Læsetid: 9 min.

Antifeminismen er blevet en svensk angrebssport

Danske feminister har længe set misundeligt mod Sverige, hvor feminismen overhovedet ikke stod til diskussion. Det gør den nu
Hendukker. I Egalia-børnehaven er er kønnet afmonteret i leg, tiltaleformer, bøger og legetøj. ’Han’ og ’hun’ er erstattet af det kønsneutrale ’hen’. Genuspædagoger sørger for at beskytte børnene mod amfundets forventninger til kønsbestemt adfærd.

Hendukker. I Egalia-børnehaven er er kønnet afmonteret i leg, tiltaleformer, bøger og legetøj. ’Han’ og ’hun’ er erstattet af det kønsneutrale ’hen’. Genuspædagoger sørger for at beskytte børnene mod amfundets forventninger til kønsbestemt adfærd.

Fredrik Sandberg

13. oktober 2012

Min onkel sagde det på sin sædvanlige lavmælte facon. På den der måde, hvor man næsten ikke hørte, hvad han sagde, hvis man ikke lige lyttede. »Jeg er træt af feminismen, den er gået for langt.«

Vi sad omkring spisebordet oppe i hans ødegård i det nordlige Småland, der var blomster på bordet, prinsesstårta og fint porcelæn, og måske var det derfor, ingen tog hans udsagn op. Det havde jeg alligevel aldrig hørt fra en svensker, tænkte jeg, mens vi tog endnu en bid lagkage. Hverken da jeg boede i Sverige i begyndelsen 90’erne eller siden, og da slet ikke fra min onkel, en helt almindelig, ingeniøruddannet, sympatisk middelklassemand først i 60’erne fra en forstad til Stockholm, en mand, jeg aldrig havde set hidse sig op over noget, som havde levet et ligestillet familieliv, altid havde taget sin barselsorlov og halvdelen af opvasken, som altid havde haft de rigtige holdninger – og som pludselig tog afstand fra noget, alle ellers var enige om.

»Ja, jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt,« uddyber han, da så vi taler om det.

»Nu skal alle kommuner have en genuspædagog, der går rundt og overvåger daginstitutioner og fjerner dukker og biler fra legetøjet, fordi drenge ikke skal lege med biler, og piger ikke skal lege med dukker. Det mest vanvittige, jeg har hørt, var, da der for nogle år siden blev bevilliget en halv million kroner til et forskningsprojekt om trompeten som genussymbol,« siger han og læser op fra projektbeskrivelsen, der skal »problematisere begreberne mandligt og kvindeligt og nærmere undersøge de forestillinger, som er virksomme og skaber trompeten som markør for mandlighed.«

»Hvad er det for en slags postmoderne videnskab? Det irriterer mig virkelig. Jeg tror, problemet er, at debatten er gået fra at være en feministisk debat til at handle om genus. Den klassiske feministiske debat er forstummet, debatten om ligeløn og kvoter er væk, Feministisk Initiativ (feministpartiet, red.) er ude af billedet og erstattet med forestillingen om at man kan konstruere sit eget køn.«

Sverige er vendt rundt

Min onkel har ret. Der er sket noget med den svenske feminisme, som vi i Danmark enten håner eller hylder. I denne uge skrev den svenske regering et brev til EU-kommissærerne José Manuel Barroso og Viviane Reding og opponerede imod en europæisk lovgivning om kvoter i bestyrelser. Pludselig er tingene vendt på hovedet, pludselig har Sverige en liberal kvindelig ligestillingsminister, Nyamko Sabuni, der er imod kvoter i erhvervslivet. Pludselig har Sverige en borgerlig mandlig finansminister, Anders Borg, som kalder sig feminist, selv om hans parti ikke gør det. Pludselig er tonen i ligestillingsdebatten blevet hård og truende; langt hårdere og langt mere truende, end man nogensinde har set den i Danmark.

»Man skilter ikke med feminismen, som man har gjort tidligere,« siger danske Drude Dahlerup, der er professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, hvor hun forsker i køn og politik. Ligestillingen gennemsyrer stadig mediebilledet og det politiske liv, men på en anden måde end tidligere.

