Sagen Sass

Der var kun 10 dage, til Folketingsvalget blev udskrevet, da PET udarbejdede et notat om Henrik Sass Larsen og sikrede sig en registrering på toppolitikerens navn. Halvanden måned senere brugte højtstående embedsmænd oplysningerne til at få Sass Larsen til at trække sig som ministerkandidat. Forud for mandagens samråd om sagen fortæller Information historien om ministerkandidaten, der opgav en plads i regeringen på tvivlsomme præmisser, og om statsministeren, der slap for at forsvare en beslutning, som kun hun kunne træffe
Hvorfor blev en vurdering af Henrik Sass Larsens evt. mulighed for at blive sikkerhedsgodkendt blæst op til at spille en så afgørende rolle, når han ikke skal sikkerhedsgodkendes for at kunne blive minister?

Hvorfor blev en vurdering af Henrik Sass Larsens evt. mulighed for at blive sikkerhedsgodkendt blæst op til at spille en så afgørende rolle, når han ikke skal sikkerhedsgodkendes for at kunne blive minister?

Jens Dresling
22. september 2012

Prolog

Onsdag den 28. september 2011 gjorde nogle af landets øverste embedsmænd noget, som ikke er sket før i nyere danmarkshistorie: De lagde så hårdt pres på en folkevalgt politiker, at han valgte at trække sig som ministerkandidat.

Det var den kommende socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt, der midt i forhandlingerne med SF og de radikale om dannelsen af en ny regering bad sit partis politiske ordfører Henrik Sass Larsen tage til møde i Statsministeriet kl. 12.30. På departementschef Christian Kettel Thomsens aflange kontor på anden sal med udsigt over Christianborgs indre slotsgård viste Kettel Thomsen og departementschef i Justitsministeriet Anne Kristine Axelsson Sass Larsen et notat fra Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Sass Larsens senere beskrivelse af mødet forklarede de to departementschefer, at PET-notatet indeholdt så belastende oplysninger om ham, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Og ved endnu et møde samme aften, hvor også PET-chef Jakob Scharf og den senere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon deltog, bekræftede Scharf ifølge Sass Larsen, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Efter møderne besluttede Sass Larsen at trække sig som ministerkandidat. Han mente ikke, der var andet at gøre.

Det står i dag klart, at Kettel Thomsen og Axelsson bevægede sig på kanten af loven. Det har Folketingets ombudsmand slået fast. Ombudsmanden har imidlertid holdt sig til proceduremæssige aspekter af sagen, mens mange har undret sig over det samlede forløb. Et forløb, der ifølge kritikere vækker mistanke om, at PET, Statsministeriet og Justitsministeriet i det hele taget er gået på kompromis med retssikkerhedsmæssige principper.

Information har på baggrund af aktindsigt, den løbende mediedækning og samtaler med centrale kilder indsamlet oplysninger om sagen for at tegne så stor en del af det samlede billede som muligt. Forud for mandagens samråd i Folketinget, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Morten Bødskov skal redegøre for forløbet, rejser sig på den baggrund en række ubesvarede spørgsmål.

Hvorfor blev PET-notatet udarbejdet flere måneder efter de begivenheder, som det omhandler, men blot 10 dage før udskrivelsen af Folketingsvalget? Kan det tænkes, at der findes en hemmeligholdt version af notatet? Hvorfor blev Sass Larsen overhovedet indkaldt til møde om en sag, som alene den kommende statsminister kunne afgøre? Og hvorfor sagde embedsmændene ved mødet i Statsministeriet ifølge Sass Larsen, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes, når han netop ikke skulle igennem en sikkerhedsgodkendelse?

Første del: Mødet i Køge

Den første brik til puslespillet om Sass Larsens sikkerhedstjek er en skudepsiode på Vestegnen mellem rivaliserende gangstere.

Mandag den 2. maj 2011 skyder en 26-årig person med tilknytning til rockergruppen Bandidos 15 gange efter en bil, hvis passagerer er fra den rivaliserende bande Black Cobra. Efter skudepisoden, som finder sted ved McDonald’s i Brøndby, telefonaflytter PET’s såkaldte rocker-enhed på Sjælland en række personer fra Bandidos. En af dem, hvis telefon bliver aflyttet, er Torben Ohlsen Jensen, der er krigsminister – såkaldt sergent of arms – i Bandidos-afdelingen Coast Town. Suzuki-Torben, som rockeren kaldes, er barndomsven med den socialdemokratiske lokalpolitiker i Køge Tommy Kamp, og rockeren har flere gange henvendt sig til Kamp for at få hjælp til at opnå samkvemsret med sin søn.

For en kriminalassistent i PET, som hører telefonaflytningen, står det klart, at køgepolitikeren »i væsentlig grad« plejer omgang med Suzuki-Torben, som kriminalassistenten senere skriver i et notat om sagen. Kamp kommer »i flere tilfælde« med »råd og dåd i forbindelse med en forældremyndighedssag«, og de to har ifølge kriminalassistentens notat »et godt kendskab til hinandens familiære forhold.«

Kamp er i foråret 2011 blevet genvalgt som formand for den socialdemokratiske vælgerforening i Køge, men trækker sig fra posten, efter han er blevet politianmeldt af indehaverne af spisestedet Cafe Vanilla på Køge Torv. Dagbladet Køge og BT har i en række artikler beskrevet, hvordan lokalpolitikeren angiveligt har spist og drukket i årevis uden at betale. Af anklageskriftet, som politiet udarbejder i november, fremgår, at Kamp også har modtaget bl.a. en varmepumpe, to habitter, en Tyrkiet-rejse, en iPhone samt en dyr racercykel – alt sammen spenderet i håb om en kommunal tilladelse til udendørsservering på Torvet i Køge. Kamp bliver derfor tiltalt for bedrageri, mens de to cafe-ejere tiltales for forsøg på bestikkelse.

Også Sass Larsen, som har boet 14 år i Køge og har haft et tæt venskab til Kamp siden deres ungdomsår i den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU, bliver sat i forbindelse med den gratis fortæring på Cafe Vanilla. Som BT skriver den 13. maj 2011, har »16 nuværende eller tidligere ansatte på cafeen« set ham »spise gratis sammen med sin gode ven Tommy Kamp«.

Den socialdemokratiske toppolitikers navn nævnes også i de telefonsamtaler, som PET lytter med på. Af aflytningerne drager efterretningstjenesten den konklusion, at Sass Larsen »har et særdeles godt kendskab« til forbindelsen mellem Kamp og Suzuki-Torben.

Men først et værtshusbesøg i anden halvdel af maj bringer for alvor Sass Larsen ind i PET’s søgelys.

