Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Carl Pedersen

Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
22. september 2012

Hvad har været Obamas største fejlvurdering?

Han har undervurderet den republikanske opposition, og han har ikke været god nok til at forklare sin politik til den amerikanske befolkning.

Hvem ser ud til at vinde lige nu?

Obama, ifølge de fleste meningsmålinger. Han fører i tre af de såkaldte svingstater: Ohio, Florida, og Virginia. Ifølge Nate Silver fra New York Times, står Obama til at vinde 306 valgmandsstemmer mod Romneys 232 (der skal 270 stemmer for at vinde). Men republikanerne forsøger at forbedre deres chancer ved at indføre love i adskillige stater, der vil gøre det sværere for især de fattige og minoriteter at stemme. I f.eks. Pennsylvania vandt Obama valget i 2008 med lidt over 600.000 stemmer. Men ifølge Brennan Center for Justice kan de strengere krav til registrering føre til, at op imod én million vælgere kan miste retten til at stemme.

Hvilke emner kommer til at afgøre valgkampen?

Formentlig job og økonomi. Men Obama står til at vinde selv om arbejdsløsheden ifølge de sidste tal stadig ligger over 8 procent – 8,1 i august). Siden Anden Verdenskrig er ingen præsident blevet genvalgt med en arbejdsløshedsprocent på over 7,2. Arbejdsløsheden har været over 8 procent 42 måneder i træk.

Der er flere årsager til, at Obama trods alt klarer sig relativt godt. Romney er en utrolig svag modkandidat. Et spinkelt flertal tror nu, at Obama vil være bedst til at håndtere økonomien og skabe job. Der er en optimisme mht. fremtiden blandt et stigende antal amerikanere.

Hvor stærk en kandidat er Romney?

Han er en utrolig svag kandidat, som selv mange republikanere undsiger. Han har et (velfortjent) ry for at være flip-flopper – dvs. han ændrer sine holdninger efter, hvordan de politiske vinde blæser. Da han var guvernør i Massachusetts gik han ind for kvindernes ret til abort. Nu er han imod. Han indførte en sundhedsreform i Massachusetts, der ligner Obamas til forveksling – den siger han nu, han vil afskaffe. For nogle år siden gik han ind for mere kontrol med skydevåben. Nu er han imod.

Han mangler karisma og er i den grad en dårlig taler. Han har åbentbart troet, at hans baggrund som erhvervsmand skulle sikre ham præsidentposten i et år, hvor det går trægt med økonomien. Men han har set sig nødsaget til at dreje markant til højre, bl.a. ved at vælge Paul Ryan som vicepræsidentkandidat, for at tilfredsstille de dominerende højrekræfter i partiet som nærer en mistro til ham.

Hvor stærk er Obama?

Stærkere end Romney på en del områder. Han er generelt vellidt blandt et flertal af amerikanere – men til gengæld forhadt af den yderste højrefløj, som anser ham for at være en antikolonial kenyansk socialist—jævnfør Dinesh D’Souzas film om ham, 2016, som overraskende blev et hit i sommer. Demokraterne er traditionelt kommet under kritik for at være svage i udenrigspolitikken, men drabet på Osama bin Laden, tilbagetrækningen af tropper fra Irak og Obamas flittige brug af ubemanede fly (for flittig ifølge hans kritikere især på venstrefløjen) til at dræbe ledende al-Qaeda-folk giver ham stærke kort ved valget, selv om udenrigspolitikken ikke har spillet den store rolle i valgkampen.

I modsætning til republikanernes nærmest katastrofale konvent havde demokraterne et godt konvent med ’almindelige’ amerikanere, der talte om, hvordan Obamas sundhedsreform havde hjulpet dem, og hvordan hans redning af bilindustrien havde sikret ca. en million job.

Som vicepræsident Joe Biden siger, kan Obama gå til valg med sloganet: Osama bin Laden er død og General Motors lever.

Hvem, synes du, var den bedste republikanske kandidat?

Ham, der klarede sig dårligst – Jon Huntsman. Han er ægte konservativ, republikaner af den gamle skole, om man vil, og tog ikke del i partiets kulturkamp under primærvalgene. Han sagde bl.a., at republikanerne er nødt til vedstå evolutionsteorien og klimaforandring. Som tidligere ambassadør i Kina (for Obama) havde han større udenrigspolitisk erfaring og forståelse end de andre republikanske kandidater.

Men ligesom man siger, at Ronald Reagan ville have svært ved at blive republikanernes præsidentkandidat i dag, fordi partiet er rykket så langt til højre, havde Huntsman ingen chancer.

Hvis Romney taber, skal partiet finde en ny præsidentkandidat til 2016. Flere står i kulisserne – New Jerseys guvernør Chris Christie, Floridas tidligere guvernør Jeb Bush, og senator fra Florida Marco Rubio. Men hvis partiet tager en selvransagelse efter et nederlag, kan der muligvis komme nye, mere moderate ansigter til.

Hvorfor har Obama skuffet os venstreorienterede så massivt?

Der er flere grunde. Han lukkede ikke Guantanamo-basen på Cuba, som han lovede. Han fyldte sit økonomiske team med gamle Clinton-rådgivere, der havde været med til at deregulere finanssektoren og derfor kan holdes medansvarlige for den økonomiske krise i 2008. Han har været for kompromissøgende med et republikansk parti, hvis eneste mål var at sørge for, at Obama kun fik fire år, og derfor spændte ben for alle hans initiativer. For en politiker med store talegaver har han været alt for tilbageholdende med at forklare sine reformer til den amerikanske befolkning. Hans første stabschef Rahm Emanuel (nu Chicagos borgmester) forsømte de græsrodsaktivister, der havde spillet en stor rolle i at få Obama valgt, og fokuserede i stedet på studehandler med Kongressen.

Obamas største succes?

Han har faktisk haft mange. Nævnt i flæng: En stimulus-pakke, en finansreform, redningen af bilindustrien, afslutning af krigen i Irak, drabet på bin Laden, ophævelse Bushs torturpolitik, bedre betingelser for studenterlån, en nyt START- traktat med Rusland, mulighed for bøsser åbent at gøre tjeneste i militæret og strengere reguleringer af biler benzinforbrug.

Men den største succes – trods alle mangler – er sundhedsreformen, noget adskillige præsidenter i det 20. århundrede forgæves har forsøgt at gennemføre. Den vil formindske sundhedsomkostninger betydeligt og vil i 2014 sikre 32 millioner amerikanere, som i dag ingen forsikring har.

Er USA grundlæggende et højreorienteret land?

Ikke så meget som man kunne tro – min Det andet Amerika, handler om det. Det Republikanske Parti er godt nok rykket langt til højre i de senere år og højreorienterede bevægelser fylder meget i det politiske landskab, bl.a. på grund af støtte fra pengestærke konservative som Charles og David Koch. Men republikanske Tea Party-kandidater kunne kun vinde overbevisende ved midtvejsvalget i 2010, fordi valgdeltagelsen var så lav. De ’vrede hvide mænd’, der i høj grad driver højredrejningen bliver rent demografisk en mindre del af befolkningen. Minoriteter, kvinder og de unge, der generelt er mere progressive, støtter overvejende demokraterne. Der har været folkelig opbakning bag f.eks. progressive forslag om sundhedsreform, lige rettigheder for bøsser og lesbiske, indførelse af mere grøn energi, og et mere retfærdigt skattesystem.

Serie

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Bjarne Corydon

    1. september 2012
    Bjarne Corydon besvarer læsernes spørgsmål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu