Klumme
Læsetid: 4 min.

Den, der læser mennesker

Spørgsmålet er, om de unge er dumme, eller om de ældre ikke er kloge nok til at se de unges intelligens
Færdigheder. Skolen kan give gode karakterer og dårlige karakterer, men det er ikke sikkert, at de færdigheder, eleverne får karaktererne på, siger særligt meget om de evner, de har.

Færdigheder. Skolen kan give gode karakterer og dårlige karakterer, men det er ikke sikkert, at de færdigheder, eleverne får karaktererne på, siger særligt meget om de evner, de har.

Tine Sletting

Moderne Tider
6. oktober 2012

Det kunne se ud, som om de ikke tænker. De er dumme på papiret, men de er smarte på gaden. Skolen kan ikke se deres begavelse, men derfor er de ikke ubegavede.

Det kender vi på alle mulige måder: Den, der er dårlig til matematik, kan vise sig enormt god til at regne ud, hvordan han slipper for matematik-undervisning. Eller den, der ikke læser aviser, kan på en eller anden måde tilegne sig relevante informationer ad andre kanaler. De, der ikke kan tolke en litterær tekst i danskundervisningen, kan vise sig som sublime kritiske læsere af reklamer og sociale situationer.

Det viser sig i en sjov scene i fjerde sæson af den amerikanske tv-serie The Wire, som foregår i belastede kvarterer i Baltimore.

Den hvide lærer prøver at lære eleverne matematik, men ingen af de sorte børn i klassen regner med, at de skal bruge det, de lærer i skolen, til at klare sig i tilværelsen. Den faglige kapital, man opbygger i skolen, er irrelevant for deres planer med livet. De satser på en karriere som narkohandlere på gadehjørnet og senere avancement til en højere position, som de kalder king pin. De vil vinde på gaden, og det er ikke vigtigt for dem om, de taber i skolen. Deres lærer har prøvet at være politibetjent på gaden, men det kunne han ikke finde ud af. Han blev så nervøs og forfjamsket, at han skød en kollega. Så han blev skolelærer i stedet for politimand.

Nu møder han som lærer de typer i klasselokalet, der tog autoriteten fra ham på gaden. Hans indstilling er ikke, at de skal ned med nakken, fordi de fik ham ned med nakken. Den er omvendt, at han vil redde dem fra at ende i det spil, som både bragte ham og vil bringe dem til fald. Han vil gøre dårlige unge til gode elever. De har ikke respekt for ham, fordi han er så blød, men de bærer over med den nye lærer.

Eleven bliver lærer

En dag præsenterer ham klassen for et regnestykke på tavlen. Igen gør han meget ud af, at oversætte de tørre tal til levende situationer for at få dem til at indse, at matematik er relevant for dem. Det bliver til noget med x æbler, hvoraf nogle er rådne, og andre er gode, som skal fordeles mellem x antal venner. Han skriver tre svarmuligheder på tavlen. Eleverne ignorerer ham, men da han slår ned på en fyr ved navn Calvin, får han til sin overraskelse et korrekt svar.

»Vil du se, hvordan jeg regnede det ud?« spørger Calvin. Han går op til tavlen og rekonstruerer, hvordan læreren først skrev det ene tal, så det næste og endelig uden at tænke over det trykkede kridtet adskillige gange mod tavlen rundt om det rigtige facit. Eleven er fuldstændig ude af stand til at gengive de matematiske ræsonnementer, men han kan gengive lærerens bevægelser minutiøst. Fagligt har han ikke fattet noget, men han afslører eminent indsigt på et andet niveau: Han kan afkode og gennemskue mennesker. Han har udviklet en suveræn evne til at aflæse sociale tegn, som faktisk fører ham til det rigtige facit. Hvis man skulle vurderes hans præstation fagligt, ville han være dumpet. Og hvis man skulle evaluere hans intelligens ud fra karaktererne, ville han være dum. Men han demonstrerer jo netop i situationen, at han har tilegnet sig akkurat de færdigheder, han skal bruge for at begå sig.

