Nyhed
Læsetid: 5 min.

En bølge af berettiget hævn – eller hærværk?

Overbelastningsangreb, der får hjemmesider til at gå ned, har længe været et våben blandt radikale netaktivister. Konstant bliver nye sider angrebet, og er offeret stort nok, er omtalen sikret. Men i miljøet er debatten ved at brede sig: Giver angrebene mening?
Overbelastningsangreb, der får hjemmesider til at gå ned, har længe været et våben blandt radikale netaktivister. Konstant bliver nye sider angrebet, og er offeret stort nok, er omtalen sikret. Men i miljøet er debatten ved at brede sig: Giver angrebene mening?
Moderne Tider
8. september 2012

Mandag klokken 23.15 blev en række adresser i Jylland og på Sjælland ransaget af politiet. Computerudstyr blev konfiskeret og fem personer sigtet for deres rolle i de angreb på 3F’s hjemmeside, der i juli måned skabte store overskrifter. Angrebet blev tilskrevet aktivister fra den danske del af Anonymous-bevægelsen og blev sat ind, da konflikten om Vejlegården var allermest højspændt i medierne. 3F’s sider blev forstyrret i dagevis, og der var en overgang frygt for, at folk ville have problemer med at indtaste deres dagpengeoplysninger og dermed stå uden dagpenge mandag morgen.

»@3fnyheder i har fucket de forkerte! Se og giv vejlegården fred ellers ser i aldrig mere internettets overflade! RIP,« skrev brugeren elan0r på Twitter. Elan0r var den person, der stod bag angrebet ifølge flere andre i den chatkanal, hvor angrebet blev koordineret.

Målet for de danske Anonymous-aktivisters aktion – en fagforening – var utraditionelt. Men selve metoden var helt klassisk. For i modsætning til, hvad der blev skrevet i medierne, blev 3F aldrig hacket. Såvidt vides blev siden alene udsat for et overbelastningsangreb – såkaldt DDOS-angreb – hvor en hjemmeside bombarderes med så store mængder trafik, at den til sidst går ned.

Internettets hævn

Overbelastningsangrebene er efterhånden blevet en signatur for Anonymous-bevægelsen. I 2010 var det Mastercard og Visa, der blev ramt som hævn for deres finansielle blokade af Wikileaks. Våbenet blev igen brugt under det arabiske forår, og for tiden meldes der nu nærmest på daglig basis om nye »Tango Down«: En ny hjemmeside er ramt og for en kortere eller længere periode skubbet af internettet. I denne uge var det særligt svenske og britiske hjemmesider der blev angrebet. Operation Free Assange blev det kaldt, og koordineret på Twitter og i chatkanaler blev særligt myndighedssider og ministerier lagt ned af et bombardement af trafik. Men den seneste angrebsbølge blev også kritiseret af andre netaktivister, der mener, at angrebene har taget overhånd.

»DDOS er blevet så almindeligt nu, at vi bliver nødt til at forholde os til, om det er godt eller dårligt,« siger Christopher Kullenberg, forfatter til bogen Det Netpolitiske Manifest og aktiv i netaktivistgruppen Telecomix, der kom med hård kritik af Anonymous’ angreb. Kullenberg forklarer, at DDOS-angrebene nu har nået et så stort omfang, at der i stigende grad bliver taget stilling til det i aktivistkredse.

»Min holdning er, at det altid er dårligt. At sabotere internettet er at gøre præcis det modsatte af, hvad man vil opnå. Baggrunden for aktivismen er ofte at argumentere for frihed på internettet, men DDOS tager den frihed fra andre. Så man bruger et helt forfejlet middel. Det ødelægger bare og skaber ingenting,« siger Christopher Kullenberg.

Overbelastningsangrebene er et gammelt fænomen, men tyder med Anonymous på at have nået et højt, konstant niveau. Anonymous-aktivisterne voksede kraftigt i antal sæligt under konflikten om Wikileaks i slutningen af 2010, hvor tusinder flokkedes om deres chatrum og deltog i angrebene på Visa og Mastercard.

