Læsetid: 4 min.

Hvorfor skal vi betale for dem, der ikke arbejder?

Dagpengediskussion, Carina, fattigdomsdebat, kontanthjælpsreform og skattereform – det politiske grundlag for velfærdsstatens værdige eksistensminimum er sat på spil
Dagpengediskussion, Carina, fattigdomsdebat, kontanthjælpsreform og skattereform – det politiske grundlag for velfærdsstatens værdige eksistensminimum er sat på spil
8. september 2012

Uskyldige bliver ramt! Det er ikke ydmygelsen og uligheden, men derimod uskylden, som forarger. De, der ryger ud af dagpengesystemet, har ikke fortjent den hårde skæbne. De præsenteres overalt som nogle, vi skal have ondt af: Ordentlige mennesker, der har været i arbejde, købt bil, mistet deres job og nu ikke kan få kontanthjælp. De er uskyldige ofre for konjunkturer og den politiske beslutning om at forkorte dagpengeperioden.

Den offentlige indignation går ikke på, at det værdige eksistensminimum er så uværdigt lavt som livet på kontanthjælp, hvor du hverken selv må eje noget af betydning eller have en ægtefælle med en rimelig indtægt. Indignationen går på, at nogle af de rigtige og produktive borgere ryger ned på samme betingelser som dem, der ikke er produktive og rigtige borgere. Uligheden bliver accepteret, men ikke at uskyldige bliver ramt af den. Og hvis nogen anses for uskyldige, siger det sig selv, at andre selv er skyld i deres dårlige livsvilkår. Men de skal ikke forvente offentlighedens vrede. Nogle skal rammes, men det skal være de rigtige. Og der er er ingen diskussion om, hvad vi regner for et værdigt eksistensminimum for de forkerte.

De uanstændige

Der er heller ingen politisk forklaring på, hvorfor de, der arbejder, skal betale for dem, der ikke arbejder. Det er sådan, det er, og sådan det bør være. Men ingen fortæller, hvorfor det er rigtigt og retfærdigt.

Det var præmissen i fuldbeskæftigelsessamfundet, at man havde brug for alle på arbejdsmarkedet under næste højkonjunktur, så alle ledige skulle sikres af generøse overførsler. Nu er det årtier siden, Danmark har været et samfund, hvor alle kan komme i arbejde. Uafhængigt af tider og konjunktur har en fjerdedel af borgerne i den arbejdsdygtige alder i de seneste 30 år levet af overførselsindkomster. Det produktive grundlag for de generøse overførsler er således forsvundet, men det bliver alligevel regnet for moralsk rigtigt at opretholde systemet. Og de, der har talt til en fornemmelse af, at arbejdende danskere betaler til nassende danskere, er rutinemæssigt blevet afvist som usympatiske fanatikere. Deres holdning blev regnet for uanstændig.

Det var for 10 år siden et stort projekt for Anders Fogh Rasmussen som borgerlig statsminister at overbevise om, at sådan så han sandelig ikke længere overførselsindkomsterne. Som yngre strateg talte han om slavesindet skabt af velfærdsstaten, men som ældre statsminister lovede Anders Fogh Rasmussen at frede overførselsindkomsterne. Han reducerede i praksis adgangen til de laveste overførselsindkomster, men i principielle taler hyldede han den det velfærdsstatslige sikkerhedsnet. Han ville understrege, at han ikke var socialt uanstændig.

Men de seneste måneder viser, at den yngre Foghs opfattelse af slavesindet og nassermentalitet er blevet til en acceptabel holdning. Det kan minde om udlændingedebatten, hvor det, der længe blev afvist som det uanstændige standpunkt, pludselig er almindeligt anerkendt. Diskussionen om dagpenge, skat, Carina og fattigdom er en aktuel kulturkamp, hvor det offentlige blik på rettigheder og fælles forpligtelser er sat på spil. Det er ikke synd for de ledige, at de er uden arbejde. Det er blevet synd for os andre, at vi skal betale for deres ledighed. Og nu er normalt at tale om ’yderne’ og ’nyderne’ som en opdeling af borgerne, hvor de arbejdende knokler fra morgen til aften, mens de ledige hygger sig med evig fritid.

