Læsetid: 8 min.

Maskinerne har taget magten på børserne

Avancerede computere står for stadig mere af handlen på verdens børser. På millisekunder sælger de tusindvis af aktier og scorer milliardprofit til deres ejere. Men efter en teknisk fejl i sidste uge kostede et amerikansk firma 2,6 milliarder kroner, diskuterer man, hvor galt det kan gå, hvis computerne fejler
Panik på børsen. Det var et amokløb hos Knight Capital Groups computere, der i sidste uge på ny udløste debat om den computerstyrede aktiehandel.

Panik på børsen. Det var et amokløb hos Knight Capital Groups computere, der i sidste uge på ny udløste debat om den computerstyrede aktiehandel.

Getty Images

11. august 2012

Meget handel med aktier foregår i dag helt uden mennesker. Handlerne foretages af computere, som er programmeret til at købe og sælge aktier så hurtigt, som intet menneske nogensinde ville kunne gøre det.

»Wall Street er nu ligeså blindt afhængige af computere, algoritmer og højfrekvens handel, som det engang var blindt afhængige af de risikomodeller, som tillod ’toxic bonds’ at blive vurderet Triple A. Wall Street har skabt sit eget Frankenstein. Maskinerne har nu magten,« skriver Joe Nocera, businesskommentator i New York Times. For problemet er, at det kan gå galt, og senest i sidste uge gik det galt igen.

Da de amerikanske aktiemarkeder åbnede onsdag 1. august begyndte flere aktier at opføre sig besynderligt. Harley Davidson steg pludselig med 12 procent, og Wizzard Software aktien røg op over 14 dollar, efter den aftenen inden havde ligget på 3,5 dollars. Unormale udsving uden logik prægede 140 aktier, og investorer og regulatorer kæmpede for at forstå, hvad der skete.

Kort efter stod det klart: En softwarefejl hos firmaet Knight Capital Group havde ført til, at firmaets computere opførte sig vanvittigt og var begyndt at købe og sælge aktier til forkerte priser. 45 minutter tog det, før firmaets mennesker havde fået stoppet det, computerne havde gang i. Resultat: 2,6 milliarder kroner mistet på handlerne, og Knights egen aktieværdi på vej mod bunden.

Det 45 minutter lange knightmare on Wall Street har sat fornyet gang i kritikken af, hvor ustabilt det automatiserede aktiemarked efterhånden er blevet.

Inden for de seneste fem år er computerhandlen – også kaldet algoritmehandel – med aktier blevet mere og mere dominerende på det amerikanske aktiemarked og udgør nu snart to tredjedele af al handlen.

De tekniske problemer hos Knight Capital Group kom kort tid efter, at tekniske fejl på børsen påvirkede lanceringen af Facebook-aktien og gav milliardtab til flere aktører. Og også lanceringen af BATS Global Markets på aktiemarkedet gik på grund af en teknisk fejl hos firmaet selv helt galt. Tilsammen bringer de mange hændelser minder om det såkaldte Flash Crash i maj 2010, hvor algoritmer var medvirkende til kurser, der gik amok og forårsagede et af de største fald i aktiemarkedernes historie: Flash Crashet startede den 6. maj 2010, hvor markedet var på vej mod en relativt stille dag med røde tal på grund af bekymring over gældssituationen i Grækenland. Pludselig i løbet af få minutter dykkede Dow Jones med hele 9 procent for kun få minutter efter at rette sig op igen med 5 procent, så dagen endte i et moderat minus. På den korte tid blev der midlertidigt slettet værdier for 1 billion dollars, foretaget millioner af handler, og nogle aktier svingede på få øjeblikke fra at blive handlet til 40 dollar til kort efter at blive handlet til nærmest ingenting for igen at ryge tilbage på den samme kurs. På trods af en længere efterforskning er det stadig ikke lykkedes endeligt at slå fast, hvad der fik det til at gå så galt. Men teorien er, at markedet i forvejen var ustabilt på grund af den europæiske gældssituation, og at et usædvanligt stort salg fra en fond, startede en spiral, der fik algoritmerne til i løbet af sekunder at sælge voldsomt for at komme ud af markedet hurtigt.

