- Hvor er de ny job?
Ledigheden er stadig er alt for høj, og skaber stadig utryghed for de danske familier. Derfor har det hele tiden været regeringens topprioritet at holde hånden under væksten og skubbe på økonomien. Det gør vi ved at fortsætte linjen fra kickstarten ogstyrke væksten med bl.a. massive investeringer i en ny Storstrømsbro, renovering af almene boliger og moderne universiteter. Det vil alt sammen give flere mennesker et arbejde at stå op til. Vores økonomiske politik i år og næste år betyder, at BNP bliver næsten én pct. større, end det ellers ville blive, men vejen ud af krisen bliver ikke uden bump – slet ikke når hele verdensøkonomien er præget af usikkerhed
- Er du inviteret med i Bilderberg?
Jeg blev inviteret sidste gang og ville gerne have deltaget, men blev forhindret af forårets mange forhandlingsforløb. Som finansminister forsøger jeg løbende at samle så meget relevant information som muligt. Det er der gode muligheder for på Bilderbergmøderne.
- Når nu du skal forhandle finanslov, bliver det med afsæt i regneark og akademiske modeller. Har I ikke fjernet jer for langt væk fra den almindelige dansker, og taler I ikke et sprog, almindelige mennesker ikke forstår?
Vi ville hurtigt få store problemer, hvis ikke der sad dedikerede og dygtige folk i Finansministeriet, som fulgte og beregnede konsekvenser i regneark og økonomiske modeller. Det er afgørende vigtigt, at vi som politikere hele tiden kender konsekvenserne af de beslutninger, vi tager.
Så vil jeg gerne understrege, at jeg altid forsøger at sige tingene klart og ikke forfalde til økonom- og embedsmandssprog. Jeg ved også godt, at det ikke altid lykkes.
- Hvorfor indgår I forlig med V og K om emner, I var dybt uenige med dem om, før I kom i regering?
Grundlæggende har et af vores mål været gøre op med 10 års blokpolitik, hvor VK fik alle vigtige beslutninger igennem med Dansk Folkeparti. Derfor har vi indgået flere brede aftaler med oppositionen. F.eks. skattereformen, som er historisk i sig selv. Det er årtier siden, at et bredt flertal har stået bag en skattereform.
Det var en god aftale. V og K var under pres og dermed kunne vi få vores eget oplæg igennem uden store ændringer.
- Hvad ærgrer du dig mest over fra dit første år som minister?
At vi ikke kunne finde en fælles løsning i trepartsforhandlingerne. Der havde vi mulighed for at slå mange fluer med et smæk og løse mange af vores store udfordringer på én gang. Det var også derfor, jeg gjorde forsøget, selv om jeg vidste, at det kunne ende galt – og at jeg så ville stå tilbage med ansvaret for, at det ikke lykkedes.
- Hvis Socialdemokraterne ikke længere arbejder for omfordeling via lighed og ligestilling, hvad skal så få befolkningen til at stemme på partiet ?
Man skal stemme på Socialdemokraterne af den samme årsag som altid. At vi tager ansvar for, at Danmark skal være et særligt samfund med verdens stærkeste fællesskab. Det kræver konstant fornyelse. Og fører derfor til konstant kritik. Men det er umagen værd, når man ser på realiteterne i andre lande uden partier og politikere, der har taget et tilsvarende ansvar. Når der gælder lighed, skal vi fortsat have et godt socialt sikkerhedsnet. Men for at komme endnu længere end hidtil, skal vi satse på at give alle danskere lige muligheder for at få det maksimale ud af deres egne evner. Det kan ikke klares med en check. Det bedste, vi kan gøre, er at satse på uddannelse og udviklingsmuligheder til alle danskere.
- Hvilken vidensbaseret opfattelse ligger til grund for antagelsen af, at mere arbejdsudbud skaber flere job?
Der er rigtig god dokumentation for, at det virker meget effektivt, hvis man sikrer et højt arbejdsudbud og på samme tid fører en aktiv konjunktur- og erhvervspolitik. 90’erne er nok det bedste eksempel. Dengang traf man beslutninger om reformer, som tilsammen øgede arbejdsudbuddet med 140.000 personer. Og holdt dermed et historisk langt opsving kørende.
- Du taler om vækst, er det ikke på tide at tale om noget andet?
Vækst forudsætningen for, at vi kan skabe flere job. Hvis ikke der var vækst, ville virksomhederne jo være nødt til at fyre medarbejdere, hver gang produktiviteten steg.
