Hvorfor er marxismen tilbage?

Kapitalismen er i global krise, men hvad i alverden er alternativet? Hvad med de tanker, som en vis tysker skrev ned i 1800-tallet? Ja, Karl Marx er blevet mainstream – hvad kan det ikke ende med?
Oplysning. For mange unge mennesker er Karl Marx’ analyser af kapitalismen ikke forbundet med Sovjetunionen og Stalins Gulag-rædsler, hvilket kan være med til at forklare marxismens aktuelle popularitet. ’Vi ser det som en måde at forstå, hvad vi oplever nu,’ forklarer 22-årig studerende Jaswinder Blackwell-Pal.

Oplysning. For mange unge mennesker er Karl Marx’ analyser af kapitalismen ikke forbundet med Sovjetunionen og Stalins Gulag-rædsler, hvilket kan være med til at forklare marxismens aktuelle popularitet. ’Vi ser det som en måde at forstå, hvad vi oplever nu,’ forklarer 22-årig studerende Jaswinder Blackwell-Pal.

Michael Bothager
4. august 2012

Før i tiden virkede klassekamp som noget indlysende. I den internationale bestseller Det kommunistiske manifest skrev Marx og Engels:

»Borgerskabet graver først og fremmest sin egen grav. Dets fald og proletariatets sejr er lige uundgåelige.«

I dag, 164 år efter at Marx og Engels skrev om borgerskabets grav, er sandheden nærmest den stik modsatte. Proletariatet er ikke ved at begrave kapitalismen, men holder den snarere i live. Overbelastede og underbetalte arbejdere, som skulle være blevet frigjort af historiens største socialistiske revolution (Kinas), bliver drevet til selvmordet rand, så folk i Vesten kan lege med deres iPads. Kinesiske penge finansierer et ellers ruineret Amerika.

Ironien går ikke hen over hovederne på de førende marxistiske tænkere:

»Kapitalismens globale dominans afhænger i dag af eksistensen af et kinesisk kommunistparti, som giver kapitalistiske virksomheder billig arbejdskraft og fratager arbejdstagerne retten til at organisere sig,« siger den franske marxist og filosofiprofessor Jacques Rancière:

»Heldigvis er det muligt at håbe på en mindre absurd og mere retfærdigt verden end nutidens.«

Dette håb er måske forklaringen på en anden uventet kendsgerning i disse økonomisk katastrofale tider: genoplivningen af interessen for Marx og marxistisk tænkning. Salget af Kapitalen, Det kommunistiske manifest og Grundrids til kritik af den politiske økonomi er steget markant siden 2008. Det er steget, mens arbejderklassen har reddet bankerne for at holde det nedslidte system i gang, mens de rige holder trynen i truget, og mens vi andre kæmper med gæld, usikre ansættelsesforhold eller det, der er værre. Der er endda en kinesisk teaterinstruktør ved navn He Nian, som har tjent penge på Kapitalens renæssance ved at skabe en musicalversion af værket. Det måske mest muntre tegn på Karl Marx’ genvundne popularitet var, da den revolutionære teoretiker med det store skæg for nylig blev valgt blandt ti kandidater til at pryde et nyt MasterCard, som den tyske bank Sparkasse Chemnitz udsteder til sine kunder.

I det kommunistiske Østtyskland var Chemnitz fra 1953 til 1990 kendt som Karl-Marx-Stadt. To årtier efter Berlinmurens fald er det tidligere Østtysklands marxistiske fortid selvfølgelig ikke slettet helt. Ifølge en opinionsundersøgelse fra 2008 mente 52 pct. af østtyskerne, at markedsøkonomien er »uhensigtsmæssig«, og 43 pct. ønskede socialismen tilbage.

Karl Marx er død og ligger begravet på kirkegården i Highgate, men han lever alligevel i bedste velgående blandt kredithungrende tyskere. Ville Marx have værdsat det ironiske i, at hans kontrafej figurerer på et kreditkort, som skal få tyskerne til at gældsætte sig yderligere? Det skulle man tro.

Intet varer ved

»Den genfundne interesse for marxisme, især blandt unge, kommer, fordi marxismen tilbyder værktøjer til at analysere kapitalismen og især kapitalismens kriser som den, vi befinder os i nu,« siger Joseph Choonara, som er blandt arrangørerne af den årlige marxismefestival i London.

En lind strøm af nye bøger plæderer for marxismens relevans. Den engelske litteraturprofessor Terry Eagleton udgav sidste år bogen Why Marx Was Right. Den franske, maoistiske filosof Alain Badiou udgav i 2009 en lille rød bog med titlen L’hypothèse communiste med en rød stjerne på omslaget, hvor han indvarslede den kommunistiske tankes tredje æra (den første gik fra etableringen af Den Franske Republik i 1792 til massakren på Pariserkommunen i 1871, og den anden gik fra revolutionen i Rusland i 1917 til Maos kulturrevolutions sammenbrud i 1976). Er alt dette ikke bare indbildning? Er Marx’ ærværdige ideer ikke lige så nyttige for os, som en håndvæv ville være for Apples opfindere? Er drømmen om en socialistisk revolution og et kommunistisk samfund ikke irrelevant i 2012?

Borgerskabet har alt andet end gravet sin egen grav, hævder jeg over for Rancière, som dog nægter at acceptere denne indvending:

»Borgerskabet har lært at få de udnyttede til at betale for krisen og bruge dem til at afvæbne sine modstandere. Men vi må ikke vende ideen om den historiske nødvendighed på hovedet og konkludere, at den nuværende situation varer evigt. Dem, der kan lægge borgerskabet i graven, findes stadig. Det er lønmodtagere med usikre ansættelsesforhold og udnyttede arbejdere på asiatiske fabrikker. Og nutidens folkelige bevægelser, i Grækenland og andre steder, viser også, at der findes en ny vilje til ikke at lade vores regeringer og bankfolk påføre befolkningen deres krise.«

Revolution som proces

Sådan ser det ud for en 72-årig marxistisk professor. Men hvordan ser yngre mennesker med marxistisk temperament på sagerne? Jaswinder Blackwell-Pal, en 22-årig studerende i engelsk og drama ved Goldsmiths College i London, mener, at den marxistiske tænkning stadig er relevant:

»Pointen er, at yngre mennesker ikke var her, da Thatcher var ved magten, eller da marxismen var forbundet med Sovjetunionen,« siger hun.

»Vi ser det som en måde at forstå, hvad vi oplever nu. Tænk på, hvad der sker i Egypten. Det var så inspirerende, da Mubarak blev væltet. Det brød så mange fordomme. Demokrati var ikke noget, som folk i den muslimske verden formodedes at ville kæmpe for. Det retfærdiggør revolution som en proces, ikke som en begivenhed. Der var en revolution i Egypten, og så en modrevolution og så endnu en modrevolution. Vi lærte, at det er vigtigt at organisere sig.«

Det er helt sikkert nøglen til at forstå marxismens renæssance i Vesten: For unge mennesker er ideen ikke besmittet af Stalins Gulag. Og for unge mennesker tager sejrsstoltheden i Francis Fukuyamas bog Historiens Afslutning fra 1992 – hvor kapitalismen fremstod som uomtvistelig og dens omvæltning som umulig at forestille sig – ikke så stramt et kvælertag på fantasien, som den har gjort på ældre generationer. Men en diskussion om en voldelig, socialistisk revolution må da være helt irrelevant for nutidens arbejdere.

»Slet ikke!« siger Jaswinder Blackwell-Pal.

»Det, der sker i Storbritannien, er ret interessant. Vi har en meget svag regering, som har travlt med interne magtkampe. Hvis vi virkelig kan organisere os, tror jeg, at vi kan vælte den.«

Kan Storbritannien få sin egen Tahrirplads? Lad bare en ung kvinde drømme. Men i dag er det meste af Storbritannien fremmedgjort over for de rige mænd i regeringen, så efter optøjerne i fjor vil kun en tåbe helt udelukke det.

Genoplivet klassekamp

For at få et andet perspektiv på det spørger jeg venstrefløjens nye stjerne, den 27-årige Owen Jones, som er forfatter til Chavs: the Demonization of the Working Class:

»Der kommer ingen blodig revolution i Storbritannien, men der er håb for et samfund, der er indrettet til arbejdere,« mener han.

I 1860’erne forestillede Marx sig faktisk, at et sådant postkapitalistisk samfund kunne skabes med andre midler end voldelig revolution, påpeger Jones:

»Han håbede på almindelig valgret og andre fredelige midler til at opnå et socialistisk samfund. Ikke engang den trotskistiske venstrefløj opfordrer i dag til væbnet revolution. Den radikale venstrefløj vil sige, at et brud med kapitalismen kun kan opnås ved demokrati og organisering af arbejderne, som skal etablere og fastholde dette retfærdige samfund i kamp mod de kræfter, der vil ødelægge det.«

Jones minder om Labours valgprogram fra 1974, som gav udtryk for ønsket om at skabe »et grundlæggende og irreversibel skift i den økonomiske og politiske magtbalance til fordel for arbejdere og deres familier«. Lad bare en ung mand drømme.

Det slående ved Jones’ bog er, at den bygger på en genoplivning af interessen for klassekamp, som er grundstenen i Marx og Engels’ analyse af det industrielle samfund:

»Hvis jeg havde skrevet den fire år tidligere, ville den være blevet afvist som en gammeldags anvendelse af klassebegrebet,« siger Jones.