Kuglestøderen og kommunisten

En scene i et debatprogram på tv er symptomatisk: Et virkeligt menneske fra virkeligheden stod mellem politikere i en diskussion om dagpenge – og dem fra virkeligheden bliver som regel talt til som debattens sandhedsvidner. Men Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance anklagede den ledige for magelighed og sagde, han skulle tage sig sammen og flytte væk for at få arbejde. Olsen gjorde gældende, at han, der bliver forsørget, ikke har samme ret til at bestemme over sit liv som os, der forsørger. De andre politikere i studiet nedgjorde ikke Olsen som en naragtig egoist. Han er nemlig selv en mand fra virkeligheden, der fører en kamp imod de anstændige og de moralsk korrekte. Han er ikke et produkt af det bløde Velfærdsdanmark, men af det hårde Team Danmark. Og hans budskab er, at nyderne må tage sig sammen. SF’s erhversminister Ole Sohn stod også ved bordet, men han havde ikke noget svar. Den sidste formand for det kommunistiske parti i Danmark havde ingen forklaring på, at folk uden for arbejde har rettigheder og værdighed. Sohn blev ramt af samme tavshed, som findes i udlændingedebatten: Hvis man ikke kan forklare sin sag selv, men forsvarer den ved at afvise de andre om uanstændige egoister, taber man sin sag. Det er ikke nok at sige, at de andre er dårlige mennesker. Og sagen er jo, at vi ikke betaler overførselsindkomster, fordi vi er gode mennesker – danskere er ikke bedre end andre. Tværtimod: Det er en politisk og økonomisk fordel for de privilegerede, at de ikke skal leve med nedværdigelsen af andre mennesker. De slipper for den dårlige samvittighed ved udsigten til andres lidelser, og de kan bevæge sig frit, hvis ingen er så desperate, at det offentlige rum bliver farligt. Det værdige eksistensminimun for andre giver værdighed og frihed til os selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Park van der Schaft

Hvad ville Joachim B. Olsen have gjort, hvis han ikke havde fået penge fra Team Danmark?

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Sikke en omgang makværk denne artikel repræsenterer- sprogmæssigt,struktur, tegnsætning og ikke mindst grammatik og stavning. Det er længe siden jeg har set sådan en dårlig artikel- kunne vitterlig ikke stave mig igennem makværket. Skriver han altid så dårligt denne journalist?

@ Marie

Misforstået og misforstået...

Mine tanker går heller ikke i dag til aktionærerne.
De lever i deres univers og jeg i mit.
Men jeg forstår hvad du mener.

Arbejdsløsheds understøttelse for de arbejdendes skyld!
Rune Lykkebergs kommentar om arbejdsløsheds debatten 7. september reducer spørgsmålet om arbejdsløshedsunderstøttelse til kulturkamp, hvor de arbejdendes interesse i et værdigt eksistensminimum for dem uden for arbejde gøres til et spørgsmål om samfundets moral.

Men alle i arbejde har en økonomisk ikke kun en moralsk interesse i arbejdsløshedsunderstøttelse, Arbejdsløse uden et eksistensgrundlag skaber et pres på alle i arbejde for at acceptere mindre løn og dårligere arbejdsforhold.
Når der er kø for at få dit job, er det svært at stille krav kræv om mere i løn.
Loven, om at udbud og efterspørgsel bestemmer prisen på en vare, gælder også arbejdskraft.
Dårlig arbejdsløshedsunderstøttelse øger bebudet af arbejdskraft og presser lønnen ned.
Dansk Industri har fatte sammenhængen, derfor gentager de matrate om at arbejdstilbuddet skal øges.

Jakob Lausch Krogh
Grønjordskollegiet 4121,
2300 Kbh S

Dansk Industri m.fl. ønsker ikke alle i arbejde.
Der skal helst være 100.000 ledige ellers stiger
lønpresset. Det udtalte de "kloge" selv under boblen i
2005 - 2006

Lise Lotte Rahbek

Kontanthjælpsmodtagere har indskrænket ytringsfrihed. De må ikke - som øvrige borgere i Dabmark - sige deres mening, for så skal de catanrasme hudflettes for åben skærm.

Jeg har lige kommenteret den samme 'sag' (kontanthjælpsmodtageren som ikke føler trang til at arbejde for McD) på facebook og jeg er stadig rødglødende af raseri over folk umådeholdne trang til at pisse på "2.rangsborgere", fordi de siger noget for deres stand upassende.

