Læsetid: 10 min.

»Husk altid, at USA er frihedens fakkel ...«

Personlige optegnelser i fire billeder om Cuba-krisen og tiden, der førte op til de oktoberdage i 1962, da verden stod stille og Kennedy cementerede sin rolle som Det Godes ikon
Kammerater. Cubas Fidel Castro på officielt besøg hos den sovjetiske partichef, Nikita Khrusjtjov, i Moskva i 1963. Khrusjtjov var året forinden blevet taberen i stormagtspillet om missilerne i Cuba – men det er ikke sikkert, at det var ham, der var galningen.

Kammerater. Cubas Fidel Castro på officielt besøg hos den sovjetiske partichef, Nikita Khrusjtjov, i Moskva i 1963. Khrusjtjov var året forinden blevet taberen i stormagtspillet om missilerne i Cuba – men det er ikke sikkert, at det var ham, der var galningen.

27. oktober 2012

I
Jeg var passager i en Ford Zephyr på vej hen over Fyn, da bilradioen skrattede, at Nikita Khrusjtjov, den sovjetiske leder, havde tilbudt amerikanerne en byttehandel: Hvis USA fjernede de atombærende Jupiter-missiler i Tyrkiet, ville Sovjetunionen trække alle offensive våben tilbage fra Cuba. Datoen var den 27. oktober 1962, og jeg var på vej mod færgen til Sjælland med 120 km i timen for at påbegynde min værnepligt på søværnets eksercerskole i Auderød den følgende uge.

Var jeg bekymret over øjeblikkets alvor? Både og ... eller rettere: næh, ikke alvorligt bekymret. Jeg havde fulgt Cuba-krisen 16.-28. oktober uden den fornødne fantasi til at forestille mig den reelle risiko for en altødelæggende atomkatastrofe, der ville gøre også mig til potentiel kanonføde. Som 18-årig opfattede jeg snarere krisen som en boksekamp, hvor den svage – Cuba – var flere vægtklasser lettere, men omsider havde fået en sværvægts-sekundant i ringhjørnet mod den overmagt, jeg selv havde set udfolde sig de to foregående år som sømand i Caribien. Nu var jeg så tilbage i Danmark efter afmønstring som letmatros på et norsk skib, og indkaldt efter en session, hvor en ’psykoteknisk’ prøve (formentlig) dokumenterede, at jeg hverken var idiot, asocial, kommunist eller bøsse, men derimod egnet til korporalskole, hvilket dengang betød tre måneders ekstratjeneste. Det optog mig mere end Castros trakasserier med amerikanerne eller de tapre vandringsmænd og -kvinder, der vadede sig vabler til fra Holbæk til København i futil protest mod atomvåben, der i grunden kun mindede mig om, at jeg kunne have valgt at fere den som militærnægter i Grib skov.

Men et eller andet sted i bevidstheden må Cuba-krisen alligevel have sat sig – for ud over synet af forsiderne med nyheden om Marilyn Monroes død i august er det eneste, jeg kan genkalde helt nøje fra året 1962, denne skrattende lyd af radioavisens neutralt lakoniske speaker annoncere Khrusjtjovs skaktræk, der – som samtidige båndoptagelser fra Det Ovale Værelse siden dokumenterede – fik John F. Kennedy til at erkende, at det »for enhver i FN, ja, for enhver rationel person, lignede en yderst rimelig byttehandel«.

Og jeg husker det lille stik af fornøjet lettelse ved, at USA var oppe imod en jævnbyrdig – idet jeg gik ud fra som givet, at Kennedy var en ’rationel person’, der ville redde verdensfreden med en ’yderst rimelig byttehandel’. Hvad vi ikke vidste, men som kun understreger tesen, var, at de opstillede Jupiter-missiler allerede var besluttet nedtaget som forældede. Vi kendte heller ikke til Kennedys indrømmelse til russerne i form af et mundtligt løfte om ikke at invadere Cuba, hvis de sovjetiske missil-skibe vendte om. Et løfte, Kennedy i øvrigt ikke havde tænkt sig at holde så længe Cuba blev anset for ’politisk undergravende’ for amerikanske interesser i Latinamerika. Skibene vendte om, verdensfrreden blev reddet, og Kennedy stod tilbage som the best and the brightest.

II

De fleste i min generation kan huske, hvor de fysisk befandt sig, da mordet på Kennedy var breaking news om aftnen dansk tid 22. november 1963. Jeg havde skiftet til uniform hos mine forældre i Vanløse på vej ud af døren for at cykle tilbage til Holmens kaserne og stemple ind før klokken 24, da aftnens tv-udsendelser sluttede og urskiven (med sekundviser?) på grå baggrund viste sig med en speakerstemme, der meddelte, at USA’s præsident var blevet skudt i Dallas, Texas.Nysgerrigheden fik mig til at køre omkring den amerikanske ambassade på Dag Hammarskjölds Allé, hvor københavnere havde samlet sig i tavs andagt – ikke mange, men nok til at de lignede en manifestation, som de stod der uden andet ærinde end at være til stede. At jeg mener at huske, at nogle få bar på tændte stearinlys kan bero på en erindringsforskydning dikteret af øjeblikkets monumentale højtidelighed i anledning af dét, der på denne aften blev set som likvideringen af Det Godes styr på verdenshistorien.

