Læsetid: 4 min.

Den krænkede dansker

Det er lige så sikkert, at Pia Kjærsgaard har haft en rimelig, demokratisk sag, som at hun konsekvent har misbrugt og perverteret den
Exit. Hun har talt til det bedste i en demokratisk kultur, men har brugt velfærdsstaten til den værste og mest urimelige mishandling af udsatte borgere.

Exit. Hun har talt til det bedste i en demokratisk kultur, men har brugt velfærdsstaten til den værste og mest urimelige mishandling af udsatte borgere.

Niels Ahlmann Olesen

11. august 2012

 

Venstres formand sagde i Folketingssalen »din lede kælling« til hende, den socialdemokratiske statsminister sammenlignede hendes politiske selskab med dyr, der var for uciviliserede til at blive lukket ind i det gode selskab, og den gamle konservative statsminister har sagt, at hun står for en »rædselsfuld politisk kultur«.

Der er ingen tvivl om, at Pia Kjærsgaard har været en af de mest forhadte personer i den danske offentlighed. Hun blev i mange år regnet for moralsk uanstændig og underlødig.

Men der er heller ingen tvivl om, at hun nu bliver beundret i offentligheden. Den borgerlige avis Berlingske lykønsker hende i denne uge med en »enestående succesfuld og personlig bedrift«, og på morgen-tv bliver hun tiltalt som »hendes majestæt«. Pia Kjærsgaard blev i TV Avisen interviewet så hyggeligt og kærligt, som om hun faktisk var vores allesammens Pia. Med et smil fortalte studieværten om en ny måling, som viste, at over halvdelen af danskerne godt kunne lide hende.

Det blev Kjærsgaard meget glad for at høre, sagde hun selv. Men, tilføjede studieværten, en anden måling viste så, at der ikke var så mange danskere, som kunne lide hendes politiske holdninger. Her måtte en irriteret Kjærsgaard svare, at vi jo havde ytringsfrihed i Danmark.

Person og synspunkt

Måske forklarer de to målinger, hvorfor den uanstændige Pia Kjærsgaard over et par årtier tilsyneladende er blevet en slags folkeeje. Borgerne har lært Pia Kjærsgaard at kende som person, og de har lært hendes politiske holdninger at kende. Man har vænnet sig til at skelne mellem person og synspunkter på en måde, som gør det muligt at finde personen sympatisk, samtidig med at man finder hendes holdninger urimelige og uretfærdige. Det skulle være en opbyggelig proces, hvor man respekterer folk, man er uenige med, og møder dem på argumenter i stedet for aversioner.

Den generøsitet har Pia Kjærsgaard bare aldrig selv vist sine modstandere. Hun har karikeret deres holdninger til fjendebilleder, hun bagefter kunne forarges over. Hun har selv fastholdt den laveste fællesnævners fjendebilleder over for dem, hun ikke brød sig om – lige fra politiske modstandere til eksperter med andre holdninger og indvandrere. Hvis nogen påtalte hendes tone i udlændingedebatten, hævdede hun, at ingen skulle bestemme, hvad andre måtte mene eller ikke mene. Og det har hun ret i. Men hendes egne modstandere har hun beskyldt for samfundsundergravende virksomhed og totalitarisme og hidset sig op over deres tone, når de talte om hende. Enhver krænkelse har hun suget til sig og vendt til et våben: Se hvor meget de hader mig.

Krænkelseserfaringen

Pia Kjærsgaard er den krænkede dansker. Det er en politisk fortælling om en udviklingstendens i den moderne velfærdsstat, at krænkelseserfaringen tiltaler så mange borgere, at de oplever sig repræsenteret af den. Hun reflekterer en social erfaring. Men hun har selv gentaget nedværdigelsen og ydmygelserne. Hun er også den krænkende dansker. For sig selv hævder hun ytringsfrihed, men når en forfatter kalder hende ’landsforræder’, anlægger hun injuriesag for at lukke munden på ham med jura. Ytringsfriheden hylder hun for kritikere af islam, men når en forhenværende efterretningschef kritiserer hende, beder hun justitsministeren undersøge, om ikke man kan forbyde ham at sige mere. Han bliver beskyldt for landsskadelig virksomhed.

 

En rimelig sag

Det forunderlige ved den offentlige beundring af Pia Kjærsgaard er her, at hun både hyldes som en idealist med nogle holdninger, hun står fast på, og samtidig dyrkes som strategisk realist, der spiller det politiske spil kompetent.

