerikanske militærakademi, hvor hans far var flyveinstruktør. Han blev født ind i en familie med privilegier og magt. Hans bedstefar, Thomas Gore, var demokratisk senator for Oklahoma, hans far var chef for lufthandel under Franklin Roosevelt og grundlægger af flyselskabet TWA, hans mor var skuespillerinde på Broadway. Hans forældre blev skilt i 1935, da Vidal var ni år gammel, og han blev indrulleret i den amerikanske hær, da han var 17 år og gjorde tjeneste i fire måneder i vinteren 1945 på et forsyningsskib, som sejlede langs Alaskas kyster. Mens han var nattevagt på havnen, begyndte han at skrive sin første roman, hvis titel – Williwaw – er betegnelsen for de pludselige vinde over Beringshavet, der kan skabe ødelæggende flodbølger og oversvømme et skib. Romanen blev fuldendt, mens Vidal ventede på afmønstring i Den Mexicanske Golf, og offentliggjort i sommeren 1946.

Den skandale, som opstod omkring udgivelsen af hans tredje roman, Byen og søjlen, skabte en forargelse, der var stærk nok til at blæse Vidals lovende litterære karriere definitivt ud af kurs. Trods den livstrætte tone i en brutal anmeldelse i The New York Times, som mente, at bogen ikke tilføjede noget nyt til »den stønnende hylde« med homoseksuel litteratur, udløste fortællingen med en ufortrødent homoseksuel hovedperson en proteststorm i et land, hvor sodomi stadig var ulovligt.

Bogen var inspireret af Vidals store kærlighed, en skolekammerat ved navn Jimmy Trimble, der døde under slaget ved Iwo Jima i 1945, og blev øjeblikkeligt en bestseller, der skaffede Vidal national berømmelse, men næsten også aflivede ham som forfatter. Ifølge Vidal kørte New York Times i 1950’erne en kampagne for at udslette ham som romanforfatter ved at nægte at anmelde hans værker:

»Hvis ikke man bliver anmeldt på udgivelsesdagen i New York Times, eksisterer man ikke som romanforfatter,« sagde han.

»Det betød, at alle de andre Time, Newsweek og alle andre aviser fulgte trop. Så var man ude i kulden.«

I 1950’erne arbejdede Vidal som manuskriptforfatter for tv og film, skrev over 30 filmmanuskripter og to teaterstykker, som fik succes på Broadway: Visit to a Small Planet og The Best Man. Meget af det blev skrevet i stor hast ved at konstruere et scenarium omkring en instruktør og en stjerneskuespiller, men ved årtiets udgang havde han opbygget så stærkt et omdømme, at han blev indkaldt til at arbejde på manuskriptet til Ben Hur.

I 1960 gjorde han sit første forsøg på at skabe sig en politisk karriere ligesom sin bedstefar og var meget tæt på at vinde for Demokraterne i en traditionelt republikansk valgkreds med kampagnesloganet »You’ll get more with Gore«.

Vidals mors tidligere ægteskab med Hugh Auchincloss gjorde ham til Jackie Kennedys fætter, hvilket gav ham en prominent plads ved præsidentens hof, indtil han i 1963 blev forvist efter et skænderi med Bobby Kennedy.

Efterspurgt kommentator

Efter at være flyttet til Rom med sin partner, Howard Auster, begyndte han igen at skrive fiktion.

Bestsellerromanen Julian var baseret på en romersk kejsers liv, den politiske roman Washington DC var baseret på hans egen familie, og den subversivt satiriske Myra Breckinridge udforskede modsætningsforhold i køn og seksualitet med tilstrækkelig komisk nerve til at blive en global bestseller. Hans romaner fortsatte med at svinge mellem satire og historisk fiktion med komedier som Myron, opfølgeren til Myra Breckinridge, den satiriske tv-serie Duluth samt en række romaner om USA’s politiske historie.

Hans hurtige vid og skarpe tunge gjorde ham til en efterspurgt kommentator. Han har selv engang sarkastisk sagt:

»Jeg går aldrig glip af en chance for at dyrke sex eller optræde på tv.«

En optræden på ABC sammen med William Buckley under republikanernes og demokraternes konventer i 1968 udartede sig, da Vidal kaldte Buckley for »en krypto-nazist«, og Buckley foreslog, at »den bøsse burde holde sig til at skrive pornografi«. Skænderiet fortsatte i magasinet Esquire og blev fulgt op med søgsmål for injurier fra begge parter.

Den samme modvilje mod at give efter prægede hans skænderi med Norman Mailer, hvis holdning til kvinder havde medført irettesættelser fra Gloria Steinem og Kate Millett. Vidal blandede sig i kampen med en artikel, hvor han hævdede, at der var »en logisk sammenhæng« mellem Henry Miller, Norman Mailer og Charles Manson. Mailer svarede igen ved et middagsselskab på Manhattan i 1977 ved at kaste et glas whisky i ansigtet på Vidal, nikke ham en skalle og slå ham. Vidal skulle efter sigende have svaret:

»Mangler du nu ord igen, Norman?«

 

© The Guardian & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Ljung Krabbe

Det skal medgives at det havde stået skidt til i et stykke tid, men det må alligevel være gået hurtigt til sidst. Trist at amerikansk kultur nu er afgået ved døden. Personligt vil jeg huske film noir-perioden 1945-55 som højdepunktet. Æret være dens minde.

lene johansen

En af Vidal´s perler: The corporate grip on opinion in the united states, is one of the wonders of the world .

No first world country has ever managed to eliminate entirely from its media all objectivety - much less dissent.

På jævnt dansk - amerikanerne er i den grad så hjernevaskede og styret af korporaterne, at
det kan betragtes som værende et af verdens undere. (kort udgave)

Der er også en del hjernevaskede herhjemme - gudskelov ikke så slemt på Information.

Niels-Holger Nielsen

Perlen over alle perler:

'There is only one party in the United States, the Property Party ... and it has two right wings: Republican and Democrat. Republicans are a bit stupider, more rigid, more doctrinaire in their laissez-faire capitalism than the Democrats, who are cuter, prettier, a bit more corrupt — until recently ... and more willing than the Republicans to make small adjustments when the poor, the black, the anti-imperialists get out of hand. But, essentially, there is no difference between the two parties.'

Gore Vidal var osse den eneste af de "store amerikanske ventreorienterede" som har turdet stå offentligt from og støtte 911 "konspirationsteorierne"
Det fortjener han ekstra ros for.