For Kennedy blev identificeret med Det Gode efter sin håndtering af Cuba-krisen, hvor han reddede ikke kun Den Fri Verden, men ’den nordlige halvkugle fra udslettelse’ for nu at citere forgængeren, Dwight D. Eisenhowers advarsel mod konfrontation mellem de to supermagter. Virkeligheden var imidlertid, at det var Khrusjtjov og den sovjetiske ledelse, der reddede verden fra udslettelse med accept af Kennedys krav om, at fjernelsen de allerede skrottede Jupiter-missiler i Tyrkiet og et mundtligt amerikansk løfte om ikke at invadere Cuba skulle holdes hemmelige, så det så ud, som om Khrusjtjov havde bøjet sig for USA’s pres.

Kennedy var sin samtids symbol på det moderne – ungdommelig med chic kone og i trit med 60’ernes økonomiske optimisme og et moralsk ideal for politik. Han satte standarden for datidens politiske stjerner: Willy Brandt, Olof Palme, Giscard d’Estaing og var såmænd den tidlige rollemodel for vores egen største politiker-stjerne, Svend Auken. Tilmed skabte myten om ham den atmosfære, der iltede ’det ny venstre’ – den udogmatiske socialisme, opstået efter Khrusjtjovs opgør med Stalin i ’56, men først mærkbar i de tidlige 60’ere, og som den dag i dag er hørlig hos Preben Wilhjelm og i dele af Enhedslisten. Og det var Cuba-krisen, »det farligste øjeblik i menneskehedens historie«, som Kennedys helt egen historiker Arthur M. Schlesinger har kaldt de skæbnetunge dage, der cementerede Kennedys position som globalt idol. Hans antitese, Nikita Khrusjtjov, blev i Den Fri Verdens medier set som en gemytlig, men også lumsk og derfor farlig bonderøv, der seks år før havde knust den ungarske opstand i blod (det samme år, som han undsagde Stalins forbrydelser på den 20. partikongres), og som forulempede den gode smag i FN’s generalforsamling i 1960 ved at banke sin sko i bordpladen i misbilligelse af »den amerikanske imperialisme« (igen er den personlige erindringskiste mytisk: Jeg mener at huske kornede grålige tv-optagelser af skoen i bordpladen, men de eksisterer angiveligt ikke – i hvert fald er de ikke bevaret for eftertiden på YouTube). Og da han i efteråret ’62 sendte missil-skibene over Atlanten, og dermed anfægtede USA’s monopol på at overtræde international lov som global forvalter af ’Det Gode’, blev han for alvor forlenet med ’Det Onde’.

III

At Khrusjtjov og Castro havde grunde til at krænke ’Det Godes’ monopol på at overtræde international lov, fremgik ikke af samtidens mediedækning, men de så omtrent sådan ud: I april 1961 kiksede CIA-trænede eksil-cubanske terrorister en invasion i Svinebugten med det formål at gennemføre et regimeskifte. Castros styrker slog terroristerne tilbage, tog mange af dem til fange, og tilføjede USA en offentlig politisk blamage, der for enhver pris skulle afvaskes. Svinebugten var den foreløbige kulmination på CIA’s hemmelige terrorkrig mod det nye cubanske styre, der havde irriteret USA med nationaliseringer af amerikanske økonomiske interesser plus gratis skolegang, sundhedspleje og tandlægehjælp, der kunne give latinamerikanske USA-klienter forkerte idéer. Nye planer for at fjerne Castros regime blev kogt sammen og 23. august 1962 underskrev Kennedy Nationalt sikkerheds-memorandum nr.181’, som var et »direktiv til iværksættelse af en intern revolte, der følges af amerikansk militær intervention« – og, som det videre hed, med »betydelig militær planlægning, manøvrer og flytning af tropper og materiel« (operationen, kaldet Moongoose, blev personligt overvåget af Robert Kennedy, præsidentens bror og justitsminister).

Dette memorandum var ifølge den amerikanske dissident Noam Chomsky, »utvivlsomt kendt på Cuba og i Sovjetunionen«, og altså baggrund for Castros anmodning til Khrusjtjov om militær bistand, der kunne afskrække amerikanerne fra en invasion, der ifølge arkiverne var planlagt til at finde sted netop i oktober 1962.