»Der er en træthed, man ikke har set før, samtidig med at antifeministerne virkelig er kommet på banen. Jeg er holdt op med at læse kommentarerne, når jeg har skrevet noget i aviserne. Debatklimaet er blevet så hadsk. Der er virkelig sket et skift de seneste par år.«

Genuspædagoger og grillpølser

Måske begyndte skiftet, da Feministisk Initiativ ved rigsdagsvalget i 2010 kun fik 0,4 procent af stemmerne, langt under spærregrænsen på fire procent, og langt fra forhåbningerne om 20 pct. ved partistiftelsen i 2005. Måske fordi partiet røg ind i en intern uenighed om lesbisk/homofili/bifili /transperson-problematikken og på den måde mere appellerede til det unge queer-segment end til de gamle feminister, måske fordi partiet fik dårlig presse. Partiets frontfigur Gudrun Schyman havde ellers gjort sit bedste, da hun under stor mediebevågenhed brændte 100.000 kroner af til politikerugen Almedalen for at gøre opmærksom på lønforskellen mellem kvinder og mænd. Men efter valget gik hun af og sidder nu i byrådet i Simrishamn. Hun er stadig aktiv i ligestillingsdebatten, senest med sin kritik af en pølsemand i hjembyen, der havde reklameret med et billede af rødmalede kvindelæber, der omslutter en grillpølse. Den sag blev en landsdækkende vittighed, morgenavisernes ledere gjorde sig lystige, og en gokartbane i Tomelilla tilbød efterfølgende alle genuspædagoger en gratis gokarttur. Hvis de altså kørte topløse.

I dag er der blevet tavst om Feministisk Intiativ, der formentlig ikke stiller op til næste valg. Lige så tavst er der om f-ordet i det politiske liv. Senest spurgte feministen Ingrid Hedström, der i 80’erne startede tidsskriftet Q, i morgenavisen Dagens Nyheter, hvor kvindespørgsmålene i det politiske liv var blevet af. »Som om der ikke længere var noget behov for at drive disse spørgsmål. Som om kommentarfeltsherrerne har fået ret.«

De fleste partier skrev i slut-90’erne og start-00’erne feminismen ind i deres programmer, efter den statslige undersøgelse ’kvindemagtsudredningen’ havde punkteret myten om det ligestillede Sverige og afdækket samfundsstrukturerne som barriere for ligestilling. En analyse af partiernes programmer viste, at de alle gik ud fra analysen om ligestilling som et strukturelt problem, selv om de ikke brugte ordet feminist, siger Drude Dahlerup.

I dag er partierne vendt tilbage til det gamle ord jämställdhet, altså ligestilling, og det er i dag kun partierne på venstresiden, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og – lidt tøvende – socialdemokraternes nye leder Stefan Löfven ser nødvendigheden i at skilte med sin feminisme.

»Det handler om et mindre radikalt perspektiv, feminismen har fået et dårligt ry, det blev associeret med ekstreme holdninger. Jeg trorikke, at forskellen i den praktiske politik er så stor. Hvis du sammenligner statsministrenes åbningstaler i Danmark og i Sverige, som jeg har gjort, vil den svenske uanset regeringens farve stadig handle meget om ligestilling, hvor de danske åbningstaler kun nævner det i forbindelse med indvandrerdebatten eller med, hvad vi kæmper for i Afghanistan,« siger Drude Dahlerup.

Hadet

Et er forskel på ord. Noget andet er åben kamp mellem feminister og såkaldte antifeminister. Da Valerie Solanas SCUM-manifest blev sat op på Turteatern i Stockholm, modtog både producent og skuespillere samt forfatter Sara Stridsberg, der i sin tid oversatte Solanas voldelige manifest fra 1968, trusler. Skuespilleren Andrea Edwards fik hver dag tilsendt en video fra hackergruppen Anonymous, der med forvrængede stemmer og masker for hovedet sagde, at de ville knuse ethvert SCUM-oprør.

