Nyhed
Læsetid: 13 min.

Pillerne, nålene og kampen om sandheden

Akupunktur vinder frem på hospitaler, i private lægepraksisser og blandt patienter. Og i stigende grad finansieres behandlingerne af det offentlige. Men der mangler stadig videnskabelig dokumentation på effekten
Akupunktur vinder frem på hospitaler, i private lægepraksisser og blandt patienter. Og i stigende grad finansieres behandlingerne af det offentlige. Men der mangler stadig videnskabelig dokumentation på effekten
Moderne Tider
15. september 2012

Augna Haack går til akupunktur på grund af smerter, som kommer, hver gang hun er stresset. Først sætter bekymringerne sig i ryggen. Så kravler de op i nakken, og efter to uger kapitulerer hun. Hun må ned til akupunktøren, der med nåle sætter kroppen i balance, så hun atter kan dreje hovedet. Når hun træder ud af akupunkturklinikken på Langebrogade i København, føler hun sig afklaret og går befriet hjem.

Som jordemoder opfordrer Augna mange af sine gravide klienter til at prøve det.

»Det gode ved min akupunktør er, at jeg kender hende som kollega. Hun er selv jordemoder og har derfor et ben i det konventionelle sundhedssystem såvel som i den alternative verden, og er ikke særlig hokuspokus-agtig,« fortæller Augna.

Akupunktur har længe været accepteret som behandling i mange europæiske lande og er nu på vej ind i det danske sundhedssystem. Mens behandlingen tidligere fandt sted i små private butikslokaler, foregår den nu også i offentligt regi og bliver tilbudt som supplerende behandling på hvert tredje danske hospital. Et par tusinde læger bruger akupunktur i deres praksis.

Og patienterne elsker det. Ifølge en ny dansk undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet har 24 procent af danskerne lagt krop til akupunktur, og populariteten stiger.

Tendensen bakkes op af lægefaglige onlineværker som Lægehåndbogen og Patienthåndbogen, som er finansieret af Danske Regioner med det formål at leverere objektiv information om sygdomme og behandlinger. Håndbøgerne, som kan nås via onlineportalen Sundhed.dk, opremser lidelser, som akupunktur skulle have vist sig effektiv imod. 

»Teknikken er velunderbygget videnskabeligt og er ved at finde sin naturlige plads i moderne sygdomsbehandling. Ikke som en alternativ behandling, men for visse lidelser på linje med andre hyppigt anvendte behandlingsmetoder,« står der. 

Effekten er ikke dokumenteret

De to håndbøger siger altså god for akupunktur som behandling. Deres beskrivelser gør det legitimt for læger og patienter at bruge akupunktur, og det deler lægerne i to lejre. Den ene lejr består af de læger, der er positive over for behandlingen. Den anden af de skeptikere, der kræver videnskabelig dokumentation.

En af skeptikerne er overlæge og professor dr.med. Peter Gøtzsche, der leder Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Han forsker i effekten af sundhedsvæsenets behandlinger og har publiceret en oversigt over forsøg med akupunktur. Det eneste sted, han finder en effekt, er på smertelindring – og Gøtzsche understreger, at den effekt kan skyldes målefejl.

»Håndbøgernes påstand om, at akupunktur er videnskabeligt bevist, er forkert. Mange lidelser på listen har man ikke dokumenteret, at akupunkturbehandling virker på. Det er heller ikke sandsynligt, at det kan virke,« siger Peter Gøtzsche.

Akupunktur-afsnittene i de to håndbøger er skrevet af overlæge Palle Rosted, der gennem mange år har forsvaret akupunktur i pressen og afholdt kurser i metoden. Peter Gøtzsche undrer sig over, at valget faldt på ham.

»Det er betænkeligt, at en lægefaglig sundhedsportal får et indlæg om akupunktur fra en læge, der selv går ind for behandlingen. Hvor er den uafhængige vurdering af akupunktur henne?« spørger han.

Svært at generalisere

Overlæge Palle Rosted har selv brugt akupunktur i sin praksis og følger med på forskningsfronten og har derfor godt styr på, hvor nålen skal sættes.