Tilværelsens tilfældigheder bevirkede, at jeg som jungmand på skibet Birgitte Skou lå i rutefart mellem Venezuela, Trinidad, Jamaica og USA, da Svinebugt-invasionen fandt sted. Birgitte Skou var chartret af det amerikanske selskab Alcoa (Aluminium Company of America) til at sejle råstoffet bauxit, en rødlig pulversubstans, der anvendtes til fremstilling af aluminium, fra udskibningshavne i Surinam og Trinidad til Mobile i Alabama. Her blev det losset, hvorefter ruten gik videre til New Orleans, hvor stykgods blev lastet til aftagere i Kingston, Jamaica, og la Guaira, Puerto Cabello og Maracaibo i Venezuela. Der var med andre ord tale om den klassiske imperialistiske trafik: råstoffer op, industrivarer ned – biler, køleskabe, komfurer, industrimaskiner, reservedele etc.

Så jeg var en del af denne imperialisme i de 18 måneder, jeg var forhyret på Birgitte Skou, først som messedreng og dæksdreng, men snart som jungmand i takt med den danske besætnings udskiftning med ’spanjakker’, som de lokale søfolk blev kaldt. Ikke at de var fra Spanien, men de var i det store og hele spansktalende latinamerikanere bortset fra en sort koksmat fra Trinidad, Peter, der blev min ven, og en indisk opvasker ligeledes fra Trinidad, hvis navn jeg har glemt. Jeg har også glemt navnet på en ung fyr med olivenøjne fra Nicaragua, men ikke hans historier om en opvækst som søn af en feudal godsejer med deraf følgende ret til at forgribe sig på godsets tjenestepiger – beretninger, jeg umiddelbart tvivlede på, indtil jeg senere i livet læste Garcia Marquez (og, oh yes, Jørgen Leth!). Hvorfor han havde ladet sig forhyre som letmatros på en dansk fragtbåd forklarede han med, at hans far mente, han skulle se verden, før han arvede godset, guldet og tjenestepigerne. Ingen af de danske søfolk købte den forklaring, men mente, at han var på kant med det daværende Somoza-diktatur, måske politisk, måske kriminelt, hvilket i den nicaraguanske sammenhæng sagtens kunne komme ud på ét, og derfor var sendt til søs. Han holdt sig for sig selv og sad ofte alene på dækket med sin tændte transistorradio fra hvilken en intens spansk stemme, der talte i timer, fik ham til at klukke.

»Hvad er så morsomt?« spurgte jeg.

»Castro and the yankees,« svarede han og pegede ud mod den caribiske horisont, hvor de amerikanske flådefartøjer lå som de plejede, når vi passerede sukkerøen. »Men de vil aldrig knække Cuba,« tilføjede han, »ikke så længe Fidel er ved roret«.

Olivenøje var ret alene om sin beundring for Castro. De fuldbefarne danske matroser på Birgitte Skou, der huskede sukker-farten på Cuba før revolutionen i december 1959, talte stadig henført om bordellerne i Havana og forbandede Castro, der ikke alene havde lukket dem, men også havde gjort sig så uvenner med amerikanerne, at Cuba nu var no go-area. »Skiderik,« skummede matrosen Max, en rødskægget kleppert, fra sin faste plads ved bordenden i matrosmessen. Max havde ordet i sin magt, og den magt brugte han til at mobbe alle andre end den stovte bådsmand fra Samsø, der var lige så stor som ham. Max understregede sit syn på politik i almindelighed og Castro i særdeleshed med et skulende isblåt blik, der ikke tålte modsigelse og heller fik det, før et af messens mere reflekterende temperamenter, en fyr med klovnehoveder tatoveret omkring hver brystvorte (de fungerede som røde næser), en aften skar igennem kleppertens politiske tirader ved at erklære, at »politik er ét stort teater med kussen i hovedrollen«.IV Det teater sås ikke kun i horisonten som truende mørkegrå konturer, men lige over skibets master, hvor amerikanske rekognoceringsfly ofte gik så langt ned, at jeg kunne vinke til piloten. »De passer på os, så vi ikke bliver opbragt og kidnappet af cubanerne,« forklarede matros Poul, der i sammenligning med den øvrige besætning var usædvanlig ædruelig og af samme grund senere blev forfremmet til en – igen af samme grund – upopulær bådsmand, og som derfor ofte snakkede med mig på mine frivagter. »Du skal huske på, vi sejler med en strategisk vigtig last, eftersom militærindustrien bruger bauxit i både i luftvåbnet og rumfartsprogrammet.« Det faldt ikke Poul ind, at flyene havde til opgave at tjekke, om vi monstro var russere.Poul brugte en fridag på at gå til et massemøde i New Orleans, hvor Kennedy talte. Han havde set sit idol som en lille prik for enden af menneskehavet, men han havde hørt hvert ord og især sætningen: »I oldtiden var det en kilde til stolthed at være borger i det romerske imperium, og i dag er en kilde til stolthed at være borger i Amerikas Forenede stater.«

Poul var så opstemt af Kennedys tale, at han den aften trak mig med på bar i Canal Street og drak sig fnisende til Elvis-balladen Anything That’s Part of You, der – som kendere vil vide – er en sørgelig sang, og som han spillede igen og igen på jukeboksen. I et hjørne af baren stod en papfigur af den danske model Hanne Strøyberg i guldlamékjole bærende på en bakke med Guldtuborg. Mærkeligt hvad man kan huske. Jeg kan dog ikke ordret huske Pouls replik, lige før han gik helt i sort, men den lød nogenlunde sådan her: »Husk altid, at Amerika er frihedens fakkel.«

»Men de vil aldrig knække Cuba,« citerede jeg Olivenøje.

»Vent og se,«, sagde Poul og hældte en ny mønt i jukeboksen.

 

Noam Chomskys artikel The Cuban Missile Crisis and Ownership of The World kan læses på www.thenation.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • erling jensen
  • Nic Pedersen
Niels Mosbak, erling jensen og Nic Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"At Khrusjtjov og Castro havde grunde til at krænke ’Det Godes’ monopol på at overtræde international lov, fremgik ikke af samtidens mediedækning ..."

Det fremgår såmænd heller ikke i særligt omfang af nutidens dækning af hændelserne for halvtreds år siden.

@ Steen Sohn
Sådan er det jo.!

De vestlige nyhedsmedier, og dermed vores offentlige mening, har altid betragtet regimet på Cuba, som "Det Ondes" monopol på at overtræde international lov.
Det er deres sandhed.!

Men det var også "Det Ondes" monopol, der overtrådte international lov, og gennem international solidaritet, fravristede "Det Godes" monopol på koloniseringen og apartheid i Afrika.
Det er cubanernes sandhed.

Jeg har også (i den samme periode) opblevet amerikanske rekognoceringsfly overflyve vores skib, og det flere gange efter hinanden. Vi var stædige i international farvand (med kurs mod den Mexicanske Golf) og derfor førte vi ikke noget flag. Vi havde ikke nogen oplevelse af at di passede på os, omvendt var vi ret så skide ængst. En af matroserne for ned agter og hejste dannebrog, medens telegrafisten febrilsk forsøgte at få kontakt med flyene. Umuligt de forblev tavse og truende. Senere i livet er jeg blevet konfronterede med denne specielle amerikanske arrogance mange gange. Truende, hovmodig og arrogant – det er mordernationen USA i en nøddeskal. I min egenskab af international rettigheds forkæmper for oprindelige folk, har jeg nu og da skulle aflevere en protestskrivelse til USA's ambassade i København. USA's indianere var så uheldige at leve i den frie verden og daglig bliver de udsat for alle former for menneskerettigheds krænkelser (indiansk sprog og religion var forbudt indtil 1953, men det er hvad man må leve med i den frie verden). Skrivelsen skulle jeg lægge på gulvet, og derefter gå baglæns ud af ambassade bygningen med hænderne over hoved (samme mønstre hver gang). Jeg har også nu og da skulle klage over den måde indianerne og inuit blev behandlet på i Canada. Når jeg kom til den Canadiske ambassade blev jeg inviterede på te og småkager samt fik mulighed for at fremlægge mine synspunkter. En sådan civiliserede adfærd er utænkelig i amerikanske sammenhænge!

Claus Oreskov

"(indiansk sprog og religion var forbudt indtil 1953, men det er hvad man må leve med i den frie verden)"

Hvor i alverden har du fået den fra?

Holger Madsen

"Men det var også “Det Ondes” monopol, der overtrådte international lov, og gennem international solidaritet, fravristede “Det Godes” monopol på koloniseringen og apartheid i Afrika.
Det er cubanernes sandhed."

Cubanernes, eller det cubanske diktaturs "sandhed"?

Du ved, det cubanske diktatur der på 5. årti nægter sin egen befolkning helt basale demokratiske rettigheder, herunder retten til frie valg, og en fri debat om hvilken rolle Cuba skal spille.

Sikke en "sandhed"....

Thomas Krogh

Jeg orker ikke diskussionen. Gå selv på nettet og læs om det cubanske valgsystem.
Og prøv så at sammenligne det med "Det Godes" valgsystem.

Holger Madsen

"Jeg orker ikke diskussionen. Gå selv på nettet og læs om det cubanske valgsystem."

Jeg kender det udmærket. Er det ende facto model for "demokrati" du synes er eftertragelsesværdig?

--

"Og prøv så at sammenligne det med “Det Godes” valgsystem."

Det er svært at finde noget der er så totalitært, usympatisk og dybt forældet som det fascistoide cubanske et-parti diktatur, så hvad er det du vil sammenligne det med?

OK, ret skal være ret. Det nordkoreanske ditto er lige en tand værre.

