Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Børn eller ej til brylluppet?

6. oktober 2012

Brudgommen, Hvidovre

Min kone og jeg skal giftes, men vi er raget uklar om et springende punkt, nemlig om vores toårige pige skal med til brylluppet eller ej. Hun synes, at vores datter kun skal med i kirken og så hjem med babysitteren, så vi kan have festen for os selv – vi har også sagt til gæsterne, at de skal lade børnene blive hjemme – men jeg synes, at hun selvfølgelig skal være med, lige til hun skal i seng. Vil man have et bryllup uden børn, har jeg sagt, så må man gøre det før man får børn, hun er del af vores familie nu og dermed også del af den kærlighed, vi deler. Det skal lige siges, at vi sover ude på bryllupsnatten, hun bliver passet af en babysitter og desuden skal vi på bryllupsrejse uden hende i fire dage om en måned. Det synes jeg er fuldstændig rigeligt, det er synd for hende, at hun skal undvære os, og jeg savner hende, når jeg ikke er sammen med hende. Er det mig eller min kone, der har ret: Er det naturligt at gøre sådan noget her med eller uden børn? Det er et stort bryllup med det hele, er jeg i gang med at ødelægge det?

Svar I:

For fanden, mand: Er du sikker på, at det overhovedet er en god idé, at I skal giftes? Når I ikke engang kan blive enige om et så tilsyneladende væsentligt spørgsmål – og du selv allerede nu har anfægtelser over, at du er er i gang med at spolere de ambitiøst anlagte højtideligheder: »Stort bryllup med det hele«, som du skriver.

Kan du ikke selv se, at fælden allerede er klappet? I har jo sagt til gæsterne, at de ikke må tage deres børn med. Jeg tror, at gæsterne bliver noget aflange i ansigterne, når vræl og hyl vælter fra jeres egen kære lille og ind over taler og festsange. Plus det uundgåelige koncentrationssvigt, som forældre rammes af, når et toårigt barn umisforståeligt gør opmærksom på sig selv. Enten er der små børn med til en bryllupsfest. Og så bliver den derefter. Eller også er der ikke små børn med. Og så forløber festivitassen forholdsvis uforstyrret. Hvis du kan undvære din datter på jeres fire dages planlagte bryllupsrejse, kan du også undvære hende i de timer, der festes efter formælingen i kirken.

Kort sagt: Gør, som din kone siger. Det kan du lige så godt vænne dig til.

/David Rehling

Svar II:

Du indleder dit spørgsmål, med en meget interessant lapsus. Din kone og du skal giftes … det vil altså sige, at det er I allerede i din (u)bevidsthed?

Og det er måske her, I ikke er helt enige om, hvad et bryllup, dette store ja egentlig handler om. Du lader til at synes, at det handler om familie, og at den jo allerede er der, så hvorfor ikke have den lille datter med? Din ’kone’ lader til at synes, at det omhandler jer to og jeres kærlighed.

Og nej, et barn er ikke en del af den kærlighed, forældre deler. For en gangs skyld tror jeg ikke, jeg vil lægge fingrene imellem, for hele pointen med alt det der far, mor og barn er ikke, at det er gjort af det samme stof, men at det er gjort af forskelligt stof. Man elsker sine børn, ja, men for at de skal blive til selvstændige væsner, skal de netop lukkes ude af den seksuelle kærlighed, de er blevet til af.

Det behøvede så ikke at betyde, at den lille ikke skulle med til bryllupsfesten – hvis der for eksempel var en masse andre børn. Men når I har valgt, at alle de andre børn ikke skal med, så synes jeg ærlig talt også, at jeres skal være et andet sted og lege og have det sjovt i stedet for at høre på taler og sange. Så I kan fejre den kærlighed, som man nogen gange får børn af. Før eller senere …

/Tine Byrckel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu