Interview
Læsetid: 8 min.

5 spåmænd og en enkelt-kone

Når vinden vender, er de professionelle kommentatorer altid klar. De kan tale en succes helt til tops og en fiasko helt ned under gulvbrædderne. Da Villy Søvndal var på toppen, hed det ’Villy-effekt’, og han var Christiansborgs svar på Bono. Vi har spurgt seks politiske kommentatorer, om det var dem eller Villy Søvndal, der tog fejl
Villy-effekten. Den har været der hele tiden, siger eksperterne og kommentatorerne. Både da Villy Søvndal personificerede partiets storhed – og nu, hvor navnet klæber til katastrofen, siger de.

Villy-effekten. Den har været der hele tiden, siger eksperterne og kommentatorerne. Både da Villy Søvndal personificerede partiets storhed – og nu, hvor navnet klæber til katastrofen, siger de.

Bax Lindhardt

Moderne Tider
15. september 2012

Niels Krause Kjær, kommentator Berlingske, skrev i 2007:

»Villy Søvndal har en vision og efter mange år i politik også erfaring og indsigt. Hans evne til at kommunikere på den store partilederscene er dog hans største og mest overraskende force.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

»Nej, nej, hans transformering af partiet, og hvordan han flyttede det, og den plan og den vision, han havde, det var faktisk imponerende politisk håndværk. Det mener jeg stadigvæk. Jeg har taget fejl mange gange, men jeg kan huske, at jeg sagde dengang, han havde en 16-18 procent i meningsmålingerne, at nu skulle han nyde det, så længe det varede, for det kunne ikke blive ved, og da han så kom i regering, kan det godt være, at han troede, at det sværeste var overstået, men det var først der, det blev rigtig svært.«

Din analyse af Villy Søvndal i dag?

»Han flyttede partiet, og det er hans fortjeneste. Men modsat en del andre politikere så er han næsten i helt exceptionel grad køn i medvind og meget lidt køn i modvind. Mange andre politikere er især gode i modvind, det er Villy ikke, og det var vi ikke klar over. Jeg var i hvert fald ikke, i 2007 kunne jeg ikke drømme om, at han var så dårlig, som det rent faktisk har vist sig. Og det har overrasket mig, fordi toppolitikere på det niveau som regel er ret gode, når de har modstand – det er en af grundene til, at de kommer så langt. Tag en Margrethe Vestager, en Lars Løkke og en Pia Kjærsgaard, det kan de sagtens klare.«

Hans Engell, kommentator, skrev i 2007:

»Villy har startet kampen flyvende – mere sagligt og skarpt end på sommerens partiledermøde, som han og Fogh pjattede sig igennem. Nu er det gældende skydning, og Søvndal har med dygtighed spillet sig ind som den tredje musketer sammen med Helle og Margrethe Vestager.«

Fortryder du det, du sagde dengang?

»Nej. Villy Søvndal har gjort en stor forskel i dansk politik, først og fremmest på grund af sin evne til at få bragt SF i regering. Han er den, der har placeret SF på en måde, at man fra nu af og i de næste mange år vil tænke SF med ind i en regeringsdannelse til venstre for midten, og det er først og fremmest hans fortjeneste. Uanset om det på den korte bane ser kaotisk ud, så ændrer det ikke på, at vi har fået et nyt SF med en ny generation af politikere, der vil give Socialdemokraterne konkurrence, hvis de gør det godt. Fra at have været alle mediers darling og været elsket og respekteret, han var jo et ikon, der blev modtaget lige som Bono fra U2, så blev han pludselig den, alle slog løs på .«

Hvordan lyder din analyse af politikeren Villy Søvndal i dag?

»Villy Søvndal har ændret dansk politik, og jeg synes, han har gjort det fantastisk dygtigt. Han fortjener et stærkt eftermæle, men man må jo nok også sige, at taktikken og strategien er kommet til at veje tungere end det politiske indhold. Der er mange skønhedsfejl, men når Villy Søvndals historie skal skrives, så er dét, at han gennem parløbet med Thorning og Socialdemokraterne fik kørt SF ind i en position, hvor partiet for fremtiden vil blive tænkt ind i regeringsdannelsen, afgørende. Der er ingen, der i dag kan sige, at SF ikke er et regeringsdueligt parti, og det er sådan set afgørende.«

Helle Ib, kommentator ved Børsen, skrev i 2007:

»Blandingen af skarphed, humor, netværk, erfaring og et loyalt parti bag sig har givet Villy Søvndal gode kår på Christiansborg.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

»Overhovedet ikke, for på det tidspunkt var der belæg for at sige det. Dengang stod han godt, han kunne trække vælgere hen over midten. Dengang havde jeg også en fornemmelse af, at Søvndal fik folk i tale, som ikke gik så meget op i politik, men som blev engageret af hans måde at være politiker på, så jeg synes bestemt, der er grund til at rose Søvndals første år som formand. Også fordi han brugte sin popularitet til noget, han lænede sig ikke bare tilbage og skovlede ind, da han lå på toppen, men han fik rykket sit parti til et sted, hvor det faktisk blev regeringsdueligt. Det er i sig selv en meget stor præstation.«

Hvordan vil din analyse af Villy Søvndal lyde i dag?