På Hugo’s Vinkælder

Fredag aften den 20. maj sidder Kamp sammen med Sass Larsen på restaurant Hugo’s Vinkælder i Køge. Ifølge Danmarks Meterologiske Institut er det en lys sommeraften med enkelte skyer på himlen.

Kl. 22.42 ringer Kamp til Suzuki-Torben. Han fortæller ifølge PET’s mobilaflytning, at en af Cafe Vanilla-ejerne er dukket op »med en hel masse folk«. Kamp føler sig truet og beder nu Suzuki-Torben om at komme. »Vi skal ikke gøre noget, du skal bare sidde og snakke med os«, forklarer han. Et stykke tid efter indfinder rockeren sig på Hugo’s Vinkælder og sætter sig ved samme bord som Kamp og Sass Larsen. Ifølge rockerens senere udsagn er der nu stille og roligt på restauranten, og han benytter chancen til at tale med de to politikere om sin sag om samkvemsret.

Det ligger fast, at PET aflytter Suzuki-Torbens mobiltelefon før og efter mødet på Hugo’s Vinkælder. Men det er uklart, om efterretningstjenesten – eller måske en betjent fra det almindelige politi – også er fysisk til stede på værtshuset den pågældende aften. Kriminalassistentens formuleringer i notatet tyder ikke i sig selv på, at PET er til stede, men da Sass Larsen-sagen et halvt års tid senere kører i medierne, skriver Ekstra Bladet på baggrund af netop »efterretningskilder«, at »en politiagent« den pågældende aften er »plantet« på cafeen. Og BT kan bringe et foto af rockeren sammen med Sass Larsen og Kamp på Hugo’s Vinkælder, angiveligt taget af en »privatfotograf«.

Morgenen efter mødet på Hugo’s Vinkælder siger Suzuki-Torben i en ny mobilsamtale kl. 8.10, at han har været ude og »være bodyguard« for Kamp og Sass Larsen. Senere samme dag sender rockeren en sms til Sass Larsen: »Hej Sass … Talte med Murat [den ene Cafe Vanilla-ejer] senere … Bad ham lukke røven … De skal bare skrubbe af … Husk Sass … Vi er de stærkeste…«

Sass Larsen venter mere end to døgn med at svare. Først mandag den 23. maj kl. 22.22 sender han ifølge kriminalassistentens notat en sms retur til Suzuki-Torben: »Hey. Skal hilse fra Tommy. Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass.«

Kort efter svarer rockeren med endnu en sms: »Hej Sass … He he … jeg ved det … De skal bare slappe af dem der … Hils Tommy, vi ses …«

Sass Larsen har senere udtalt, at det var forkert af ham overhovedet at svare på rockerens sms. Til Information forklarer han, at han får så mange sms’er, at han ikke får svaret på mange af dem. Men da han et par dage efter aftenen på Hugo’s Vinkælder sidder sammen med Kamp, kommer de to venner til at tale om Suzuki-Torben. I den forbindelse nævner Sass Larsen sms’en fra rockeren, og Kamp beder ham hilse. Sass Larsen følger opfordringen.

Rocker som bodyguard

Den 16. august 2011 færdiggør kriminalassistenten i PET’s Center for organiseret kriminalitet notatet om Sass Larsen. Det er næsten tre måneder efter episoden på Hugo’s Vinkælder, som notatet bliver bygget op omkring.

I august står det klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil udskrive folketingsvalg inden for kort tid. Oppositionen står ifølge meningsmålingerne til at vinde, og Sass Larsen spås en prominent ministerplads. Kriminalassistenten må således være klar over, at det notat, han udfærdiger, er overordentlig følsomt.

Ifølge forhenværende operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er det helt urealistisk, at kriminalassistenten på eget initiativ skulle have skrevet notatet.

»Det har ingen efterforskningsmæssig betydning. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver skrevet på begæring fra den øverste ledelse af PET eller af Justitsministeriet, muligvis som forberedelse på at Sass skal være minister. Det færdige notat går så opad i systemet til PET-chefen og måske også højere op,« siger Hans Jørgen Bonnichsen til Information.

Han påpeger desuden, at den eller de personer, som giver instruks til at udarbejde notatet, sikrer sig, at der fremover findes oplysninger i PET direkte hæftet på Sass Larsens navn: »Hvis ikke man havde lavet notatet om Sass, havde der ikke været en decideret registrering af ham. Han havde alene indgået som en biperson i en anden sag.«

De Konservatives Lars Barfoed er justitsminister, da notatet bliver skrevet. Information har spurgt ham, om han i sin ministertid fik kendskab til notatet. Det afviser han ikke, men svarer i stedet i en mail, at han »af principielle grunde ikke kommenterer på den type forespørgsler, der har at gøre med mit eventuelle kendskab til fortroligt materiale fra min justitsministertid.«

Ifølge kriminalassisten, der skriver notatet, er der ingen tvivl om, at Torben Ohlsen Jensen har »ageret ’bodyguard’ for Tommy Kamp og Henrik Sass Larsen« på Hugo’s Vinkælder. Den socialdemokratiske toppolitiker har således »i mindst et tilfælde benyttet sig af Torben Ohlsen Jensens position som ledende rockermedlem«, konkluderer kriminalassistenten, som dog ikke fremlægger dokumentation for, at Sass Larsen er indforstået med Kamps plan om at tilkalde rockeren. Kriminalassistenten bevæger sig dernæst ud i vurderinger, der mest af alt har karakter af gætterier: Den 12. juli skyggede en såkaldt observation Torben Ohlsen Jensen rundt i Køge, men rockeren »forsvandt for observationen«, står der i notatet. Observationen undersøgte dernæst de nærliggende restauranter Christians Minde og Cafe Kant og fandt ikke Torben Ohlsen Jensen, men så til gengæld Sass Larsen på Cafe Kant i selskab med en »ukendt mandsperson«. »Det kan ikke udelukkedes, at Torben Ohlsen Jensen i det tidsrum observationen var på Cafe Kant, befandt sig i baglokalet og efterfølgende har mødtes med Henrik Sass Larsen,« slutter notatet.

10 dage efter, det bliver færdiggjort, udskriver statsminister Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg. Langt senere beslutter Justitsministeriet som følge af kritik fra Folketingets ombudsmand at give Sass Larsen aktindsigt i notatet. Han giver det videre til pressen, og dermed får offentligheden et unikt indblik i PET’s ellers hemmeligholdte operationsmetoder.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze, der har nærlæst notatet, undrer sig i dag over dets kvalitet.

»Set med forvaltningsretlige briller bliver der draget nogle lidt for hurtige konklusioner på et meget tyndt faktuelt grundlag. Det overrasker mig. Vurderingerne er baseret på ganske få og helt spredte observationer. Det virker tilfældigt og ser ikke særlig professionelt ud sammenlignet med normal standard for myndigheder,« siger Michael Gøtze.

Også Hans Jørgen Bonnichsen er forbløffet.

»Notatet er ødelæggende for PET. Det rejser alvorlig tvivl om, hvad det i det hele taget er for noget materiale, de bruger til at vurdere sager, og det er et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Anden del: Faldet

Angiveligt er det først, da Helle Thorning Schmidt er på vej til det 10. døgns forhandlinger om regeringsgrundlaget på Hotel Crown Plaza, at hun hører om PET’s betænkeligheder i forhold til Sass Larsen. På vej ind til forhandlingerne onsdag den 28. september hvisker Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, hende det i øret. Det er 31 dage efter, kriminalassistenten fra PET har færdiggjort notatet.

Ifølge BT har Statsministeriet ellers vidst besked i flere uger. I hvert fald skriver avisen nogle dage senere, at den »i slutningen af august« fik »et tip om, at Politiets Efterretningstjeneste havde indstillet til ministeriet, at Henrik Sass Larsen var for belastet af en sag fra Køge til, at han kunne blive minister«. Men da »oplysningen ikke på daværende tidspunkt kunne bekræftes, undlod BT at offentliggøre den.«

Noget kunne altså tyde på, at nogen med adgang til fortrolige oplysninger op til Folketingsvalget har lækket stærkt kompromitterende oplysninger om Sass Larsen til BT – avisen, der for øjeblikket undersøges af den såkaldte Skattesagskommission for ligeledes kort før folketingsvalget at have modtaget fortrolige og potentielt kompromitterende oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold.

Under alle omstændigheder får Sass Larsen i en pause i regeringsforhandlingerne besked fra sin partiformand om »at udrede det med relevante embedsmænd«, som Sass Larsen senere skriver i et personligt referat fra den dramatiske dag.

Kort efter finder det møde sted på departementschefens kontor, hvor Sass Larsen bliver klar over, at hans politiske fremtid kan være lagt i ruiner. Det er på dette møde, at departementschef Christian Kettel Thomsen fra Statsministeriet og departementschef Anne Kristine Axelsson fra Justitsministeriet viser ham et notat, som PET har udarbejdet om ham.

Kunne ikke blive betjent

I sig selv er det bemærkelsesværdigt, at Sass Larsen overhovedet skal til møde i Statsministeriet om de oplysninger, som PET ligger inde med om ham. Det er nemlig alene den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der kan afgøre, om oplysninger fra efterretningstjenesten har betydning for, om Sass Larsen kan blive minister. Og som det skal vise sig, er embedsmændene ikke interesserede i at høre Sass Larsens forklaringer. De synes snarere at have en anden dagsorden.

I en lignende sag fra begyndelsen af 1980’erne greb daværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen problemstillingen helt anderledes an. Han ønskede at udnævne professor i forfatningsret Ole Espersen til justitsminister, men PET fremlagde oplysninger om, at Espersen angiveligt havde visse østkontakter. Det fik ikke statsministeren til at indkalde juraprofessoren til et møde om sagen, bekræfter Espersen over for Information. I stedet besluttede statsministeren selv at udnævne Espersen på trods af oplysningerne fra efterretningstjenesten.Så hvorfor beder Thorning-Schmidt sin politiske ordfører og tætte samarbejdspartner tage til møde om sagen i Statsministeriet i stedet for selv at træffe en beslutning? Ifølge politisk kommentator Erik Meier Carlsen, der har skrevet flere bøger om Socialdemokraterne og embedsværket og har fulgt sagen løbende, er det en mulighed, »at Thorning er forvirret og ikke kan overskue, hvad der foregår. Men det virker svært at tro på, at to departementschefer går så langt udover spillereglerne uden at have fået et ’go’ fra den tiltrædende statsminister.«

Snarere er forklaringen, vurderer han, at den kommende statsminister »er regulært bekymret, men ikke har courage nok til at køre sagen igennem, som hun skal, og derfor gemmer sig bag embedsmændene.«

I sit personlige referat beskriver Sass Larsen detaljeret mødet i Statsministeriet samt et senere møde i ministeriet samme dag. Hans advokat vedlægger senere referatet i en klage til Folketingets ombudsmand. Klagen bliver sendt videre til Statsministeriet og Justitsministeriet, og det er værd at notere, at ingen af de to ministerier bestrider oplysningerne i Sass Larsens referat.

Ved mødet i Statsministeriet kl. 12.30 forklarer Sass Larsen over for de to departementschefer, at han ikke før dette øjeblik har vidst, at Kamp på Hugo’s Vinkælder ringede efter beskyttelse, og at han under alle omstændigheder ikke har talt meget med rockeren.

Men Axelsson svarer ifølge referatet, at opgaven er at vurdere, om det er »ubetænkeligt« at give Sass Larsen fortrolige oplysninger, og så tæt en relation til en ledende rocker gør, »at en sådan sikkerhedsgodkendelse ikke kan stilles«. Når Sass Larsen på sms svarer tilbage, må man lægge til grund, at han har accepteret at stå under rockerens beskyttelse og derved bragt sig i et afhængighedsforhold af manden, forklarer Axelsson.

Selv om Sass Larsen indvender, at han kun har set rockeren denne ene gang i sit liv, og han bare har siddet »udenfor hos Tommy og modtager sms og svarer pænt manden tilbage«, overbeviser det ikke departementscheferne. De siger ifølge referatet, at »der er tale om en normal sikkerhedsprocedure, hvor man har foretaget en vurdering. Og hvis du havde søgt job inden for politiet, var det her nok til, at du ikke kan blive godkendt.«

Forbud mod at udtale sig

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at departementscheferne ifølge Sass Larsen gentagne gange bruger begrebet sikkerhedsgodkendelse og sammenligninger med en ansøgning om at blive politibetjent. For Sass Larsen søger ikke optagelse på Politiskolen, og han skal som ministerkandidat netop ikke bestå en sikkerhedsgodkendelse. Som Kettel Thomsen senere selv skriver til ombudsmanden, skal der »i forhold til personer, som den kongelige undersøger (kommende statsminister) overvejer at udnævne til ministre i en kommende regering ikke – i modsætning til f.eks. visse embedsmænd – gennemføres en sikkerhedsgodkendelse«. Det er nemlig med departementschefens ord »ikke en betingelse for, at statsministeren kan udnævne en person til minister, at den pågældende ministerkandidat sikkerhedsgodkendes«.

I realiteten skal Sass Larsen som ministerkandidat igennem, hvad der betegnes som et sikkerhedstjek. Ifølge Informations oplysninger omfatter det blandt andet en søgning i det centrale kriminalregister og i PET’s eget register. Og som også sagen om Ole Espersen illustrerer, er det hverken PET’s, Statsministeriets eller Justitsministeriets opgave at tage stilling til, om Sass Larsen kan sikkerhedsgodkendes. Det er alene op til Helle Thorning-Schmidt at afgøre sagen. Men alligevel bibringer departementscheferne angiveligt Sass Larsen en anden opfattelse, og da han senere vælger at trække sig, er det under indtryk af, at han ganske enkelt ikke kan blive sikkerhedsgodkendt.

Ifølge Sass Larsens referat har Kettel Thomsen endnu en vigtig overvejelse. Den har karakter af en politisk vurdering: »Min sag vil kunne belaste statsministeren og dermed regeringen«, som toppolitikeren opsummerer departementschefens bemærkning. For som Kettel Thomsen forklarer:

»Erfaringen er, at når der er optaget rapporter af denne art, så vil de sive fra systemet. Der har allerede været en del, som har interesseret sig herfor, og derfor er det umuligt at holde fortroligt. Derfor hans indstilling til statsministeren.«

Med andre ord siger departementschefen altså, at hvis Sass Larsen ikke trækker sig, så vil der blive lækket oplysninger om hans angivelige rockerrelationer til pressen.

Under samtalen bliver Sass Larsen pålagt fortrolighed. Det, myndighederne ikke selv ser sig i stand til – nemlig at holde på de fortrolige oplysninger – bliver han altså forpligtet til.

Han må gerne omtale besøget på Hugo’s Vinkælder – eftersom det i forvejen er blevet beskrevet i BT 11 uger tidligere – men til gengæld må han hverken referere til mobilaflytninger eller omtale Kamp og køgepolitikerens forbindelser til kriminelle. Endelig frarådes Sass Larsen generelt at »fremlægge manglende sikkerhedsgodkendelse« som argumentation for, at han ikke skulle være minister. Måske fordi han jo netop ikke skal igennem en sikkerhedsgodkendelse.

PET-chefen involveres

Efter mødet i Statsministeriet tager en rystet Sass Larsen hjem til Køge for at overveje situationen. Med hjælp fra Bjarne Corydon lykkes det ham at få arrangeret endnu et møde med de to departementschefer. Det finder sted kl. 19.45 og foregår igen på Kettel Thomsens kontor.

Denne gang deltager også PET-chef Jakob Scharf og Corydon. Sidstnævnte er særlig interessant som en slags vidne: Ifølge en skrivelse til Ombudsmanden fra Peter Lundmark Jensen, der er advokat for Sass Larsen, bekræfter Corydon således senere, at Sass Larsens referat af mødet er dækkende.

Scharf forklarer ifølge Sass Larsens referat, at toppolitikeren mangler dømmekraft, når han kan have relationer til »en meget farlig mand som er krigsminister i Bandidos Køge«, og som alle i provinsbyen ved, hvem er. I Sass Larsens tilfælde er det derfor ikke »ubetænkeligt« at give en »sikkerhedsgodkendelse«, sådan som det ifølge PET’s faste procedure skal være, hævder Scharf ifølge referatet.

Igen får Sass Larsen således indtryk af, at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt, selv om han slet ikke skal sikkerhedsgodkendes.

På hans spørgsmål bekræfter Scharf – stadig ifølge referatet – at PET ikke har andet belastende materiale om ham, og til sidst understreger PET-chefen angiveligt, at det er ligegyldigt, hvad Sass Larsen selv må have af kommentarer eller forklaringer: »Den type bedømmelse er ikke til drøftelse, her er alene tale om en orientering.«

Ud på aftenen må det gå op for Sass Larsen, at Helle Thorning-Schmidt ikke har i sinde at bakke ham op, selv om den kommende statsminister suverænt kan bestemme, om han skal være minister. I stedet lægger landets mest magtfulde embedsmænd massivt pres på ham for at få ham til at trække sig som ministerkandidat og derved fritage Thorning Schmidt for at skulle træffe – og ikke mindst forsvare – en beslutning.

Et ukendt PET-notat?

Kriminalassistentens notat med datoen den 16. august, som offentligheden senere får at se, er på tre sider. Men ifølge Sass Larsens referat fra de to møder på Kettel Thomsens kontor onsdag den 28. september 2011, er det et notat på to sider, han får forevist. Da han en uges tid senere søger aktindsigt i Justitsministeriet og Statsministeriet i notatet, er det også udtrykkeligt et dokument på to sider, han beder om en kopi af. Og da Sass Larsen langt senere, i juni 2012 sammen med sin advokat Peter Lundmark Jensen, får lejlighed til at se et tresiders PET-notat under et besøg i Justitsministeriet, får han en mistanke om, at det ikke er det rigtige notat, en kontorchef viser frem.

Det får advokaten til udtrykkeligt at spørge kontorchefen i Justitsministeriet, om notatet på tre sider er det samme, som blev fremvist for Sass Larsen i Statsministeriet onsdag den 28. september 2011. Efter nogle timer får han telefonisk svar. Kontorchefen har spurgt »højere oppe«, og beskeden er, at det er det notat, der blev forevist.

Ifølge advokat Lundmark Jensen mener hans klient fortsat at kunne huske, at det notat, han blev forevist i Statsministeriet, var på to sider, og han husker det ikke som om, det var underskrevet af en kriminalassistent, altså af en lavere rangerende medarbejder i PET.

I dag siger Lundmark Jensen til Information:

»Jeg kan bekræfte, at Henrik Sass Larsen både under og efter mødet i Justitsministriet var og er i alvorlig tvivl om, hvor vidt det notat, som blev offentliggjort, er identisk med det notat, som han blev forevist den 28. september.«

To eller tre sider? Muligheden for en erindringsforskydelse er til stede. Et enkelt indicium synes dog umiddelbart at understøtte Sass Larsens erindring om et notat på to sider. Da Ekstra Bladet mandag den 1. oktober 2011 med specifik henvisning til »centrale efterretningskilder« som den første avis kan referere fra PET’s oplysninger om den socialdemokratiske toppolitiker, skriver avisen ligeledes om et notat på to sider. »Kilderne afslører også, at PET-anmærkningerne fylder hele to A4-sider«, skriver Ekstra Bladet, som på det tidspunkt ikke kan kende til hverken Sass Larsens referat eller hans anmodning om aktindsigt i notatet.

Desuden er det påfaldende, at Sass Larsen i det detaljerede referat, som han få dage efter den skæbnesvangre onsdag udarbejder til eget brug, ikke gengiver kriminalassistentens gætterier om, at Torben Ohlsen Jensen måske kunne sidde i baglokalet på Cafe Kant, mens Sass Larsen bliver observeret på cafeen i selskab med en »ukendt mandsperson«. Oplysningerne ville umiddelbart kunne styrke Sass Larsens forklaring om, at PET har været lidt for hurtige til at knytte ham sammen med rockeren, men ifølge advokat Lundmark Jensen har hans klient overhovedet ingen erindring om at have set disse oplysninger ved mødet i Statsministeriet.

Er det således tænkeligt, at Sass Larsen – for at overbevise ham om, at han skulle trække sig som ministerkandidat – fik forelagt et notat, som ikke alene var renset for en hel del stavefejl, men også for løse gætterier, og som var underskrevet af en højt placeret medarbejder i PET? Og at nogen i systemet, da Justitsministeriet som en reaktion på kritik fra Ombudsmanden højst overraskende besluttede at give Sass Larsen aktindsigt i notatet, valgte at udlevere kriminalassistentens notat for at undgå at implicere PET-ledelsen i den spegede sag?

De spørgsmål vil muligvis aldrig blive besvaret, men spørger man forhenværende operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, har han hele tiden undret sig over, at efterretningstjenesten i en så vigtig sag kunne finde på alene at støtte sig til et så ubearbejdet notat som det, Sass Larsen fik aktindsigt i og videregav til pressen:

»Der er tale om helt uprøvede, uvaliderede konklusioner, som er udtryk for en enkelt medarbejders vurderinger. Jeg ville aldrig have været bekendt at sende sådan et notat ud af huset.«

Tredje del: Vejen tilbage

Torsdag den 29. september 2011 udebliver Sass Larsen fra socialdemokraternes gruppemøde på Christiansborg. Først om eftermiddagen udsender han en pressemeddelelse og forklarer, at han trækker sig som mulig minister i Thorning-Schmidts kommende regering. BT refererer ham for, at den »episode, der fandt sted i Køge foran en beværtning i maj måned, hvor jeg sidder i selskab med en person fra rockermiljøet, gør, at der er rejst tvivl om en sikkerhedsgodkendelse for min persons vedkommende.« Sass Larsen oplyser også, at han har mødtes fysisk én gang med rockeren, »og så har jeg reageret på en anden henvendelse, men det er nok til, at man ikke kan få en ubetænkelig godkendelse«.

Til gengæld afviser han ifølge Ritzau at udgøre en sikkerhedsrisiko: »Nej, det mener jeg faktisk ikke, at jeg gør for noget som helst. Men jeg erkender, at jeg har begået en fejl ved at være ved det pågældende møde i så lang tid og efterfølgende at have reageret på en henvendelse«.

»En klog beslutning«, kalder Thorning-Schmidt ifølge BT Sass Larsens valg, som hun er »oprigtig ked af«. Senere afviser statsministeren gentagne gange at forklare sig nærmere: »Jeg forstår godt, at man er nysgerrig, og at offentligheden er nysgerrig, men jeg kan og vil ikke kommentere det,« som hun siger fra Folketingets talerstol den 12. oktober 2011.

Tre dage efter regeringsdannelsen anmoder Sass Larsen den 6. oktober Justitsministeriet om en kopi af den »2-siders rapport«, han har fået til gennemsyn den 28. september. 11 dage senere sender ministeriet et afslag med henvisning til »hensyn til forebyggelse mv. af lovovertrædelser, der er omfattet af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3«. Den omtalte paragraf indebærer, at aktindsigt kan afslås, hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser. Med andre ord begrunder Justitsministeriet afslaget med hensynet til PET’s fortsatte overvågning af rockerne.

I slutningen af oktober offentliggør Weekendavisen en lettere anonymiseret udgave af Sass Larsens referat fra møderne den 28. september. I referatet citeres bl.a. de første to sms’er mellem Suzuki-Torben og Sass Larsen. Det får politikere fra såvel Venstre som de konservative til at undre sig:

»Er en sms til den forkerte mand på det forkerte tidspunkt virkelig nok til ikke at blive sikkerhedsgodkendt og dermed minister i Danmark? Eller har der siddet embedsmænd og lavet stærkt politiske vurderinger,« spørger Martin Geertsen i BT, der også citerer den konservative Tom Behnke: »Hvis det, der er kommet frem indtil videre, er grunden til, at Henrik Sass Larsen ikke kan blive minister, så mener jeg, at vi har et problem.«

Skarp kritik fra ombudsmanden

Selv om Sass Larsen efter at have klaget til ombudsmanden over Justitsministeriet flere gange opfordrer PET til at offentliggøre notatet, som han havde fået at se på mødet i Statsministeriet, står sagen stille gennem flere måneder. Men det ændrer sig i foråret 2012, hvor begivenhederne næsten falder over hinanden.

Først kommer en dramatisk udvikling i forhold til straffesagen mod Kamp for bedrageri. Den 22. april modtager Midt- og Vestsjællands Politi ifølge egen forklaring »nye oplysninger«, som får sagen til at smuldre. Men inden anklagemyndigheden officielt lader sagen falde, gør Sass Larsen et opsigtsvækkende comeback. Sent om aftenen den 8. maj kan TV2 Nyhederne fortælle, at den detroniserede politiker nu bliver formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Otte dage senere frafalder anklagemyndigheden straffesagen imod Kamp og de to ejere af Cafe Vanilla, selv om sagen allerede er berammet ved retten i Roskilde. En umiddelbar følge af anklagefrafaldet er, at Sass Larsen ikke længere skal for retten og vidne. Han slipper således for, at der igen bliver rodet op i hans forhold til Kamp og deres fælles cafebesøg. Det forekommer belejligt for den nyudnævnte gruppeformand og ikke mindst hans parti, men i et senere folketingssvar forsikrer den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov, at hans ministerium først har fået kendskab til anklagefrafaldet, efter Sass Larsen er blevet gjort til gruppeformand.

Selv om Sass Larsen kommer tilbage i de socialdemokratiske indercirkler, fastholder han sin kritik af PET og sin klage til ombudsmanden.

Tydeligvis er det ikke en sag, som behager Justitsministeriet. Flere gange må ombudsmanden således rykke for svar fra ministeriet, som dog endelig kommer med en udtalelse den 14. maj 2012. Her fastholder ministeriet, »at hensynet til forebyggelse mv. af lovovertrædelser med afgørende vægt taler imod, at der gives aktindsigt i materialet«. En udlevering af PET-notatet vil således ifølge ministeriet »forøge risikoen for, at de fortrolige oplysninger i materialet kom til uvedkommende personers kendskab«, og desuden vil det »kunne medføre afgørende skadevirkninger for Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, hvis man gav en person indsigt i oplysninger, som efterretningstjenesten har om den pågældende«.

Men sådan ser ombudsmanden ikke på sagen. Den 25. juni kommer han med en udtalelse i sagen, hvor han betegner det som »meget kritisabelt«, at departementschefernes tavshedspålæg til Sass Larsen ikke blev meddelt skriftligt, ligesom han finder det »særdeles tvivlsomt«, om pålægget overhovedet kan håndhæves. At de to departementschefer end ikke har gjort notater om omfanget af tavshedspålægget er ligeledes »meget kritisabelt«. Endelig vurderer ombudsmanden, at Justitsministeriets begrundelse for at give Sass Larsen aktindsigt i PET-notatet er »utilstrækkelig«. Han mener dog ikke at have »tilstrækkeligt grundlag« for at tilsidesætte selve Justitsministeriets afslag på aktindsigt, men kritikken fra ombudsmanden får alligevel ministeriet til samme dag at give Sass Larsen aktindsigt i PET-notatet på tre sider.

Udleveringen af notatet til Sass Larsen sker, selv om ministeriet tidligere har forklaret, at en udlevering ville kunne kollidere med hensynet til forebyggelse af lovovertrædelser og medføre afgørende skadevirkninger for PET.

Ifølge juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet »tyder meget på, at Justitsministeriet også tidligere har givet Sass Larsen afslag med en standardbegrundelse, selv om der ikke var noget reelt hensyn at beskytte«.

»Problemet er, at når det handler om PET, så kan det blive en slags refleks, at alt bare skal være hemmeligt, selv om der måske ikke er nogen egentlig grund til det,« siger Michael Gøtze.

Samme dag som ombudsmanden kommer med sin kritik, og Justitsministeriet giver Sass Larsen aktindsigt i notatet, fralægger Helle Thorning-Schmidt sig ethvert ansvar for, at Sass Larsen ikke blev minister:

»Det var helt hans egen beslutning,« siger hun. »Der var en udfordring i forhold til det her sikkerhedstjek. Henrik Sass Larsen tog konsekvensen af det og sagde til mig, at han ikke længere stod til rådighed i forhold til at blive minister, og det tog jeg til efterretning.«

Politiske motiver

Når forhenværende operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen i dag ser tilbage på sagen om Sass Larsen, er det med stor bekymring.

»Jeg må sige, at sagen har rystet mig. Det er meget muligt, at nogle personer i en efterforskningsgruppe har talt hinanden op til, at de her oplysninger viser, at Sass er en farlig mand. Men det er fortvivlende, at vurderingerne ikke er blevet modgået af andre, før de blev videregivet,« siger han.

Erik Meier Carlsen peger på de mulige politiske motiver, der kan have fået Thorning-Schmidt til »at signalere til embedsmændene, at denne her sag måtte de klare« ved at »benytte den overordentlig spinkle anledning til at slippe fri af Sass«.

»For mig at se er den mest sandsynlige teori, at hun har været bekymret for, hvordan sagen i Køge kunne udvikle sig og påvirke hendes helt nye regering. Thorning har kunnet se, det kunne blive et problem, hvis en central minister var viklet ind i straffesagen, der ville rulle i maj. Derfor er det også helt logisk, at Sass blev rehabiliteret, så snart sagen faldt« siger Erik Meier Carlsen. »Det udstiller hende i så fald som en svag, men også meget kynisk leder.«

Hverken Statsministeriet, Justitsministeriet eller PET har ønsket at udtale sig om sagen til Information.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kvinden bag? Var det embedsmændene, der kørte rundt med en usikker statsminister, eller havde Helle Thorning-Schmidt en egeninteresse i at lade embedsmændene skabe en situation, hvor Henrik Sass Larsen selv trak sig?

Foto: 
Niels Hougaard

Fakta

Sagen om Sass

20. maj 2011: Tommy Kamp og Henrik Sass Larsen mødes på Hugo’s Vinkælder i Køge. Kamp føler sig truet og ringer efter den ledende Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen, kaldet Suzuki-Torben

16. august 2011: En kriminalassistent i PET udarbejder et tresiders notat om Sass Larsen

26. august 2011: Lars Løkke Rasmussen udskriver valg

28. september 2011: På et møde i Statsministeriet får Sass Larsen forevist et PET-notat, og to departementschefer siger ifølge Sass Larsen, at han ikke kan sikkerhedsgodkendes. Han pålægges tavshedspligt, og næste dag trækker han sig som ministeremne. Helle Thorning- Schmidt kalder det »en klog beslutning«

17. oktober 2011: Justitsministeriet afviser at give Sass Larsen aktindsigt i PET-notatet. Tre uger senere klager Sass Larsens advokat til Folketingets ombudsmand

9. maj 2012: Sass Larsen gør comeback som gruppeformand

16. maj 2012: Anklageren dropper straffesag mod Tommy Kamp for bedrageri, hvorved Sass Larsen slipper for at vidne

25. juni 2012: Ombudsmanden udtrykker kritik af departements­chefernes håndtering af sagen og af Justitsministeriets afslag på aktindsigt i PET-notatet. Da Justitsministeriet viser Sass Larsen notatet, får han mistanke om, at det er det forkerte notat

PET’s tre- siders notat kan læses her på siden

Sass-sagens hovedpersoner

Henrik Sass Larsen: Gruppeformand for Socialdemokraterne. Født 1966. Tvangsfjernet og sendt på børnehjem som 12-årig på grund af voldelig stedfar. Blev som 15-årig medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor han mødte Tommy Kamp. Formand for DSU 1992-96. Valgt til Folketinget 2001. Spået tung ministerpost i Helle Thorning-Schmidts regering, men endte efter møder i Statsministeriet den 28. september 2011 med selv at trække sig. Gjorde comeback i maj 2012 som nyvalgt gruppeformand for Socialdemokraterne på Christiansborg.

Helle Thorning Schmidt: Statsminister. Født 1966. Medlem af Europaparlamentet 1999-2004. Partiformand 2005. Valgt til Folketinget 2007. Statsminister fra 3. oktober 2011.
Christian Kettel Thomsen: Departementschef i Statsministeriet. Født 1959. Skibskok 1980. Hovmester 1981. Cand. polit. 1991. Departementschef i Finansministeriet 2005-2010. Departementschef i Statsministeriet fra 2010.

Anne Kristine Axelsson: Departementschef i Justitsministeriet. Født 1969. Cand. jur. 1994. Afdelingschef i Justitsministeriet 2009. Departementschef i Justitsministeriet 2011.

Jakob Scharf: PET-chef. Født 1966. Cand. jur. 1990. Kontorchef i Justitsministeriet 1998. Politimester i Rigspolitiet 2003. PET-chef 2007.

Bjarne Corydon: Finansminister. Født 1973. Cand.scient.pol. Chef for Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling 2005. Valgt til Folketinget 2011. Finansminister fra 3. oktober 2011.