Altid konkurrence på hurtighed

Mens omfanget af automatiseret spekulation er accellerende, er de mekanismer, som algoritmerne udnytter til at tjene penge, for de flestes tilfælde ikke nye. Det forklarer James Angel, der er lektor på Georgetown University og forsker i aktiemarkedernes struktur og regulering.

»Der har altid været kapløb om at være hurtigst på de finansielle markeder. For hvis der er en god handel derude, så vinder den første, der tager den, mens nummer to bliver taberen. Det er ligegyldigt, om man taber med et minut eller et milisekund,« siger han og forklarer, at aktiemæglerne engang kunne finde på at reklamere med, at deres position på børsens gulv var tæt på der, hvor der blev handlet. Underforstået, hvis du lægger din ordre hos os, så kan vi signalere køb hurtigere end konkurrenterne og lave bedre handler. Den proces er nu erstattet af computere, der konkurrerer om at eksekvere tusindvis af handler på kortere tid, end det tager at blinke med øjnene.

Stort set alle aktører på børserne bruger i dag algoritmer til dele af deres handel. Skal man købe eller sælge et stort antal aktier, får man en computer til at dele handlen op i mindre bidder, så man ikke ender med at påvirke kursen unødigt og gøre det dyrere for en selv, inden man har fået købt eller solgt sin portion. Men væksten i den automatiserede handel har også været i mere specialiserede såkaldte højfrekvens-firmaer, som Knight Capital, der aldrig ejer en aktie særligt længe og via de komplicerede algoritmer kan lave et gigantisk antal handler med meget små profitter pr. handel. Men som samlet set ender som en milliardforretning.

Knight Capital er specialiseret i såkaldt market making, hvor firmaets computere er programmeret til at opkøbe tusindvis af aktier i samme milisekund, de bliver udbudt, og kort efter sætte dem til salg f.eks. én øre dyrere. Algoritmerne beregner ud fra store informationsmængder, hvad der sandsynligvis er på vej op i værdi, men det er ikke meningen, at man skal beholde aktieposten i mere end et par sekunder og allerhøjest timer, før det sælges videre, og den lille fortjeneste er kommet i hus. Den store gevinst scores så ved at gentage operationen milliarder af gange i løbet af dagen.

»En market maker beskrev det engang som at forsøge at samle pennies op foran en bulldozer. Hvis man køber noget og prisen skubbes nedad, så ender man med et tab. Det er en risikabel forretning, men for det meste er de gode til det og tjener penge de fleste dage. Men når man har et computerprogram til at gøre det hele automatisk, så sker det jo, at det eksploderer,« siger James Angel.

Andre forretningsmodeller for højfrekvens-firmaerne handler om at udnytte kortvarige kursforskelle mellem forskellige børser til at lave såkaldt arbitrage. Priserne følges normalt ad, men hvis der i et milisekund er en forskel på et par ører imellem prisen på en given aktie i London og København, slår algoritmen til og hæver forskellen mellem de to beløb som fortjeneste.

144.000 handler i sekundet

James Angel har selv lavet research betalt af Knight Capital, og han betegner det som højst overraskende, at sammenbruddet skete for så stor en spiller. Firmaet oplyser selv, at deres algoritmer i andet kvartal af 2012 stod for et gennemsnit på 519 millioner aktiehandler i timen svarende til 144.000 aktiehandler i sekundet. Knight Capital er også en aktør blandt de 149 medlemmer på Københavns Fondsbørs, men er i modsætning til deres afdeling i USA ikke særlig store der. NASDAQ OMX Copenhagen, som fondsbørsen nu hedder, har i lighed med USA også haft en eksplosiv vækst i den algoritmebaserede handel. Algoritme-handlen er de sidste to år steget fra 25 procent til 40 procent af omsætningen. Og selve højfrekvensdelen er firedoblet og udgør nu godt 10 procent af børsens omsætning.

