Læsetid: 16 min.

Med den du holder mest af

Alt det fordækte synes at komme ud i det fri for tiden. Men den mest tilgængelige, sikreste, almindeligste, grænseløse og suverænt mest udbredte seksualakt, taler vi ikke meget om. For onanien er stadig et angreb på fællesskabet, på kønsrollerne – en forstyrrelse af den offentlige orden og en trussel mod kapitalismen
Alt det fordækte synes at komme ud i det fri for tiden. Men den mest tilgængelige, sikreste, almindeligste, grænseløse og suverænt mest udbredte seksualakt, taler vi ikke meget om. For onanien er stadig et angreb på fællesskabet, på kønsrollerne – en forstyrrelse af den offentlige orden og en trussel mod kapitalismen
8. september 2012

I det højlitterære britiske magasin Grantas forårsnummer i 2010 havde redaktionen valgt at dedikere hele tidsskriftet til sex. The Sex issue kaldte man det, og store stjerner som Herta Müller, Roberto Bolaño og Tom McCarthy bidrog med hede tekster om perversitet og vilde seksuelle drømme, men én tekst overgik langt de andre.

Det var den parisiske forfatter Emmanuel Carrères lille dokumentariske tekst, skrevet direkte til hans kæreste. Teksten var oprindeligt at finde i Le Monde i 2002 og blev trykt en dag, hvor Carrère vidste, at hans kæreste ville befinde sig i et tog på vej fra den ene ende af Frankrig til den anden.

Som en art sexleg guider han i teksten – sofistikeret, præcist, indlevende og dampende hedt – sin kæreste til langsomt at overgive sig til onaniens fantasi for til sidst, som han skriver, at efterlade hende et sted, hvor hun ikke har andet valg end at gå ud på togets toilet og gøre arbejdet færdigt.

En uskyldig tekst kunne man mene, om et intimt øjeblik, men med teksten rejste der sig en læserstorm. Abonnenter sagde bladet op, og debatten kørte i de følgende måneder i aviser og kulturtidsskrifter, ligesom den i øvrigt havde gjort det i 2002, da teksten stod at læse i Le Monde. Det er den mest chokerende sex-beskrivelse i magasinet. En kvindes onani.

Og det er ikke kun Granta og Emmanuel Carrère, der har haft succes med at sætte sex øverst på kulturens dagsorden igen. Den erotiske britiske roman Fifty Shades of Grey har efterhånden solgt 40 millioner eksemplarer uden at imponere nogen anmeldere.

Efter et årtis pause er sex tilbage i tidens mest populære tv-serier som f.eks. New Yorker-serien Girls og på teatre sættes Kvinde kend din krop op som drama, mens film som La Délicatesse, Magic Mike og den franske Elles har stor succes med at kredse særligt om den kvindelige seksualitet. Men selv om det nærmest kunne minde om en mindre seksuel revolution, er der stadig en del af sexlivet, der har det svært i lyset. Det er det allermest almindelige og allermest private – onanien.

En ensom og asocial handling

»Det er det mest normale og måske også derfor det allermest tabubelagte,« siger Pia Struck, der er sexterapeut og en af ikke bare Danmarks, men verdens førende orgasme- og onani-instruktører. Hun står i sin gulmalede og tæt møblerede lejlighed i et baghus på Nørrebro – en farverig dame i starten af 50’erne i løse regnbuefarvede gevandter og med guldøjenskygge op til brynene.

»Det er et større tabu end selve samlejet, selv om alle gør det,« siger hun og tænker lidt over det. »Skammen fylder helt ekstremt meget, hvad angår onani, og de fleste har 20 fødder på bremsen og én på speederen, når vi taler om den. Måske er det sådan, fordi de fleste af os opdager den i de præpubertære år, hvor alt er pinligt. Det er det første rigtigt seksuelle, vi udforsker – helt alene og uden at have fået lov.«

Men Pia Struck er på en mission. Hun vil befri onanien og orgasmen for skammen og hjælpe folk med at komme »dybt ind i deres seksualitet«, som hun siger, og forklarer, at mennesket, både mænd og kvinder, er i stand til at få orgasme i op imod 20 timer i træk, hvis bare man trykker på de rigtige knapper.

»Der findes mindst 30 pik/olie-greb, der kan hjælpe dig på vej, hvis du tør åbne dig lidt, og med de rigtige bevægelser og åndedrætsøvelser kan jeg lære dig det på få timer.« Hun viser nogle greb i luften, mens hun laver en bølgende bevægelse med kroppen og vender det hvide ud af øjnene.

»95 procent af befolkningen onanerer, og de sidste fem procent har gode forklaringer på, hvorfor de ikke gør det,« forklarer hun videre og får igen øjenkontakt. »Men der er meget, meget få, der deler det med nogen som helst – heller ikke partneren. Og det synes jeg virkelig er en skam.«

Statistkkerne taler samme sprog som Pia Struck: Alle onanerer. Børn, ældre, kvinder og mænd, folk i parforhold, singler – og ja, selv omkring 70 procent af den britiske og amerikanske befolkning over 80 år giver jævnligt sig hen til selvtilfredsstillelse, hvis de kan. Men noget tyder på, at Pia Struck har fat i noget. Vi har stadig svært ved at acceptere onanien som en naturlig del af vores seksualitet og hverdag, og vi har stadig svært ved at komme os over den usikkerhed, andres onani skaber hos os.

Det er en ensom og asocial handling, der ikke engagerer sig i verden, men vender sig indad. Ind mod fantasiens grænseløse verden. Vi fyldes af ængstelighed og ligefrem væmmelse over andres utilregnelige ukendte, selv om det er den suverænt mest praktiserede form for sex, og det oven i købet – som Woody Allen ofte citeres for – med den, man holder allermest af.

Onani i tal

(tallene er fra britiske og amerikanske undersøgelser)

  • 95 pct. af alle mænd onanerer
  • 71 pct. af alle kvinder onanerer
  • 73 pct. af alle mænd har onaneret inden for de sidste fire uger
  • 36 pct. er tallet for kvinder
  • 51 pct. af mændene har onaneret inden for de sidste syv dage
  • 17 pct. af kvinderne har onaneret inden for de sidste syv dage

Ovenstående tal er fra 2010. I 1948, hvor den første undersøgelse af denne slags blev lavet, onanerede 93 pct. af alle mænd mod 62 pct. af alle kvinder.

  • 42 pct. af kvinderne har haft problemer med at tale med deres forældre om sex og onani
  • 79 pct. af mændene har haft problemer med at tale med deres forældre om sex og onani
  • Ikkerygende mænd onanerer mere end rygende mænd
  • Ikkerygende kvinder onanerer mindre end rygende kvinder
  • Hyppigheden af onani stiger med uddannelsesniveau for både kvinder og mænd med en forskel på 18 pct

Forhistoriens onanister

Onanien er stadig en seksuel bastard. I hvert fald Ifølge Thomas W. Laqueur, der er historieprofessor ved Berkely University og forfatter til bøgerne Making Sex: Body and Gender From the Greeks to Freud og Solitary sex: A cultural History of Masturbation, og forfatter Mels van Driel, der har skrevet bogen With the Hand: A History of Masturbation. Men ifølge de to historikere kan onaniens dårlige ry ikke blot spores tilbage til pubertetens begyndelse, men også helt tilbage til den moderne verdensordens opbygning i Oplysningstiden.

I faglitteraturen er onani ikke blevet beskrevet før 1712, hvor den britiske fup-læge John Marten udgav bogen Onania: The Henious Sin of Self Pollution and all its Frightfull Consequenses. Bogen blev på rekordtid et hit, og John Marten, med sin nyvundne popularitet kaldte sig nu ’kirurg’ og kapitaliserede på sin succes ved at sælge forskellige afsindigt dyre remedier, der skulle hjælpe onaniangrebne stakler af med deres lidelse.

Det var her, det hele startede, argumenterer Thomas W. Laqueur i sin bog – som et monster fostret af Oplysningstiden. Et simpelt marketingtrick fra en fusentast, der ramte en nerve i tiden, og som kunne bruges i oplysningsmenneskets kamp mod individets ustyrlighed og overtro. For masturbationen var et angreb på den sunde, fornuftige, ægte og rene seksualakt – i ægteskabet. Den var en perversion af det ægte. Den var i opposition til den ægte uforfalskede kærlighed, der fandtes i et forhold. Men det er bare en lille del af den tidsånd, Marten fangede.

Formentligt har onanien ellers eksisteret, lige så længe der har været mennesker til – både for mænd og kvinder. Arkæologer har fundet penisattrapper, der er mere end 30.000 år gamle, formet i sten, træ og læder, som formentlig har været brugt til at tilfredsstille forhistoriens kvinder, selv om nogle arkæologer tøver med at betegne dem som direkte sexlegetøj.

Sikkert er det dog, at de optræder som sådan i Oldtidens Grækenland på vaser og i komedier som Aristofanes Lystrate, hvor kvinderne i et oprør mod mændene går i sexstrejke og sværger deres søstered ved en »otte-fingret læderdildo«, som det hedder i teksten, der fortsætter: »I det mindste kan fingrene tjene som en kødelig erstatning til vores stakkels kusser.«

Her blev både den mandlige og den kvindelige onani anset og beskrevet som en praktisk foranstaltning. Den holdning fortsætter under romerriget, og i Middelalderen, hvor teologerne ellers havde travlt med at definere og udpege syndige gerninger og seksuelle syndere, gik man helt uden om masturbation og selvtilfredsstillelse.