»Han er blevet synonym med SF’s storhed og fald, men det er vigtigt at nuancere. Der er ikke nogen politikere, der er en succes fra start til slut, der er heller ikke nogen, der er en dundrende fiasko. Der er også udefrakommende omstændigheder, hvis der for eksempel ikke havde været finanskrise, og hvis der havde været mandater til SF og Socialdemoraternes økonomiske plan, så havde Søvndal stået bedre i dag, for så havde han ikke behøvet at udfordre baglandet med en meget skrap økonomisk politik. Jeg synes, hans største fejl var, at han ikke gjorde mere for at forberede vælgerne på den situation, der kunne opstå, nemlig at der ikke var mandater og økonomi til at gennemføre alle de valgløfter.«

»Villy Søvndal får ikke en specielt flot exit nu, men reelt kan du først vurdere hans indsats om flere år: Holdt partiet? Kom partiet i en anden liga? Holdt det som regeringsparti? Vi ved ikke i dag om bukserne sprækker på et tidspunkt.«

Peter Mogensen, kommentator, tænketanken Kraka og Politiken, skrev i 2007.

»Dengang han blev formand for SF, dømte de politiske kommentatorer både ham og SF ude. Villy var på det tidspunkt den, som troede mest på Villy. I dag er vi alle klogere. Manden blev totalt undervurderet.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

»Overhovedet ikke. Dengang var han rockstjerne, og jeg ser ikke Søvndals nedtur nu som et udtryk for, at han var en dårlig politiker. De fleste toppolitikeres karrierer slutter på den her måde. Prøv og ring til Poul Schlüter eller Anker Jørgensen, tag en Marianne Jelved. Der, hvor han har svigtet, er i sin vurdering af, hvor langt han kunne trække SF ind i regeringssamarbejdet, og hvor SF’s politik skal være. Han har manglet politisk boldøje på det seneste, men han kunne mere, end jeg fra starten tiltroede ham, det må jeg erkende.«

Hvordan vil din analyse af Villy Søvndal lyde i dag?

»Grundlæggende overraskede det mig, at han overhovedet blev til noget. Og så overraskede det mig, at han kunne lave det fejljudgement efterfølgende, nemlig om, hvor langt SF skulle gå for at gøre sig regeringsmodent – det startede med pointsystemet. På den anden side kunne han ikke trække på erfaringer hverken fra sit eget politiske liv eller fra andre SF’eres liv, og derfor har han begået næsten alle de fejl i bogen, man kan begå. Men det ændrer ikke ved, at han tog SF til et punkt, hvor det gav mening for Socialdemokraterne at gå i regering med SF, og det er hans store præstation på godt og ondt.«

Klaus Kjøller, kommunikationsforsker ved Københavns Universitet, skrev i 2007:

»Villy Søvndal har været en fantastik styrkelse af SF. Han er en fantastisk dygtig debattør.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

»Da jeg sagde det, var han stadig den, der satiriserede over den siddende VK-regering. Han sad med sin underspillede humor, den var hans virkemiddel, og jeg mener stadig, han er en fremragende debattør. Det, der er ændret, er jo partiets og dermed hans situation, og det, der gjorde det svært for ham, var det substantielle. På den måde blev han stækket som debattør. Også fordi han efter, at han kom i regering, blev presset i defensiven på grund af de valgløfter, som ikke blev til noget. «

Din analyse af Villy Søvndal i dag?

»Han har haft enormt svært ved at gå fra at være systemkritiker til at være ’the establishment’. Det har han ikke kunnet klare, man har taget den satiriske brod fra ham, for i det øjeblik, han sidder som minister, kan han ikke længere bruge det, som er hans styrke rent debatmæssigt. Han kom ind i en anden rolle, hvor der blev fokuseret på alle hans svagheder, han har skullet stå til regnskab. Men han har også kunnet holde sammen på partiet, og han har kunnet holde SF i regering indtil nu, og det mener jeg ikke er nogen ringe præstation.«

Hans Mortensen, politisk journalist ved Weekendavisen, skrev 2007:

»Hvis nogen på forhånd var i tvivl, blev det ved den lejlighed dokumenteret, at den danske venstrefløj har fået en politiker, hvis populisme og evne til at gribe chancen, når den byder sig, til fulde kan matche den anden side i folketingssalen.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

Nej, for jeg synes, han havde den evne, og han har den evne. Han har en meget polemisk, hurtig facon, som han tabte lidt undervejs. I sine velmagtsdage reagerede han lynhurtigt på politiske ting, på samme måde som Dansk Folkeparti dengang var kendt for at gøre. Det var en styrke, som blev hans svaghed, da det gik nedad, hvor man opdagede, at han sagde ting, der ikke helt var hold i. Det var en styrke i den periode, der var med til at gøre SF stærkt og stort, men det var også en metode, som blev hans svaghed, da det gik den anden vej. Det var sådan det var.«

Hvordan vil din analyse af Villy Søvndal lyde i dag?

»Som en medvindspolitiker, en, der virkelig forstår at udløse en opdrift og nyder at være på, når det går godt, men som også kommer til at se træt og slidt ud, når modgangen kommer. Og som måske ikke har de store evner i det politiske spil. Han har ikke forstået at sætte sig igennem i regeringen, og jeg mener også stadig, at det var en fejl, at han placerede sig selv som udenrigsminister, når SF var så ny i regering. Som agitator i gode tider: fantastisk dygtig, en agitator af format, men også en medvindspolitiker. Og så er han som politisk spiller ikke vedholdende nok.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var så 5 spåmænd og en kone.
Her er så 5 trins raketten - samt en baggrundsartikel - der med skattereformen som 6.trin endte med at sende Villy Søvndal ud af formandsstolen i SF og formodentlig inden længe ud af dansk politik:
http://www.garps-verden.com/2012/05/fem-trin-rakettens-katastrofale-og.html
http://www.garps-verden.com/2012/04/sfs-nederlag-og-den-manglende.html