Det er åbenbart nødvendigt endnu en gang at erindre om hvorfor han betaler folk dagpenge. Det er ikke for folks blå øje skyld, men for at opretholde arbejdsstyrkens evne til at kunne arbejde når der igen er arbejde. Så understøttelsen er i høj grad en erhvervsstøtte.

Åh ja, hvor er det synd for de stærke her i landet, at de skal trækkes med os svage!

De stærke glemmer bare, at de selv kan ende på bunden og det meget hurtigt. Man skulle ellers tro, at det at så mange der red med på på opgangsbølgen har mistet deres arbejde havde gjort folk bare lidt mere ydmyge, men der skal åbenbart helt andre ting til!

Til Heidi.

Uden de såkaldte stærke og rige ingen midler til de såkaldte svage.

Derudover finder jeg den danske model super. Men den skal naturligvis opdateres til nutiden ikke mindst på udgiftssiden

Man kan ikke melde sig ud af samfundet så derfor har samfundet ansvaret for ens velfærd.
Man er tvunget til f.eks. at betale ejendomsskatter selvom man har nul kr i indtægt og ejer hele sit hus.
Man er tvunget til at følge samfundets regler, tvunget til at sætte sine børn i skole, osv osv.

I og med at samfundet har påtaget sig dette ansvar, som man altså ikke kan melde sig ud af, ja så har samfundet også ansvaret for ens velfærd.

Bevares, man kan flytte til et andet land (hvis nogen vil have een) men det er ikke det jeg taler om. Man har en grundlæggende menneskeret til at blive hvor man er født.

Man kunne fristes til at sige: Hvis I pådutter mig JERES samfund så har I også et ansvar for min velfærd.

Det er også derfor at vi skal have ændret kontanthjælp, SU, pension, børnepenge, personfradrag, osv. til en enkelt borgerløn som alle modtager store som små.

Lise Lotte Rahbek

Vi er gensidigt afhængige af hinanden i et samfund.
Det er såre enkelt, basalt set.

De som har, kan godt slå dem, som ikke har, ihjel. Eller omvendt.
Eller bare sl dem næsten ihjel og kvæle deres livslyst.
Spørgsmålet er, om nogen af parterne vil kunne leve et godt liv i bevidstheden om, hvad de har gjort og det er overvældende sandsynligt, at den overlevende gruppering vil komme til at savne den udryddede parts deltagelse i det modbydelige, morderiske fællesskab, der er skabt.

Men vi, mennesker, er vanvittigt dårlige til at finde ud af at lade leve.
Vi er langt bedre til at slå ihjel.

Morten Kjeldgaard

Joachim B. Olsens fortjeneste i livet er at have kastet med jernkugler iført stram trikot... for offentlige midler. Manden var ikke blevet til en skid uden offentlig forsørgelse.

Martin B. Vestergaard

Må indrømme at artiklen ikke just er letlæst, men efter at have tænkt lidt over den slår det mig at ingen af kommentarerne omhandler det som jeg ser som artiklens indhold: holdningsændringen fra solidaritet til egoisme.

For ikke så mange år siden var den offentlige holdning at vi alle havde et ansvar for hinanden og solidarisk skulle dele goder og pligter.
Nu, hævder artiklen, er den offentlige holdning at vi skal alle dele pligterne og vi der er så heldige at have et arbejde, har fortjent det, så vi skal have alle goderne. Og dem der har været så uforudseende og dovne at de er havnet på overførselsindkomst har selv været ude om det, så de skal bevise at de har ret til lidt af goderne.

Og ja jeg må give forfatteren ret i denne betragtning. Et godt eksempel er kommentarerne til mange af artiklerne om arbejdsløshed og/eller overførselsindkomst her på avisen. Uhyggeligt mange handler om rimeligheden i at nogle lever "på nas" mens resten af os knokler for at aflevere uhyrlige summer i skat, der bare bliver sløset væk på dovne arbejdsløse og syge, der bare burde tage sig sammen og komme videre.

Morten Kjeldgaard

Michael B Pedersen, jo, når ens eneste claim to fame er en offentligt finansieret hobby, og man derefter fremturer med det synspunkt, at ingen andre på offentlig forsørgelse har ret til respekt.

Camilla Brodersen

Åbenbart er vi langt hinsides en diskussion om, hvorvidt vi ønsker at leve i et civiliseret samfund, der tager sig af sine borgere, eller om vi vil leve i en bananrepublik.