Det er en vidunderlig finesse, at han overtager lærerrollen og gør læreren til elev, idet han rejser sig og spørger, om han skal vise sin metode. Han ved ikke, at læreren blev lærer, fordi han som politibetjent ikke beherskede gadens spil. Men nu viser han ham, hvordan man kompetent afkoder mennesker. Hvis læreren kunne det, som Calvin nu lærer ham, havde han selv formået at klare sig som politimand.

Skolen og gaden

Den første pointe er naturligvis, at to verdener kolliderer i klasselokalet, og taberen i den ene verden kan blive vinderen i den anden. De, der er underlegne i et spil, kan vise sig overlegne i et andet.

Den næste pointe er, at det, de unge kan, som de ældre ikke kan, ofte forbliver usynligt for den ældre generation. Man måler de unge med sine egne færdigheder som målestok og konstaterer et fald: De læser ikke så meget avis, de er ikke så gode til latin, og de ved ikke, hvad udenrigsministeren hedder. Til gengæld har de en overlegen forståelse af sociale spil og kritisk sans over for offentlige tegn i reklamer, film og magtspil. Det nye er altid svært at få øje på, hvis man ser fra den gamle verden.

Den tredje pointe gælder både i USA og i den danske velfærdsstat, at skolens virkelighed er blevet aldeles dominerende. Du skal kunne beherske et omfattende edb-system, hvis du skal starte en mejetærsker, og du skal tilrettelægge arbejdet elektronisk, hvis du skal være renovationsarbejder. Du skal kunne begå dig på internettet, hvis du skal følge dine børns elevplaner og ugeskemaer i skolen, og du skal være særdeles kompetent skriftligt, når du skal håndtere dine egne forhold til myndighederne. Det betyder, at den dårlige elev ikke bare bliver dårligt stillet på arbejdsmarkedet, men også som borger i det demokratiske fællesskab.

Det siges ofte, at det moderne samfund skulle være blevet fragmenteret og mangfoldigt, men faktisk synes det samme skolehierarki at have sat sig igennem på de fleste af tilværelsens områder.

Spørgsmålet er med andre ord, om uddannelse, uddannelse & uddannelse har gjort os så kloge, at vi er blevet for dumme til at se og værdsætte alle de andre former for indsigter, der findes blandt dem med dårlige karakterer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorthe Møller

Jeg har tre børn, A, C og F. En dag spurgte jeg mindstemand (F), der på det tidspunkt var 6 år: "Jeg har tre børn og seks æbler, hvor mange æbler kan de få hver?" og svaret kom promte: "De kan få tre, for A kan jo ikke li' frugt".
Klogskab er mange ting.

Jeg ser også TV:

Neandertalerne var både større, stærkere og havde ....en større hjerne

Når de tabte i ræset endda på få tusinde år, så kan det tilskrives, dels at de var nogle store skrog og dermed skulle have mere energi men også fordi deres svælg var konstrueret så de ikke kunne tale så hurtigt.

Skolen er i høj grad en institution der præger med de normer og sætter de rammer hvor dem der er gode til at kommunikere kommer til sin ret. Og det gælder for alle de systemer vi efterhånden sætter op omkring os.

Dem der tror de kan få 3 æbler endnu før forhandlingerne går igang, eller tror de med uklare teng om hvor hårdt der trykkes på kridtet på tavlen kan få det rigtige resultat - de er bare neantalere i den her verden, og det er det vi ser. Det er sjældent politibetjenten rammer ved siden af. Der er en grund til at vi taler om inklusion.

Lad os bare foretage den ultimative postmoderne nivellering - Street-wise er lige så godt som Book-wise - og Lykkeberg er en aktuel wiseguy ...

Ved en fødselsdagsfest var gæsterne fordelt ved små borde. Jeg sad blandt de ældre. Tyskere, amerikanere og os danskere . Vi kom vidt omkring de aktuellle tilstande for os mennesker, nationalt og globalt.

I en pause på terrassen kom jeg i snak med et par fyre i 30-40 årsalderen. Deres snak drejede sig om arbejde, overarbejde, tid til familien og penge.

Jeg syntes, de yngre var dumme og vi var kloge. Men egentlig var vi bare os selv, anbragt i den dagligdag, der er vores.