Den almindelige respekt for Pia Kjærsgaard kan også forklares med en anden indstilling: Hun ville tale om et tema, som mange gerne ville tale om, men andre ville tabuisere som racisme. Hun var modstander af et europæisk projekt, som mange krævede, man anerkendte som den nødvendige og rigtige fremtid.

Bekymringer og problemer, som andre ville holde ude, kæmpede hun for at bringe ind i den offentlige debat, hvor hun ikke har holdt sig for fin til at snakke med. I modsætning til andre politikere, som opretholder strategisk tavshed, har Pia Kjærsgaard stillet sig til rådighed for den offentlige samtale.

Hendes tilstedeværelse rejser det principielle spørgsmål, om man skal holde ubehagelige temaer og ondskabsfulde beskyldninger ude af den offentlige debat, eller om man skal insistere på fælles samtale om det, der brænder på. Nogen vil mene, at det grimme og underlødige er farligt og smitsomt og skal holdes ude. Andre vil mene, at hadet og foragten bliver mindre farlig, når den bliver til politiske argumenter, man kan diskutere med og imødegå. Det afhænger af, om man tror på, at alle mennesker er fornuftige og kan tale sig til rette, eller om man mener, visse holdninger skal administreres af nogen, som har autoritet til at bestemme, hvad der er uanstændigt og underlødigt.

Pia Kjærsgaard har demokratisk set haft en rimelig sag, når hun har krævet ret til sine holdninger og sin modstand. Men hun har selv misbrugt og perverteret sin sag. Hun har påberåbt sig, at hun var udsat for demokratisk udstødelse, men hun har selv gjort det til et mål at udstøde andre borgere så nedværdigende som muligt.

Det er under krav fra Dansk Folkeparti blevet et politisk mål i Danmark at chikanere og ydmyge borgere medhelt urimelige test af ansøgere om statsborgerskab, madkasseordninger til afviste asylansøgere og sociale ydelser til nytilkomne udlændinge så lave, at det skulle gøre rigtig ondt. En 300 timers-regel skulle blive til en 450 timers-regel for at pine og plage folk så meget som muligt. Hun har talt til det bedste i en demokratisk kultur, når det handlede om, at hun skulle komme til orde, men hun har brugt velfærdsstaten til den værste og mest urimelige mishandling af udsatte borgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kramer

Det er bare en sand fornøjelse at læse.

Jeg tænker skelnen mellem det grimme og nedrakkende sprog og så de politiske argumenter er problematisk, fordi sproget ikke kun er ikke neutralt, men også er det som selve argumenterne bygges på og formes af. Sproget ligger så at sige ikke oven på virkeligheden, men har også sit eget liv.

Det er derfor konstant nødvendigt at italesætte og drøfte den bøjning og udnyttelse af sproget som finder sted i stigende omfang. De politiske argumenter kunne i højere grad tages på dette område fremover.

””… den værste og mest urimelige mishandling af udsatte borgere.” – var ikke kun en fascistoid specialitet for bemeldte hjemmehjælper, men et kendetegn for hele perioden – de 10 forbandede VOK-år - det blev ligesom stuerent …

Medlemmer af andre partier, som uden skrupler benyttede sig af fruens stemmer for at holde sig ved magten, kunne med jævne mellemrum oplyse den måbende befolkning, at de skam delte konens værdier, ja ligefrem følte et værdifællesskab med infamiteterne …

Med den såkaldte nye regering kan man blot - mod manges forventning - konstatere, at der åbenbart er et on-going efterløb på dette infame menneskesyn …

Steffen Gliese

Pia Kjærsgaard har medvirket til, at alle har fået lige dårligt på samfundets bund, og det har hun profiteret af - næst efter egen lykke er andres ulykke ikke at foragte, som man siger.
Desværre viger regeringen tilbage fra at afmontere denne stadigt levende politiske orm ved at arbejde for sikkerhed for de trængte. På den måde vil DF i mange år fremover kunne lukrere på den politik, som desværre opfattes som 'den nødvendige', selvom den på ingen måde afspejler den verden, vi lever i, og de idealistiske ønsker for Danmarks fremtid hos et flertal.

Peter Andersen

"kommunerne har masser af penge"
- så må man jo sige at ord er gratis.

Det er værd at bemærke at Pia´s vælgere har den
største andel (41%) som er uden for arbejdsmarkedet.

Og EL den næstmindste (17).

morten hansen

Jeg vil kraftigt anbefale artiklen for dens totale stringens i analysen af dobbeltmoralen hos Pia K og DF. Det er meget vigtigt, og godt set. Og det er nødt til at blive sagt og forstået.