»Vi har aldrig haft så mange ordrer i vores handelssystem, som vi har fået det sidste år. Det er steget ganske markant, fordi en computer kan lægge væsentligt flere ordrer ind, end en trader kan,« siger Bjørn Sibbern, administrerende direktør for NASDAQ OMX København. Han mener, at det øgede antal handler primært stiller krav til fondsbørsen om at investere i overvågningssystemer, så en eventuel teknisk fejl ikke får lov til at accelerere og gøre markedet ustabilt.

»Vores system kan nu overvåge alle ordrerne og se, hvem der har udført dem. Hvis en aktie for eksempel pludseligt stiger med 10 procent i forhold til åbningskursen, kan vi stoppe handlen og sikre os, at det ikke sker på grund af en fejl,« siger Bjørn Sibbern.

Frygten for accellerende kaos

Frygten for, hvad den automatiserede handel kan skabe af problemer, er forbundet med usikkerheden om, hvordan algoritmerne vil opføre sig i unormale situationer. Som Andrew Haldane, direktør for finansiel stabilitet i Bank of England formulerede det, viste Flash Crashet i 2010, at systemet »ikke bare var ufuldkomment, men at disse ufuldkommenheder kan blive forøgede og sende systemiske chokbølger«.

Risikoen kommer ifølge professor i finansiering på Københavns Universitet Peter Norman Sørensen af, at man ikke ved, hvordan algoritmerne reagerer i alle situationer, fordi man tester dem til at fungere i normaltilstande.

»Man træner algoritmerne op i kunstige markeder, og så sætter man dem i gang med at handle og håber på de fungerer, som da man testede dem,« forklarer han.

»Men når tingene bliver mere ekstreme, så er man måske ikke helt klar over, hvordan ens algoritme agerer, når andres algoritmer får samme ekstreme forhold. Det er et ikke særligt testet territorium, og man ved relativt lidt om, hvordan algoritmerne opfører sig, når ekstreme ting sker,« siger Peter Norman Sørensen.

Netop denne nervøsitet er baggrunden for, at flere taler om behov for øget regulering af børserne efter sidste uges Knightmare. Det er ifølge James Angel kun et spørgsmål om tid, før en ny teknisk fejl skaber ustabilitet på de finansielle markeder. Hver gang man opdaterer software eller ruller ny teknologi ud, tilføjer man risiko, og på et tidspunkt vil det igen gå galt. Derfor handler det om at beskytte markedet mest muligt mod, at situationen kommer ud af kontrol, mener han.

 

Pres for regulering

»Det er regeringen, der sætter reglerne for, hvordan markedet skal organiseres. Men desværre har de ikke de nødvendige tekniske ressourcer til at forstå, hvad der foregår. Lovgiverne er en flok advokater uden hverken teknisk eller markedsmæssig baggrund, og de har svært ved at tiltrække erfarne folk. Det er meget bekymrende,« siger han.

På trods af den tekniske katastrofe ser Knight Capital indtil videre ud til at overleve. En kapitaltilførsel fra en række investorer betød, at man i starten af ugen regnede med, at firmaet kan fortsætte forretningen. Deres algoritmer fortsætter derfor i den kommende tid kampen mod konkurrenternes computere om at være hurtigere og mere forudsigende. Og de har noget at hævne. De 2,6 milliarder kroner, som de mistede på tre kvarter, gik nemlig ikke op i røg. Sandsynligvis var det konkurrenternes algoritmer, der på brøkdele af sekunder så de vanvittige priser, som Knight udbød aktier til, og hurtigt agerede i forhold til det for at score gevinsten. Straffen til Knight Capital for sin uforsigtige adfærd kom altså ikke fra de menneskelige lovgivere, men fra robotterne i konkurrenternes serverrum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Derfor skal der være en global transaktionskat på aktiehandler.
Nationalt er det er rigtigt mange penge som potentielt vil kunne opspares til velfærdssamfundets gavn.

En sådan skat vil kun ramme det kortsigt spekulative komputergenereret handler(high freqency tranding), hvorimod den hensigtmæssige investering af menneskers penge i selskaber,(normal aktiehandlen) kun vil være berørt at sådan skat i en nanoskopisk grad.

As for me, I am -- and have always been, as far as I can recall -- been rather sceptical towards, you know, autopilot hazards... After all, many people are taking EVOLUTION into consideration, and we are still trying to linhabitate Telus 1, the original Gaia, or what???