Sådan er det, at være feminist i dagens Sverige, siger Maria Sveland. Hun har selv fået trusler, fordi hun har været aktiv som debattør og forfatter, blandt andet bag Bitterfissen. Lige nu skriver hun på en bog om antifeminismen i Sverige, hvor hun forsøger at kortlægge ’antifeministerne’ og hvordan deres had mod feminister går hånd i hånd med islamofobien.

»Klimaet er markant anderledes i dag,« siger hun. I foråret udløste hun en heftig debat efter at have skrevet kronikken ’Hadet gør mig politisk deprimeret’, hvor hun koblede højreekstreme strømninger, racisme, massemorderen Anders Behring Breivik og antifeminisme. Her kaldte hun bloggeren Pelle Billing og forfatterne Marcus Birro og Karl Ove Knausgård for ekstremister. Knausgård, fordi han skriver om »fisselandet Sverige«, der er så politisk korrekt, at »man ikke længere må sige ordet neger, og hvor man bliver tvunget til at skifte bleer og være på barsel og gå til babyrytmik«. Kronikken blev besvaret af en række skribenter: statskundskabsprofessor Bo Rothstein, der skrev, at det ikke er nok »at iklæde sig offerrollen og beklage sig over sin afmagt og tingenes tilstand«; filosoffen Ann Heberlein hilste Svelands indlæg velkommen, om end hun mente, at det var dårligt argumenteret; bloggeren Pelle Billing, som mener, at feministerne overser mandespørgsmålene – og redaktør på netmagasinet Feministisk Perspektiv Anna-Klara Bratt, der skrev, at »når Feministisk Perspektiv sidste år påbegyndte kortlægningen af den voksende antifeminisme i samfundet, var det efter had og trusler mod enkelte feminister i kommentarfelter, mail og i almindelige breve«. Nogle forfattere og politikere, der var blevet truet, skrev Bratt, ville ikke være med i undersøgelsen, fordi de »helt enkelt ikke orkede mere had«.

»På ét plan handler den her antifeminisme selvfølgelig om en magtkamp, hvor kvinderne har flyttet positionerne frem på en række områder, og det har givet mindre plads til mændene. Jo mere vi ses og høres, des hårdere modstand bliver vi mødt med, det er der ikke noget nyt i,« forklarer Maria Sveland. Hun mener, at kvindebevægelsen altid er blevet mødt med had, trusler og modstand, når den har formuleret krav om retfærdighed, idet et feministisk samfund udfordrer de herskende normer i alt fra kønsidentitet til økonomisk retfærdighed.

Ekstremist, javist

Andre grunde til den forandrede debat er, at Sverige har fået en borgerlig regering, der gør ligestilling til kvinders eget ansvar i stedet for at belyse samfundsstrukturer, som man ellers har haft tradition for i det socialdemokratiske Sverige, mener Maria Sveland. Sverige har med Sverigedemokraterna desuden fået et indvandrerkritisk parti ind i rigsdagen, noget, der ifølge Sveland smitter af på hele den politiske debat og mainstreammedierne, fordi »racisterne og antifeministerne befinder sig på den yderste højrefløj. Fra den position kan den bedrive en hadsk retorik, der siden spreder sig ind mod midten, ind i de borgerlige, konservative pæne stuer«.

»En ekstrem, antifeministisk, anonym blogger som Medborgare X kan derfor skrive dødstrusler på sin blog, han har skrevet om mig og andre offentlige feminister, at vi burde voldtages og myrdes og begå selvmord, han har lagt vores adresser ud, hvorefter hans kommentarfelter bliver fyldt op af hurraråb fra andre anonyme mænd, der synes det samme, som man siden kan genfinde i kommentarfelterne hos bloggere som Pär Ström og Pelle Billing.«

Bloggere, som hun i kronikken i Dagens Nyheter kalder for ekstremister. »I deres verden råder en stats- og mediefeminisme, som udøver hegemonisk kontrol med holdninger og værdier,« skriver Maria Sveland, der i debatten ofte selv bliver kaldt ekstremist.

Pelle Billing, der er læge, men som de seneste år har arbejdet på sin ligestillingsblog, som debattør og som forfatter, senest til Jämställd hetsbluffen (Ligestillingsbluff) og har dannet et kontaktnetværk, der giver et overblik over mandeblogs, og som af magasinet Feministisk Initiativ bliver udråbt til antifeminist, kan ikke genkende billedet af sig selv som ekstremist.