»Men klassekampen er igen blevet en del af vores virkelighed, fordi den økonomiske krise påvirker mennesker på forskellige måder, og fordi regeringskoalitionens mantra – ’Vi er alle i samme båd’ – er både fornærmende og latterligt. Det er umuligt at argumentere for, at vi alle tilhører middelklassen, som man gjorde i 1990’erne. Denne regerings reformer er klassebaserede. Momsstigninger rammer f.eks. arbejdere uforholdsmæssig hårdt. Det er en åben klassekrig. Arbejderklassen vil være dårligere stillet i 2016 end ved århundredets start. Men man bliver beskyldt for at være klassekriger, hvis man kæmper for den tredjedel af befolkningen, som lider under dette.«

Marx og krisen

Det er i samklang med noget, Rancière sagde til mig. Professoren hævdede, at »den ting i den marxistiske tænkning, der stadig holder er klassekampen. Hvad er vores fabrikkers forsvinden, dvs. afindustrialiseringen af vores del af verden og outsourcing af industriarbejde til lande, hvor arbejdskraften er billigere og mere føjelig, hvis ikke det er et led i det herskende borgerskabs klassekamp?«

Der er en anden grund til, at marxismen har noget at lære os, mens vi kæmper os gennem en økonomisk nedtur. Det er i analysen af økonomisk krise. I sit nye storværk Less Than Nothing: Hegel and the Shadow of Dialectical Materialism forsøger Slavoj Žižek at anvende marxistisk tænkning på den økonomiske krise, som vi gennemlever netop nu.

Žižek anser »brugsværdi« og »bytteværdi« for at være de grundlæggende klassemodsætninger. Hvori består forskellen? Enhver vare har en brugsværdi, som måles på dens anvendelighed til at tilfredsstille behov og ønsker, forklarer han. En vares bytteværdi måles derimod traditionelt på den mængde af arbejdskraft, som skal til for at fremstille den. Under den nuværende kapitalisme selvstændiggøres bytteværdien, hævder Zizek:

»Den er forvandlet til et spøgelse af selvkørende kapital, som kun anvender produktionskapaciteten og levende mennesker som sin midlertidige og udskiftelige legemliggørelse. Marx udleder sit begreb om økonomisk krise af denne forskel: En krise opstår, når virkeligheden indhenter den illusoriske, selvgenererende luftspejling af penge, der avler flere penge – det spekulative vanvid kan ikke fortsætte uendeligt, men må nødvendigvis eksplodere i endnu mere alvorlige kriser. Krisens egentlige rod er for Marx kløften mellem brugs- og bytteværdi. Bytteværdiens logik følger sine egne veje, danser sin helt egen dans, uafhængigt af levende menneskers reelle behov.«

Forsvar for Stalin

Hvem kan være bedre at læse i disse urolige tider end menneskehedens histories største katastrofeteoretiker, Karl Marx? Og alligevel bliver den nye interesse for marxisme klassificeret som et forsvar for stalinistisk totalitarisme. Alan Johnson, professor i demokratisk teori og praksis på Edge Hill University i Lancashire, har skrevet en blog om »den nye kommunisme«:

»En verdensanskuelse, som for nylig har været kilde til umådelig lidelse og elendighed, og som er ansvarlig for flere dødsfald end fascismen og nazismen, er på vej til at gøre comeback. Det er en ny form for venstreorienteret totalitarisme, der nyder intellektuel prestige, men stræber efter at opnå politisk magt (…) Den nye kommunisme betyder noget, dog ikke på grund af intellektuelle fortrin, men fordi den stadig kan påvirke en del af den europæiske ungdom i en tid med et udmattet velfærdsdemokrati, nøjsomhed og en selvhadende intellektuel kultur,« advarer Johnson.

»Selv om det er fristende, har vi ikke råd til bare at se til og ryste på hovedet.«

Det er frygten: At væmmelige, gamle venstreorienterede som Žižek, Badiou, Rancière og Eagleton skal ødelægge den uskyldige ungdoms sind. Men er det at læse Marx’ og Engels’ kritik af kapitalismen ensbetydende med, at man overtager et verdenssyn, som er ansvarlig for flere dødsfald end nazisternes?

Der går ingen lige linje fra Det kommunistiske manifest til Gulag, og der er heller ingen grund til, at unge venstreorienterede ukritisk skal overtage Badious ideer, når de er mest uhyggelige. I sit forord til en ny udgave af Det kommunistiske manifest, hævder historikeren Eric Hobsbawm, at Marx havde ret, når han argumenterede for, at man »aldrig kan overvinde modsætningerne på et marked, som ikke er baseret på anden forbindelse mellem mennesker end ren egoisme, afstumpet ’kontant afregning’, et system med udnyttelse og uendelig akkumulation. På et tidspunkt efter en række forandringer og omstruktureringer vil udviklingen i dette grundlæggende destabiliserende system føre til en situation, der ikke længere kan betegnes som kapitalisme«.

Det er altså det postkapitalistiske samfund, som marxister har drømt om. Men hvordan ville det være?

»Det er ekstremt usandsynligt, at et sådant ’postkapitalistisk samfund’ vil være i overensstemmelse med de traditionelle modeller for socialisme og endnu mindre med sovjettidens ’reelt eksisterende socialisme’, « hævder Hobsbawm og tilføjer, at det dog nødvendigvis vil indebære et skift fra privat hensættelse til samfundsmæssig forvaltning på et globalt plan:

»Hvilken form det vil tage, og hvor langt det vil gå for at realisere de humanistiske værdier i Marx’ og Engels’ kommunisme, vil afhænge af den politiske indsats, som forandringen bliver skabt af.«

Det mest frigørende ved marxismen er givetvis påstanden om, at vores fremtid afhænger af os og vores vilje til at kæmpe. Eller som Marx og Engels skrev i slutningen af Det kommunistiske manifest:

»Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletariatet kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde.«

 

 

© The Guardian & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Problemet er, at kapitalismen ikke er i katastrofe, eftersom staterne har understøttet den. Med skatteyderpenge har staterne overtaget banker, ydet lån og garantier og lavet stimulipakker osv. Så det er ikke kun Kinas lavtlønnede arbejdere, der holder kapitalismen oppe, det gør de vestlige stater så sandelig også.

Vestlig statsstøtte til kapitalismen er mærkeligt underbelyst. Det bliver omtalt, når det sker, men så glemmes det hurtigt igen, og så synes alle, at kapitalismen stadig fungerer, som den plejer. Og når der tales om krise, er det i Nordeuropa og i de bedre lag i Sydeuropa bare noget imaginært mediestof. Krisen mærkes ikke i virkeligheden.

Så det er endnu mere mærkeligt, at Marx skulle være blevet populær igen. Først når det går op for den vestlige verdens fine og højt betalte skatteydere, at det er dem selv, der taber alle pengene på at holde kapitalismen oppe, så får Marx endelig en genkomst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Michael, du skriver at med skatteyderpenge har staterne overtaget banker. Jeg kan ikke komme i tanke om noget land, som reelt har natonaliseret banker. Derimod kan man sige, at staterne med skatteydernes penge har finansieret bankernes enorme tab, og derved selv påtaget sig underskud, som gør at banksterne nu presser staterne til dramatiske nedskæringer. At staterne burde nationalisere banker, fordi bankvirksomhed er for samfundsvigtig til at overlade til privat grådighed, er så noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Morten Kjeldgaard,

Jeg har hørt det nogle gange, synes jeg, og har fundet nogle eksempler frem:

F. eks. har Irland nationaliseret flere banker som led i aftaler med IMF og EU om redningspakkerne til Irland. Her oplysninger fra Finansforbundet:
http://www.finansforbundet.dk/da/Aktuelt/nyhedsbrevetfinans/Sider/Irskeb...

Storbritannien lagde hårdt ud med at nationalisere Nothern Rock, og senere fulgte Bradford and Bingkey og flere andre er kommet til.
http://politiken.dk/erhverv/ECE574221/britisk-bank-nationaliseres/

Island nationaliserede alle deres banker,
http://politiken.dk/erhverv/ECE578738/islands-stat-vil-overtage-banker/

Et tredje eksempel er den fransk-belgiske storbank Dexia, der blev nationaliseret i et samarbejde mellem Frankrigs, Belgiens og Luxamburgs regeringer:
http://politiken.dk/erhverv/ECE578738/islands-stat-vil-overtage-banker/

Så er der USA, hvor der i vidt omfang er lavet delvise nationaliseringer, men det hører vi ikke så meget om, det er tys, tys, for "kapitalismen" skal ikke have et dårligt renomé.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mansour Heydari

Marxismen er mere end mainstream. Den er en del af den overordnede moderne samfundsprojekt, og spiller på den kapitalistiske hjemmebane. Den er en utopi med flere opgaver.