Mascha Madsen

Hvorfor skal nogen overhovedet eje milliarder, kan der for f...... Ikke komme et maksimum for hvor meget man overhovedet må eje i forhold til et gennemsnitsmenneske... GREEEEEEEED ... Det er direkte usmageligt at så rige mennesker ikke kan få nok ,og endda sætter maskiner til at arbejde for sig frem for at betale mennesker en arbejdsløn for at gøre jobbet... Kvalmende pengefixering/magtfixering.

Steen Erik Blumensaat

Welcome to the Machine. Lyserøde Floyd 1975.

Brain Damage.

The lunatic is on the grass
the lunartic is on the grass
Remembering games and daisy chains and laugths
Got to keep the loonies on the path

The lunartic is in the hall
The lunartic is in the hall
The paper holds their folded faces to the floor
And every day the paper boy brings more

And if the dam breaks open meny yers too soon
And if there is no room upon the hill
And if your head explodes with dark forbodings too
I`ll see you on the dark side of the moon

The lunartic are in my head
The lunartic are in my head
You raise the blade, you make the change
You re-arrange me `till I´m sane
hør selv resten.
Lyserøde Floyd 1973.

Asbjørn Berg

Bob Jensen
Automatisering via. computere frigør rigtig nok arbejdskraft på det korte sigt. På det længere sigt vil det sparede ved automatiseringen blive omsat og den frigjorte arbejdskraft vil igen finde sig beskæftiget og den samlede velstand vil være steget.

På det korte sigt kan det dog være barskt at mennesker skal opgive deres job til fordel for computere og lade sig omskole i andre retninger.

Thomas Knudsen

Egentlig udmærket artikel, men hvorfor er det folk er helt rødt så snart talen falder på mange penge og computere?

Først transaktionskat er ikke et vidundermiddel der gør at man kan blæse med mel i munden. Enten regulerer man markedet voldsomt med de fordele og ulemper det vil medføre men så falder antallet af handler voldsomt, men så er der kun et noget mindre overskud at fordele. Eller også falder omsætningen ikke og så får man et stort overskud, men så ryger reguleringen fløjten.

Artiklen har jo lige beskrevet hvordan der bliver købt og solgt på milisekunder uden at der er skabt en reel værdi hvordan skulle man kunne skabe en gevinst ud af det?

Der bliver jo ikke lavet meget reel værdi som mennesker kan bruge til at mætte maver eller andet livsnødvendigt, hvorfor ikke bare sætte computere til at udføre det arbejde og på den måde frigive kloge hoveder til noget mere meningsfyldt

Helge Ebbe Nørager

Lidt yderlige information om fast trading,
En lille men exclusiv klub af banker er tilkobley et snedigt system hvor de får informationer om en handel som der er givet ordre om.
De har så ca 15-20 millisekunder til at handle før ordre blever gennemført, og dermed sælge købe med sten sikker gevinst.
I prakis køber de blot det en anden har givet købsardre om et par milisekunder før andre, og slæger så til den som har givet handels ordre.

For at dette kan finde sted, skal handels computer, være lokalisret meget tæt rent fysikt på NY stock exchange.
Hvilket er forklating på at en stort antal af verdens husrtigste komputer er lokaliseret mindre end 600 meter rent geometrisk fra Ny stock exchange.

Alt dette kan kun ske, fordi en lille udvalgt skare af banker får denne forhåndsviden.

Løsning er at forbyde dette. Forbyde at forhåndsviden 15-20 millisekunder før handel gives til andre,

Fast trading er ikke andet end gement tyveri.

Egenligt er det rent tyveri,

John Vedsegaard

Der er mange ting som kan ændres, man kan for eksempel indføre 14 dages fortrydelsesret for køber!
Det vil ændre hele strukturen af aktiehandler omgående.

@Thomas Knudsen:

"hvorfor ikke bare sætte computere til at udføre det arbejde og på den måde frigive kloge hoveder til noget mere meningsfyldt!"