Vi er også nødt til at skabe vækst for at have penge at undervise vores børn, pleje vore ældre og behandle de syge. Hvis ikke velstanden vokser, ville der langsomt blive færre penge til de formål.
Uden vækst ville vi langsomt få færre penge at leve for. For priserne fortsætter jo med at stige, bl.a. på grund af inflation i udlandet, og uden vækst ville vi ikke kunne matche de prisstigninger, og dermed ville vi langsomt blive fattigere.
- Hvordan får du et hjem med fire børn til at spille sammen med dit job?
Det ville være løgn, hvis jeg sagde, det var let, for min kone har også et travlt arbejde, så jeg skylder mine svigerforældre en kæmpestor tak. De er meget hos os.
Og så har vi også en stor åbenhed, særligt i forhold til de store børn. Vi siger ærligt til dem, at det er lidt specielt hjemme hos os, fordi vi begge arbejder meget. Det er mere fair end at lade, som om det bare er noget midlertidigt.
- Du er i offentligheden kendt som den kedelige teknokrat – er du det?
Om jeg er kedelig, må andre vurdere. Jeg synes selv, at det er vigtigt, at der også er plads til lidt humor og lune i politik. Men jeg er samtidig fast besluttet på at optræde så sagligt som muligt. Teknokrat er jeg ikke. Tværtimod er jeg i politik for at tage lederskab og skabe en forandring, der ikke bare sker af sig selv.
- Hvilken politiker i oppositionen kan du bedst lide?
Jeg har ikke nogen favoritmodstander,
- Hvem er din historiske yndlingssocialdemokrat?
Jeg beundrer generelt den konsekvente og afklarede ledelse, der kendetegnede vores parti under statsministre som H.C. Hansen og Krag. Der har været en tendens til at overse, hvor store udfordringer de i realiteten tacklede. I tilbageblik glæder vi os over deres resultater, men forfalder nogle gange til at tro, at de blev opnået på en måde, der var ’renere’ og nemmere end nu til dags. Det er helt forkert. De kæmpede stenhårdt mod kommunisme, ultraliberalisme, gammelkonservatisme – og enhver tendens til uansvarlighed. De måtte tage debatten om nødvendige kompromiser – også i egne rækker. Men de holdt fast og definerede dermed noget af det vigtigste ved vores parti.
- Hvad vil du som finansminister anbefale, at vi orienterer os i om politik og økonomi. Hvad skal vi se og læse?
Man skal købe sig et netabonnement på Financial Times. Den slår (undskyld, Information) danske aviser med længder. Og den er overraskende let tilgængelig i sin form. Så kan jeg faktisk anbefale mange af vores egne publikationer, der findes på vores hjemmeside. Og så synes jeg virkelig Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør et stort og sobert arbejde med at frembringe og formidle ny viden om nogle af vores største samfundsproblemer. Værd at tjekke deres hjemmeside – uanset hvilke holdninger, man bekender sig til.
Læserne spørger
Seneste artikler
Læserne spørger: Morten Sabroe
18. maj 2013»Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«Læserne spørger: Pablo Llambias
2. marts 2013»Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
'Du taler om vækst, er det ikke på tide at tale om noget andet?
Vækst forudsætningen for, at vi kan skabe flere job. Hvis ikke der var vækst, ville virksomhederne jo være nødt til at fyre medarbejdere, hver gang produktiviteten steg.
Vi er også nødt til at skabe vækst for at have penge at undervise vores børn, pleje vore ældre og behandle de syge. Hvis ikke velstanden vokser, ville der langsomt blive færre penge til de formål.
Uden vækst ville vi langsomt få færre penge at leve for. For priserne fortsætter jo med at stige, bl.a. på grund af inflation i udlandet, og uden vækst ville vi ikke kunne matche de prisstigninger, og dermed ville vi langsomt blive fattigere.'
Her er chancen for at sige noget begavet om vores overlevelseschancer i et vækstscenarie, men hvad får vi? En gang hjernedød floskelromantik om vækstens velsignelser udi al evig fremtid. Det er jo ikke til at holde ud, og manden har ovenikøbet 4 børn, som skal leve i hans fremtidsversion.
Ak ja, der er ikke meget håb at hente, når dette socialdemokratiske geni ikke kan opvise større hjernekraft.
Hvilken planet kommer han fra?