DDOS handler egentlig bare om, at tilstrækkeligt mange mennesker skal besøge en hjemmeside inden for et kort tidsrum, så siden går ned. I miljøet omkring Anonymous er der nu udviklet programmer, der gør det nemt for alle at være med: Man downloader et program, skriver adressen på hjemmesiden ind, og den bruger så automatisk alt, hvad din båndbredde kan trække, på at bombardere siden med trafik.

Den lave tekniske barriere for at deltage i DDOS-angreb har utvivlsomt medvirket til at få flere involveret i netaktivisme. Angrebene, hvor internettet slår tilbage mod magten, bliver også ofte omtalt af medierne, hvad ’Anonymous’ i en tekst på Anonyops.org, selv fremhæver som metodens store force:

»DDOS har været en bemærkelsesværdig effektiv taktik til at rette verdens opmærksomhed mod uretfærdigheder, fra repression i Tunesien og Egypten til censur fra SOPA og ACTA. I en reaktion med stor symbolværdi, siger DDOS ’Hvis du vil lukke munden på os, så lukker vi munden på dig.’ På den måde virker det,« argumenteres det.Aktionerne virker også ofte drevet af et umiddelbart mål om hævn, der både kan findes i Anonymous’ videoer og i de forskellige profiler på Twitter. Som en aktivist udtrykker det som svar på Telecomix-kritik.

»Stoppe Ddos på den svenske regering? Hjælpe dem? Nah, de har totalt fucking bedt om det her!«

Ifølge Martin Löwdin, der er en del af Telecomix, medfører de simple metoder at aktionerne risikerer ikke at være særligt gennemtænkte: »Mange kan deltage, fordi det er så enkelt. Det indebærer, at man ikke rigtigt behøver at tænke, men bare kan udtrykke sin vrede direkte,« siger han.

»Det bliver en følelse af magt. ’Vi almindelige mennesker, som synes, at noget er uretfærdigt i verden, kan sammen få noget til at ske.’ Man reflekterer ikke over, at det, man reelt får til at ske, bare er at gøre en hjemmeside utilgængelig. Men man ser resultatet og føler, at man ændrer noget i verden,« siger Martin Löwdin.

Kan skabe alvorlige problemer

Martin Löwdin forklarer, at Telecomix primære kritik er, at DDOS-angrebene i de fleste tilfælde er helt meningsløse. Angrebene på Sverige gør ingen varig skade, da infrastrukturen er så veludviklet. Det bliver en kortvarig forstyrelse, som kun styrker de kræfter, man egentlig ønsker at bekæmpe. »Der findes en politisk bevægelse, som forsøger at opbygge billedet af de cyberkriminelle og truslen fra internettet. Det her giver dem, der sælger overvågningsteknologi meget mere at sælge. Der findes en klar risiko for, at den her form for angreb kan føre til skadelige love og en større interesse fra sikkerhedstjenester rettet mod netaktivister,« siger Martin Löwdin.

Han tilføjer, at hvis angrebene er rettet mod lande med en svagere infrastruktur, kan konsekvenserne være yderligere problematiske. Telecomix er selv meget aktive i forhold til at få udbredt krypteringsteknologi til aktivister i blandt andet Syrien og Iran, så aktivisterne kan beskytte sig mod efterretningstjenesterne. Angriber man sider i de lande kan angrebene virke direkte kontraproduktivt:

»Anonymous har blandt andet angrebet centrale punkter i Iran, samtidigt med at Telecomix og mange andre organisationer arbejdede på at folk skulle komme på internettet sikkert. Effekten blev, at Anonymous istedet ødelagde internettilgangen på et tidspunkt, hvor mange faktisk behøvede den,« siger Martin Löwdin.

»I stedet for at protestere ved at ødelægge noget, så bør man i stedet skrive programmer, der omgår internetcensuren. Skabe noget konstruktivt, der kan bidrage til at løse problemerne,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her