Menneskelig værdighed og overvejelser om, hvad der karakteriserer et civiliseret samfund tages ikke længere for gode varer i debatten.
Tilbage er kun hadet og "Hvorfor skal jeg betale for de andre?"
Ikke engang oplysningen om, at det kunne blive dem selv en dag, bider på folk.

Jeg tror, der skal en rebranding af overførselsindkomsterne til. Se på dem på denne måde: De er en forsikringsordning, der sikrer, at de arbejdsløse ikke bryder ind i dit hus, dræber dine børn og æder dem.
Når det kommer til stykket er det da en ret god deal, ikke?

@Kjeldgaard

Din argumentation er hullet. Hans claim to fame er delvist offentligt finansieret, ja, men der er ikke tale om en overførselsindkomst. Han har fået sine penge igennem Team Danmark, sponsorater og eventuelle sejre. Team Danmark er en offentlig instans, ja, men det samme er DSB.

Hvis vi følger dit argument til dørs, så er samtlige personer, der er ansat ved en offentlig virksomhed på overførselsindkomst.

Hvad med forskere, der får stipendier og legater fra det offentlige?

Stephen Eriksen

"Det er en politisk og økonomisk fordel for de privilegerede, at de ikke skal leve med nedværdigelsen af andre mennesker. De slipper for den dårlige samvittighed ved udsigten til andres lidelser, og de kan bevæge sig frit, hvis ingen er så desperate, at det offentlige rum bliver farligt. Det værdige eksistensminimun for andre giver værdighed og frihed til os selv."

- det kan ikke siges mere præcist!

@Michael B. Pedersen
Det gør det da, det er jo hele Joachims pointe, er det ikke? Eller er det måske amoralsk at bruge hans eget hykleri imod ham?

Troels H. Poulsen

@ Pil Lenau
Du mangler også et komma her:
"Det er længe siden jeg har set sådan en dårlig artikel"
Jeg kan iøvrigt kun finde en grammatisk fejl i journalistens artikel. Hvor er de fejl, du omtaler?

Vi er nogle, der i alle årene har set og kæmpet imod denne mentale lammelse i det danske samfund!
Den eneste måde, det har været muligt at skabe noget, der prætenderede at være vækst, var med fupnummeret at gøre lån lettere at få, så folk kunne - i teorien - få råd til at få gjort og anskaffet en masse ting, der kunne sætte gang i "væksten".
Problemet med den taktik er, at man i princippet kun kan låne én gang, derefter kan man kun låne videre for at dække det første lån. Og i denne sag har det simpelthen ikke haft anden effekt end at gøre staten relativt velbeslået ved at bruge skatteindtægter fra lånefinansieret samfundsaktivitet til at afdrage statsgælden. Måske er det i sig selv ikke noget problem - men det er et symptom på, at der ikke er arbejde til alle i et samfund, der på den ene side producerer mere end nogensinde, men med mindre og mindre behov for arbejdskraft. Sidst det skete, var med mekaniseringen af landbruget, hvor folk bare kunne vandre til en voksende produktionsindustri; men også dér er folk nu i højere og højere grad overflødige - og rent ud sagt: det er et tegn på en stadig større velstand, hvor friheden ikke lader sig dæmmes ude.
Den moralske del af problemet er, at folk ikke kan bestemme sig til, om de synes, at arbejdet i sig selv er en værdi, der giver livet indhold og retning, eller om det er et nødvendigt slaveri, hvorfra man misundeligt betragter dem, som får deres udkomme uden at arbejde.
Problemet er her, at ingen slipper afsted med ikke at lave noget for udkommet - blot er man som arbejdsløs og endnu mere som kontanthjælpsmodtager frataget alle de rettigheder, der normalt gælder på arbejdsmarkedet - arbejde er simpelthen ikke længere arbejde, det kan være alt muligt andet på alle mulige forskellige vilkår, og det er jo Jelved by proxy Jytte Andersen, der stod bag 'den arbejdsløses solidaritet med samfundet efter to års ledighed', som så igen er blevet grotesk forvrænget. Alt, hvad der var skelettet i et ordentligt samfund med andre interesser end den lillebitte del, som indtjeningen til det daglige brød bør være, er under afvikling til fordel for en hovedløs og dybt kedsommelig og ligegyldig "vækst".