Jeg er tilbøjelig til denne ”konspirationsteori”, der siger at marxismen er en fingeret fjende af det kapitalistiske system, der blev støttet og udbredt af pengekanoner og deres frimureri midt i nittenhundrede tallet, for at tjene langsigtede mål og planer.
- Med sin total ateistiske og materialistiske tankegang fjernede marxismen ethvert ikke-sekulære alternativ for samfundsstyring, og hermed bankede den sidste søm på kristendommens kiste og enhver religiøs tanke, som en mulig alternativ.
- Ligesom liberalismen har marxismen altid været en heftig tilhænger af materialistisk fremskridt i samfundet, om end under utopien om fælles ejendomsret til produktionsmidlerne.
- Trods marxismen opstiller sig imod kapitalismen, har den altid været med til at skaffe et menneskelig og accepteret ansigt til dette system, ved at givet en demokratisk facade til det. Takket være marxismen og venstrefløjen, er borgerne bildt ind i denne illusion om, at de kan slev bestemme deres skæbne ved at frit vælge mellem en de to lejre, højre eller venstre. Således var marxismen med til at legitimere den nye samfundsorden.
- Med sin internationalisme var marxismen med til at fremme tanken om universale værdier, som kapitalismen havde brug for i sin nye ekspension.
- Marxismen skaffede en ny grundlag for konflikter og krige, både i national, regional og international omfang, som har tjente kun til det kapitalistiske system og pengemagten. Inden marxismen opstod, var flammerne af de europæiske nationalkriges ved at slukke, og de store pengekanoner, som finansmænd, udlåner og provianter for krigerne, tænkte på nye grundlage for indtjening. Det nye grundlag begyndte med marxismen, hvis system, den realt eksisterende socialisme, så dagens lys med store investeringer på den russiske revolution i 1917. Et system som i fortsættelse blev kilden til eventyrlig formue for vestens største bankmænd og pengekanoner. ((Ifølge bogen None Dare Call It Conspiracy - 1972, på dansk: Ingen tør kalde det sammensværgelse, 1979 og 1998 – giver Gary Alen bl.a. følgende navne og deres bedrag til revolutionen. Jacob Schiff (20 mio. dollars), Max Warburg (6 mio.), L.B. Rothschild og Lord Alfred Milner (21 mio.) samt J.P. Morgan og Rockefellers.))

Men jeg vil også tilføje at, marxismens rolle, som en revolutionær ideologi, i den tredje verden har været endnu mere destruktiv. Det lykkedes den at løsrive de oprørske grupper fra deres traditionelle kultur og sociale kontekst, og berøve dem fra deres potentiale folkelige midler imod tilstrømningen af vestlige kapitalisme. Men sin tøjlesløse sekularisme forenklede den nedbrydningen af de traditionelle produktionsstrukturer til fordel for de vestlige korporationer. Men det er også en sag for sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Når der tydeligtvis bliver flere og flere problemer,så som ekstrem overbefolkning og grænse-løs forurening,uforklarligt store ozonhuller om planetens mave og samtidigt en kommende begrænsning i beboelige kystområder-Så er det i et hele et unægteligt krav og bedrede mellemfolkelige samarbejdsevner og evnen til at bære i fællesskab og at formå at dele,vil være hvad der kan bære os igennem ,og forhindre deciderede udryddelseskrige i kampen om drikkevand og spasomme tilgængelige fødevare, og naturresoucer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Vanskeligt at tygge sig igennem en så forvrøvlet artikel: hurtigt mener forfatteren at " Proletariatet er ikke ved at begrave kapitalismen, men holder den snarere i live" - nej, proletariatet kæmper dagligt for at holde sig selv og deres familier i live - på de eksisterende forudsætninger!
Dermed ingen ændring over de seneste (mindst) 150 år: proletariatet har hele tiden kæmpet for at holde sig i live, vel vidende at deres producerede merværdi gjorde kapitalisterne rigere og rigere.
Det forandrede er at Marx' forudsigelse og kapitalens undergang nærmer sig tydeligere og tydeligere. Og skulle marxismen have opnået en genkomst, skyldes det en søgen efter tegn på, hvad fremtiden kan bringe: det post-kapitalistiske samfund. Hvordan ser det ud? Hvad vil det kræve af folk?
Og nej, Stalin er død (ligesom Lenin og Mao og mange andre) og deres tankeværker ligeså. Så hvordan bliver samfundets produktivkræfter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

Apropos "MarxsterCard", så er kapitalistisk appropriation af revolutionære slagord og billeder ikke noget nyt. Se bare Che Guevaras velkendte portræt, som pryder alt fra t-shirts og lightere til spisestel og hagesmække, hvilket hans familie har forsøgt at sætte en stopper for i årtier. Eller ordet "revolution" i et utal af reklamesammenhænge. Shepard Faireys "kunst."

@Mansour Heydari
Du kører helt efter den nazistiske drejebog, hva'? Med Holocaust-benægtelse og nu også marxismen som kapitalistisk konspiration (drevet af jødiske pengemænd, velsagtens)?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Suz Skov

Jeg synes godt nok, at den tilbagekomst og popularitet er svær at få øje på. Men det er måske kun i Danmark højrepopulismen styrer.