»Hele det udgangspunkt og den virkelighedsbeskrivelse er fremmed for mig,« siger han konfronteret med Svelands kritik.

Pelle Billing arbejder, siger han, med ligestilling fra et udgangspunkt, der hedder lige spilleregler for begge køn, men uden krav på samme udfald, lige rettigheder, forpligtelser og muligheder, samtidig med at han plæderer for en svensk ligestillingspolitik, der handler om både kvinder og mænd. Han vender sig imod kvotering i erhvervslivet og fremhæver liberale feminister som Nyamku Sabuni, der siger, at ligestilling er lige muligheder og frihed til at vælge. Lovgivning, der giver kvinder særstatus, eksempelvis kvotering, er diskriminerende mod mænd.

»Der har været en konsensus om feminisme i Sverige, både i det politiske liv og i medieverdenen har der været en selvfølgelighed i, at man skal kalde sig feminist. Hvis du ser partiernes programmer, bekender de sig alle til feminismen, især til en vis type feminisme, og de giver indtryk af, at feminisme kun er et felt for kvinder. Men der er mandespørgsmål, man aldrig har taget op, og det er dem, jeg arbejder for at belyse,« siger Pelle Billing og nævner, at tre ud af fire hjemløse er mænd; ni ud af ti, der begår selvmord er mænd; de der får lavest karakterer i skolen er drenge – og de, der går videre på gymnasier og universiteter, er piger.

Ligestillingsminister Nyamku Sabuni satte i sidste uge gang i en undersøgelse, som skal udrede mandespørgsmålene. Det blev kaldt et fantastisk gennembrud. Lige indtil feministerne problematiserede, at der allerede er lavet masser af den slags forskning – og antifeministerne problematiserede, at journalist P.M. Nilsson, der skal udføre den, er for blød. Og alt for feministisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så selv både mænd og kvinder vurdere kvinder dårligere end mænd, og selvom kvinder idag bliver langt bedre uddannet end mænd, så er præmissen stadig at mænd undertrykker kvinder?

Christel Larsen

Men det er vildt at se at mænd ikke går ind for ligestilling i 2012, mænd som måske har døtre eller koner...eller har de?

Istedetfor reelt at diskutere ligestilling tager de problemstillinger op , som feks drenge/mænds størrer selvmordsrate og hjemløse.

Som om at de fleste kvinder ikke synes der burde gøres noget der, mange kvinder har mænd , sønner som de også kærer sig om.

@Peter Nielsen
"Jeg håber, Vestens piger en dag lærer at mærke dem selv, og lærer at hvile i deres naturlige køn. Jeg håber, den uafhængige, stærke kvinde med ben i næsen, bliver den afhængige, svage, omsorgsfulde pige. For hvor er naturlige piger, som hviler i deres naturlige køn, egentlig attraktive. Det samme kan man vist ikke sige om feministerne…"

Tja der er ingen der forbyder dig at lede efter en svag afhængig kvinde hvis det gir dig et kick. Tror nu de fleste mænd faktisk foretrækker en uafhængig kvinde som kan deltage med både at samle penge ind til familien og give ham et ligeværdigt mod og medspil.

Mht falske anklager findes det for begge køn med garanti, men sjovt nok kan jeg kun finde tal angående falske anklager om voldtægt, måske andre er heldigere? Alle kender vel til falske anklager om vold generelt mod både mænd og kvinder , men igen hvorfor overskygger de falske anklager, tanken om de overgreb drenge ( er jo sjældent mænd) og kvinder og piger udsættes for?

Falske anklager er forfærdeligt, ingen tvivl om det, både for den som udsættes for det , såvel som familierne til dem, samme med overgreb som immervæk er et væsentligt højere tal, men som dog ikke godtgør at kvinder begynder at skrige op om alle mænd er voldtægtsforbrydere, på samme måde som en lille gruppe mænd her råber op om alle kvinder er løgnere.

Hvorfor kan der ikke indses at der bør gribes ind overfor samtlige de ting?

Jeg synes mændene herinde skuille slå op i en bog og læse hvad feminisme betyder. Der er en del af jer herinde der har misforstået det. Og når jeg læser mændenes sure kommentarer imod kvinder herinde så ved jeg at der stadig er meget at arbejde for, også her i vesten.

Nu er jeg personlig af den holdning at der aldrig bliver ligestilling så længe mænd voldtager.

Husk på at det er mænd der sidder på næsten al magt, rigdom og jord i verden.

At der er lande hvor kvinder EJES af deres mand eller far.

At over en halv million kvinder årligt handles som sexslaver.

At flere kvinder verden over dagligt udsættes for vold, sexovergreb, chikane og voldtægt.

I DK bliver gennemsnitligt to kvinder voldtaget om ugen (og det er kun dem der anmelder det),

I DK fyres kvinder stadig fordi de er gravide, der er ikke ligeløn osv.

I USA har over hver femte kvinde været udsat for voldtægt/sexovergreb.

I Sydamerika forsvinder piger og kvinder dagligt på mystisk vis. De findes ofte senere myrdet og begravet i ørkener.

I Saudi- Araben må kvinder ikke køre bil. De må ikke uddanne sig, gå ud eller rejse uden tilladelse fra en mand.

I Afrika må kvinder mange steder ikke eje jorden. Mange kvinder dør i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hvert andet minut bliver en pige under 18 år giftet bort et sted i verden. Oftetst til en meget ældre mand.

Og jeg kunne blive ved.

Inger Sundsvald

Af en eller anden grund er der nogle mænd der mener, at det er værre hvis én mand bliver falsk anklaget for voldtægt end hvis 100 kvinders voldtægtsmænd bliver uberettiget frikendt. Jeg mener ikke det er noget der kan måles på en værst-skala.

Bortset fra det, så synes jeg ikke det er relevant at tale om voldtægt og andre skrækkelige ting i muslimske eller afrikanske lande, når debatten er om ligestilling og antifeminisme i Sverige og her i landet.

Det må trods alt ikke være særlig sjovt for mænd at få smidt ’voldtægtskortet’ i ansigtet, hver eneste gang der er tale om ligestilling.

@Inger: Feminismen er 'dead man walking' hvis den omfatter alle der går ind for ligestilling.
Det gør jeg f.eks. ligesom 95% af den danske befolkning - vil jeg tro - men jeg kunne da aldrig finde på at kalde mig feminist. Må jeg været fri for denne omklamring

@Ole Falstoft: jeg kender desværre en del danske mænd der ikke går ind for ligestilling. De er dødsensbange for stærke kvinder der er ambitiøse og kan det samme som dem. De er mænd der mener at man ikke er en rigtig mand hvis man som mand går tur med barnevognen. Det er sådan mænd der helst vil have en nikkedukke der er afhængig af dem som kvinder var i gamle dage. De henter bla deres koner i Thailand og Østeuropa.

Ann Bille :

Hvorfor blander du tingene sammen?

Det Skandinaviske samspil mellem kønnene finder man ikke andre steder. Det er vores særegne kultur. Rejser man væk fra Danmark kan man iagttage andre dynamikker i samspillet mellem kønnene uden at det betyder hverken det ene eller det andet i en Skandinavisk kontekst.

Desuden er mænd også ofre for alverdens dårligdomme over hele kloden - det er ikke kun forbeholdt kvinder.

Antifeminismen udspringer måske lige præcis der, hvor det bliver tydeligt, at såkaldte ligestillings-mindede kvinder er bedøvende ligeglade og uvidende om mænds forhold.

Feminisme er ikke ligestilling men en kamp for kvinders rettigheder. Sammenblandingen er grinagtig.

Kampen for ligestilling burde være universel.
Lige rettigheder for lige mennesker.

Jens Sørensen

Sjovt

Jeg hører ingen mænd i debatten, der ikke går ind for lige ret for begge køn.

Til gengæld har vi den samme gruppe, der ønsker særlige rettigheder for kvinder.