Tværtimod er jeg i politik for at tage lederskab og skabe en forandring, der ikke bare sker af sig selv.
Hvilken forandring er det.. At sørge for at den nederste indkomstgruppe får mindre at leve af og folk på dit eget indkomstniveau får mere, måske. Det er da ikke noget nyt.
Så vil jeg gerne understrege, at jeg altid forsøger at sige tingene klart og ikke forfalde til økonom- og embedsmandssprog. Jeg ved også godt, at det ikke altid lykkes.
Ahja, det bliver rart når befolkningen bliver så veluddannede, at de forstår hvad landets lederskab fortæller dem. Måske.
Til Lise Lotte.
Mennesker på overførselsindkomst får IKKE, de får blot "kun" stigning svarende til inflationen.
Mennesker på arbejdsmarkedet får en my i skattelettelse over 10 år.
Per Nielsen
Der findes andre værdier end de rent økonomiske, men økonomien er ret vigtig for fornemmelsen af tryghed og og overskuelighed i menneskers tilværelse.
Det er glædeligt at du kan gennemskue og bergne hvad det kommer til at betyde fr mennesker under 40, som ikke vil kunne få førtidspension men skal igennem diverse uigennemskuelelige 'afklarings'forløb med lav indkomst, og at kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal hutle sig igennem for en SU-sats uden SU-fryns, og at dem som ryger ud af dagpengesystemet og skal forsørges af ægtefællen ikke vil får nogen grund til at misunde højindkomsterne den lille my, som der blevet omfordelt.
Jeg deler på ingen måde diy og B. Corydons velvillige syn på fordelingen.
Lise Lotte.
Der er ingen tvivl om, at i nogle tilfælde kan førtidspension være en rigtig løsning. Men det er blevet af kommunerne som parkering.
Det kan simpelthen ikke passe, at så mange mennesker blot opgives og skal sidde på passiv forsørgelse for tid og evighed.
Skal mennesker under 30 leve for en SU sats, så bør de naturligvis have samme muligheder som SU modtagere, hvad angår arbejde.
Derudover bør man se på, om modregning ved kontant for øgtefælleindkomst ved overgang fra DP til kontanthjælp bør udskydes 1 år.
Naturligvis deler du ikke mine holdninger.
Du er ligesom mange andre tilhænger af evig massiv omfordeling.
Mangler der penge, så skruer vi blot skatterne op for de såkaldte rige, som betaler festen.
Fordi i en global verden flytter hverken virksomheder eller medarbejder jo væk DK
Hvor naiv er det tilladt at være
Per Nielsen
Når du spørger mig om hvad jeg mener istedet for at postulere
hvad du anslår,
jeg må/skal/bør mene,
der kan vi forsøge os med konstruktiv debat.
Indtil da:
Bjarne Corydon end ikke begynder at fatte, hvad der skaber det samfund, hans parti altid har stræbt efter for den helt almindelige befolkning, og som baserede sig på et solidarisk kendskab til dem, man selv kom af og derfor med god samvittighed kunne tjene, selvom de bedre stillede led af stor mistro til dem, der levede i ringe kår.
Til Lise Lotte
Og dermed siger du, at jeg har taget fuldstændig fejl af dine holdninger ???
Til Peter Hansen..
Den såkaldte helt almindelige danskere begynder ligeså langsomt at få øjnene op for den verden, vi lever i.
Og fjerner sig dermed fra den drømmeverden visse mennsker ønsker hen i.
Globaliseringen er her, budgetunderskuddet er her, statsgælden er her, arbejdspladserne vælter ud af DK.
Dit og andres eneste løsning på alle udfordringer er højere skatter på virksomheder og på de såkaldte rige.
Samtidig med I kæfter i op om en bedre verden, hvor alle render rundt i harmoni og alle er lige godt stillet økonomisk set. Hvor de frygtelige kapitalister er blevet afkapitaliseret.
Vi skal passe på miljøet, vi skal nedsætte ressourceforbruget.
Men det skal altså ske på et internationalt plan, lille DK skal ikke være forsøgskrukke med efterflg. armod for den helt almindelige dansker.
Vi har en god model for samfundet, men den skal altså opdateres til 2012, især omkostningsmæssigt og ikke mindst den verden vi lever i på godt og ondt
Mon det al den beton over Sossernes kistelåg, det gør deres tale uforståelig for de skide vælgere??