Fordi der ikke bliver skabt noget i processen. Du kan ligesågodt sætte en masse computere til at spille online-poker med hinanden, det skaber heller ikke noget værdi for nogen. Eller man kan tilfældigt tage penge fra een virksomhed og give dem til en anden, i et stort lotteri der kørrer automatisk hvert sekund. Det skaber heller ikke noget værdi.

Man kan godt lave en transaktionsskat, men man kan også godt bare forbyde automatiske handler og evt gøre investore ansvarlige for de firmaer de har investeret i og endvidere lave en tidsbegrænsning så man ikke kan sælge en aktie igen før man har haft den i f.eks. 1 måned.
Der er INGEN grund til at acceptere kortsigtet spekulation.

Rasmus Kongshøj

De automatiserede handler udstiller jo blot det perverse i et system, hvor man kan blive styrtende rig, uden nogen sinde at have produceret noget som helst af reel nytteværdi for mennesker.

Et system, hvor der kan opstå penge uden dækning i en reel produktion er uholdbart. Det hele er et korthus.

Henrik Brøndum

I foelge min under viser i stagefight var det gode tone hos vikingerne at man havde sit svaerd bundet med 3 knuder.

Naar en nidding kom med fornaermende udtalelser, der fortjente en kloevet hovedskal - tog det saa et par minutter at faa loest knuderne op - og svaerdet frem. Ofte skete det saa at man blev traet af at rode med knuder, og i stedet nedsvaelgende endnu en skaal mjoed.

Kan folk der har forstand paa omraadet overtales til at kommentere? Kan dette problem loeses ved at boersen laegger lidt forsinkelse ind i systemerne. At baade koebs- og salgstilbud skal vaere gaeldende i mindst et minut, og matchningen af buddene paa den maade forsinkes?

Selvfoelgelig vil der vaere nogle muligheder for "sidegadevekselerere" der laegger deres handler udenfor boersen, men er det sandsynligt at dette vil faa et vaesentligt omfang?

Fup og svindel sat i system uden det naturligvis (fordi tyvene har købt politikerne) er blevet forbudt/reguleret.

Læs en god artikel fra Ingeniøren om teknikken i tyverierne:

"Det hele er blevet så korrumperet, øh ... komplekst, at en investor uden algoer uundgåeligt vil være taberen. Når Bank of America i det første halvår af 2012 kun har haft 3 ud af 125 handelsdage, hvor de tabte penge, og når J.P.Morgan Chase i de sidste toethalvt år har haft en succesrate på deres handler på knap 95 procent, så er det ikke, fordi de har ansat verdens bedste og mest heldige tradere. Det er, fordi spillet er manipuleret, og kortene for længst er blevet talte og markerede."

http://ing.dk/artikel/131103-hoejfrekvente-algoritmer-aendrer-boerser-ti...

Martin B. Vestergaard

Nu har jeg i mange år forsøgt at forstå formålet for samfundet og de børsnoterede virksomheder ved den korte handel på børserne, men jeg må tilstå at jeg altså endnu ikke har fundet noget som helst der skulle berige hverken samfund eller de handlede virksomheder.

Derimod kan jeg se mange ulemper. Men det er nok bare min socialistiske side, der ikke ser nogen samfundsøkonomisk gevinst ved at nogen spiller sig til en masse penge.

I artiklen bliver "Market making" beskrevet som en måde et tjene på kursudsving, men det er i virkeligheden som navnet antyder, markeds manipulerende, og er altså selv med til at skabe de udsving de lever af. Der er altså tale om at nogle store spillere på markedet, har fundet en metode til at tjene penge på de andre spillere på markedet, og de handler de indgår. De udfører ingen service for andre, men skaber derimod usikkerhed som Knighmare, så tydeligt illustrerede. Man kan så kun begræde at Knight Capital ikke gik konkurs.

Om en international skat på værdipapirhandler vil kunne udrydde den form for spekulation ved jeg ikke, men det er da et forsøg værd. Hvis ikke det virker må vi jo gribe til egentlige forbud. Vi kunne også lave forsinkelsesregler som andre har foreslået, men som Peter norman Sørensen siger afslutningsvis, så er der brug for at folk med viden om markedet er med til at udforme reglerne. Men de dygtige af dem, som ville kunne lave noget der virker, er nok næppe interesseret i at slagte den ko de selv malker.