Jeg blev ked af det på deres vegne.

Andreas Prætorius

Bortsetfra selvfølgeligt at "EDB", som Lykkeberg kalder det er de ældres achilleshæl. De fleste børn i 7-8 årsalderen kan begå sig bedre på internettet end deres forældre. Både med hensyn til færdighedder og social forståelse

Ja det er jo også en religion at have, at tro at flertallet af forsømte eller mentaltlade skolemæssigt, kompenserer deres manglende evner på "street-credibility", jeg tvivler, der er nogle enkelte, men de fleste må.Benytte bootstrap-metoden og hive sig selv op ved hårrødderne,og nogle blir evige loosers fordi de aldrig blev afkrævet samspil I de omgivelser, de var i...
og så kan man sige;" jeg ka ike matematik; men jeg er fandme god til at gå tur ! Melder 130 Hansen !"

Lennart Kampmann

Måske ville denne artikel have gavn af nogle data fra det virkelige liv, frem for en tv-serie. Det er lidt som at tale om sundhed og referere til Medical Night.

Med venlig hilsen
Lennart

Dorthe Møller

Lennart@ En smule enig, tænkte omvendt, jeg har så mange venner der har sagt jeg skulle se The Wire, og for første gang oplevede jeg faktisk jeg blev interesseret i at se den :-)

Lennart Kampmann

@ Dorthe Møller

Jeg skal heller ikke holde mig for god til at se tv-serier, men det er måske ikke hvad jeg anser for god journalistik at betragte tv-serier som gyldig erstatning for den virkelige verden.

I denne artikel vil Rune Lykkeberg diskutere en problemstilling, hvorefter han refererer til en tv-series udlægning af en oplevelse, der ikke er virkelig.
Det er cirka lige så godt som at tale om elitesoldaters gøren og laden, ved at tage udgangspunkt i Rambo(First Blood). Filmen var underholdende, men ikke mere end det.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Kongstad Nielsen

Der fndes ingen tabere og vindere. Hvem skulle de være Lykkeberg?

Tvangsskolingen er hæmmende for vores intellektuelle udvikling. Der er mange problemer forbundet med denne:

- Den første problemstilling knyttet til tvangsskoling er, at den alt for ofte skaber forvirring snarere end forståelse hos eleven. Sekvensen af timerne i løbet af en skoledag består af urelaterede emner og en undervisning som afbrydes når klokken ringer, uanset hvor godt man er i gang med noget. I stedet for at fokusere på dyb og kritisk forståelse af interrelateret stof, er fokus i skolesystemet som oftest snarere på indlæring af facts som der ofte ikke er nogen umiddelbar relation mellem. Kvalitetsindlæring er karakteristisk ved, at man går i dybden med et emne over lang tid, hvilket ikke er tilfældet i det meste skoling, hvor fragmentering og forvirring presses ned over børnene.

- Børnene er intellektuelt afhængige af underviserne. Af alle de utallige ting som er værd at lære (om) er det kun et fåtal man får lov at stifte bekendtskab med i skolen. Disse emner er fastsat af usynlige administratorer som åbenbart er så oplyste, at de ved præcis hvad der er værd at lære. Vores tidligere undervisningsminister er en af disse oplyste. 15 + 16 = 33.

“Gode elever” venter på at få at vide af læreren hvad de skal tage sig til, hvilket sender eleven det uheldige signal, at man må vente på at andre mennesker, bedre trænet og mere oplyste end en selv, skaber mening i ens liv. De “dårlige elever” bekæmper denne intellektuelle afhængighed, selvom de ikke har sproglig forståelse nok til at kunne sætte ord på denne modstand, men den slags findes der selvfølgelig midler imod. Med magt knækkes viljen hos de som gør modstand og dette sker som regel uden forældrenes skepsis. Eventuelt kan man diagnosticere dem som indlæringsbesværede og adfærdsvanskelige og medicinere dem. Det er vist ret populært.