»Nu har Peter Gøtzsche nogle lidt specielle opfattelser, og der er mange, der er uenige med ham. Jeg har diskuteret akupunktur med ham et par gange. Men faktum er, at det ikke kan lade sig gøre at finde sandheden – hverken inden for konventionel behandling eller inden for alternativ medicin,« siger han.

Han understreger, at det er svært at sige noget generelt om, hvorvidt akupunktur virker på en lidelse eller ej.

»Det vigtige er vel, om den enkelte patient reagerer på behandlingen. Når det kommer til stykket, er mange studier designet helt forkert og kan derfor reelt ikke bruges til noget. Så må man som læge bruge sin sunde fornuft,« siger Palle Rosted.

Augna er én af de danskere, der oplever en tydelig lindring af akupunktur. Hun bliver overrasket, hver gang hun får akupunktørens diagnose, for hun føler, at den rammer plet hver gang.

»Min akupunktørs diagnose passer præcis på, hvordan jeg har det, og behandlingen er som skræddersyet til mig, og den trækker mine smerter helt ud af systemet. Det er rart at ligge på briksen i den hyggelige klinik og få omsorg, mens jeg lytter til meditationsmusik og langsomt men sikkert mærker smerterne sive væk,« siger hun.

Patienter skal oplyses om effekter

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Henrik Dibbern, erkender, at der er mange behandlinger i almen praksis og på sygehuse, som ikke er videnskabeligt bekræftet. Som læge må man selvfølgelig kun anbefale patienter en behandling, som man ved, har en effekt. Det er lægens pligt – at oplyse patienten, i hvor høj grad man kan forvente, at metoden eller medicinen give patienten det, vedkommende har behov for.

»Det er altid en svær og krævende opgave at omsætte den viden, vi som læger har, til noget, patienten kan bruge, men jeg går ud fra at læger, som behandler med akupunktur, gør sig umage for at fortælle patienten om, hvad vi ved om dets effekter,« siger Henrik Dibbern.

PLO’s ledelse diskuterede engang, om det var på tide at tillade læger at tage honorar for akupunkturbehandling, men endte med at droppe det.

»Jeg bad om, at vi så fik vores videnskabelige selskab til at beskrive, hvad akupunktur kan siges at have en effekt på, og på det tidspunkt var svaret, at der ikke er særlig god dokumentation for effekten bortset måske fra nogle specifikke smerter. Vi valgte derfor ikke at forhandle en betaling for det, fordi vi som alle andre læger ønsker at give patienterne en behandling, som man med nogen sikkerhed kan sige virker,« siger Henrik Dibbern.

Sig qi til din energi

Augna Haack insisterer på at betale sin regning selv. Hun har ikke lyst til at modtage konventionel behandling i det offentlige sundhedsvæsen, fordi hun her oplever, at lægerne opfatter hendes problemer som små, og at hun blot bliver sendt hjem med beskeden om at dulme ubehaget med panodil.

»Lægerne tænker ikke på, at krop og sjæl hører sammen. Kirurger er gode til at skære det syge væk, men det allervigtigste for ens egen sundhed er at få kroppen til at helbrede sig selv. Jeg vil til hver en tid hellere have stukket nåle i min krop end blive behandlet med noget kemisk. Jeg vil udnytte min krops eget store potentiale,« siger hun.

Akupunktur udspringer fra ældgammel kinesisk lægekunst, der har et meget anderledes syn på den menneskelige krop, end man har i Vesten.

Det provokerer det konventionelle system, som derfor har plukket de dele ud af akupunkturbehandlingen, der passer ind i den vestlige tradition.

Det fortæller lektor i antropologi Ann Ostenfeld-Rosenthal fra Syddansk Universitet, der forsker i alternativ behandling, og som netop har udgivet en bog om emnet sammen med professor Helle Johannessen.

Kineserne bruger akupunktur til at genskabe balance mellem to universelle kræfter i kroppen yin og yang, fortæller hun. Hos stressede, søvnløse og syge mennesker har den ene af de to kræfter overtaget, men da kræfterne virker langs linjer i kroppen, som i visse punkter trækker helt ud til huden, vil man kunne skabe balance igen ved at sætte nåle i. Nålene fjerner de blokeringer, der forhindrer den ene eller den anden kraft i at få frit spil. Når de to kræfter atter er i balance, skulle patienten ifølge teorien blive rask.