Det var først i 16oo-tallet, at begrebet for første gang blev nævnt, og her var det i forbindelse med cølibatet, hvor det blev brugt som en løsning på cølibatets problemer. Der fandtes ikke engang et ord for det på det tidspunkt.

I Det Gamle Testamente findes godt nok fortællingen om Onan, som mange sikkert er bekendt med, men den blev ikke tolket, som den jødiske og kristne højrefløj gør det i dag. I fortællinger forlyder det, at Onans far beder ham befrugte hans afdøde brors kone, der gerne vil have børn, men Onan afslår (som den hædersmand, han var) og spreder i stedet sin sæd på sin jord – efter dog at have nået klimaks ved hjælp af enken.

Det er klart, at det godt kan virke en anelse demonstrativt sådan at sprede sin sæd på jorden, og Gud svarer da også igen med blot og bart at slå Onan ihjel. Men Guds vrede blev af rabbinere og teologer ikke tolket som en reaktion på, at Onan tømmer sig ved egen hjælp, men blot at han ikke tømmer sig, hvor hans far havde bedt ham om det, og at han ikke ville hjælpe den stakkel enke. Det blev set som en undladelsessynd.

Oplysningsidealet

I det hele taget fylder masturbationen meget lidt i Middelalderens tekster, og når den optræder er det som regel i forbindelse med sjofle tekster eller humor, hvad historikere som Thomas Laqueur og Mels van Driel tolker, som om det blot var en lige så naturlig del af hverdagen som at gå på toilettet

Det er først med Oplysningstiden, at masturbationen begynder at støde nogen på manchetterne. Her er man allerede i lægevidenskaben i gang med at fortolke seksualakten mellem mand og kvinde og er langsomt nået frem til, at kvinders kønsorganer alligevel ikke blot er en underudviklet og mislykket penis, men at der er tale om vidt forskellige køn med vidt forskellige funktioner og behov.

Det åbnede for et billede af samlejet som mere autonomt, noget der ikke blot sker mellem to mennesker af samme kød, men som tilfredsstiller to forskellige behov, og her blev masturbationen selve symbolet på denne forskel. Og autonomi var ikke populært i et system, der skulle styres stramt af enevældige konger, videnskaben og kirken.

Derfor ramte den selvlærte røver Martens bog ind i en tidsånd blandt eliten, hvor der var en stor bekymring for massernes stigende selvstændighed. Omtrent samtidig begyndte folk i stigende grad at tilegne sig læsefærdigheder, og få år før udgivelsen af Onania debuterede Daniel Defoes, der med sine første udgivelser bliver anset for at være den moderne romankunst fader.

Både romanen og masturbationen blev set som to sider af den samme farlige tendens: En stigende individualisering. Det blev set som et symbol for det ukontrollerede. Masturbation var præcis som romankunsten et sted, hvor forestillinger og det uvirkelige kunne få frit løb. Et sted, hvor det ikkefysiske blev til, og hvor en endeløs række af ’fiktive’ behov kunne opstå.

Og hvad værre var: De to fornøjelser kunne komme alle til gode – tjenere eller konger, kvinder eller mænd. Det kunne sætte de særeste ideer i gang, true den sociale orden, hvor det at holde sig til én mand eller kvinde var bedst for samfundets overlevelse.

Masturbationen blev dømt skamfuld og forkert, og kort efter begyndte også lægevidenskaben at beskylde onani for at føre til diverse sygdomme, dysfunktioner eller en svag karakter, og børn blev truet med de mest horrible lidelser: Tuberkulose, hukommelsestab, epilepsi, bumser og sågar blindhed og tidlig død.

I Oplysningstiden var masturbationens farer blevet en besættelse for borgerskabet. Voltaire talte om en »perverteret selv-kærlighed«, og Rousseau talte om »selvslaveri«. Og professor Thomas W. Laqueur læser Oplysningstidens modstand mod onani endnu videre: Han mener ikke, det er nogen tilfældighed, at modstanden mod masturbation blev født netop på det tidspunkt, hvor den moderne økonomi var ved at finde fodfæste.

I en tid, hvor den første børs krakker i London, og hvor Bank of England var i gang med at etablere sig kunne onani ses som en skruetvinge mod et helt system, argumenterer Laqueur, et helt civilsamfund, fordi den ikke passede ind i ideen om, at alt kunne omsættes til penge.

Adam Smith, David Hume og Bernard Mandeville var alle begejstrede for ideen om et selvregulerende marked, hvor grådighed, køb og selvberigelse blev transformeret til en vare, men masturbationen antydede, at der fandtes goder i verden, som var ukontrollerbare og værst af alt: gratis. Den var den ultimative gratis glæde. Det var bedre, som Mandeville anfører, at unge drenge smed penge efter pigerne på et bordel, end at de »voldtog sig selv«.