Lars Kristensen

Hvorfor skal vi betale til dem der sidder med aktier og obligationer og intet arbejde gør, andet end tæller deres penge?

Hvem forsørger hvem?

Følg pengene.

Den eneste måde, hvorpå vi kan forsørge os selv på, er ved at bruge penge til at købe vor føde for.

Men penge er jo ikke noget der gror ud af røven på os. Penge er noget vi får af andre.

Nogle får penge, fordi de nærmest ødelægger deres eget liv ved at udføre et arbejde fra morgen til aften for erhvervslivets kapitalejere.

Andre får penge, fordi andre giver dem penge, fordi de ikke arbejder.

Men alle skal have penge for at få føde, selv landmanden skal have penge for at få føden, for dyrkede landmanden sin egen føde, skal han betale skat af sin føde.

Derfor dyrker landmanden ikke sin egen føde, han køber den for de penge han får for sit arbejde han gør, ved at producere føden til andre. På den måde får han mere for sit arbejde, end det arbejde han gjorde, hvis han dyrkede sin egen føde.

Det skal kunne betale sig at dyrke sin egen føde og derfor skal det ikke koste noget at bruge et stykke jord, ved at bruge det til dyrkning af egen føde.

Samtidig skulle vi alle have brugsmulighed til jord fra fødslen af og dermed have mulighed for at kunne dyrke vor egen føde og om muligt bygge os en bolig - en billig bolig.

Jordstykket vi så bruger skal vi ikke eje eller leje, men derimod bruge til vor egen føde og vor egen beskedne bolig, således at når vi bliver arbejdsløse eller slet ikke gider være slavearbejder eller arbejdsredskab for kapitalejerne (aktie- og obligationsejerne), at så kan vi opretholde et beskedent, men dog værdigt liv som menneske.

Desværre er vort samfund ikke indrettet på den måde, fordi det er et liberalkapitalistisk samfund der helligerer pengene frem for menneskene.

Jeg ønsker nu heller ikke et kommunistisk eller lignende socialistisk samfund, jeg ønsker derimod et menneskeligt og menneskeværdigt samfund.

Jeg glæder mig til at se tv-programmet med Robert i aften.
Om Robert er en hoax, der skal provokere debatten, med bl.a. Rune Lykkeberg. Hvad hensigten med programmet er. Bagmændene er jo de samme som stod bag balladen om DRs røde lejesvende.

Jeg frygter det værste og håber det bedste.

Kl. 23

På den 2. side

På den 2. side er et nyt program, der sætter danskernes værdier til debat. Vært for programmet er Jacob Rosenkrands, der sideløbende fortsætter som et af de faste ansigter på DR2s Deadline 22:30. Rosenkrands har tidligere været vært på P1s Agenda, DR2 Udland samt tilrettelægger på tv-serien Jagten på de røde lejesvende og DR2 Global: Krigen om Rio.
Første program dykker ned i debatten om de ledige i Danmark. I reportageform følger Jacob Rosenkrands den garvede kontanthjælpsmodtager Robert Nielsen, der åbent fortæller om sine høje krav til hvilket arbejde, han vil tage imod - og sin dovenskab, der i perioder holder ham hjemme i lejligheden på Nørrebro i København. Nogle vil utvivlsomt se Robert som indbegrebet af en samfundsnasser, men han er også en mand, der kæmper for at bevare værdigheden i et beskæftigelsessystem, der kan virke umenneskeligt

Lars Kristensen.

Så meget jord er der ikke i dk. Tænk på hvilken infrastruktur der er nødvendig for at vi hver især kan komme til vort jordstykke. Det vil aldrig blive bæredygtigt eller rentabelt.

Du har vist den luksus i dag ,at kunne gøre det, men bæredygtigt set bør mennesker bo i byer og forsynes med fødevarer fra landet. Men hvis vi alle begynder at rende rundt derude går det galt.

Det er bl.a. de problematikker modvækst handler om.

Jeg menr ikke at holdningen i befolkningen er ændret - jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, som er i mod at hjælpe dem, der har problemer - og at finansiere hjælpen via skatter og afgifter.

Det , der er anderledes, er mediernes fokus på lige præcis de eksempler, der er åbenbart urimelige - sådanne eksempler har altid eksisteret og vil altid eksistere - man kan ikke lave noget system uden at der er nogen enkelte der snyder.