Jamen det ved jeg i første omgang fra de folk det gik ud over – de amerikanske indianere. Dernæst fra US egen lovgivning og fra talløse bøger der behandler emnet. Det er sandelig ikke nogen hemmelighed, hvis du tror det!
I slutningen af 1880´begyndte man at forbyde de indianske folks religioner, sprog og sædvaner. Det kom ledt efter ledt gennem direktiver, og love administrerede af USA's repræsentanter på reservaterne. Nogle direktiver var allerede lagt ind i de forskellige aftaler (treaty) f.eks. siger aftalen mellem lakota indianerne og US af 1868, at indianerne skal lade sig civilisere så snart der er oprettet skoler og kirker på deres territorier og civiliserede indebar at de ikke måtte praktisere deres tidligere relegion.
I 1882 begyndte man at diskutere muligheden for at forbyde sol-dansen og i august blev sol- dansen forbudt ifølge et regulativ og ligeledes fulgte lov i 1983 (Se f.eks.: http://www.studymode.com/essays/Indian-Sun-Dance-130865.html ) . Overtrædelse af denne bestemmelse blev straffet med fængsel og/eller tilbageholdt madrationer (som US havde forpligtet sig gennem traktater hvor indianerne havde afstået land)
Ok den endelige frihed for amerikanske indianere til at praktisere deres religion kom først drypvis og endelig i 1978: http://en.wikipedia.org/wiki/American_Indian_Religious_Freedom_Act og

1993: http://en.wikipedia.org/wiki/Religious_Freedom_Restoration_Act

Undertrykkelsen af indianske sprog i US fortsætter i vores tid se:
http://www.culturalsurvival.org/publications/cultural-survival-quarterly...

Om folkemordet på USA's indianere se også: http://kilaasi.blogspot.dk/2011/01/johnny-cash-ballad-of-ira-hayes.html

Om forbudet imod indiske sprog se her et øjenvidnes beretning på YouTube:
http://www.youtube.com/watch?v=eJKrGu2cwT0&feature=related

Claus Oreskov

Jeg er ikke uenig i at der har været ganske mange overgreb mod de amerikanske indianere, men der har aldrig været tale om et generelt forbud mod at tale et sprog eller mod en bestemt religion (ville da også være lidt underligt set i lyset af bl.a. at US Army brugte Navaho-talende som en "erstatning" for kryptering under 2VK).

@Thomas Krogh .Både og! Som forklaring er her et citat af Bertrand Russel, fra bogen ”Krigsforbrydelser i Vietnam”:
”Hvor som helst der findes sult, hvor som helst der findes et udbyttende tyranni, hvor som helst mennesker bliver tortureret og masserne overladt til at rådne op under vægten af sygdom og sult, stammer den magt, som holder folket nede fra Washinton.”

Claus Oreskov

Det er noget komplet nonsens. Lenin's "Red Terror", Stalin's og Mao's systematiske massemord, Tito's og Hoxha's ditto og frem til bl.a. dagens Nordkoreanske Gulag og det fascisotide Cubanske diktaturs systematiske undertrykkelse af anderledes tænkende, har intet med Washington at gøre.

Du tror vel heller ikke selv på den ensidige sort-hvide opfattelse af USA, vel?

Simon Olmo Larsen

så fordi man ikke er pro USA's folkeudrensninger så er man pro andre staters folkeudrensning, hvis man ikke vil cola så skal man spise ris?

Simon Olmo Larsen

Så fordi man ikke er pro USA's folkeudrensninger så er man pro alle andrer staters folkeudrensninger, hvis man ikke vil have Coca Cola så skal man spise ris.

Men ja de sidste 100 års krige og undertrykkelse trækker tråde til økonomiske interesser i England og USA.

ps. kan desværre ikke slette min komentar ovenover.

Simon

"Så fordi man ikke er pro USA’s folkeudrensninger så er man pro alle andrer staters folkeudrensninger, hvis man ikke vil have Coca Cola så skal man spise ris."

Næh - hvis det er henvendt til mig, så påpeger jeg blot at teorien om at al undertrykkelse stammer fra Washington er noget pinligt sludder.

--

"Men ja de sidste 100 års krige og undertrykkelse trækker tråde til økonomiske interesser i England og USA."

Det hele uden undtagelse? Der er slet ingen folkemord og undertrykkelse du ikke desperat vil forsøge at tørre af på USA/UK?

Simon Olmo Larsen

slet ikke, ingen tørren af eller desparation her.

Er sikker på at UK og USA indenholder ligeså stor diversitet som resten af verden.

Men de indenholder også nogle af verdens rigeste mennesker som har økonomiske interesser i al international politik.

Simon

"Er sikker på at UK og USA indenholder ligeså stor diversitet som resten af verden."

Om ikke mere.

--

"Men de indenholder også nogle af verdens rigeste mennesker som har økonomiske interesser i al international politik."

Så hvorledes "tvang" USA/UK f.eks. Sovjet til excesserne ifm. tvangskollektiviseringerne, udryddelsen af "problematiske" mindretal og hele Gulagsystemet?

Hvorledes "tvang" USA/UK Mao til at initiere Det Store Sping Fremad, kulturrevolutionen og alt det andet vanvid der udgør historiens største enkelt-nationale forbrydelse?