Modstanden mod onanien vandt altså et massivt fodfæste i eliten og fulgte med tiden op gennem 1800-tallet. Her fortsatte skrækken for onaniens dårligdomme efterhånden ned i brede dele af befolkningen. Der blev opfundet lagner, som sørgede for at børn ikke kunne røre sig selv, erektions-alarmer og natkjoler, der gjorder det umuligt for piger at sprede deres ben.

Selv psykoanalysens fader, Sigmund Freud, har fremsat teorier om problemer med onanien, men var dog også blandt de første til at anerkende, at det var en naturlig del af barnets opvækst, og at skyld og skam forbundet med det kunne farve en persons seksualliv resten af livet.

Onani på film

Eternal Sunshine in a Spotless Mind (2004)

Joel (Jim Carrie) bliver i en heftigt jagt rundt i sin hukommelse bedt om at gemme sig i den allerdybeste skam, han kan erindre. Her finder han ind til det øjeblik, hvor han ligger på drengeværelset og onanerer, mens han mor kommer brasende ind.

Klovn Sæson 2 (2006)

Tv-serien har flere gange beskrevet både kvindelig og mandlig onani, men mest intenst i det afsnit, hvor Franks kæreste, Mia, er på onanikursus hos Pernille Højmark. Frank og Casper finder det grinagtigt, men også truende – mens kvinderne tager det meget alvorligt. Efter flere pinagtige får Frank lov at se Mia onanere. Han misforstår situationen og gårselv i gang. Mia kigger på ham: ’Din idiot.’ Det bliver udgangsreplikken på det afsnit.

Shame (2012)

Filmen skildrer en sexafhængig, der brutalt og selvhadsk i flere langtrukne scener onanerer foran et spejl.

De største helte (1997)

I Thomas Vinterbergs gennembruds film dukker filmens hovedskurk op bag antihelten Thomas Bo Larsen, der sidder alene på et motelværelse og onanere til tv-shop.

American Pie (1999)

Filmen, der har sin titel efter den scene, hvor en ung mand onanerer ved hjælp af varm tærte, og hans far træder ind ad døren.

Ondskabens Øjne (1991) 

Mange husker scenen, hvor Jodie Foster for første gang skal besøge Hannibal Lector i hans celle, og en anden indsat sender sin sæd i hovedet på hende.

Bedre tider for onanister

Sideløbende behandlede Viktoriatidens læger dog også særligt kvinder for specielle spændinger og ’hysteri’ ved at massere og gnubbe deres underliv til ekstatiske tilstande – altså ved onani. Og der findes et utal af mere eller mindre seriøse videnskabelige forklaringer på, hvorfor det ikke var onani, men lægevidenskab, de tapre læger praktiserede.

Angsten for onanien fulgte med ind i 1900-tallet, særligt i kristne miljøer i USA og England, og mange storstilede programmer blev iværksat for at komme denne ’epidemi’ til livs.

I slutningen af 1800-tallet, da onanidebatten var på sit højeste, gik et storstilet sundhedsprogram i gang med en systematisk omskæring af – ikkejødiske – drengebørn, i den tro det ville hjælpe på problemet, og prominente amerikanere tilbød deres hjælp og viden.

Således også morgenmadsguruen John Harvey Kellogg, der i reklamer påstod, at hans cornflakes (Kellogg’s Cornflakes), nok skulle give de unge mænd den stamina, det kræver at modsætte sig kløen. I dag er 75 procent af de amerikanske mænd omskåret, uden at der for flertallets vedkommende er tale om en religiøs rite eller et medicinsk behov.

Først i 1960’erne og 1970’erne begyndte tingene at lysne for onanisterne – det vil på det tidspunkt sige for op mod 90 procent af mændene og 70 procent af kvinderne. Den berømte sexolog Alfred Kinsey havde i 40’erne og 50’erne gennemført adskillige undersøgelser af onani og havde gentagende gange konkluderet, at masturbation var både almindeligt og ufarligt, og med den seksuelle frigørelse blev det særligt for nogle feminister direkte set som en magtdemonstration. Men en fuldkommen frigørelse og aftabuisering har på ingen måder fundet sted.

Selv langt ind i det politiske system bliver onanien fordømt som i det berømte eksempel fra 1990’erne, hvor lederen af den amerikanske sundhedsstyrelse, Jocelyn Elders, i en høring om sikker sex kom for skade at sige, at onani var den sikreste form for sex. Få dage efter fyrede præsident Clinton hende med ordene »Der er for stor en forskel på administrationens politik og min egen.«

Den fuldstændige frigørelse var forbeholdt en forholdsvis lille elite, som blandt andre Pia Struck, der stadig kæmper en kamp – ikke for feministerne, som hun understreger, men for seksualiteten og onanien.