Bo Klindt Poulsen

144.000 aktiehandler i sekundet?

Helt ærligt, hvordan kan noget så perverteret være acceptabel og lovlig adfærd?

Jon Rosengren

Meget forvirret artikel, men godt at det bliver belyst alligevel. Som Helge Ebbe Nørager siger er det store problem ikke at maskinerne handler og sælger med hinanden, meget, meget hurtigt.

Problemet er at de kan styre pris, gennem det man kalder quote stuffing, hvor de lægger ud et stort antal order og trækker dem tilbage lynhurtigt, for at skabe et falskt prisbillede. Måske drejer det sig bare om et øre eller to i en anden retning som kan være ligegyldigt for en individ, men det hele lagt sammen.

Beskatning hjælper ikke, det rammer jo "den lille mand" (ja også dig, hvor tror du din pension er placeret?) proportionerligt højere. I Norge og Sverige har man for bare et par måneder indført regler som siger at 1 på 70 respektive 250 order skal udføres. 1 på 10 er måske endnu bedre.

Martin B. Vestergaard

Beskatning vil stort set ikke ramme pensionsopsparinger og småinvestorer, da de typisk har aktierne i lang tid, og skatten skal være på transaktioner, ikke aktiegevinster. Formålet med en sådan skat er netop at gøre det mindre profitabelt at handle højfrekvent.

Martin Hansen

Martin B. Vestergaard,

"Beskatning vil stort set ikke ramme pensionsopsparinger og småinvestorer, da de typisk har aktierne i lang tid, og skatten skal være på transaktioner, ikke aktiegevinster. Formålet med en sådan skat er netop at gøre det mindre profitabelt at handle højfrekvent."

Sjovt hvordan en transaktionsskat stort set ikke vil ramme pensionsopsparinger og småinvestorer fordi den er så lille, men HFT, der tjener meget meget lidt på hver handel rammer pensionsopsparinger og småinvestorer.

Martin B. Vestergaard

@Martin Hansen, problemet er ikke kun at HFT tjener penge på din og min pension, for som du selv påpeger er det kun når pensionselskaberne handler at det kan ske (de kan også være så heldige at vinde på det). Det store problem er at HFT destabiliserer markedet, da fejl i den software der styrer det kan få uoverskuelige konsekvenser.

Og nej, vi behøver ikke have software til at handle 144 000 gange i sekundet for at sikre at priserne på aktier reflekterer virksomhedens reelle værdi. Faktisk vil jeg vove den påstand at, eftersom disse algoritmer er designet til at tjene på meget hurtige handler, og ikke til at vurdere en virksomheds potentielle indtjening, kan de slet ikke sige noget som helst om den reelle værdi.

Less politics -- more creativity and spontaneity, oikos-principles in the Classical sense, egalitarian co-operation, conscious use -- rather than senseless abuse of science and technology, ecological focus, long term vistas -- and obviously no nationalist agendas (whether hidden or openly announced, proud or hurt, and so on). Thank you.

Et sådant projekt må der simpelthen siges et massivt nej til, fordi det går ikke. Naturen er ikke en maskin -- det er en evolusjonsprosess, og den gjør som den vil og ikke nødvendigvis som vi vil. Vi må lære å tilpasse oss, fordi det er derfor vi er her i første omgang. Har vi mista helt grejen? I så fald så blir der et helvede...

Niels-Holger Nielsen

Når monopoliseringen, naturens grænser og systemets indbyggede modsigelser gør det urentabelt at investere i samfundsgavnlig produktion går kapitalerne på casino. Alternativet er at de rådner op i dybe bankhvælvinger. Akkumulationstvangen er, og har altid været, kapitalens achilleshæl. Den er parat til at destruere snart sagt alt for at retablere profitraten, som er dens livsblod. Vogt jer for den tredje verdenskrig.

Thomas Knudsen

@Lars Poulsen
Det med at computerne kunne overtage arbejdet fra mennesker var en kommentar til en tidligere artikel om at det var dårligt at computerne overtog arbejdet, men som du skriver hvorfor må de ikke spille poker imod hinanden, det skader jo ingen virkelige mennesker?