- Børnene har intet privatliv i skolen og som udgangspunkt ingen rettigheder eller egentlig medbestemmelse. Man lærer om demokrati, men den eneste variant i skolen er som regel noget a la valget mellem om man vil i Zoologisk Have eller på museum. Alt det grundlæggende har børnene ingen indflydelse på.

- Børnene er konstant overvågede af påtvungne autoriteter i skolegården, i klasseværelset og i gymnastiksalen, hvilket selvfølgelig er glimrende hvis man ønsker at vænne børnene til et liv i et stadig mere omsiggribende overvågningssamfund, men opdragelse til demokratisk adfærd og værdsættelse af ens ukrænkelige rettigheder kan det næppe siges at være.

For mig at se kan ovenstående aldrig blive indgangen til kritisk fornuft og original selvstændig tænkning. Hvis barnet opnår dette er det på trods af folkeskolen, ikke på grund af den. I Folkeskolen lærer man snarere at vænne sig til at gøre ting man ikke kan lide, at adlyde påtvungne autoriteter og indfinde sig med tvang og straf.

“Education is what remains after one has forgotten everything he learned in school.” - Albert Einstein.

Se i øvrigt dette fremragende foredrag af dokumentaristen Astra Taylor om unschooling:

http://kritiskmodpol.blogspot.dk/2012/10/astra-taylor-on-unschooled-life...

Peter Andersen

Rambo (First Blood) er en dårlig film, bygget over en god bog.

Kasper Andreasen

@Lennart Kampmann

Ingen vil påstå at The Wire er en fuldblodet erstatning for virkeligheden, men den afspejler stadig nogle virkelige forhold i Baltimore (og andre steder med andre institutionelle og kulturelle forhold). Når Rune Lykkeberg trækker på den i sin fremstilling, er det fordi den er et glimrende billede på hans pointe, ikke en validering.

Derudover virker det rimelig tricky at komme i nærheden af Lykkebergs fremstilling ud fra "den virkelige verden". Der er tale om et socialt mikrokosmos som er skolen, om måder hvorved man deltager på skolen, og hvad den deltagelse afspejler. Det kan helt sikkert gøres, men ikke inden for rækkevidden af en klumme.

jens peter hansen

Thomas Bonde, hvem er vores tidligere undervisningsminister. Jeg tror vi har haft 4-5 stykker de sidste 10 år ?
I øvrigt er det logik for dværghøns at man næppe kommer langt mad latin, hvis det er et narkopusherjob man er ude efter. Selvfølgelig kan børn aflæse sociale koder, det kan voksne jo også. Imidlertid er virkeligheden jo ikke en sådan en, hvor der stilles tre muligheder op og så en er den rigtige. Det er kun i eventyrene. I virkelighedens verden er mulighederne ubegrænsede og muligheden for at komme galt af sted ret stor. Måske skulle de i den pågældende klasse lære at sandsynligheden for at blive ledende narkogangster næppe er så stor at det egentlig ikke kan betale sig gå den vej. Bare at afkode hvilket svar der er det rigtige, uden at have forstået en dyt, kan enhver der ved at spørgeren ønsker det rette svar finde ud af. Og omme i skolen legede vi tit en leg som hed skorsten, hvor det gjaldt om at gætte hvilken hånd der gemte kridtet. Her var der 50% chance for at gætte rigtigt. Og skægt nok så var der altid nogle, der var gode til enten at skjule eller til at gætte eller begge dele, mens andre aldrig kunne spille spillet. Og havd kan man så lære af det ?Skolen er i den grad en virkelig verden, men det er ikke her man lærer at sælge narkotika, det gør man på gaden, men jeg tror dem der var gode til at spille spillet måske også kunne blive gode pushere. Det tror jeg nu ikke de blev.

Søren Kristensen

Street-wise er udmærket - på gaden. På uni. er det selvfølgelig smartere at vide hvad der står i bøgerne. I nogle tilfælde kan en kombi gå an, men hvis du slet ikke ved hvad der står i bøgerne er du naturligvis fucked den dag du skal til eksamen, for nu at sige det på dansk. Jeg har selv prøvet det og jeg var ikke engang street-wise, men bare mere interesseret i at spille guitar.