Trist at man igen og igen hører argumenter for ulige løn for lige arbejde.
Selv den rapport Christel Larsen henviser til, viser jo, at bare man eliminerer for uddannelse og en yderst overordnet kategorisering af jobfunktioner, er lønforskellen nede på kun 6,5%.
Hvis man eliminerer for yderligere faktorer, som SFI har gjort, bliver den uforklarede del stort set 0.

Og hvorfor har de selv samme organisationer gået bort fra en påstået lønforskel på 25%, derefter 17% og nu altså 6%.
Hvad bliver det næste; 2,974553 % ?
eller 189 %
Lønkommisionen beviste lige løn i det offentlige.
SFI beviste lige løn i det private.

Iøvrigt, er stort set det eneste kapitalismen er godt for, nemlig en rimelig sikkerhed for at løndannelsen er markedsbestemt, altså lige løn for lige arbejde.
Dette faktum må være klart for enhver venstreorienteret.
Kapitalismen gør jo alt for at optimere profitten, ikke sandt.
Så at kapitalisterne skulle give kvinder en dårligere løn, er jo i direkte mod kapitaliemens mantra.

@Ann Bille
Hvad får dig til at sige de er dødsensbange? Det meste tyder jo på at det er de succesrige kvinder der ikke gider mænd.

@Inger:
'Det er også helt fint, hvis 95% går ind for ligestilling. Så mangler vi bare at få det indført'

Ja det har du da ret i Men det er ikke min pointe. Jeg ved stadig ikke hvad feminismen er for en størrelse i dag. Det kan da ikke kun handle om ligeløn og ligeværd mellem kønnene? På det punkt er kampen vundet for længst. Ingen vil vil i dag forsvare det modsatte synspunkt . Så det er ikke kun feministerne der kæmper den kamp i dag.
Kvindebevægelsen har ligesom arbejderbevægelsen 'sejret ad helvede til' og ligesom arbejderbevægelsen er det dens død, Dens tid er ovre. Nogen prøver at holde feminismen i live ved at finde på nye 'projekter' som skildret i artiklen - det ligner et forsøg på kunstig åndedræt på en død patient . Men det er klart der er masse af kvinder der har fået positioner i samfundet qua deres feminisme og de føler sikkert deres position truet hvis man erklære feminismen for død så det gælder om at holde 'gryden i kog'. Der er det man kunne kalde 'pamperi'

Inger Sundsvald

Ole Falstoft
Hvis en kvindelig sælger tilfældigvis opdager at hun får væsentligt mindre i løn end de mandlige kolleger, selv om hun i virkeligheden er firmaets top-top-sælger, så må der en retssag til, som hun naturligvis vinder. Det er ikke så tit den slags svinerier opdages, for der findes ingen lov om offentlighed i lønninger.
Derfor kan man jo godt benægte at der overhovedet er et problem, og at der kun er dette ene tilfælde.

I dag er det antifeministerne der kæmper for at beholde privilegierne fra dengang, hvor mænd helt naturligt fik langt mere i løn, fordi de både var bedre uddannede, og af den grund sad på ALLE topstillinger.

For at blive i stilen, så kan man sige, at nogen prøver at holde patriarkatet i live, ved at holde ’gryden’ i kog, fordi mændene føler deres position i samfundet truet - en position de har fået qua deres køn og på trods af de helt ændrede uddannelsesmæssige forhold.

Man bruger enhver undskyldning, og endda den med ”naturen”, og om hvad der er bedst for kvinderne selv, deres børn og naturligvis for manden, som slet ikke har det godt med at vænne sig til de revolutionerende og skræmmende nye tider (hvilket de naturligvis ikke indrømmer).
Det kunne man kalde patetisk.

Jeg har sagt det før Ole Falstoft – du taler om dig selv og dine egne uacceptable holdninger, når du beskylder feminister for at føle deres position truet, og om de stillinger de har fået i kraft af feminismen. Og hvis du stadig ikke ved hvad feminisme er, så må vi nok lade den ligge dér.