»Pik-nosser, skede-klit, bryster og anus.« Pia Struck er i gang med en opremsning af de punkter, der er vigtige at tage i brug for at opnå en bedre orgasme, og laver igen massageøvelser i luften.

»Det giver slet og ret mere action,« forklarer hun og rammer lige ind i Oplysningstidens allerværste frygt: »Mit mål for dig er, at du kommer hjem og bor i din egen krop. En tilstand, hvor du laver et ægteskab med dig selv, dit hoved, dit hjerte og dit underliv – uanset hvad køn du er.«

Kvinder og mænd

Pia Struck gør folk fortrolige med deres kønsdele, bedyrer hun, og i hendes 20 kvadratmeter store terapilokale i det indre København, der også er malet skagengult, er hundredevis af mænd og navnlig kvinder blevet belært om onaniens vidundere.

Hun er uddannet terapeut herhjemme, men har taget en tillægsuddannelse som onani- og orgasme-instruktør hos den verdensberømte Betty Dodson i New York. Det er på den baggrund, hun i dag har udviklet sine egne teknikker og selv er blevet berømmet for sine resultater.

»Og yes, der er også nøgne kønsdele,« siger hun om sine weekendkurser uden egentlig at være blevet spurgt. »Sidst i forløbet er der kønsdel-beundring, og det er der intet flovt eller underligt i. Jeg holder det på et meget højt fagligt niveau, men vi er en kultur, hvor vi har givet seksualitet en mærkelig placering. En skæv placering. Mange synes sikkert også, det er underligt med et orgasmekursus, men det er jo bare kroppens funktioner. Det er teknikker.«

»Der er en kæmpe forskel på, hvordan mænd og kvinder opfatter og bruger onani, og der er en kæmpe forskel på, hvordan vi betragter den udefra,« siger hun og antyder, at vi ser mere ned på den mandlige onani end på den kvindelige. Mandens er voldsom, ynkelig, uelegant, mens kvindens er noget nydelsesfuldt, noget yndigt, næsten guddommeligt, med kirsebær eller vindruer ned af den nøgne krop, levende lys, forsigtige dybe åndedrag og røde roser. Vi opfatter muligvis den mandlige som mere plat, latterlig og uforfinet. Lidt brutal måske, og det kan være derfor, at hun oplever mænd være mere afvisende over at udforske deres seksuelle energier.

»Mænd er væsentligt mere sårbare og har ikke mod til at opnå berigelse. Det vil lynhurtigt gå på deres selvfølelse, og der er et meget stærkt narrativ om, hvad den mandlige seksualitet er,« siger hun.

»Jeg oplever, at den mandlige onani kan være fortrængt til toilettet, ingen må vide det – det er beskrevet som skamfuldt eller dekadent. Men jeg synes, det er så synd, og flertallet har så utrolig lidt ud af deres onani. Spændingsorgasmen er en meget lille orgasme.«

Sexdriften til forskel

Og der er en masturbatorisk ulighed mellem kønnene. Ifølge psykologiprofessor og redaktør på Psychology Today Noam Shpancer findes der mindst 100 slangord for den mandlige masturbation, mens han kun kan finde en halv snes for den kvindelige. Ifølge amerikanske undersøgelser har 95 procent af drenge under 20 år onaneret, mens det kun er 60 procent for kvinder. Hvilket er interessant, da der er en tæt sammenhæng mellem hyppigheden af onani og seksuel sundhed og en sammenhæng mellem seksuel sundhed og generel tilfredshed.

Nogle psykologer peger på sexdriften til forskel. Hvis man ligestiller sexdrift med seksuel adfærd kunne noget tyde på en stærkere drift hos mænd, eftersom mænd stort set i alle kulturer er mere seksuelt aktive end kvinder. Men studier af forskellige nationer peger på, at kønnenes ligestilling får kvinderne til at hale ind på mændene.

Forskellen i promiskuitet er således betydeligt mindre i vestlige og vestliggjorte samfund end i mere traditionelle samfund, som den amerikanske socialpsykolog Jon Maner har påpeget, ligesom uligheden i onani udjævnes jo højere uddannelsesniveauet er. Andre forskere har anført det simple faktum, at penissen er nemmere at komme til og i øvrigt bliver behandlet hver eneste gang (næsten) en mand urinerer. Men biologien er ikke fuldt kortlagt her. Måske endnu et fagfelt trænger til at bryde med et tabu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

Diogenes stod nede på torvet og onanerede,
det fik ham til at tænke
gid man kunne tilfredsstille sin sult ved at gnide sig på maven.

"Hvis man ligestiller sexdrift med seksuel adfærd kunne noget tyde på en stærkere drift hos mænd, eftersom mænd stort set i alle kulturer er mere seksuelt aktive end kvinder."

Det forstår jeg ikke. Hvis vi taler om hetero-sexuel sex så deltager der hver gang een mand og een kvinde, så rent matematisk kan der ikke være nogen forskel.