Lennart Kampmann

@ Kasper Andreasen

Jeg er helt på det rene med at nogle accepterer tv-serier som gyldige argumenter eller analoge forklaringer.

Det er da også meget underholdende. Måske ikke så troværdigt, men underholdende da.

Med venlig hilsen
Lennart

@ Jens Peter Hansen

Der er tale om Tina Nedergaard (V).

"- Lad mig illustrere. Hvis man sidder 15 elever i en klasse og 16 i klassen ved siden af. Så er der faktisk to lærere til rådighed for de i alt 33 elever, det så må være, lød det fra undervisningsministeren."

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1465462.ece

jens peter hansen

Tina Nedergaard er cand. scient.pol.fra Aarhus universitet.
En hovedregnefejl er vel tilladt, jeg tror selv Thomas Bonde forstod pointen,.

@ Jens Peter Hansen:

Det har vist aldrig været en garanti for hverken indsigt eller analytiske dybde, at man har formået at få sig en akademisk grad. Søren Pind er cand.jur, men han er tydeligvis ikke videre velbevandret i hverken menneskerettighederne eller folkeretten. Jeg har talt med mange der har en socialvidenskabelig grad, som var ret ignorante inden for deres eget felt. Ofte er cand.scient.pol'ers viden om politisk filosofi eksempelvis forsvindende lille, men det er selvfølgelig heller ikke så vigtigt, da deres fremtid for størstedelens vedkommende er som tandhjul i centraladministrationens maskineri.

Chris Hedges har sagt det meget godt:

”Disse systemforvaltere tror ikke på noget. De har ingen loyalitet. De tænker ikke hinsides deres små, ubetydelige roller. De er blinde og døve. De er, i det mindste hvad angår den menneskelige civilisation og histories store ideer og mønstre, fuldstændige analfabeter. Og vi fremstiller dem på stribe på de store universiteter. Advokater. Teknokrater. MBAs. Finansielle managere. IT specialister. Konsulenter. Petroleumsingeniører. “Positive psykologer”. Kommunikationskandidater. Kadetter. Salgsrepræsentanter. Computer-programmører. Mænd og kvinder som intet kender til historien, intet til ideer. De lever og tænker i et intellektuelt tomrum, en verden bestående af meningsløse detaljer.”

http://kritiskmodpol.blogspot.dk/2012/07/karrieremagerne.html

Men dum som en dør anyway C-:

jens peter hansen

Blandt de nævnte systemforvaltere nævnes ingen politikere.
Kunne det ikke tænkes at når fejlen er så åbenbar og egentlig ret ligegyldig så kan selv den dummeste dør, Thorkil Daa, pege fingre: Se hun kan ikke regne. Helle Thorning-Schmidt kunne vist heller ikke den pythagoræiske læresætning om den retvinklede trekant og Viggo Kampmann talte engelsk som elev fra Valby i 8. klasse. Men ligefrem dumme.

Jo det ka være og det ka ikke være set I et miniterielt/regeringsperspektiv virker hun på mig temmeligt mekanisk I sine holdninger, der blot forsvares på samme måde som når en optrukket dukke vedbliver at gokke hovedet ind I samme væg, fremfor som et selvstændigttænkende mennesker kontra en skemakørt-partisoldat blot at plapre frem med de samme argumenter I en uendelighed, pluds det I nutiden så hellige mantra "fuldt financieret" som om det overhovedet er en en garantri for at noget ikke er totalt fejl-prioriteret"

partisoldaterne uden egen kreative evner til visioner og indsigtsfulde kommentarer der viser deres forståelse af modstandere og tilhængeres bekymringer, ren argumentationsstafage er hun et "intelligent" eksempel på gud bedre det, eller gid fanden havde hende og deres verbalklicheers-pumpestok !

jens peter hansen

Ja det må være svært at være omgivet af idioter.

Ministerielt/regerings-plan

"argumentations-klicheér "

Jojo jeg aspirerer ikke til noget ministerium, men man må vel gerne for vente en form for holistisk begavelse hos politikkere, og at de kan tale til folket "deres eget" I andet end buzz-words og "argumentationsklicheér, når selv jeg kan få øje på det I kommunikationen, så er der sgu nok noget om det tror du ikke ?