Hvorledes "tvinger" USA/UK Nordkorea til at opretholde et grotesk arvediktatur, verdens mest kvalmende personkult og værste ensretning af en hel befolkning?

Hvorledes "tvinger" USA/UK Iran til at påtvinge sin egen befolkning et religiøst tyranni?

Er du helt sikker på at du virkeligt har brug for at tørre alt af på USA/UK?

@Thomas Krogh. Mærkeligt at du kalder Bertram Russells forskning, for komplet nonsens. Russell arkivet rummer ellers et imponerende materiale over menneskerets overtrædelser over den ganske klode. At USA kommer ind som et flot nr.1, kan jo hverken jeg eller Bertram gøre for.

@Thomas

Det turde vel være indlysende at et lands regering altid har ansvaret for sine egne borgere rettigheder og beskyttelse og at dette ansvar ikke kan tørres af på andre.

Uanset om landet hedder USA, Nordkorea, Rusland, eller...

Simon Olmo Larsen

Thomas

USA er ikke ondt, USA er et navn på et land.

Mennesker kan udføre gerninger som skader flere end de gavner i USA's navn enten ud fra økonomiske interesser eller ud fra egoisme og uvidenhed.

Det gør ikke amerikanere onde, men som alle andre vesterlændinge har de været medvirkende til at nogle mennesker har dyrket rovdrift på jordens ressourcer og hensynsløst gjort alt for at omvende jordens befolkning med magt og pr. til at tro på at Europa og USA er verdens frelser udvalgt af gud til at lede mennesket ud fra den eneste ægte sandhed.

Der er kun en sandhed.

Simon

"Det gør ikke amerikanere onde, men som alle andre vesterlændinge har de været medvirkende til at nogle mennesker har dyrket rovdrift på jordens ressourcer og hensynsløst gjort alt for at omvende jordens befolkning med magt og pr. til at tro på at Europa og USA er verdens frelser udvalgt af gud til at lede mennesket ud fra den eneste ægte sandhed. "

Absolut, men min pointe var blot at vi har masser af andre eksempler på en ideologisk frelsthed, og på forfærdende forbrydelser begået af samme, uden det har en pind med USA/UK at gøre.

Og det var det, der var hele baggrunden for at jeg prøvede at nuancere Claus' vinkel på verden.

Simon,

"Borgerne har vel ansvaret for regeringen en regering ville ikke kunne fungere uden borgernes medvirken."

Jo, hvis undertrykkelsesapperatet er massivt nok. Ihvertfald i et tidsrum. Det er derfor demokrati er så nødvendigt - det er den måde borgerne kan holde en regering i ørene.

Det er ikke så mærkeligt at de værste overgreb netop er sket ikke ikke-demokratierne. Se f.eks. Rummel's tankevækkende gennemgang:

http://www.hawaii.edu/powerkills/NOTE5.HTM

Thomas Krogh

Nu kan jeg ikke i skrivende stund erindre om det er USA eller Kina der fængsler flest af egen befolkning.
Men er USA ikke på førstepladsen, så er de på andenpladsen.
2 millioner amerikanere sidder i fængsel - 67% tilhører etniske minoriteter.

Og så til sidst en lille artikel her fra avisen.

http://www.information.dk/93578

Frihedens fakkel?

Vibeke Svenningsen

Tja, jeg ville bu til enhver tid hellere leve mit liv i USA end både Cuba og Kina - selvom begge lande er skønne turistmål.

Enig med Oreskov mht. indiansk tale, se (eg. læs) Churchill, Ward. "Life in Occupied America" AK Press (USA), 2003.

Mosbak et al. om fængslede;

For at få et nogenlunde sammenligneligt billede bør tallene nok deles med befolkningsstørrelse.

Crime Statistics > Prisoners > Per capita (most recent) by country
http://www.nationmaster.com/graph/cri_pri_per_cap-crime-prisoners-per-ca...

Iøvrigt, i 2006 var USA det land som havde flest i fængsel ifølge "International Centre for Prison Studies at King's College in London". Det er tvivlsomt om de tal har ændret sig betydningsfudt i USAs favør i mellemtiden.

US Has the Most Prisoners in the World
http://www.commondreams.org/headlines06/1209-01.htm

Niels Mosbak

"Nu kan jeg ikke i skrivende stund erindre om det er USA eller Kina der fængsler flest af egen befolkning.
Men er USA ikke på førstepladsen, så er de på andenpladsen.
2 millioner amerikanere sidder i fængsel - 67% tilhører etniske minoriteter."

Det er uden tvivl korrekt. Men der er vel ingen der vil begynde at hævde at det forhold at andre også sætter folk i fængsel også altsammen er USA's skyld.

For nu lige at følge analogien til det jeg har pointeret....

@Vibeke Svenningsen. I USA er der et mellem 3 og 4 millioner hjemløse der hver nat bor på gaden - alligevel tror jeg nok du skulle kunne få din egen papkasse!

Det er jo sådan i den ”frie verden” at der produceres løgne på alle hylderne, og i døgndrift. Løgne om os og de andre. ”Vi” de kapitalistiske lande repræsentere alt hvad der er værd at leve for og ”de andre” lever i et evigt helvede. Vi er den frie verden og de er ondskabens imperium. Nogle mennesker tror på disse løgne. Derfor forestiller de sig at hvis de levede i USA, så ville de have et liv, som de privilegerede få, som de kender fra TV, Hollywood film, reklamer og andet pop. I virkelighedens verden er chancen for, at ende som opvasker på Broadway, end at man ender, som en af de prominente der promenere gennem samme bydel, mest sandsynlig. Løgnen om ondskabens imperium stammer fra en publikation fra John Birch Society. USA's præsident Ronald Reagan, tog straks denne fascistiske kliché til sig, og gjorde den til sit varemærke.

Claus

Alt det du skriver er vel næppe et argument for at bilde dig selv - eller prøve at bilde andre - ind at alt ondt skyldes USA, vel?

ad Thomas Krogh . jeg blev nysgerrig og 'surfede'.
Kina fængsler ikke usædvanligt mange personer - måske de gerne ville, men det er 'dyrt' for staten og systemet er rigt på andre offentligt-sociale sanktioner USA gør - for fængsler er mange steder der privat big bizz og hvad har man ellers ....?
.
http://www.nationmaster.com/graph/cri_pri_per_cap-crime-prisoners-per-ca...

Det er effektuerede dødsdomme Kina har en pæn statistik i.

Umiddelbar efter 2. verdenskrig flyttede verdens økonomiske centrum fra England til USA & sammen, med den nye økonomiske herredømme, oprustede USA ud over alle grænser. USA verdensherredømme blev desuden cementerede gennem en kulturel imperialisme, og en dominerende envejskommunikation. USA dikterede verdensdagsordnen. I dag ser billede anderledes ud. Det økonomiske herredømme er brudt, og i stedet et absolut center, er der flere økonomiske vækst centre. Overbygningen forandre sig i takt med denne økonomiske proces – så i dag er der en større pluralitet i debatten, og USA's monopol på sandheden bliver udfordret, af flere andre muligheder og historiske fortællinger. Imidlertid set det ud som om, der er mange der har det rigtigt svært med denne nytænkning!

Claus

"Imidlertid set det ud som om, der er mange der har det rigtigt svært med denne nytænkning!"

Det er altid svært med nytænkning. Den dag i dag er der mange der benægter eller bortforklarer Lenin's og Stalin's forfærdende forbrydelser, Hitlers Holocaust og meget andet.

Ideologisk fastlåshed er ikke ualmindeligt.

Mikkel Andersen

Der kan skrives meget godt og skidt om USA. Men kan vi ikke i fællesskab vedkende os at USA trods alt er det stærkeste demokrati, der går både historisk og fortsat går forrest når nazister, facister og andre totalitære regimer forsøger at undertvinge andre menneskers basale rettigheder?
Set i det store perspektiv er der på verdensplan fire overordnede ideologier der kæmper om magten: Den vestlige demokratiske, den Islamisk-baserede, den kinakommunistiske og den russiske gangster/KGB-model. At vi slås internt som vanvittige med smånussede argumenter fordi vi er konservastive, radigale, weekendkommunister osv burde i den store sammenhæng være ligegyldigt fordi vi alle tror på menneskeligt ligeværd og basale rettigheder for det enkelte menneske uanset køn, sexualitet og alt det der.

Niels Jespersen

Angående de "beundrende" bemærkninger om USA, der går forrest når det gælder modstand mod undertrykkelse etc etc..

Se så her:

1. om Cubakrisen, hvor det viser sig at Kennedys båndoptajgelser afslører at krisen var selvskabt og drevet af jingoisme og "the loose canon" mentalitet. Raketter på Cuba var ingen trussel overhovedet - næh det var den formastelige lille stat som skulle knægtes - det frengår af artiklen her som referer til de historiske båndoptagelser.

http://www.counterpunch.org/2012/10/26/jfks-lunatic-priorities-during-th...