Min datter fortalte i begyndelsen af 1. g sin klasse, at hun er socialist. Resten af klassen var bestyrtet, og kommentarerne gik på, at hun måtte være skingrende sindsyg. Nu er hun ikke én af de nemme, så der var nogen der fik svar på tiltale :-))

Men som hun siger, er det bekymrende, at en ung nynazist bedre accepteres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

@Mansour Heydari

"Men sin tøjlesløse sekularisme forenklede den nedbrydningen af de traditionelle produktionsstrukturer til fordel for de vestlige korporationer. "

Du kan ikke rigtigt lide at Marx har sagt "religion er opium for folket" vel.

Men det er det - religion er den store fjende i forhold til fredelig mellemfolkelig sameksistens.

I forhold til mord på anderledes tænkende, kommer religion ind som den som den helt store vinder. I den forbindelse kan Gulag godt gå hjem og lægge sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Marx Kapitallære er socialøkonomisk grundskolevidenskab. Derfor. Og derfor er

Når de er 'fornyet interesse' er det fordi 'marxismen' er blevet magtesløs, - og at tage den til efterretning dermed er mere hævet over ideologisk plidderpladder og 'ville være ligesom de rige' end tidligere, - bortset fra i den allerførste tid hvor selv vores hjemlige Estrup kunne flirte med dens iagttagelsers rigtighed. Men det var før Slaget på Fælleden :-)

- Ligesom liberalismen har marxismen altid været en heftig tilhænger af materialistisk fremskridt i samfundet, om end under utopien om fælles ejendomsret til produktionsmidlerne.
-skriver Heydari, og det er faktisk diagnosen. Trist så, at han indskriver det i en panik over dens 'ateisme', som han kalder det. Videnskab er nu engang 'ateistisk' ellers er det religion - og det var det marxismen var - og dens broder i ånden, Scientology.

Jødisk tænkning + kristen videnstradition gav os kapitallæren. Men da man smed præmisserne over bord, forsvandt også videns-funderingen, og slaget var frit for fantasterne.

Så lad bare repetere hvad vi faktisk ved. Det er der såmænd behov for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mansour Heydari

@ Emil Edelgart

Kan du skrive noget fornuftigt, i stedet for at beskyldninger? Hvem har ført nazistisk dagbog? Hvornår har jeg nægtet Holocaust og hvornår?

I øvrigt, vil du nægte at de førnævnte bankmænd har bedraget 1917-revolutionen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Michael

'jeg kan dem alle sammen, hvor skal vi starte, med fattighuse udført af de konservative, la folk ligge og dø i venstres gode navn osv osv..

kommunisme har aldrig eksiteret da der indtil nu har været for mange egoister, men det kan jo ændre sig i positiv retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Guderup

Tor Brandt:

"Må jeg anbefale dig, at huske på, hvem historiebøgerne er skrevet af?"

Tja, de er vel skrevet af historikere - og ifølge min gymnasie- og universitetshukommelse, var forfatterne (og lærerne!) vist ikke alle sammen abonnenter på blå blok...

Brian:

Jeg vil stille mig tvivlende overfor om De Konservatives og Venstres politiske projekt af i dag, består i at lade folk ligge og dø på gaderne og/eller i fattighuse.

I udsagnet “kommunismen har aldrig eksisteret”, ligger både en ubehagelig, teoretisk kynisme, en selektiv historisk blindhed, og tydeligvis også håbet om at “anden gang lykkes det”.

For folk der er nødt til at lade deres verden strukturere af ismer, kan jeg aftvinge mig selv 99 % medlidenhed for deres sølle autistiske, uselvstændige væren, og 1 % frygt for at deres projekt lykkes.

Og lige for at foregribe diverse, forudsigelige beskyldninger, så betyder en afsmag for (kommun)isme, ikke at man er tilhænger af et hæmningsløst, brutalt marked, styret af kriminelle transnationale virksomheder og plumprådne politikere. . .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

@Mansour Heydari
"Drejebog". Jeg henviser til din tidligere linking af antisemitiske konspirationssites sammenholdt med din nuværende afvisning af marxismen som kapitalistisk projekt, hvilket var nazisternes egen konspirationsteori. For øvrigt er marxismen og Oktoberrevolutionen ikke det samme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Guderup

Brian:

Du mener altså at Venstres og Konservatives partiprogrammer, består i at lade folk ligge og i gaderne?

Mig bekendt, har de to partier, indtil valget i 2011, stået i spidsen for et offentligt forbrug, af hidtil uset volumen - med den hemmelige dagsorden, at folk skulle ende med at ligge og dø af sult i gaderne?

Wauv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mansour Heydari

@ Emil Edelgart

Jeg kender ikke noget der heder nazistisk drejebog. Mine vurderinger og kommentarer er personlige.

I hvilket link har jeg henvist til benægtelsen af Holocaust?

Ganske rigtigt er Oktoberrevolutionen ikke ens med marxismen, som du siger, men den havde marxismen som ideologi. Så hvorfor de internationale bankmænd støttede den? Ud over det, jeg har skrevet i tråden (11:30), vil jeg også sige det her fra Gary Allens førnævnte bog.

Ifølge New York Journal- American, den 3. februar, 1949: »I dag skønnes det af Jacob's sønnesøn, John Schiff, at den gamle mand (Jacob) placerede cirka 20.000.000 dollars til sikring af bolsjevikkernes endelige triumf i Rusland«. Se dette link:
http://www.thedodo.info/Dronte%205/Dron05_2_in.htm

Uden bankmændenes penge, ifølge Allen, var det umuligt, at en lille gruppe revolutionær klarer sig og kommer på magten i det stormfulde år under første verdenskrig. Lenins tog, der kørte gennem Europa til Rusland, med 6 mio. dollars guld, som han havde med sig, var fuld beskyttet af Deutsch Hoch Comand, i samarbejde med Max Warbergs bank. I samme år blev Trotsky, revolutionens mand nr. 2, som var arresteret i Canada, løsladt, straks efter en kort ordre fra en Sir William Wiseman fra Jacob Schiffs bank, Kuhn, Loeb & Co.: »Let Terotsky Go!«

Du må altså svare på det her spørgsmål: hvad søgte bankmændene i Lenin og kommunisternes sejre i Rusland?
Du kan i øvrigt ikke skramme mig ved at beskylde mig for antisemitisk og denne slags, for her har vi med fakta at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Sjovt som frustrationerne altid skal gå udover Heydari, selvom jeg foragte religion, giver det ikke ret til at foragte et individ. Når man som her møder overtro med ekskludering, legitimerer man religion.

Man visualisere polariseringen, og dermed skabes der en dybere grøft. For en dels vedkommende helt overlagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Petersen

@Mansour Heydari

Oktoberrevolutionen havde ikke marxismen som ideologi. Oktoberrevolutionens ideologi var Marx-Lenismen, hvilket var Lenins revisioner af Marx, og noget ganske andet.

Iflg. Marx kunne man netop ikke gennemføre en kommunistisk revolution i et feudalsamfund som det rusiske. Kommunismen er nemlig hos Marx den organisering af samfundet, der kommer efter kapitalismen, og historien kan ikke snydes for den kapitalistiske epoke, og den borgerlige revolution, der er det eneste, der kan bringe historien videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener

Kunne det ikke være at "fingerede venskaber" er et fuldt så stort problem som fingerede fjendskaber?
Så lad os ikke fingere sympati for hinandens holdninger medmindre den er der. Derfor kan det jo godt være at nogle af os, der ellers ikke er enige ("venner") om meget kan enes om modvilje mod noget. Også i den grad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Rosengren

Brian: "kommunisme har aldrig eksiteret da der indtil nu har været for mange egoister, men det kan jo ændre sig i positiv retning."

Og det samme jo kan sige om kapitalismen. For er det vel kapitalisme når skattepenge verden over holder insolvente banker og andre store virksomheder i live?

Marx er relevant for hvordan vi skal løse krisen. Marxister er det ikke. Ikke før de forstår at problematiken er global, og at de ikke kan få den nye iPhone på bekostning af asiatiske (slave)arbejdere længere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mansour Heydari

@ Torben Petersen

Lenins fortolkning af Marx, lyder bedre! Lenin var sin tids største fortolker af Marx, talsmanden for marxismen og den første kommunistisk leder, der skulle føre marxismens ideer til livs. Han mente også, som Marx, at den første socialistiske revolution sker der, hvor den svageste led i kapitalismens globale kæde kan sprænges. Ledet var netop Rusland, som Lenin havde ”diagnoseret”. Så, leninismen var en ganske legitimt, eller logisk, følge af marxismen, også iht. alt hvad Marx havde skrevet om arbejderklassen, proletariatets diktatur, en kommunistisk parti, socialismen som en overgang til kommunismen osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

@Mansour Heydari
Du har tidligere linket til sites i kommentarfeltet på bl.a. Israel-artikler, der var klokkeklart antisemitiske og beskyldte jøder for delagtighed i Holocaust, osv. Jeg mener bare, at du nok læser de forkerte sites og bøger, hvis dette er konklusionerne, du kommer frem til.

@Jon Rosengren
Kapitalismen eksisterer skam, det er blot det frie marked, der aldrig har eksisteret. Du kan vel kalde dette en art statskapitalisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Petersen

@Mansour Heydari

Det er forkert, hvad du skriver. Marx-Lenismen er ikke en fortolkning af Marx, men er voldsom revision.

Lenins ide er netop at snyde historien for den privatkapitalistiske epoke ved at lade staten lege kapitalist og udvikle produktivkræfterne i stedet for kapitalisterne - altså erstatte den privatkapitalistiske epoke med såkaldt statskapitalistisk epoke.