»’Kineserne’ ser på hele patienten. En traditionel akupunktør har flere års uddannelse bag sig og vil spørge grundigt ind til den syge for at spore sig ind på de rette punkter. En dansk læge eller sygeplejerske, der giver akupunktur, har ofte kun nogle få måneders kursus i nålene, og må kun stikke i de specifikke punkter, hvor forskere kan dokumentere, at der er en effekt,« fortæller siger Ann Ostenfeld-Rosenthal.

Placebonål er forskerens teaterkniv

Antallet af punkter, som lægerne må stikke i, er få, men det er ikke et udtryk for, at forskerne er uduelige eller dovne. Efter metoden kom til Vesten i det 20. århundrede, er tusindvis af studier blevet gennemført for at dokumentere effekten. Problemet er, at forskerne er usikre på, hvordan de skal gribe forskningen an. De metoder, som de normalt bruger til at teste behandlinger og lægemidler, duer nemlig ikke rigtigt på akupunktur.

En af forskernes helt store udfordringer er ifølge seniorforsker Asbjørn Hrobjartsson fra Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet kravet om, at et forsøg skal være ’blindede’.

I et godt videnskabeligt forsøg, der skal teste et lægemiddel, vil der altid indgå mindst to patientgrupper, hvor den ene får den nye behandling, mens den anden får den gængse behandling eller snydemedicin, såkaldt placebo.

Hverken behandler eller patient må vide, hvem, der får hvilken behandling, da det kan påvirke resultatet. Får behandleren det at vide, kan en forkert grimasse eller en uheldig armbevægelse måske give patienterne et praj om, hvilken type behandling de får.

Blinding er let, så længe der er tale om afprøvning af medicin i form af en lille pille, der ligner en uskadelig kalktablet. Akupunktur er derimod en metode, som kræver nålestik i specifikke punkter, og derfor bliver behandleren nødt til at vide, hvilke patienter, der skal have akupunktur, og hvem der skal have placeboakupunktur, der typisk går ud på at stikke ved siden af de rigtige punkter.

»Forsøgspersoner, der får akupunktur og placebo, skal altså have vidt forskellige behandlinger, og akupunktøren må derfor som udgangspunkt vide, hvem der skal have hvad. Det gør det svært at blinde forsøget, hvilket skaber stor usikkerhed om resultatet. Langt størstedelen af de gennemførte forsøg er derfor af meget ringe kvalitet,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Augna er træt af, at læger i det konventionelle system altid søger beviser. Hun stiller spørgsmålstegn ved deres konstante stræben efter objektivitet.

»Mange studier er finansieret af lægemiddelindustrien, og så kan det være så som så med objektiviteten. De beviser det, man gerne vil bevise. Forskerne vil ikke åbne øjnene og tage det alternative ind. I virkeligheden supplerer de alternative og de konventionelle behandlinger hinanden. I stedet for alternativ medicin burde kan kalde det for komplementær medicin,« siger hun.

Behandling er hjælp til selvhjælp

Patienter, der lider af depression, hovedpine eller angst, har ingen videnskabelig grund til at håbe på en effekt af akupunktur, men Peter Gøtzsche og Asbjørn Hrobjartsson kan ikke afvise, at Augna og andre smerteplagede kan have glæde af behandlingen. For efter at have samlet 16 studier af akupunktur og smerte i en fælles pulje og lavet en fælles analyse på dem, fandt de faktisk en lille smertelindring.

På en smerteskala fra 0 (ingen smerte) til 100 enheder (maksimal smerte) oplevede patienter et fald på fire enheder. En lindring er der altså, men spørgsmålet er, om den er relevant. Erfaringer viser nemlig, at smerteniveauet skal sænkes med mindst 15 enheder, for at patienten overhovedet kan mærke det. Og måske er det slet ikke akupunkturen, der virker. Analysen afslører nemlig, at patienterne stort set får samme smertelindring ved placeboakupunktur.

»Vi finder en smertelindrende effekt, ligegyldigt hvor man stikker. Måske er det sådan, at selve stikket er lige meget. Måske er det sådan, at alle folk, der bliver stukket, oplever en smertelindring, fordi de føler sig behandlede – altså en ren placeboeffekt,« siger han.