Gifte mænd formodes oftere at have elskerinder, end gifte kvinder formodes at have elskere. Men hvor kommer alle disse elskerinder fra? I Rom, Italien har de forlængst gennemskuet det: det er alle elskernes koner!

Mænd er vel bare konstrueret til at være klar hver gang en kvinde endelig åbner sig for ham, altså det er jo ren og skær Darwinistisk logik, de der altid er klar får flest efterkommere og sådan bliver det ved så længe vi ikke hovedsageligt er skabt pr. Pipette ..

Vi skal altså passe lidt på, for vi ku jo endde med at der blev født flest mænd af de sædceller der er bedst til at ligge helt stille og vente på pipetten, og det blir da frygteligt svært at ildne en sådan sædcelles passive mand op til noget dejligt lir !

@ Mascha

»Mens Kristendommens Grundlægger, gennem sin personlige Fjernhed overfor det erotiske, paa dette Omraade synes at have efterladt sine Disciple i en Slags Tomrum, har Profetens vældige, utæmmelige erotiske Magtfylde gennemtrængt hans Tilhængere og bragt latente Kræfter hos dem til Udfoldelse. Erotikken løber, som en Flod der danner og vander Dalen, gennem de store Vandreres hele Tilværelse og Livssyn. Heste og Kameler er attraaværdige og værd at sætte Livet ind for. Men de kommer dog aldrig i Glans op imod Kvinderne«.

- K. Blixen

Spændende artikel.

Det handler vel især om religiøs indoktrinering (religiøs i bred forstand)?

Vi oplever at være født i skam. Livet handler således om at lide sig ud af skammen. Jesus er i din sammenhæng et bannerført eksempel.

Onanien bliver i sociale sammenhænge muligvis betragtet som kontroltab. Modsat alkohol - som også giver kontroltab - er onanien forbundet med et (i hvert fald i klimaks) taburiseret kontroltab. Man kunne godt forestille sig at mange seksuelle problemer opstår som følge af et manglende kendskab til egne kønsorganer og anden fysisk følsomhed, da præstationsmomentet i stigende grad flyttes til den potentielle partner, som meget sandsynligt kan få præstationsangst, dårlig seksuel selvtillid og manglende lyst til at kommunikere om fælles udfordringer. Ikke negative udfordringer, men spændende, udforskende og opdagende fælles udfordringer.

Onanien må i social sammenhæng ophøjes til den status som den i realiteten har krav på; en afgørende position i menneskets seksualitet.

Per Holm Knudsen

Den amerikanske komiker og skuespiller Woody Allen siger: "Hey, don't knock masturbation! It's sex with someone I love." ("Hej, lad være med at rakke ned på masturbation. Det er sex med en jeg elsker!")

Bjørn A. Bojesen

Tak for spændende artikel om et tabubelagt emne!

Pia Strucks kommentarer er især interessante. Jeg tror virkelig hun har ”fat i noget” (hæhæ), når hun beskriver den generelle opfattelse af kvindelig onani som noget ”smukt”, mens mandlig onani opfattes som noget ”frastødende, ynkeligt og/eller latterligt”. (Begge dele burde selvfølgelig være noget naturligt og som sådan ”smukt”.)

Jeg synes tit jeg oplever at når der tales om sex og seksuel nydelse i dagspressen, så fokuseres der i højere grad på kvinder end på mænd. For eksempel i forbindelse med den omstridte udstilling ”Blottet for skam” i Silkeborg. Her var aviserne (såsom avisen.dk http://goo.gl/xIVUo) ikke bange for at vise læserne fotos og videoer af to kvinder, der havde sex med hinanden. Der var dog ikke et eneste foto af det heteroseksuelle par, der i følge diverse artikler også deltog i seancen.

Nu er der mange der vil sige: ”Jamen det er bare fordi der er så mange mandlige redaktører, journalister, læsere osv. der synes det er sjovt at se et par nøgne bryster.”

Det kan der nok være noget om.
Men jeg tror nu også at det handler om at mandens seksualitet og køn stadig ikke er helt ”stueren”.
Bryster og kvindelår og massagekugler og æteriske olier – se, det kan lige gå an. En erigeret penis – nej, føj! ;-)

Er det bare min opfattelse eller deler andre den tanke, at penetrationssex har fået en for afgørende positionering i forståelsen af seksualitet generelt?

Gensidig/fælles onani og dertilhørende intimt samvær er mindst ligeså godt - jeg vil endda gå så vidt som at sige vigtigere (måske også bedre) end ind-og-ud. Hvis nu der var en større fokus på fælles leg (det hedder jo voksenleg), fremfor giv-den-hele-armen-til-det-svier, ville seksuelle spændinger, frustrationer, præstationangst og forlegenhed måske være mindre udbredt?