' du taler om dig selv og dine egne uacceptable holdninger, når du beskylder feminister for at føle deres position truet, og om de stillinger de har fået i kraft af feminismen'
Ikke forstået!
Jeg føler mig ikke truet af feministerne da jeg ikke har nogen position at forsvare mod dem
Tværimod er jeg varm tilhænger af ligeløn og ligeværd.
Hvad er det for uaccepteble holdninger jeg har givet udtryk for?
Selvfølgelig er der kvinder der via deres engagement i feminismen har fået positioner i samfundet (f.eks. på Centeret for kønsforskning)
og naturligvis forsvarer de deres positioner.
Sådan fungere det nu engang intet nyt under solen. Præcis som dengang i 70'erne hvor en hel del maxister blev ansat på universiteterne og da maxismen kom under angreb forsøgte de også at forsvare deres positioner - borset fra vendekåberne der hurtigt skiftede standpunkt

Jens Sørensen

Inger m.fl.

Du skylder altså Ole og os andre, klart at definere hvad en feminist er.
Du drøner omkring den varme grød.
I alle balde, debatter o.lign. hører vi stort set ikke andet end at alle kvinder er feminister.

Men hvad går en feminist ind for ?

Går de ind for :

Kvoter i bestyrelser
Kvoter for skraldemænd
Generel matematisk (u)lighed
Værnepligt for kvinder
Øremærket barsel
Delt bevisbyrde ved f.eks, sexchicane
Skal køn nævnes i lovgivningen
Skal børneydelse følge moderen eller barnet
osv. osv.

Som det er iøjeblikket bliver begrebet "feminist" brugt af alle.
Også selvom de er uenige i det mest basale.
Der svarer lidt til at alle siger de er "socialister", lige meget om der er medlem af Venstre, LA eller Enhedslisten.
Modsigelser er for logisk tænkende individer meget svært at håndtere.
Du kender med garanti en anden feminist, Nanna Gersov. Hun om nogen kalder sig feminist.
Men hvor meget er du egentlig enig med hende i ?

Jens Sørensen

Ole F. hat jo fuldstændig ret i at statsfeministerne føler sig truet på deres liv.

Hvis det nu kom frem at der ret beset var ligfestilling i DK, hvad skulle disse personber så lave ?
De ville jo blive arbejdsløse.
Det gælder ansatte i KVINFO, kønsforskere, den politiske del af Danner Huset, Dansk kvindesamfund, alle de personer, der lever af at skabe netværk kun for kvinder, ansatte i ligestillingministeriet, dele af fagbevægelsen osv.

Alle disse organisatiioner mv. har en økonomisk grund til at holde gryden i kog.
Desværre er der ikke en tilsvarende statsfinansieret modpol.
Derfor kan de tit komme med manipulerende tal og statistikker.
Forklar mig bare hvordan HK / FOA kan gå fra en uligeløn på 25% til 17% og nu til 6%.
Forklar lige hvorfor man ikke længere taler om l"ige løn for lige arbejde" ?

Inger Sundsvald

Jeg skylder ikke nogen noget som helst, og som sædvanligt har jeg ikke et øjeblik tænkt mig at forholde mig til Jens Sørensens gentagende rablerier år ud og år ind om kvoter for skraldemænd, den blodige uretfærdighed for mænd, når kvinder ikke skal kunne løbe lige så stærkt som mænd, hvis de søger ind ved politiet, o.s.v.

Ole Falstoft kan med fordel læse hvad Jens Sørensen skriver, og få en fornemme af ren misogyni – én af de ting feminismen forsøger at modvirke.

Begge kan begynde her ang. feminisme:
http://www.leksikon.org/art.php?n=769

Og ellers kan jeg foreslå en søgning på nettet: ”Hvad er feminisme”. Feminisme er mange forskellige ting. Hvad JEG forstår ved feminisme, burde fremgå tydeligt at det jeg skriver. Og hvis man ikke fatter det, så er det bare ærgerligt.

Inger Sundsvald

NEJ! Ole Falstoft. Du har det med at ville definere, hvad andre må og ikke må udtrykke, ud fra DIN overbevisning og DIN pointe. Det kan du godt glemme.
Det er et overgreb som fra ’tankepolitiet’, og det kommer du aldrig til at bestemme.

Jens Sørensen

Inger,

Først giver du et link til en definition af feminisme.