Både sagt og forstået er jeg - sorry for being a party killer - nødt til at gentage:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/pia-k-og-dobbeltmoralen.html
at dobbeltmoral ikke er noget Pia K har opfundet.

Så synes jeg generelt, vi skal blive bedre til at tage politikere med bukserne nede, når de forfører os med deres logiske falsk-slutninger. Jeg kan anbefale et kursus i Trivium (grammatik-logik-retorik). Det ville betyde, at vi ikke falder for modstandernes løgne og retoriske manipulationer. Det vil samtidigt betyde - og dette er endnu vigtigere! - at vi ikke forfalder til dem selv. Lad den, der er ren, kaste den første sten.

Et af populismens beskidte tricks er, vha. falske argumenter og besnærende letkøbte sammenstillinger af udsagn at FORHINDRE, at vi nogensinde kommer til at tale om virkelige facts og egentligt indhold. Vi bliver reduceret til pattebørn, der reagerer på grove indput. Alt sovser rundt i emotionelle reaktionsmønstre.

Og det gælder AL populisme, uanset om den kommer fra liberal, socialistisk side - eller fra Pia K-siden. Jeg vil helst ikke sætte mærkat på hende med de traditionelle fløjudtryk, da hun opererede fuldstændig på tværs. Hvilket i øvrigt var en af årsagerne til hendes succes. Hun fulgte ikke spillereglerne.

Men jeg må også minde om, at Pia K er et produkt af en undladelses- og udeladelsessynd hos bla. venstrefløjen. Jo mere højrøvet, intellektuel-arrogant hun blev angrebet, jo mere vind i sejlene fik hun. Og det beskriver et af politikernes dilemmaer: De har sat sig selv op på en piedestal, hvor de taler ned til folk. De har ment, at de var Guds gave til borgerne. De har regnet i alt for høj grad med at systemet gav dem autoritet, og at de ikke behøvede at gøre deres hjemmearbejde.

Og skulle nogen herefter være i tvivl - det er jo nærliggende, når jeg nu har sat mig i den anden side af den krængende båd - så bliver Pia K aldrig min kop te. Og selvom jeg er 100% EU-modstander - jo mere jeg ved, jo værre - så er jeg det ud fra en ganske anden præmis end DF.

Det allerfarligste ved Pia K / DF projektet er, at hun har sendt venstrefløjen lige lukt i armene på korpokratisterne i EU. Pia er imod, så må vi jo være for. Nationalisme kan vi ikke lide, så må internationalisme (globalisme, korpokratisme, internationalisme) jo være det, vi kan lide. Det vil jeg kalde ægte reaktionært.

Pia K har på det punkt sænket den kritiske standard i DK, så vi alle har overtaget en del af hendes tegneserie-politiske tænkning. Al manipulation har som grundtrick at 'forbi-passere' fornuften og det at tænke selv. Det er desværre lykkedes et langt stykke hen ad vejen.

Det kan anbefales at fjerne fokus fra fordømmelse af Pia K og koncentrere sig om egen dørmåtte. Det er der fremtid i.

Fru Kjærsgaard vil blive savnet. Som hadeobjekt. Spændt på at se, hvem der bliver afløseren. Som een af de skarpeste politiske hjerner i Folketinget, hvilket selvfølgelig ikke siger så meget, ligger Thuesen-Dahl ikke lige for.

jan christensen

Ingenhar formået at tale til den indre svinehund som Pia Kjærsgaard, og danskerne har nydt at lufte den, Dejligt at få serveret nogen, man kunne rakke ned på, ringeagte og give skylden for alle ulykker, nogen der var nemme at få øje på fordi de var brune og gik andeledes klædt, hvilket var kilde til stor forargelse. Pia K. fik dræbt tolerancen og det danske frisind, hun fortjener ikke på nogen måde, at blive hyldet, hun skulle skamme sig

Niels-Holger Nielsen

Det er alt sammen forfærdeligt og meget interessant, men den virkelige katastrofe består vel i, at alle andre folketingspartier end EL og RV har haft fingrene mere eller mindre nede i bolledejen. Hun er blevet stueren!

Lars Hansen
Hvad angår Pia Kjærsgård, er dit problem måske, at folk og vælgere udmærket ved hvad Pia står for, i modsætning til mange af enhedslistens vælgere der tror, at enhedslisten er en slags fundamental socialdemokrati,- de har ikke fattet, at de fleste gamle , stadig er udemokratiske stalinister, og resten skjuler deres voldelige revolutionære program bag intetsigende og søde floskler.
Alle i fra "godhedsindustrien", tror at folk vil afsky selvforsvar, hvis man kan bilde dem ind, at samme selvforsvar er diskrimination, men p.gr.a. Pia er mange vacinerede, og det er aldrig populært hos venstrefløjen .

