Baggrund
Læsetid: 4 min.

Velfærden i forstæderne er et grønt problem

Hus, have og carport er stadig drømmen. 10 anbefalinger til forandring peger på bæredygtige omlægninger af de benzinslugende parcelhuskvarterer med deres trøstesløse cykelstier og triste lokalcentre
Hus, have og carport er stadig drømmen. 10 anbefalinger til forandring peger på bæredygtige omlægninger af de benzinslugende parcelhuskvarterer med deres trøstesløse cykelstier og triste lokalcentre
Moderne Tider
22. september 2012

Der skulle være så dejligt på de beskedne græsplæner bag hækkene. Uden røg, støj eller møg, som det hed. Børnene kunne cykle trafiksikkert til skole ad særlige stisystemer ind mellem motortrafikvejenes øer af typehuse i gul tegl. Og bilen stod lige for enden af dobbeltsengen, når arbejdet kaldte eller der skulle købes ind.

Sådan var drømmen i starten af 1960’erne under den store folkevandring fra land til by, og fra by til forstad.

Og sådan ser drømmen sådan set ud den dag i dag, selv om storbykulturens fortalere finder områderne isolerede og kedelige.

For boligudgifter og huspriser gør det stadigvæk attraktivt eller nødvendigt at bo i forstæderne, hvad enten adressen er Brøndby, Aalborg Øst, Langeskov eller Skåde Bakker.

Også når der er koldt på perronen eller ved busstoppestedet, mens køreplanen diskuteres og de ansvarlige transportører forbandes ned mellem sveller og kantsten. Og til trods for, at bilstrømmen af pendlere nu må snegle sig af sted på overfyldte motorveje, som mere og mere ligner lokalgader. Men det er trods alt mere komfortabelt at sidde lunt i det dér, og høre musik eller tale i telefon og tage sin rejsefælle på lårene.

Det værste ved byspredningen har imidlertid vist sig at være det stigende energiforbrug. Også selv om husene nu bliver bedre isoleret og får solfangere på tegltaget, og der spares på strømmen til husholdningsmaskinerne.

Bilen, eller rettere bilisten, er en voldsom CO2-synder. For når man bor i en forstad kan afstandene være lange, først og fremmest til arbejde, men også til institutioner og indkøbscenter. Så lange, at motorkøretøjet kan være fristende som livsstil, når indkøbsposerne skal fyldes op og lønningsposen tømmes, som det hed dengang forstæderne begyndte at brede sig.

Kombinationer

Derfor har fonden Realdania resolveret, at der må gøres noget! I de senere år er der afholdt konkurrencer og sat konkrete projekter i gang til fornyelse af forstæderne Greve, Farum, og et industrikvarter i Ejby.

Og for halvandet år siden nedsatte fonden en 12-personers Forstædernes Tænketank, som netop er nedkommet med en udredning og 10 pragmatiske anbefalinger.

Hovedbudskabet er, at der ikke uden videre kan forventes øgede offentlige midler til byfornyelse og klimatilpasning. Men at der allerede er renoveringer og institutionsbyggeri i gang, som med god og uhildet samarbejdsvilje kan koordineres til forstadens bedste.

Hospitaler og universitetsudvidelser som i Aalborg og Odense kan give anledning til nye fortætningspunkter i oplandet. Og en diskuteret ringbane langs Københavns nærmeste ydercentre giver mulighed for både at koordinere regionens affaldsbehandling og at mindske den daglige biltrafik.

Sikring mod oversvømmelser kan, rigtigt udført, resultere i regnvandsreservoirer som rekreative vådområder.

Nye kloakledninger kombineres med anlæg af andre vejprofiler og mindre trøstesløse cykelstier, når spaden alligevel er i jorden.

Og værdistigningen ved omdannelse af forældede industriarealer bør kapitaliseres til fælles bedste.

Kort sagt: Tag nye initiativer! som efter danske og udenlandske forbilleder, ifølge Tænketankens udredning kan kombinere private og offentlige midler.

Når de 50 år gamle og slidte parcelhuse alligevel skal isoleres og istandsættes, kan det give anledning til nye boliger på mindre udstykninger og større bebyggelsestæthed, så andre beboersegmenter end den traditionelle kernefamilie kan flytte ind. Ældre, enlige og studerende for eksempel.

Anbefalinger

Alle disse opbyggelige muligheder er eksemplificeret i udredningen fra Forstædernes Tænketank. Og oplistet i 10 anbefalinger, hvis korte overskrifter kan læses her på siden.

Som første anbefaling står ’Byomdannelse i stedet for byspredning’. Og selv om anbefalingerne skal ses under ét, aner man en prioritering bag den nummererede rækkefølge. Så første betingelse for at bremse op i forstadsspredningen er udtrykkeligt en tilbageføring af alle de ubebyggede yderarealer, der landet over, forudseende eller snarere grådigt, er planmæssigt udlagt som mulige byområder.

Tilbageføringen af kommuneplanerne kan gennemføres centralt, via den ministerielle styrelse. Og det vil holde hårdt, men det koster ikke noget!

Det koster heller ikke nogen offentlig styrelse noget, at anbefale mere koordinerede økonomier i samspil mellem kommunale og private aktører. Det ville derimod koste meget at anbefale flere midler til bedre kollektiv trafik i større mål. Så dét ømme punkt optræder diskret under anbefaling nummer seks, der hedder ’Styrk bæredygtig mobilitet’.