Jeg læste en artikel forleden angående rejsningsproblemer - især med kondom og/eller ny seksualpartner. "Kuren" med størst succes (bortset fra medicinske/kunstige hjælpemidler) var den enkle realitet, at kvinden skulle kærtegne manden. Det får mig i skrivende stund til at tænke, om mændene (ja, mændene) selv synes at ind-og-ud kan være trivielt til tider? Dette i kulturen iboende "krav" om bestemte former for seksuel adfærd – især i mødet med en ny sexpartner – er givetvis slet ikke noget der fordrer et godt sexliv som udgangspunkt. Jeg siger dermed ikke at penetration er dårligt, jeg siger blot at denne form for sex måske er blevet for gængs en køreplan for det seksuelle møde?

Sören Tolsgaard

@Nille Torsen: “Hvis man ligestiller sexdrift med seksuel adfærd kunne noget tyde på en stærkere drift hos mænd, eftersom mænd stort set i alle kulturer er mere seksuelt aktive end kvinder.” Det forstår jeg ikke. Hvis vi taler om hetero-sexuel sex så deltager der hver gang een mand og een kvinde, så rent matematisk kan der ikke være nogen forskel."

Formentlig er det således, at mænd er mere aktive mht. porno og prostitution, hvor de ganske vist forholder sig til kvindekønnet, men ikke til konkret engagerede partnere. Manden synes i noget højere grad optaget af sin tilfredstillelse end kvinden, hvilket faktisk også giver mening i en evolutionær kontekst. Ligesom hos mange andre pattedyr, har hannens position især været at erobre og beskytte hunnen, som i højere grad har taget sig af afkommet. Kvindens sekundære kønskarakterer (brysterne) er således udviklet til at give en form for seksuel tilfredsstillelse ved den intime ernærening af barnet, mens den ofte noget jaloux mand må se sig distanceret og evt. ty til en prostitueret, pronografi eller homoseksualitet.

Der er i hvet fald (endnu) ikke fuldstændig symmetri mellem kønnene hos mennesket, hvilket man i langt højere grad ser hos de højeststående fugle, som lever i monogame forhold, deles om alle familiedannelsens funktioner og ser fuldstændig ens ud = Unisex.

Ja ind til fornyligt har man troet at monogami var meget udbredt blandt fugle, men det har vist sig at hunnerne sniger sig til sex med naboen, når hannen ikke er I nærheden af reden C -;

Sören Tolsgaard

@Mascha: "Ja ind til fornyligt har man troet at monogami var meget udbredt blandt fugle, men det har vist sig at hunnerne sniger sig til sex med naboen, når hannen ikke er I nærheden af reden C -;"

Ja, det ser man ofte hos især småfugle med kort levetid, hvor meget skal nås på kort tid. Hos de højest udviklede arter, oig hertil regner jeg især store arter med lang levetid, sen kønsmodning og i reglen kun 1-2 unger pr. kuld, er der ikke plads til den slags narrestreger. Her er ungernes opfostring fuldstændig afhængig af forældrefuglenes synkrone anstrengelser, og indtrængende konkurrenter bliver hurtigt afvist. Hos visse arter ser man endda, at ældre søskende hjælper med opfostringen, idet de lever adskillige år, før de selv danner par.

Morten Pedersen

Fra artiklen: "For onanien er stadig et angreb på fællesskabet, på kønsrollerne – en forstyrrelse af den offentlige orden og en trussel mod kapitalismen"
Eller også er vi bare stadig nogle der vedkender os blufærdighed; og synes der akademiseres lige lovligt meget ud af tangenten når det kaldes en trussel mod kapitalismen.....come on og kom ud af RUC.

Bjørn Pedersen

Bjørn A. Bojesen skrev:

"Men jeg tror nu også at det handler om at mandens seksualitet og køn stadig ikke er helt ”stueren”.
Bryster og kvindelår og massagekugler og æteriske olier – se, det kan lige gå an. En erigeret penis – nej, føj! ;-) "

- Gad vide om det var profetisk, taget i betragtning af at Information nu har erstattet den onanerende mand på forsiden med den onanerende kvinde som illustration for denne artikel Så får man sig istedet en overraskelse når man klikker sig ind på artiklen. x-D

Majbritt Nielsen

ørn Pedersen
Og sjovt nok er det billed af mandens krop jo difust, men ikke kvindens???

Det er ironisk at man plaster rekalmesøjler til med halvnøgne kvindekroppe(uden ansigt) og sætter det i forbindelse med en eller anden vare. Som så gerne skulle sælge mere af den grund.

Men mandens krop kommer (endnu ikke) i samme hypighed op og reklamere for øl/(sprit)sodavand , andre levenedsmidler eller andet tingel - tangel.
For et par år siden lavede et reklame firma et sæt plakater med en henholdsvis en kvindekrop og en mandekrop i en sensuel(?) relation til en sodavand eller øl af en art.
Den med mandens krop, kom vist aldrig op og hænge. Og det var det firma der lejer rekalmepladsen ud, der satte en stopper for den slags "uterligheder".
Og hvorfor mon det?