Tommy Kamp: Ungdomsven med Henrik Sass Larsen fra tiden i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Medlem af Køge Byråd 1986-89 og 1994-1997. Tidligere formand for den socialdemokratiske vælgerforening i Køge. Tiltalt for bedrageri i sag om Cafe Vanilla efter at have modtaget bespisning og gaver. Berammet straffesag bortfaldet maj 2012.

Torben Ohlsen Jensen: Ifølge PET ’sergent of arms’ – en slags krigsminister – i Bandidos-afdelingen Coast Town. Barndomsven med Tommy Kamp, som han har søgt hjælp hos i forsøg på at opnå samvær med barn fra tidligere ægteskab. Går under kaldenavnet Suzuki-Torben.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Marianne Rasmussen

»Det udstiller hende i så fald som en svag, men også meget kynisk leder.«

Det er vist sagen i en nøddeskal!

Svag, fordi hun lader sig trække rundt i manegen.
Kynisk, fordi magtbegæret og -spillet overskygger alt andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og atter en gang viser HTS intet at ane om hvordan det foregår her i landet. Hun tror åbenbart at alle ministre skal sikkerhedsgodkendes af PET - præcist som i det England og i det Belgien? hvor hun jo har boet i mange, mange år i sit voksne liv. Kort sagt:

Hendes såkaldte skattesag - eller rettere hendes mands skattesag - viser en person som ikke har orden i tingene, intet synes at vide om, hvordan tingene fungerer her i dette land, dette Danmark. Og som sikkert er blevet kørt godt og grundigt rundt i manegen af departements-cheferne embeds-værket; de har sikkert fortalt hende, at Sass Larsen skulle sikkerheds-godkendes af PET. Eller også har hun opfattet det at han skulle sikkerheds-tjekkes som at han skulle godkendes af PET. Igen viser dette HTS som en minister der kun - desværre - er kommet frem - fordi hun er kvinde, og ikke har styr på sagerne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og ja - PET - synes at være en stat indeni staten. I de 10-12 der er gået siden 11.sept. 2001 :( synes det som om politikerne frivilligt har afgivet alt for meget magt til PET - og CIA. FBI, M5, Mossad mv. Dog med den væsentlige forskel er CIA, FBI; MI5, og Säpo i Sverige etc. rent faktisk hvert år udgiver et årsskrift (i disse tider også på internettet) om hvem der evt. truer staten USA, eller Sverige og hvor FBI er klare i spyttet omkring osså de højre-orienterede personer som truer f.eks. Præsident Obama, eller Kongressen i USA. Noget sådant mener jeg man skal lede længe efter hos PET.

Og PET er jo også gået bort fra at offentliggøre en års-rapport om deres arbejde, som de begyndte på under VK+O samarbejdet. Og hvorfor? Af hensyn til udenlandske efterretnings-tjenester og samarbejdet med dem. Hvorfor kan dette forsvares - af politikerne - når danskerne også betaler PETS ansattes løn over skatten. Og når alt det som PET forsøger - eller i hvert fald en stor del af det - at holde hemmeligt, ja derom kan man læse i f.eks. CIA's eller FBI''s eller MI5's års-rapporter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

En svag og fej statsminister og et politiserende embedsværk understreger endnu engang behovet for en forvaltningsdomstol til erstatning for ombudsmanden. Den politiske kultur i Danmark har i de senere år bevæget sig bort fra at være en tillidskultur til det modsatte.

Hvem sikkerhedsgodkender i øvrigt departementschef Christian Kettel Thomsen og departementschef Anne Kristine Axelsson og PET-chef Scharf? Dem selv?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg synes nu at det ville være passende også at fortælle, at Sass Larsen, iflg. ham selv, trak sig af hensyn til partiet. Hvad han har talt med Thorning om og hvordan, er der ingen der ved, men jeg er overbevist om, at hvis pressen og oppositionen havde fået historien om rockeren og beskyttelse o.s.v., mens Sass Larsen sad som minister i en ny regering, så ville det nok have været svært at føre nogen form for politik.

At man ikke bliver statsminister m/k uden at være brutal, er jeg ikke i tvivl om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Ja, og man har nok skønnet, at det var bedre end den politiske hetz mod hele regeringen.

Personligt var jeg lettet over at han ikke blev minister, og det kan da godt være at Thorning også var glad for en god undskyldning. Hvem ved?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

MED DET LØSE GRUNDLAG fra PET og statsministeriets embedsmænds gentagende forklaringer; til Sass om at Sass ikke ville kunne blive politibetjent, med PETs lækager og den tynde sag om Sass ,så tegner der sig alt i alt et billede af nogle med PET sammenspiste embedsmænd, der har VILLET skubbe Sass ud af billedet med alle mulige også urimelige argumenter, de har tydeligvis ikke kunnet begrænse sig til alene at være vejledende og oplysende i den yderst tynde sag,og det får embedsmændene til at fremstå som svært partiske og meget uprofessionelle,

Og ja de bør rent ud sagt fyres, når de fejler i så væsenlige problemstillinger som hvilke embeder en folkevalgt kan iklæde sig og på hvilken baggrund

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Jeg har nu en yderligere men desværre ikke bevisbar mistanke, og det er at timingen af sagen, PETs lækager og det påfalden i at det er BT der lækker PET viden/informationer også i denne sag, så ser jeg en basis for at tro at der er tale om et mere fatstømret netværk evt. Igennem en loge hvor blå politikkere,PET topfolk og BT har kunnet udveksle informationer i ro og fred og vælge timing af læk til pressen således at "personers omdømme" har været ødelagt mest muligt op til valget, samt at Sass- sagen er blevet fremført på et ubærligt sent tidspunkt i en ny regerings-dannelse.. Og jeg tvivler på at embedsmænd har handlet uden Statsminister løkkes viden i hvornår Sass-sagen skulle lækkes, Barfor har også haft fingre i sagen, og står herefter i et helt andet og mere utroværdigt lys da han ikke medvirker til at belyse sagen men bare taler uden om. JEG ER OVERBEVIST OM AT BARFOD IKKE VILLE HAVE OPFATTET DET SOM EN BAGATEL OM EN AF HANS UDPEGEDE TOPFOLK VAR END I EN LIGNENDE LUSKET RÆVESAKS !

egentligt bør Sass også kompenseres for sin på et alt for tyndt grundlag ødelagte karriere...
5 millioner kroner er ikke for lidt og mest af princip !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er da helt ny stil, at Ombudsmanden går ud i pressen og debatterer forståelsen af en af hans afgørelser, jf. link fra Albinus. Det mener ikke, man har set før. Han ser nu ud til at slippe meget godt fra det her. Men det er en farlig glidebane.