Hvad er det for noget videnskabeligt metode vrøvl at TV serier ikke er gyldigt grundlag?

TV serier er data som er uforanderligt i sin form, og kan genskabes af alle på præcist samme måde. På piratebay eller dr.dk. Der er ikke meget Penkova kummefryser over den data kvalitet.

Når alle kan se TV serien får alle ens udgangspunkt. Så kan det vist ikke blive mere videnskabeligt korrekt.

Så er der spørgsmålet om at TV serierne ikke er virkeligheden. Jeg havde aldrig tænkt på, at skelnen mellem hvad der var virkeligt og ikke virkeligt gik mellem om det kom på TV. Jeg savner lidt argumentation herfor.

Derimod vil der gerne lyde en opfordring til at Rune ser flere reklamer og skriver ud fra dem.

Jeg har fx. noteret han har set Bob Bygger - eller han var vel tvunget til det søndag morgen. Det kom der noget aldeles underholdende ud af. Så mere af det.

Byggemand Bob ! C-: ,jo som inspiration kan børneprogrammer og anden seriel underholdning vel være okay,men som decideret udtryk for noget gennerelt om en nutidig gennerations evner, som også efterfølgende males op som et et konstrueret modsætningspar,der aldrig helt har eksisteret, så er det nok mest beskrivende for ungdomskulturen I Elliaderne ? Og videnskabeligt grundlag no way, men hvorfor skal alt også være videnskabeligt præcist før man må slå en skid I denne avis ?

Lennart Kampmann

@ Søren Kramer

Se bare videre, tv er videnskab . Når alle har set samme afsnit af "Venner" er vi alle blevet lige meget klogere....(ironi forekommer)

Med venlig hilsen
Lennart

Rune kan referere til Matador eller til Elliaderne. Og han gør begge dele.

Referer han til Matador kan alle være med, mens subtile referencer til side 250 i et Hegel værk, ikke medfører andet end tømmermænd.

Kasper Andreasen

@Lennart Kampmann
"Jeg er helt på det rene med at nogle accepterer tv-serier som gyldige argumenter eller analoge forklaringer.

Det er da også meget underholdende. Måske ikke så troværdigt, men underholdende da."

Jeg forstår ikke rigtigt hvordan ovenstående er et svar på min kommentar. Jeg snakker ikke om tv-serier i almindelighed, men en meget specifik tv-serie.

Lennart Kampmann

Rune Lykkeberg fremfører først en hypotetisk betragtning om personers begavelse og "alles" evne til at se en påstået sammenhæng.

Dernæst inddrager han en episode fra en tv-serie til at underbygge sin pointe. Han inddrager altså fiktion som belæg for sin påstand, der hører hjemme i virkelighedens verden. Hjemmel er ikke-eksisterende.

Til sidst stiller han en konklusion op baseret på løse rygter og egen formodning. Kort sagt, påstand med svagt belæg, uden hjemmel, der skal danne grundlag for en konklusion.

Det er meget underholdende, men løfter sig ikke op til det anvendelige i min optik. YMMV.

Med venlig hilsen
Lennart

Kasper Andreasen

Ah, jamen jeg ville givetvis være mere enig, hvis ikke det specifikt var The Wire. Serien er godt nok fiktion, men skrevet med udgangspunkt i at gengive den virkelighed som seriens forfattere har erfaret er til stede, og som man har ville bygge nogle temaer over (hvoraf Rune trækker på et af disse). Der er altså i "mine øjne" hjemmel.

Du kan eventuelt læse mere herom... http://www2.citypaper.com/news/story.asp?id=12201

Hvad angår hans pointer har jeg ikke rigtig noget at sige. Det er en kort klumme.

Lennart Kampmann

Serien er sikkert seværdig.

Med venlig hilsen
Lennart

9.5 på IMDB,

En 10 er, så er det sgu ren virkelighed !!!

TV sætter standarden, og høj er den ikke.

Så vil jeg gerne anbefale at se The Wire.

Du har aldrig set noget lignende og så skarp en kritik af den ledelse vi har.

Der er masser at lære :)