Per Nielsen, den almindelige dansker lever i armod allerede, åndeligt armod.
Til Peter Hansen.
Åndelig "rigdom" er meget svær at købe noget for endsige finansierer velfærdssamfund med.
Men du lever bare videre i din drømmeverden
Det er dog bedre at være rig på drømme end at være rig på andres bekostning
Til Flemming.
Rig på drømme betaler intet i virkelighedens verden.
Hvis ikke der var nogen som blev "rige" på andres "bekostning, så var vi alle lige fattige som det var tilfældet i Østblokken.
Michael B. Pedersen, når det kan være et syn på litteratur, at den ikke betyder noget, fordi det bare er noget, som nogen har fundet på, lever man i åndeligt armod.
Jeg forstår ikke dine automatreaktioner på moraliseren, Michael B. Pedersen, når alt kommer til alt, er der jo ikke andet end at forsøge at gøre sit bedste, der gør os tilfredse.
Mit sidste indlæg handler om en tendens til at affærdige skønlitteraturen med, at den jo ikke handler om virkeligheden. De vægtigste bidrag til flere tusind års civilisation affærdiget på et så ureflekteret og stupidt grundlag, hvad folk med den indstilling har lavet i deres skoletid.
Per Nielsen
Måske vil du være venlig at fortælle mig, hvad et sikkert udemærket menneske, der har beriget sig på andres bekostning men som har glemt sine drømme og forhåbninger dog kan købe af virkelig værdi for sine penge??
Og nu tænker jeg ikke så meget på det skrammel som vi alle samler sammen omkring os, men noget af virkelig værdi......f. eks en times levetid.........eller sin søns agtelse
Per Nielsen
Jeg tror faktisk på, at hvis alle vore beslutninger i vort liv og vort samfund tager udgangspunkt i økonomi, så har vi en garanti for at vi ikke kan træffe de rigtige beslutninger.
Jeg siger ikke dermed at økonomi er ligegyldig, men heller ikke det primære.
Hvis vi har nogle ønsker og drømme privat eller i samfundet og fremsætter dem i denne tid, hvor økonom, er det vigtigste kriterie overhovedet, ja så kender vi svaret på forhånd:
"Det har vi ikke råd til"
Hvis vi f. eks. siger vi ønsker en forbedret ældreservice, og spøger om det kan lade sig gøre under disse konditioner, ved vi at inden forbedringen er foreslået lyder det:
"Hvad koster det......Det er der iikke råd til
En fobedret SU, når vi ved at vi skal leve af uddannede mennesker i fremtiden:
"Hvad koster det......Det er der iikke råd til
Øget politiindsats tilmålt de forøgede opgaver:
"Hvad koster det......Det er der iikke råd til
Jeg tror vi skal lære at turde have drømme og forhåbninger til fremtid, samfund og vore liv. Og derefter vurdere i samråd med dygtige økonomer, som evner at holde sig stringent til det rent faglige, hvor lang vi P.T. kan komme for at nærme os dem.
Denne rækkeføgle for at bevare drømme og visioner som mål, istedet for at lade økonomien indtræde, som en værdiløs substitut
Til Flemming.
Naturligvis er penge uvæsentlige ifht. helbred,
Det som pisser mig så helt igennem så meget af. Det er at stort set alle politikere tror flere penge hjælper på et forkvaklet system.
Naturligvis er det tilladt at drømme og have forhåbninger.
Men det må ALDRIG gøre os blinde overfor den verden vi lever i og ikke mindst de økonomiske udfordringer vi står overfor
Til Flemming.
Naturligvis er penge uvæsentlige ifht. helbred,
Det som pisser mig så helt igennem så meget af. Det er at stort set alle politikere tror flere penge hjælper på et forkvaklet system.
Naturligvis er det tilladt at drømme og have forhåbninger.
Men det må ALDRIG gøre os blinde overfor den verden vi lever i og ikke mindst de økonomiske udfordringer vi står overfor
Per Nielsen
Dejligt at være nået til enighed om væsentligheden og er ellers ikke uenig i dine betragtninger.
Er lidt ømt sted, kunne være opklaringen af , hvor systemet er forkvaklet.
Men netop derfor er målet værd at holde i syne, for derved opnåes lettere enighed, så det kunne vi sikkert overkomme sammen, hvis vi ville.
Men vore politikere.............hvad kan de, når de fjerner sig mere og mere fra vælgerne??