Den nye Ombudsmand kom skidt fra start med sin afgørelse i sagen om Aarhus Universitets behandling af musikprofessor Linda Koldau, så han har noget at indhente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Staten i staten, kan næppe isoleres til én statslig instans. Forestillingen om den ene superskurk a la Moriarty, Blofeld, Voldemort, Palpatine osv., er velkendt, men sådanne fanges jo aldrig. Ægte superskurke, er snarere 100-armede og 50-hovede væsener...

PET er en bizar konstruktion, der opstod lige efter WWII, på mere eller mindre privat initiativ. En slags modernististisk inkvisationsinstitution, hvilket ikke nødvendigvis er noget skidt. Det kan være en god og nyttig foranstaltning; men er det noget skidt, kan det være meget, meget skidt.

Skulle jeg gætte på hvor mange arme befinder sig, eller hvor disse trækker i tråde, ville jeg nok kigge mest i retning af Justitsministeriets top, Finansministeriets top, der kommercielle mediers ejere, magtfulde organisationer (pengeinstitutter, kreditinstitutter, DA, DI og lignende).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Teaser:
»Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker , jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.«

Henrik Sass taler flere gange om De Radikales »overhumanisme «, der »pådutter andre , at de er dårligere mennesker «. Og han fortæller, at han »tager en pause« fra Politiken for tiden: »Jeg kan ikke holde den ud.«

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Statsministeren er socialdemokrat.

Justitsministeren er socialdemokrat.

Sass er socialdemokrat.

Embedsmændene i Statsministeriet, Justitsministeriet og PET er m h t budget, instruktion, udnævnelser o s v totalt i lommen på ministrene

Er der mon nogen, der ikke kan lide hinanden i Socialdemokratiet eller har lavet noget" uelegant " og nu har "røde ører" ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Faktisk har rigtig mange citeret Sass Larsen. Skriv "Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen" i Google.

I marts 2008 udtalte Villy Søvndal (SF) sig kritisk om islamisterne i Hizb-ut-Tahrir. Margrethe Vestager svarede: "Jeg kan se, at Villy Søvndal har forladt oppositionen, og at statsministeren allerede har budt ham velkommen på sin side i værdikampen".
Hun mente, at SF-formanden skadede integrationen.
»Det er gratis omgange, og det eneste nye er, at nu er det ikke kun SF's økonomiske politik, der er uansvarlig, men også deres retorik«, sagde Vestager og fortsatte: »I dag ser SF åbenbart en potentiel brandstifter i hver en 12-årig, hvor vi ser en potentiel læge, tømrer eller ingeniør«.
Det var 'naturligvis' tilladt. Men at Henrik Sass Larsen irriterede sig over de radikale og gav udtryk for sine oplevelser og holdninger, er jo noget helt andet.... ikkesandt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Til Rune Lykkeberg!

Der skriver om demokratiets betingelser, så er her da en dejlig aktuel sag, der meget godt viser hvad der truer vores demokrati mest, når man effektivt kan tilbageholde vigtige oplysninger og dømme folk på et yderst spinkelt grundlag, uden at de har ret til aktindsigt, eller ret til at udtale sig om deres egen sag.
Vi har fået en dejlig aktuel Watergate sag, i Danmark, der vidner om kraftig misbrug af embedsapparatet hos den tidligere regering.

Hvis jeg var regering, ville jeg kuglegrave denne sag. Cit.: "»Der er tale om helt uprøvede, uvaliderede konklusioner, som er udtryk for en enkelt medarbejders vurderinger. Jeg ville aldrig have været bekendt at sende sådan et notat ud af huset.«

Det er det grundlag man har ødelagt en mands karriere på!!!!!!

Sjovt nok samme mand som var en af arkitekterne bag det systemskifte som kom, hvis man kan kalde det.

Det som man effektivt forsøgte stoppet en kæp i hjulet på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Affæren burde retteligt hedde - Endnu en sag om tøsefornærmethed i RV - M. Helved et al.s meritter ...

Det hele er bare udtryk for endnu et af det RV’s spidskompetencer - tøsefornærmethed - det med at medbestemme i personsager i S - det samme stunt med næsten den samme damebesætning opførte de jo i sin tid også med Svend Auken - I husker ham med alle de rammende metaforer om dette latterlige parti …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Kære Jan

Er det ikke muligt for dig at tage bestik af dagens problemer uden at foretage et omvendt feministisk greb: At tale om tøser, tøsefornærmelse o.lign.? At forholde sig til problemerne uden nødvendigvis at anlægge et kønsperspektiv på dem? Det er jo det, vi vist nok er enige om, at feministerne altid gør – både når det er relevant, og når det ikke er – og som er så uendelig trættende, specielt naturligvis når dette perspektiv er fuldkommen irrelevant.

Men du kører i indlæg efter indlæg på efter samme devise. Hold nu op. Du har mange vigtige og skarpe meninger – nogle deler jeg, andre slet ikke – men når du sovser dem ind i en køns-retorik, så bliver jeg træt, meget træt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Åh, Mihail, kønsspørgmålet er ømt, det ved du fra dig selv. Hvis vi er milde og overbærende over for andre, f.eks. Jan der tydeligvis er hårdt ramt, kan vi måske håbe, at andre vil være milde og overbærende over for os også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Jamen - kære Michail – du har ret, der er ikke for meget at grine af – måske skyldes din træthed snarere, at du i dagligdagen alt for ofte støder på typerne – og opdager, at du er blevet totalt afvæbnet – du må ikke engang antyde at de er af konstruktion fruentimmer - så vanker der – det er heller ikke mere tilladt at få sig et billigt grin over nogle af de mere eksponerede politikere uden tøj på med deres latterlige meritter – som e.g. rammer titusindvis af danskere på pengepungen på grund af nogle let gennemskuelige ideer i skolelærerflokkens klassekamp mod ordentligt folk - så tag du dem hellere alvorligt – for husfredens og helbredets skyld …

Men vi andre hårdt ramte – med mere eller mindre hang til at gøre det udi ironiens og sarkasmens farlige genre - må gerne grine videre – ik’? – sammen med bl.a. salige Svend Auken – tiden skriger stadig på satire …

Cheers, gamle ven –
”Før eller siden bliver man indhentet af sin egen sarkasme” – André Gide.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Og kære Mihail

Der bliver for øvrigt intet sted påstået - at bemeldte RV-politikeres ageren skyldes – at de er female væsener – det ville jo også være lodret kønsdiskriminerende, imod ethvert forsøg på at skabe ligeberettigelse og være mandschauvinistisk trættende – og derfor helt utilstedeligt …

Das Ding an Sich - er som bekendt ikke noget vi mennesker kan sige ret meget fornuftigt om - og derfor kun kan lade os forbløffe af eller beundre - alt efter temperament … :-)

anbefalede denne kommentar