Marx mente naturligvis (helt modsat Lenin) at revolutionen først ville ske i det mest højtudviklede privatkapitalistiske samfund, hvilket på Marx' tid ville sige i Tyskland.

Rusland var i øvrigt slet ikke kapitalistisk i 1917, men et feudalsamfund - hvilket det stadig er.

Lenins forholden sig Marx' historiske materealisme, til proletariatets diktatur - og Lenins ideer om demokratisk centralisme og partiet som folkets avantgarde er altsammen ideer, der er i direkte modstrid med Marx.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mansour Heydari

@ Torben Petersen

Du har ret i noget. Marx havde sagt at revolutionen ville først ske i Tyskland, som et højtudviklet land.

Ellers alt hvad Lenin skrev, og som du nævner, var en videreudvikling af Marx teorier. Fx det som du kalder for "statskapitalisme". Marx mente at kommunistpartiet, som repræsentant for arbejderpartiets interesser, skulle dirigere proletariatets diktatur under socialismen og hermed overtage rollen som "statskapitalister", dog uden at selv tjene på noget. Det var også lige det, Lenin gjorde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Marxisme som modefænomen er hamrende ligegyldigt. Hvis folk dyrker det som en opkommende trend, så lad dem, det betyder intet. Først når skoen trykker på en måde, så det gør ondt, når tabene i finanssektoren ad uransaglige veje havner som en benhård realitet på køkkendordet i de små samtalehjem, så får teksten et nyt liv. Hvad der før var en intellektuel øvelse, bliver nu beskidt alvor. Marxismen sover kun, er i dvale. Den kommer snart ud af sit hi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Petersen

@ Mansour Heydar

Proletariatets diktatur er under Marx noget ganske bestemt. En overgangsfase fra privatkapitalisme til kommunisme. Hvad proletariatets diktatur konkret indeholder hos Marx kan du læse om i "Pariserkommunen".

Hos Lenin er det noget ganske andet. Her er det en avantgardeledet fase, der kan iværksættes under (og samtidigt med) statskapitalismen. Begge (Marx og Lenin) har dog det til fælles at proletariatets diktatur er en foranstaltning, der skal beskytte mod kontrarevolution, men den har altså et vidt forskelligt indhold hos de to, og skal implementeres på to vidt forskellige historiske tidspunkter.

Lenins teorier er ikke en logisk udvikling af Marx' teorier. Marxisme er i Maggikoncentrat en teori om historiens gang, og herunder en analyse af den kapitalistiske epoke. Marx er i sin essens et langt argument for at arbejderne bør overtage produktionsmidlerne, og hvorfor det nødvendigvis er den vej historien må gå.

Lenins teorier er noget andet. De handler om hvordan man på trods af Marx kan lave socialistisk revolution i en feudalstat. Noget Marx anså, qua hans historiske materealisme, for en historisk umulighed.

Marx mente med andre ord ikke at statskapitalisme var en mulighed. Den er tværtimod hos Marx en historisk umulighed - og et begreb som Marx er helt ukendt med.

Lenin kaldte selv sine revisioner af Marx og sin statskapitalisme for marxisme "tilpasset konkrete russiske forhold" -altså den omstændighed, at Rusland var et feudalsamfund.

Proletariatets diktatur er hos Marx, som tidligere nævnt hos, en fase der kommer efter privatkapitalisme, og før kommunisme - og noget der skal sikre den mest mulig humane overgang fra privatkapitalisme til kommunisme - og ikke som hos Lenin noget der efter feudalsamfundet kan iværksættes samtidigt med den af Lenin opfundne
statskapitalisme.

Marx har aldrig ment, at statskapitalisme kunne erstatte den privatkapitalistiske epoke - aka den borgerlige revolution. Den er hos Marx netop en historisk forudsætning for kommunismen. Det er den ikke hos Lenin, der mener at historien i marxistisk forstand kan snydes via statskapitalisme, og der herved kan skæres en genvej til kommunisme.

Marx har heller aldrig ment, at kommunistpartiet skulle lede proletariatets diktatur. Hos Marx havde revolutionen ingen avantgarde. Marx var demokrat, og mente at porletariatets diktatur skulle ledes demokratisk - helt modsat Lenin.

Med hensyn til revolutionen (jf. debatten i f. eks. Enhedslisten) så kom den i øvrigt af sig selv, når masserne havde fårt nok (den yngre Marx), eller når privatkapitalismen brød sammen under vægten af sine indre modsætninger (den ældre Marx).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Tak, Robert O Jensen, folk er jo netop ikke vant til at tænke i 1800-tallets politiske forhold, hvor kun de besiddende klasser havde politiske rettigheder, og hvor mindretallet derfor bestemte.

anbefalede denne kommentar

Sider