Der snydes med sociale hjælpeforanstaltninge,der snydes med skatter og afgifter, der snydes til eksaminer o s v - sådan har det altid været og vil fortsat være.

Hvis en" snydsk" person er på kontanthjælp, så snyder vedkommende med denne hjælp - er vedkommende velhavende, så snydes der med indkomstskatten - er vedkommende politiker, så snydes vælgerne - er vedkommende en ambitiøs forsker, så snydes der med forskningsrapporterne o s v

Det er vores egen fejl hvis vi i den konkrete sag glemmer at spørge om snyderiet er generelt og udbredt - eller om det er på et lavt, ""uundgåeligt niveau ?

Marianne Christensen

Dem der er blevet hårdest ramt af alle politikernes bestræbelser på at udvide arbejdsudbudet her og nu er dem der er i mellem 50 og 59.

Et eksempel blev man for 3 år siden ledig som 56 årig havde man ret til 4 år på dagpenge. Herefter kunne man gå på efterløn.

I stedet ryger vedkommende nu ud af dagpengesystmet til nytår.

Var seniorjobordningen der ikke ville man ikke alene ikke længere være dagpengeberetiget. Man ville og miste retten til efterløn.

Det vil sige at vedkommende ville skulle på kontanthjælp indtil pensionsalderen, idet der ikke er nogen der vil ansætte folk iden aldersklasse.
Selv staten går målrettet efter de ældre når de fyrer.

Der er ganske simpelt hen brug for en overgangsordning som seniorjobordningen fordi denne aldersklasse er blevet for gamle til at etablere en privat forsikring.

Man har i god tro indbetalt til A-kasse og efterlønsordning i mange årtier. Det ville være en hidtil uset grad af uanstændighed, hvis man også
fjerner denne mulighed fra de ældre.

Og den der med at få kontanthjælpsmodtagere og ledige ældre op mod hinanden som Lykkeberg gør i artiklen er ikke rimeligt.
Vi kan hurtigt blive enige om at kontanthjælpsmodtagere i dag behandes værre end dårligt. Men det er ikke et argument for at behandle mennesker, der i gennem et langt liv har betalt til en arbejdsløshedsforsikring på en måde så deres indbetalinger ikke er en disse værd.

Til Marianne. Er de 50-59 årige for fine til at bruge akasse og bistandssystemet ???

For 3 år kunne man så gå på passiv forsørgelse som 56 årig også 25-30 år på passiv forsørgelse.

Man behøver vist ikke mange kuglerammer, for at se, det ikke hænger sammen samfundsøkonomisk.

Vil man på tidlig pension, så må det være for egen regning.

Bliver man arbejdsløs, så er der akassen og efterflg. bistand.

Det er nødvendig velfærd

Lykkeberg skriver:
"Tværtimod: Det er en politisk og økonomisk fordel for de privilegerede, at de ikke skal leve med nedværdigelsen af andre mennesker. De slipper for den dårlige samvittighed ved udsigten til andres lidelser, og de kan bevæge sig frit, hvis ingen er så desperate, at det offentlige rum bliver farligt. "

Jeps, og så behøver de heller ikke være bange for, at folket på et tidspunkt bygger guillotiner og sætter dem op på centrale pladser.

Per Nielsen:

Intet er statisk i dette liv. Den en dag velhavende den næste fattig.
Vi som mennesker er intet unden hinanden. Vi har bygget et samfund op omkring netop dette, fordi det skaber stabilitet og velstand.

Hvis politikererne stoppede med at røre så kraftigt i gryden, ja så kunne det være at danskerne begyndte at bruge penge igen. Men sålænge at man piller ved vore sikkerhedsnet, ja så bliver pengene på folks konti. Et højt forbrug på det danske marked kan sagtens holde økonomien oppe.

@ Lars Kristensen siger:

"Men penge er jo ikke noget der gror ud af røven på os. Penge er noget vi får af andre."