Steffen Gliese

Siden oldtiden har et demokrati haft ret til at forsvare sig selv mod udemokratiske tendenser - disse er ikke, at folket skal have magten, men at en enkelt tyran skal.

Uanset hvad Pia og Pia som idé har gjort i dennne tidsperiode, er det sket sammen med andre.
Intet har kunnet ske uden grobund i polititikerlivet og i folkedybet.
Planten blev sået, groede og fik næring, trods det at andre planter blev sået i demokratiets drivhus, men visnede uden tilstrækkelig livskraft.

Smukke og livskraftige planter spirer og gror altid i tilstrækkeligt gødet jord, trods ihærdig udspredning af giftigheder.

Peter Andersen

@ lene johansen

Efter "information"-censuren står din kommentar
alene og uden sammenhæng.

Ironi og sarkasme er således forbeholdt
bestemte partier.

Historien fortæller alt.

Ytringsfrihed findes ikke i Dk.

Svenskere udsættes for et enormt socialt pres på mange områder, for at rette ind efter elitens anvisninger for god opførsel. I alt fald i det offentlige rum. Det drejede sig tidligere bl.a. om alkoholindtagelse, om end middel- og overmiddelklassen er blevet lidt mere frigjorte på det område i de senere år.

Der hersker på det politiske område stadig i alvorligt omfang en diciplinering, der i høj grad knægter ytringsfrtiheden, idet det er umuligt i trykte og elektroniske medier at komme med udtalelser, der differerer fra de af eliten fastlagte og tilladte. Ved læsning af svenske aviser er det tydeligt, at læserbrevsaktivitet ikke opmuntres, og når nogle bringes, er det sædvanligvis om ligegyldigt harmløst pjat.

Om end ytringsfriheden stadig prøves stækket i Danmark også, er det da heldigvis endnu ikke kommet så vidt.

Steffen Gliese

Det er åbenbart svært for Ole Olsen at forstå, at svenskere ikke nærer danskernes småracistiske exceptionalistiske forestillinger. Vi står alene med et nationalt mindreværdskompleks i Norden, ytrende sig ved opfattelsen af alt, der ikke konformt ligner 'dansk livsstil', hvad det så end er, som en krigserklæring.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Peter Hansen er en meget ærlig mand. Han afslører åbent, at han lider af:

"småracistiske exceptionalistiske forestillinger"

Frank Klevenhaus

Jeg kan godt lide krænkelses aspektet, og man kunne tilføje:

DF:

De forurettede
De fortvivlede
De fornærmede
De forulempede
De forsagte
De forsømte
De fortabte
De forskrækkede
De foruroligede
De frygtsomme
De forfordelte
De forfærdede
De forknytte
De forkuede

Steffen Gliese

Netop, Frank Klevenhaus, og et fantastisk eksempel på, at socialdemokraterne rigtigt længe ikke forstået deres tidligere vælgere.
Det går tilbage til 90erne, hvor stramningerne overfor indvandrerne begyndte, men det interesserede i virkeligheden ikke danskerne nær så meget som opstramningerne overfor dem selv. Derfor kom indvandrerne til at fremstå som positivt særbehandlede, mens danskerne oplevede sig som mere klemte - og SR-regeringen skulle ikke nyde noget af at fortælle befolkningen, at man uanset indvandrerne eller ej alligevel ville have strammet skruen overfor den arbejdsløse og uarbejdsdygtige dansker. På sin egen diskrete måde brugte SR allerede i 90erne indvandrerne som syndebuk.

Martin Madsen

Hvorfor spilde sin tid på Pia nu? (hun gider ikke engang selv)
Hun blev passe, da rød blok tog aben fra indvandrerne og sendte den videre til de syge, svage, arbejdsløse og andre "nasserøve"

@ Peter Hansen

Hvad har din kommentar med svenskernes manglende ytringsfrihed at gøre?

Som Voltaire angiveligt skulle have sagt: 'Min herre - jeg foragter Deres mening, men vil give mit liv for Deres ret til at ytre den'. Men han var måske også 'småracistisk og exceptionalistisk' Peter Hansen?

Steffen Gliese

Ole Olsen, Voltaires bemærkning var ikke tiltænkt de brede masser, der i dag har fået muligheden for at trække debatten ned med fornemmelser manipulativt påførte fordomme. Kun et fornuftigt, substantieret argument var godt nok for ham.