Derefter skriver du at feminisme er mange ting !!!
Du har endda DIN definition af feminisme.

Hvordan kan man definere et begreb, der kan defineres som man vil og alt efter ens egen ønsker og holdning ?
Det er jo det rene nonsens.

Sandheden er vel at feministerne ikke er enige om hvad feminisme står for.
Teg eksemplet med Nanna Gersov.
I er begge feminister....påstår i.
Vi andre står tilbage og tænker:

Kunne de da ikke blive enige.

Det svarer til vi alle kalder os socialister.
I så tilfælde ville nogle socialister gå ind for ren statsøkonomi, andre ville gå ind for 0 statsindblanding ren kapitalisme.
Men vi kalder os alle socialister !!!

Det hænger jo ikke sammen.

Jeg synes stadig, at det mest rystende midt i dette kønsmorads er, at Kvinfo modtager 30 millioner om året - og jeg spørger igen-igen, for HVAD?

Christel Larsen

http://www.emu.dk/gsk/paa_tvaers_af_fag/samfund/etnicitet/hvorfor/ligest...

mandeforskning ?
http://www.nemm.dk/mandemaskforsk/national

- Jeg vil vove den påstand at mange af os her , kalder os for danskere , uden at vi nødvendigvis har den samme holdning til ting ....Men derfor er vi alligevel danskere

jeg ved ikke om ,jeg er feminist har aldrig taget stilling til det, men jeg går da stærkt ind for ligestilling for kønnene , jeg har også både sønner og døtre, og jeg ønsker da begge køn får en lykkelig fremtid, jeg går ikke med en hemmelig drøm om at nu skal sønnike bare ned med nakken...

Men jeg har da ikke fået døtre ( eller sønner) for at de skal varte andres dovne unger op , underbetales i forhold til andre på deres arbejdsplads, diskrimineres mht deres børn eller lign. De skal helst kunne vælge at arbejde med det som interesserer dem uden at de skal slås i hovedet om at det gør man ikke! som mand/kvinde. De skal have lige adgang til uddannelse, ( som vi har i dk) , de skal have lige muligheder for deres fremtid og nutid.

Når der hives ting frem , bør det da tages alvorligt, og tænkes over om det er rigtigt, fremfor at fejes af banen uden en tanke.

jeg synes det er rigtig fint der forskes i kønnene både mht arbejdsmarked og mht sygdomme og sociale forhold.

Jens Sørensen

Aha Inger,

Så en neoliberal er iflg. din definition socialist.

Jamen så tror jeg, at jeg vil kalde mig feminist, Astronaut, kapitalist, socialist, tyk og tynd.

Man kan jo kalde sig alt. Det betyder alligevel ikke noget.

@Inger: tankepoliti? Hvor får du det fra?
Jeg har ikke tænkt at ville forbyde noget som helst. Jeg opfordrer blot til at man ikke bruger udvandene
begreber som 'feminisme'. 'Jeg er feminist' siger ikke noget særligt for det er åbentbart de fleste i dag nemlig dem der går ind for ligeløn.
Men det er da ok for mig hvis nogen har behov for at markere at de er 'feminister' hvad de så end lægger i det. Feminisme er gået fra at være en politisk massebevægelse til at være et individualistisk begreb hvor enhver tolker det på sin egen måde. I det perspektiv kan feminisme godt have et indhold det er blot ikke noget der er givet på forhånd og ingen kan længere tale på feminismens vegne

Nu er det ikke fordi jeg som sådan ønsker at blande mig i debatten om hvad en feminist er.

MEN, hvis vi tager udgangspunkt i artiklen, er man anti-feminist, hvis man går ind for ligestilling.

Umiddelbart tror jeg f.eks. Inger S. vil blive overrasket over at blive kaldt anti-feminist.

Som sagt : diskuter gerne hvad feminisme er. Men vær opmærksom på artiklens ret vide definition af anti-feminist.

olivier goulin

De svenske feminister er helt galt på den her.
Trompeten er en udpræget feminin stemme. Det er saxofonen, der er maskulin.
De bør vende deres vrede mod saxofonen.

/O

Sider