@Martin B Vestergaard
Market making er når en virksomhed forpligter sig i altid at stille op i både købs og salgspriser på bestemte aktier, det er nogle af de eneste som reelt tilfører noget værdi og likviditet.

@Martin B Vestergaard
Virksomhederne ønsker en finansiering hvor de kun skal betale hvis det går godt lige med salg af aktier i modsætning til at låne i banken, hvis en investor skal beholde aktien i 10 år er interessen måske væk og virksomheden må lukke med tab af reelle arbejdspladser som resultat

Hvorfor er folk generelt så harme over at nogle computere kæmper en daglig kamp det påvirker jo ikke jeres hverdag? Kommer der et alvorligt crash som følge disse handler? Nej
1929 var et stort problem, var det computernes skyld næppe.

Skulle der komme et urealistisk stort dyk i Mærsk til f.eks 1 krone for hele virksomheden iskulde der nok være nogle som ville købe den, men når der er nogle som ved at andre vil købe på 1 kr, så køber de på 2 kr og sådan vil det fortsætte til man har en fornuftig pris

Allan Frederiksen

@Thomas Knudsen
"Market making er når en virksomhed forpligter sig i altid at stille op i både købs og salgspriser på bestemte aktier, det er nogle af de eneste som reelt tilfører noget værdi og likviditet."

Det forstår jeg ikke. Hvad gavn gør det? Hvorfor 144.000 handler i sekundet? De faciliterer blot en service, der vel burde gøres på en anden måde så? De producerer intet andet end papirpenge?

"Hvorfor er folk generelt så harme over at nogle computere kæmper en daglig kamp det påvirker jo ikke jeres hverdag?"

Påvirker det ikke vores hverdag? Det er da en hån, at firmaer tjener mia. ved at udnytte systemet, mens det meste af min generations husejere har tabt hvad de kan tjene på et årti.

Men hvad gavner Market Making så?

Steffen Gliese

Thomas Knudsen, der er intet, der har reel økonomisk værdi, bortset fra udkommet af en produktion, hvis dette har en reel brugsværdi for køberen. Alt andet er fidus.

Thomas Knudsen

At der er en ulig fordeling af velstand er jeg helt enig i, og det skal selvfølgelig fordeles mere rimeligt, men skatten skal være gennemtænkt. Det bør være en indkomst skat og ikke transaktions skat.

At skatten skulle skabe mere stabile markeder er der intet bevis for, der skal være fornuftige regler om kapitalkrav og gennemsigtighed, så der ikke kan svindles en transaktinsskat giver ingen af delene.

Det er fornuftigt at der er market makere er at der er bøde købs og salgs priser. Det er ligesom når man går i banken og skal veksle valuta, så kan man enten købe euro hvis man skal på ferie, hvis man kommer hjem fra ferie eller er turist i Danmark så kan man sælge euro til banken, altså banken er market maker på valuta, hvilket jo bør give kunden en eller anden værdi.

Der er helt sikkert virksomheder der tjener mange penge på HFT algoritmer som spekulation, det var bare det som var tilfældet i denne sag.

Det var Knight Capitals market making enhed som tabte pengene på en software fejl. Grunden til at de har så mange handler er at de kun handler meget få aktier af gangen. Kommer der f.eks et pensions selskab og vil sælge 100.000 Novo aktier vil prisen falde ret kraftigt hvis man prøver at sælge allesammen på en gang, derfor sælger man kun nogle få af gangen og til behøves software ellers bliver omkostningerne for store og der er kun en til at betale nemlig pensionskunderne.

Der skal selvfølgelig stilles spørgsmål til de finansielle markeder, men det skal gøres på et oplyst grundlag

Steffen Gliese

" Kommer der f.eks et pensions selskab og vil sælge 100.000 Novo aktier vil prisen falde ret kraftigt hvis man prøver at sælge allesammen på en gang, derfor sælger man kun nogle få af gangen" - det er jo rendyrket market fixing, for naturligvis falder priserne, hvis udbuddet er stort, og det er sådan set dét, der skulle være markedsmekanismen. Den benytter man sig så af sin formue til at sætte ud af kraft.