Jeg er helt på linie med Majbritts kommentar.

Hvorfor er der to helt skarpe billeder af den nøgne kvindekrop, et af dem har man endda mulighed for at forstørre. Og et sløret billede af mandens erigerede lem.

Er sidstnævnte virkelig så stødende? Frastødende?

Mon ikke også det handler om at kvindekroppen - også den masturberende kvinde, er langt mere anvendt som seksuelt objekt end mandekroppen? Når kvinders onani fremstilles som æstetisk og stuerent er det så ikke fordi det stadig er den mandlige, heteroseksuelle synsvinkel der er den dominerende? Manden er beskueren og kvinden er objektet, der beskues.

Homofobien er i øvrigt mere udbredt blandt mænd og derfor kan både mænd og kvinder blive enige om at nøgne kvinder er smukke imens heteroseksuelle mænd er mere berøringsangste overfor andre mænds seksualitet.

Det er vel heller ikke alle kvinder, der anses for smukke, når de onanerer, men kun de, der allerede lever op til visse skønhedsnormer. Selvom artiklen fortæller os at mennesker i alle aldre masturberer er illustrationerne unge, slanke og velproportionerede kvinder - ikke gamle, tykke eller handicappede!

Henrik Brøndum

Pia Struck er jo sikkert meget klog og dygtig og tjener sikkert kun til husbehov paa sine aktiviteter, men kunne man ikke forvente en anelse redaktionel behandling? Den lader udelukkende til at koncentrere sig om fortidens kalamiteter - og giver fri spalteplads til Strucks program og forretning.

Henrik Brøndum

Med risiko for at blive slagtet af feministerne og i erkendelse af kun at have (desvaerre) referater fra min kones besoeg i fitness centerets sauna her i London, hvor kvinder fra middelklassen af mange nationaliteter, racer og religioner moedes og slapper af. Saa er det bestemt mit budskab til jer kulturkristne, til tider smaafrustrerede moderne danskere, at jeres muslimske soestre faar noget til gengaeld for at gaa strengt tildaekket paa gaden.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Brøndum henvender sig, ja, han har lige frem et "budskab" til nogle, som han kalder "kulturkristne".

Gad vide, hvem det er, disse kulturkristne?

Er det en særlig og avanceret kristen sekt, som hylder en mere kultiveret udgave af de kristne dogmer (jomfrufødselen, kødets opstandelse, soningsdøden etc.)? Siden hr. Brøndum sætter det stærkt positive ord "kultur" foran "kristne".

Jeg må dog tilstå, at jeg har en mistanke, som muligvis er ubegrundet. Nemlig, at hr. Brøndum med "kulturkristne" hverken forbinder noget kristent eller kultiveret.

Han tænker sgu nok bare på ganske almindelige danskere, der hverken er kristne eller kultiverede.

Men hvis han gør, så er betegnelsen misvisende i alvorlig grad.

Henrik Brøndum

@Mascha Madsen og Hans Joergen Lassen

Hvor glaedeligt at I mistaenker mine argumenter for at vaere langt mere raffinerede end de er. Jeg har ikke selv fundet paa ordet kulturkristne og kan endnu mindre huske hvem jeg har hugget det fra.

Nej, jeg har ingengang i droemme bedt min kone om at gaa med toerklaede eller lignende - men det er sket jeg har koebt en paen kjole til jul.

Nu naar indlaegget har staaet lidt uden at nogen er faret i flint paa den hidsige maade, skal jeg da gerne vaere lidt mere praecis i mit saunaREFERAT:

Kontrasten mellem de kvinder, der gaar rundt splitternoegne og grinende beretter om de skoenne stunder med manden derhjemme - men som er saa tildaekkede paa gaden at de naesten ikke kan genkendes - og saa generte britter, der virker frusterede og grundigt pakket ind i 2 haandklaeder - i saunaen - men dybt nedringede paa gaden - er slaaende.

Saa nej, det var ikke tale om ganske almindelige danskere, men om almindelige britter - eller vesterlaendinge af den slags der gjorde TV-serien "Desperate Housewifes" til et megahit.

Hvis man vil forstaa hvad en kulturkristen er skal man bare se filmen "Goegereden" af Milos Forman, kigge paa hvor mange billetter den solgte og hvor mange Oscars den fik - og saa lige checke hvor stor en del af dens publikum der kommer i kirken mere end en gang om aaret.

Majbritt Nielsen

Jeg må indrømme jeg stadig ikke fatter hvad det er tildækket kvinder får som ikke tildækket kvinder så ikke får?
Kan være jeg er lidt tung i optrækket, eller også er det noget der kun er for de indviet.