Forsåvidt rigtigt, men penge kommer faktisk ud af den blå luft, og forsvinder også i den blå luft:

"Vi har allerede erfaret, at den vigtigste form for penge er kredit. Den vigtigste form for kredit er kredit skabt ud af den blå luft af banksystemet. 80% af omsætningen i Canada er penge, som ikke findes. Banker låner de ikke eksisterende penge til folk, og når de er betalt tilbage, vender de tilbage til intetsteds. Det kan ikke ses, men det kan betyde forskellen mellem fuld beskæftigelse og massearbejdsløshed. De fleste af bankernes indtægter er renter af penge, som ikke eksisterer. "
- W. Trimble fra Ryerson Institute, Toronto.
-------------------------------------------------------------
". . . I dag i Australien, som i de fleste andre moderne
økonomier, er alle penge lige med banksystemets gæld."
- Erklæring fra Bank of N.S.W. i sin særlige artikel "Kilder til penge", Bank of New South Wales Review", oktober 1978
--------------------------------------------------------------
"Når en bank låner, skabes penge ud af ingenting."
- R.G. Hawtrey, vice-sekretær i det britiske skattevæsen, i sin bog, "Trade Depression og Way out"
-------------------------------------------------------------
"Bankerne skaber kredit. Det er en fejl at antage, at banklån er oprettet med tilbagebetaling af penge for øje. Bankens tilgodehavende ER et betalingsmiddel i form af kredit-mønt. Det er et betalingsmiddel, som ude i samfundet er alle andre betalingsmidler overlegen."
- Encyclopedia Brittanica, 14th Edition, under the Heading of Banking and Credit (Vol. 3, Page 48 )
---------------------------------------------------------------
"Det moderne banksystem fremstiller penge ud af ingenting. Processen er måske den mest forbløffende stykke kunstgreb, der blev nogensinde opfundet."
- L. L. B. Angus
----------------------------------------------------------------
"I den sidste ende vil papirpenge vende altid tilbage til deres iboende værdi --- nul."
- Voltaire (1694 - 1778 )
----------------------------------------------------------------
"Bankerne kan skabe og ødelægge penge. Banklån er penge. Det er de penge, vi gør de fleste af vores forretninger med. Ikke med den pågældende valuta, som vi normalt tænker på som penge."
- Guvernør Eccles, tidligere bestyrrelsesformand for Federal Reserve Bank USA, under afhøringen for Kongressens Udvalg
--------------------------------------------------------------
"The Federal Reserve har afgjort forårsaget den Store Depression, ved at øge det totale beløb af sedler og mønter i omløb, med en tredjedel i årene 1929 - 1933."
- Milton Friedman, Nobelpristager i økonomi 1996
--------------------------------------------------------------
"Dette er en svimlende tanke. Vi er helt afhængige af de kommercielle banker. Nogen er nødt til at låne hver dollar vi har, kontant eller kredit. Hvis bankerne ikke "laver" rigeligt med "syntetiske penge", så sulter vi. Vi er helt uden et permanent penge system. Når man får et fuldstændigt overblik af det billede, er det tragiske og absurde i vores håbløse situation næsten utrolig, men sådan er det. Det er det mest vigtige emne intelligente personer kan undersøge og tænke over. Det er så vigtigt, at vores nuværende civilisationen måske bryder sammen, medmindre det bliver udbredt, forstået og manglerne afhjælpes meget snart."
- Advarsel fremført af Robert H. Hemphill (tidligere Credit Manager i Federal Reserve Bank, Atlanta GA.)

Marianne Christensen

Per Nielsen.

Det hedder en arbejdsløshedsforsikring.

Det vil sige, at man har forsikret sig mod arbejdsløshed.

Når politikerne ændrer ved forsikringen, når man får brug for den, svarer det til at brandforsikringen ikke gælder , hvis der opstår brand.

Det er altså ikke for sjov at man har betalt ind til en forsikring i 30-35 år.

At kalde en arbejdsløshedsforsikring for offentlig forsørgelse er det samme som at sige at dem får brug for deres brandforsikring, nasser på de andre forsikringskunder.

Det har jo altid været frivilligt at betale til en arbejdsløshedsforsikring.

randi christiansen

Når Ole Sohn er mundlam i nævnte debatprogram, så er det fordi også venstrefløjen har forsømt det nødvendige opgør med gældende administration af fællesskabets ressourcer. Er præmissen for uddannelse og arbejde retfærdig ? Er adgangen til fællesskabets ressourcer retfærdig ?