Vel, folkens, det er bare at konstatere at markedet blev ødelagt av A. Smiths totalt uspiselige misbrug af Quesnay og Turgots iherdig økonomiske reformarbeide under oplysningstidens Frankrig.

For dem der ikke ved bedre, er det bare at sette seg ind i sagerne. Originalliteraturen er tilgjængelig i bøtter og spand!

Henrik Darlie

"Maskinerne har taget magten på børserne"

Det er ikke maskinerne der har taget magten på børserne, det er svindlere med maskiner.

Thomas Knudsen

@ Peter Hansen
For at tage et eksempel du måske bedre kan forstå selv jeg ikke rigtig tror på det. Hvis en lille købmand køber et parti varer som han har tænkt sig at sælge igen over en uge eller et par dage så mener du at han benytter sig af rendyrket market fixing fordi han ikke sælger dem med det samme. Det er helt normalt alle steder at splitte et salg op i flere dele.

Dit udsagn giver ingen mening, medmindre man er rendyrket kommunist hvilket indtil videre kun virker i teorien.

Hvis du skal sælge et hus er du jo heller ikke en ond boligspekulant fordi du ikke sælger det den første dag. En fornuftig handel tager tid og det er helt legitimt

Allan Frederiksen

@Thomas Knudsen:
"En fornuftig handel tager tid og det er helt legitimt"
Den tager vel godt 1/144000 af et sekund.

"Det er ligesom når man går i banken og skal veksle valuta [...]"

Jeg går ikke i banken og veksler 1 cent af gangen for at score en gevinst. Jeg kan heller ikke få mere ud af at veksle vha. en app eller en maskine.
Men jeg kan oplyse, at jeg betaler en "skat" for at veksle. Bankens gebyr.

"Der skal selvfølgelig stilles spørgsmål til de finansielle markeder, men det skal gøres på et oplyst grundlag"

Og det jo lige på kornet. Systemet er så komplekst, at man skal uddanne sig i årevis, eller have råd til de uddannede, for at have en chance for at tjene penge. Og jeg har svært ved at se hvad det gavner.

Er man ikke ved at være til grin, hvis man vælger et almindeligt lønmodtagerjob, når man på et helt liv ikke kan tjene, hvad er "veloplyst market maker" kan tjene i frokostpausen?

Så jeg må, i min uendelige uoplysthed, støtte mig til min egen logik, og den politiske scene.
1. Rød blok siger skat, blå blok siger ikke-skat.
2. Som vi kender det fra de multinationale selskaber, så flytter man uden videre indkomster til bedre skatteområder. Jeg har ikke fantasi til forestille mig at det her bliver anderledes. Indkomstskat virker kun når der ikke er et alternativ.

Thomas Knudsen

@ Allan Frederiksen

Jeg er helt enig, det er noget svineri når multinationale selskaber ikke betaler skat i Danmark fordi de handler med sig selv til skattemæssige for dem gunstige priser, men det er jo en helt anden diskussion.

Det er vel kun fair at betale et gebyr til banken hvis der sidder en medarbejder og giver dig en ydelse, man kan så diskutere om størrelsen af gebyret er rimelig. Når man går til frisøren betaler man også et gebyr for en serviceydelse.

Fodboldspillere og skuespillere tjener også gode penge hvis de er gode, nogle alt for meget efter min mening.

Men det ændrer ikke på misforståelsen omkring hvad en market maker laver og skal man kritisere noget bør det være på et oplyst grundlag og ikke på Ekstra Bladet niveau.

En market maker behøver kunder i butikken for at tjene penge, og de er i konkurrence med andre market makere om at stille de for kunden bedste priser ellers er der ingen omsætning.

De mange handler per sekund er mere et udtryk for at der er en stor virksomhed. Netto sælger sammenlagt også langt mere mælk end den lokale bager men sådan er det, det er helt naturligt.

De finansielle markeder eksisterer fordi folk har et behov. Nogle vil gerne købe en forsikring andre vil gerne sælge den og sådan kunne jeg blive ved