Retfærdigvis er der forskel på omfanget af nødvendig kollektiv trafik i et fynsk og et vestsjællandsk område. Men udredningens anbefaling af roadpricing og bedre lokale omstigningspunkter, fra cykel til bus eller fra bil til letbane, sikrer ikke de afgørende midler til bedre og hurtigere bus- eller banedrift.

Det ville derimod en omprioritering fra motorvejsudbygning til skinner gøre. Men dét gør politisk nas, som forholdene er lige nu på Christiansborg. Så måske er det el-biler, der skal sikre den såkaldte bæredygtige mobilitet? Den trafikform tænker Tanken ikke højt om.

Det er også landspolitisk vanskeligt at lave om på boligpolitikken. Både når det gælder den økonomiske ulighed mellem boligejere og lejere, og når spørgsmålet gælder renoveringen af de utidssvarende uderum omkring 1960’ernes etageejendomme.

Karakteristisk nok blev den på det tidspunkt nye og uafhængige storfond Realdania, der har bekostet Forstædernes Tænketank, brugt som politisk alibi for i starten af 00´erne at nedlægge Boligministeriet.

Men det er en glimrende udredning og livlig publikation, der er kommet ud af tænketankens arbejde. I al sin optimistiske tro på lokale initiativer og fordomsfri kombinatorik.

 

Forstædernes Tænketank

10 anbefalinger:

1. Byomdannelse i stedet for byspredning

2. Find financiering

3. Brug de lokale ressourcer

4. Kortlæg og anvend dynamikken i forstaden

5. Tilpas bystrukturen

6. Styrk bæredygtig mobilitet

7. Fasthold og udbyg attraktiviteten i forstaden

8. Påvirk adfærd

9. Forny planlægningen

10. Afmonter administrative og lovgivningsmæssige forhindringer.

Tænketankens medlemmer:

·Jens Kvorning, ark. og prof. Kbh.

·Karl Otto Ellefsen, ark. og prof. Oslo

·Pernille Schyum Poulsen, ark. Vandkunsten

·Lone Kørnov, prof. Aalborg

·Michael Nyboe, dir. Momentum

·Hans Thor Andersen, forskningschef SBI

·Eske Groes, kontorchef KL

·Peter Baltzer Nielsen, stadsark. Aalborg Kommune

·Lone Rossen, dir. miljø og kultur, Kerteminde Kommune

·Pia Nielsen, planchef, Brøndby Kommune

·Poul Houe, stadsark. Horsens Kommune

·Søren Møller Christensen, udv.sekr. Hausenberg.

Forstædernes Tænketank er finansieret og oprettet i samarbejde mellem Realdania og Naturstyrelsen.

Udredningen fra Forstædernes Tænketank kan downloades på www.realdania.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lotte Jørgensen

Hatten af for projektet og anbefalingerne - det er klart at der skal tænkes nyt.

Og så til kritikken - som mere går på artiklens formuleringer:

Hvorfor i alverden skal cykelstier karakteriseres som trøstesløse - både i overskriften og længere nede i artiklen. Der findes hundredvis af kilometer rigtig gode og afvekslende cykelstier rundt om og gennem allerede eksisterende forstsæder.

Jeg kan da kun anbefale at alle cykelglade storbyboer læsser cyklen på toget, tager til Odense og cykler (ad cykelstier) til området omkring Holluf Pile og Syddansk Universitet. Så kan det være at opfattelsen af cykelstier i forstæderne kan blive lidt opdateret.

HVOR ER DET GODT nogen tænker på miljøet , set i forhold til mange gennerationer frem og den sansynlige ukontrolerede havstigning i accellererende fart, så gir det mere mening at rive hele lortet ned og med det samme erstatte alle boliger med nulenergihuse eller dem der er endnu bedre..

Den nye tilladelse til at sælge uduelige lnadsbyhuse som fritidshuse er som at give tilladelse til at fyre for gråspurvene og som at stramme løkken om vore børnebørns hals..

Sjovt nok er alle disse tiltag velmenende ,men jeg må sige med er larmende blindhed over for det faktum at vi slet ikke har den tidshorizont tilbage som ånden de er skabt i lader til at tro.

Kære Alle ! Med den smule tid vi har at reagere i,om ikke Danmark skal ende som en blævrende mudderpøl, altså den del, der rager op over havet, med den korte tidshorizont, så skal der virkeligt trækkes i håndbremsen, og ikke bare justeres lidt på hr.Bedsteborgerens rene samvittighed, den er slet ikke tilstrækkelig, for egentligt er det ikke bare vand til knæene vi kan forvente, snarere blir det vand i hovedet og mange meter over også...

Så man ku også sige som på Wallstreet SÆLG FOR FANDEN SÆLG Og skynd jer at købe et hus i Norge, for den finger folk harstukket langt ind i øret ,den får de alligevel ikke ud før det er for sent...Danmark blob blob blob blob gisp ! Og udånd !

Søren Kristensen

Endelig er ideerne omkring afvikling af det på mange måder idiotiske parcelhuskoncept nået op til overfladen. Det kan blive vores redning. Lad mig lige nævne en idé, som ikke kan få ud af hovedet: cykelstier langs samtlige jernbanestrækninger i Danmark - også de lange.