Segmentet af monetarister og neoliberalister er lykkedes med at lave noget, der ligner en trojansk hest i venstrefløjens rækker, som har ladet sig narre til at overtage mere og mere af den fascistiske retorik som f.eks. "Det skal kunne betale sig at arbejde " Ja gu fanden skal det da det, men for hvem ? Der bliver ingen spørgsmål stillet til fordelingsnøgle og vækstideologi, til hele fundamentet for en ressourceanvendelse, som dag for dag afsløres som i stigende grad rådden og fuld af systemfejl.

Hvilke relevante personager tager tænkehatten på ? Nu har vi omsider efter megen venten hørt fra Jørgen Steen Nielsen og Preben Wilhjelm, og alligevel skal vi stadig lægge øren til indsigts-og perspektivfattige analyser som denne fra Rune Lykkeberg.

Venstrefløjen svigter sin opgave med at fastholde de grundlæggende analyser og løsningsmodeller, som er nytænkning vedr hensigtsmæssig ressourceadministration. Hvis man går i flyverskjul, så vinder fascisme og junglelov kampen om borgernes bevidsthed, og når krybben er tom, bides hestene – ikke et kønt syn i et samfund som ovenikøbet har alle muligheder, for at dets borgere kan leve værdige liv.

Skal dagsordenen om hvem, der er bedst til at rage til sig være den herskende ? Er vores civilisation ikke nået længere, end til denne primitive junglelovsfilosofi ? Kan der virkelig ikke opnås enighed om en forståelse af, at biotopens ressourcer tilhører fællesskabet og ikke de, der på de til enhver tid gældende og pt deregulerede og ufuldstændige præmisser har de længste pensionatsarme ? Den laveste fællesnævner kan ramme enhver – husk lige det, båtnakker – som ikke synes at fatte, på hvilke skuldre I står, og som tiltager jer en ret til at bestemme over ressourcer, der ikke tilhører jer men fællesskabet.

randi christiansen

Og lige en tilføjelse - jer, der taler for denne junglelovsfilosofi, har bl.a. gjort det på grundlag af en ufuldstændig fremlægning af en af jeres guruers ideologi. Man har ignoret Milton Friedmans forudsætning : negativ indkomstskat > borgerløn. Det er bedragerisk, men desværre symptomatisk for et bevidsthedsniveau der er ikke blot primitivt, dumt og asocialt men også samfundsundergravende ligefrem proportionalt med sin fremhersken. Tabernes planet ?

Sørgeligt at se, at folk udenfor arbejdsmarkedet nu slås indbyrdes om hvem der har det hårdest, hvem det er mest synd for, hvem der skal have mest sympati, hvem der skal have mere, hvem der skal have mindre og hvem der skal trynes mest.

Politikerne og resten af samfundet må sidde og gnide sig i hænderne over, at der kun skulle hældes lidt gift i gryden, resten klarer vi så udmærket selv og vi tillader samtidig at dem over os bliver ved med at sparke nedad. Ved at "slås" indbyrdes giver vi dem jo bare ret.

Kan det virkelig passe at det skal være sådan?!

Marianne Christensen

Det er nu engang ikke de forsikrede, der har fastsat præmien.

Det skulle vel også forestille sig at være en del af den efterhånden berygtede flexicurity arbejdsmodel.

I Tyskland er det langt sværere og dyrere at fyre ældre medarbejdere.

randi christiansen

Heidi Larsen - dette er en meget grundlæggende diskussion om ressourceadministration, som venstrefløjen har forsømt. Om det skyldes manglende intellektuel kapacitet, dovenskab ... nok en kombination, men det er på høje tid at ændre diskursen - og det er de, der qua uddannelse, job og adgang til medierne har en særlig forpligtelse her. Så må vi andre deltage på bedste beskub fra bageste række og håbe det bliver hørt

man skal kunne sige nej til at arbejde på en arbejdsplads man finder overordnet forkastelig.

også for arbejdspladsens skyld ... hvorfor skal den eventuelle sådanne påtvinges medarbejdere med sabotage i baghovedet.

man skal under en socialdemokratisk ledet regering kunne sige nej til enhver ikke-overenskomstnæssig arbejdsmarkeds-henvisning, også selvom det er den betalende kommune der henviser.

og så skal 'de rige' bibringes lidt følelse af glæde og livskvalitet ved livet. --- det virker ikke som om at deres hele fitnessbølge og korrekthedsheil har gjort en disse for det. nærmere får de det værre og værre - med deres omgivelser :-D

stakler...

Sider