2. Om USAs udenrigspolitik

a. John Mearsheimers gennemgang af den ekstreme og voldelige ideologi som driver USAs politik. Foredragsholdereen er professor ved University of Chicago, hvor man har et vist meget højt niveau af tænkednde mennesker...

http://raymondpronk.wordpress.com/2012/02/17/john-j-mearsheimer-imperial...

videoen findes også som artikel til download - se Mearsheimers artikler og andre offentliggjorte ting her;

http://mearsheimer.uchicago.edu/all-pubs.html

b. Mellemøstpolitikken især kan man vist kalde det modsatte af at gå forrest når det gælder modstand mod undertrykkelse etc. - det er jo slet ikke noget man giver høj prioritet alene i udenrigspolitikken. som regel er det jo et skalleskjul for helt andre interesser, som Mearsheimer jo fortæller meget fint om her:

http://www.thejerusalemfund.org/ht/a/GeneratePdfAction/url/h~ttp,!!www*t...

eller som video

http://www.thejerusalemfund.org/ht/display/ContentDetails/i/10418
:

@Mikkel Andersen. Jeg ved godt at ”demokrati” er den nye religion, i hvis hellige navn USA, begynder krige og snigmyrder mennesker overalt på jorden. I USA har man et to parti system, hvor begge partier er mekaniske dukker for kapitalen d.v.s. i praksis findes der kun et parti – det frie marked. Op gennem det 20 århundrede var der mangfoldige eksempler på valg svindel i USA. Der var utallige voldelige episoder, hvor vælgerne blev truet med vold eller arbejdsløshed, hvis ikke de stemte som de fik besked på. Herud over købte man stemmer i titusindvis, mesterligt beskrevet af Upton Sinclair i romanen (som kommer uhyggeligt nær virkeligheden) ”Junglen”. Sinclair beskriver også USA's eget Gulag – fabrikkerne i de amerikanske storbyer, som krævede millioner af ofre – det siges at en emigrant arbejder holdt mellem 3 og fire år. Denne bog gjorde så stort indtryk, at de kom til at danne basis for lovforslag i kongressen. Må jeg vende tilbage til landet egentlige ejere indianerne, så har de mærket demokratiets velsignelser som et langt mareridt. Folkemord på 10 millioner indianer. Udryddelse af prærie indianernes spisekammer bøflerne. Kultur, religion og sprog forbudt. Udsultet og udbyttede lever indianerne i dag i dybeste fattigdom på reservaterne eller i storbyernes slum. Da Hitler regimet skulle designe KZ lejerne brugte de, USA's folke- indespærring og tvangsforflyttelse af Navaho indianerne ( http://en.wikipedia.org/wiki/Long_Walk_of_the_Navajo ) som model. Over 500 traktater mellem USA og indianerne blev underskrevet og USA har brudt hver eneste (http://blog.nrcprograms.org/treaties-made-treaties-broken/
Og http://en.wikipedia.org/wiki/Trail_of_Broken_Treaties
- er det et land man kan stole på?

@Claus

Jeg sympatiserer med at man skal være kritisk og skeptisk overfor landes selvudråbte status, og man skal heller ikke glemme historien, men hvis vil holde USA som nation ("-er det et land man kan stole på?") ansvarlig for alle de overgreb der er sket i dets historie, hvor vil du så stoppe?

Ækvivalerer du Rusland af i dag med alle de ting der er begået af russiske/sovjettiske regeringer, eller Kina for den sags skyld?

@Pia Madsen. Egentlig er det imperialismen og kapitalismen, som udbyttende og undertryggende faktor jeg vil til livs. USA er vores tids Romermagt, som udstrækker sin økonomiske og militære dominans til alle hjørner af jorden. Du kan se en udmærket opsummering af USA's udplyndringer gennem de sidste mange årtier i Naomi Kleins fortræffelige bog ” Chokdoktrinen - Katastrofekapitalismens opkomst”. Den udbytnings politik som kendetegner USA mere end alt andet er en lang historisk proces. Der har ikke været noget brud på denne kontinuitet – derfor er en historisk kritik på sin plads. Rusland i dag har en af verdens liberaleste økonomier, også her har USA haft gang i udplyndringen af landets resurser (i dag delvis stoppet af Putin, derfor USA's og Europas had til Putin). Der er m.a.o. sket et politisk brud, som gør at Rusland og det tidligere Sovjetunionen, hvad angår økonomisk politik er to forskellige størrelser. Man kan derfor kun meget vanskeligt, bebregte , det nuværende system for hvad der forgik under det forrige system. Sovjetunionen havde aldrig udbytning og udplyndring af andre nationer på dagsordenen – noget der er klogt at huske på. Se f.eks dette lille velskrevet essay.: Solitite of an Internationalist Our Leningrad af Andre Vltchek:
http://www.counterpunch.org/2012/10/19/our-leningrad/
Hvad angår USA's undertrykkelse af landets oprindelige befolkning indianerne, så er den ikke blevet mindre rå gennem de sidste 500 år – den har bare antaget andre former for undertrykkelse!

@Claus

Jeg er med på dine pointer, jeg siger kun at det ikke i sig selv må være et argument for at lukke øjnene for fx de forbrydelser der er foregået andre steder som i fx Sovjet.

Omdrejningspunktet for kritik må være forholdene i landet ikke dets ideologiske basis.

Omvendt vil jeg sige at bare for helvede nogen var gået ind i Tyskland (på ideologisk basis) i 1933 og stoppet nazismen i opløbet – så havde vi undgået krigen og folkemordet!

Sider