Augnas akupunktør, Helle Ella, ejer klinikken Amoxa på Langebrogade i København, og hun tror på, at akupunktur ikke bare er placebo. Det er ifølge Ella et værktøj til at støtte kroppens evne til at regulere sig selv. Grundtanken er at skrue ned for de energipunkter, der er for stærke, og op for dem, der er for svage.

»Akupunkturens force er at styrke denne selvregulering, der gør den enkelte patient i stand til at finde frem til det, vedkommende har brug for, og lade sig guide af sin intuition. Akupunktur er suveræn til at få folk til at mærke sig selv,« siger hun.

Alle og enhver kan sætte en nål. Det svære er at læse patienten og finde ud af, hvilken når, der skal sættes, for at energien kommer i balance, og her er kunsten at lære at læse sine patienter.

På hospitalerne er personalet generelt mere optaget af det tekniske end det menneskelige, så nålestikkene ikke bliver tilpasset på den enkelte patient.

»Forskere såvel som ansatte i sundhedsvæsnet tror, de ved, hvad akupunktur er, så snart de selv har prøvet det en enkelt gang, og at det svarer lidt til at tage en tablet. Hvis vi har hovedpine, så sætter vi en nål dér, og hvis man har blærebetændelse, så sætter man en nål her. Men det er ikke akupunktur. Man læser patienterne ud fra deres lugt, stemme, puls og symptomer,« siger Helle Ella.

Erfaringer tæller som videnskab

I hendes praksis hænger en heksehat som tegn på, at Middelalderens hekse kendte deres patienter. De kiggede på de syges kroppe, læste deres kropssprog og brugte mange urter. Heksene havde en intuition og en viden om naturen, som de kunne bringe i anvendelse. Samme tanke går igen i kinesisk lægekunst.

Vestens hekse blev brændt på bålet og tog den intuitive tilgang til kroppen med sig, men i Kina lever principperne stadigvæk. Her har lægerne aldrig skelnet så skarpt mellem konventionel behandling og alternativ medicin. Behandlinger med urter og nåle gives i afsnittet til højre, mens medicin og stråleterapi finder sted i afsnittet til venstre. Man tager sig ikke af, at der mangler dokumentation for nålenes effekter.

Erfaringerne er nok.

»I Kina holder man fast i akupunkturbehandlingen på baggrund af etiske overvejelser: Kan man tillade sig at lade være med at behandle en gruppe, som tydeligvis har brug for behandlingen. Den overvejelse er vigtigere end spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen virker. Man er ikke skeptisk over for behandlingen, da man ved, at det virker,« siger Helle Ella.

Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy fra Copenhagen Business School har hørt alle disse argumenter mange gange før. Men han køber dem ikke. Som hjerneforsker ved han, hvor let det er at snyde folk og manipulere deres oplevelse af mad, vin og medicin.

Patienter, der får udleveret smertestillende medicin med besked om, at den er dyr, oplever f.eks. større lindrende effekt end patienter, der får samme medicin præsenteret som billig. I Kina, hvor akupunktur ikke opfattes som noget kontroversielt, virker behandlingen ifølge mange studier langt bedre end i alle andre egne af verden. Oplevelsen af smertelindring er ekstremt afhængig af, hvilken tilgang patienten som udgangspunkt har til behandlingen, samt hvem der giver den og i hvilke omgivelser. Gives behandlingen i et rart og venligt miljø, udløser det en større effekt, og tror akupunktøren selv på den givne behandling, vil begejstringen smitte af på patienten.

»Akupunktur er efter alt at dømme kun placeboeffekt, og denne effekt virker desværre kun meget kort tid. Hvis patienter vil opretholde en effekt, skal de gå til akupunktur meget tit. Nu ved vi, hvor let det er at snyde folk, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne stiller krav om, at man skal kunne dokumentere, at ens medicin og behandling er bedre end placebo,« siger Thomas Zöega Ramsøy.

Augna synes ikke, der er noget galt i, at akupunktur kun er placebo.

»Man taler om placebo som noget dårligt, men jeg anser den faktisk som den fornemste effekt, for den er et udtryk for din egen selvhelbredelse. I mit univers kan tro flytte bjerge,« siger hun.

Augna har gået hos Helle Ella i et par år og troede allerede på, at behandlingen ville hjælpe hende, dengang hun opsøgte hendes første gang. Rent faktisk har hun været overbevist om, at akupunktur virker, siden hun som barn tilbage i 70’erne så en fjernsynsuddannelse, hvor patienter blev opereret i hjernen, mens de var bedøvet ved hjælp af akupunktur. Det overbeviste hende om, at akupunktur havde en effekt.

Big bussiness

Thomas Zöega Ramsøy mener det er en udbredt misforståelse, at placeboeffekten kan helbrede. Placeboeffekten er symptombehandling, som ikke virker på selve helbredelsen, siger han. Patienter som Augna burde være lige så skeptiske over for den alternative verden, som de er over for lægemiddelindustrien, som de ved tjener milliarder og atter milliarder af kroner på medicin.

»Men alternativ medicin er også big business. Når læger bruger akupunktur på hospitaler og i deres egen praksis er det vel rimeligt at forlange at se dokumentation for behandlingen. Hver gang, man taler om akupunktur og anden form for alternativ behandling, giver man slip på alle regler. Det er, som om anything goes,« siger Thomas Ramshøy.

Lasse Skovgård er ph.d.-studerende i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han forsker i alternativ behandling , hvor han bl.a. forsøger at finde svar på, hvorfor mange patienter føler, de får noget ud af behandlingen på trods af, at de konventionelle forsøg ikke viser, at der er nogen virkning.

Patienterfaringerne vidner om, at der er nogle mennesker, der får rigtigt meget ud af det, mens andre ikke oplever nogen effekt. Og så er der også enkelte, som oplever, at symptomerne bliver værre. Han har i sin forskning været mest optaget at finde en fællesnævner for de patienter, der får det bedre.

»Det handler sjældent om, at patienterne får fjernet et bestemt symptom, men snarere om, at behandlingen sætter en proces i gang hos patienten.«

»Behandlingen virker på patienterne på flere forskellige planer. Ud over at behandlingen giver en fysisk påvirkning, kan den også sætte en mental eller følelsesmæssig proces i gang, som kommer patienten til gavn, f.eks. i form af en ændret livsstil. Behandlingen sætter gang i en langvarig proces, hvor man ikke kan måle effekterne nu og her eller ud fra et bestemt symptom. Det er bl.a. derfor, at der opstår metodiske problemer. Det er derfor, man tænker, at det må være placebo,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er min holdning, at patienter skal behandles bedst mulig med hensyn til årsagerne til sygdommen og med hensyn til at undgå bivirkninger.
Jeg ser gerne en kombination af akupunktur og anden tilsvarende gammel lægekunst sammen med mere moderne vestlig behandling og uden fordomme for den ene eller den anden behandlingsform.

Ellers vil jeg for min del afslutte debatten her, da den ikke fører videre.

Touhami Bennour

Man skal lytte til sin egn krop¨men det er svært for det hvad er det at lytte sin egen krop? Menneske har gennemgået forskellige faser: mytologi, religion, og nu videnskab. Nogle filosoffer siger når man befinde sig på første etage skal man smide stigen væk,
andre filosoffer siger en ny viden skal omfatte den gamle viden, den ny viden beholder den gamle viden men det modsatte ikke mulig. så hvis man bor I stuen kender man ikke den første etage men hvis men ¨bor I den første etage kender man også stuen. Men erfaring er nødvendig her og man skal kunne bremse og bruge en anden vej når det er nødvendig. De fleste måske 90% af verden befolkning er religiøse. Religionen er ikke kun tradition og skikke det er en forklaring om alt , det samme gør videnskab-. Man er nød at forstår de religiøse udtryk fordi som sagt de fleste er præget af religion. Men kroppen er nogen gang ligner en maskine, andre gange ligne et digte osv. deter meget forskelligt, Det vigtig man gør er man skal ikke vige tilbage hvis ens intuition siger din ¨krop er en maskine så skal man følge det. Man ved ikke hvad man er, eller man er alt, all muligt. Kroppen skal forebygges og renses lige som alt andet fordi den bliver også rustet og den skal renses.Man er selv en supplement til lægen, jeg tror det er noget Den første læge den græske (jeg har glemt hvad han hedder)sagde det.

Sider