Læsetid: 5 min.

Læserne Spørger: Jonas Schytz Juul

»Næsten tre gange så mange børn fra overklassen går i privatskoler som børn af arbejderklassen og underklassen. Og andelen er steget de sidste 25 år. Spørgsmålet er, hvor meget det offentlige skal understøtte den udvikling ...«
»Næsten tre gange så mange børn fra overklassen går i privatskoler som børn af arbejderklassen og underklassen. Og andelen er steget de sidste 25 år. Spørgsmålet er, hvor meget det offentlige skal understøtte den udvikling ...«
27. oktober 2012

– Er Danmark stadig et klassesamfund?

Det er en udbredt forestilling, at klassesamfundet ikke eksisterer mere. At danskerne er en stor bred middelklasse, hvor der ikke er den store forskel på at være hjemmehjælper eller læge. I vores nye bog Det danske klassesamfund tegner vi et socialt portræt af Danmark, hvor vi med en række nye analyser dokumenterer, at der er stor forskel på klasserne, og disse forskelle er blevet større over en årrække. Danmark er stadig et klassesamfund.

– Er det anderledes i dag end i gamle dage? Og hvorfor er det vigtigt at vide, om det er det eller ej?

Går man 100 år tilbage, er der selvfølgelig stor forskel på klasseskellene dengang og i dag. I dag er velstandsniveauet løftet for alle klasser. Ser man alene på udviklingen i de sidste 25 år, så ser man dog tydeligt, at overklassen er stukket af fra de andre klasser. Indkomstmæssigt har den en meget større fremgang, og geografisk er overklassen i stigende grad afsondret i særlige rigmandskvarterer.

Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvilken retning samfundet er på vej hen. Det er jo i sidste ende et politisk valg, om man ønsker et mere opdelt samfund med stor forskel på rig og fattig og med lav social mobilitet. Men det er under alle omstændigheder vigtigt at være bevidst om, at det er i den retning, vi bevæger os, så man går den vej med åbne øjne.

– Hvilken bog er den bedste, du har læst om lighed og klasseforskelle – ud over din egen? Det må gerne være skønlitteratur.

Jeg synes, Lisbeth Zornig Andersens Zornig – vrede er mit mellemnavn giver et interessant indblik i den normløshed, der er i nogle meget udsatte familier i underklassen. Det er en bog, der kan være med til at få øjnene op for, hvilke vilkår nogle udsatte børn lever under, og forstå, hvorfor disse børn som unge og voksne har meget svært ved at bryde ud af de negative mønstre, som de er vokset op med.

– Og hvilken film?

The Wire – som godt nok er en tv-serie. Den er sindssygt spændende at følge med i, og samtidig tegner den et chokerende portræt af den amerikanske by Baltimore. Lige fra de helt forarmede narkomaner på gaden, pusherne, de rå narkobagmænd og deres håndlangere, arbejderne på havnen og politiet til politikerne i toppen af systemet. Det er en serie, jeg kan anbefale. Det miljø, der skildres i serien, er for mig samtidig skræmmebilledet på, hvordan et ellers velstående samfund kan køre helt af sporet.

– Hvad vil du og dine medforfattere med den nye bog?

Vi vil for det første gerne tegne et billede af, hvordan Danmark ser ud i dag. For det andet håber vi, at bogen kan være med til at starte en debat om, hvor Danmark som samfund er på vej hen. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på de bekymrende træk ved samfundsudviklingen, som vi mener trækker Danmark væk fra en retning, som mange sætter pris på. Der bliver større økonomiske skel mellem overklassen og underklassen. Der sker en øget opdeling mellem klasserne, og de højere klasser bor mere afsondret end før. Der er mindre social mobilitet, og de unges chancer i livet bliver i høj grad bestemt ud fra, hvilken klasse man er vokset op i.

– Går dine børn i folkeskole eller privatskole?

Begge mine børn går i børnehave, men skal starte i folkeskolen, når de bliver store nok. Jeg har intet ideologisk imod privatskoler og har selv gået i en privat friskole som barn. Jeg har fuld forståelse for, at alle forældre vil vælge den skole, der er bedst for deres barn. Det vil jeg også selv gøre. Når det er sagt, så synes jeg dog, man skal se på, hvordan man finansierer privatskolerne. Analyserne i bogen viser klokkeklart, at det specielt er overklassen og den højere middelklasse, der vælger privatskolerne. Næsten tre gange så mange børn fra overklassen går i privatskoler som børn af arbejderklassen og underklassen. Og andelen er steget de sidste 25 år. Spørgsmålet er, hvor meget det offentlige skal understøtte den udvikling.

– Skal man være venstreorienteret for at forstå Danmark som et klassesamfund?

Nej. det er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse.

– Claus Hjort Frederiksen siger, at det er absurd at tale om klasseforskelle i så rigt et land som vores. Hvad svarer du ham?

At det er absurd ikke at kunne få øje på de åbenlyse klasseskel, der er i Danmark. Det er ikke de klasseskel, der var for 100 år siden, men derfor er der stadig stor forskel på at være i arbejderklassen og i overklassen. Indkomsten er meget større i overklassen, formuerne er koncentreret hos overklassen, arbejdsmiljøet er markant dårlige hos arbejderklassen, nedslidningen er større, levetiden er kortere, og deres børn klarer sig dårligere i skolen. Hvis han læser med her, er han velkommen til at klikke sig ind på www.klassesamfund.dk fra på mandag og finde ud af hvad – og hvor store – forskellene mellem klasserne er.

– I ’gamle dage’ var der to hovedklasser: kapitalisterne og arbejderne. Hvordan er det nu?

I bogen har vi opdelt befolkningen i fem klasser: Overklassen, den højere middelklase, middelklassen, arbejderklassen og underklassen.

– De tre vigtigste tiltag, der kunne modvirke de voksende klasseskel?

1. Uddannelsesinvesteringer skal gavne flere. Eksempelvis er det helt håbløst, at der konstant er en praktikpladsmangel, der gør, at unge ikke har mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Specielt når man ved, at det i høj grad er børn fra arbejderklassen og underklassen, som går på erhvervsskolerne og bliver bremset i deres uddannelse på grund af mangel på praktikpladser.

2. Gør op med segregering af boligområder og skoler. Overklassen bliver i stigende grad afsondret i udvalgte områder, mens de mest marginaliserede bor i storbyens ’ghettoer’, der skaber utryghed og kriminalitet. Både afsondringen af overklassen og ghettoiseringen i storbyer er meget uheldige tendenser, der er ødelæggende for samfundets sammenhængskraft og forringer muligheden for at bryde den sociale arv yderligere.

3. Fordelingspolitik er stadig vigtig. Der er en klar tendens til, at Danmark bliver økonomisk mere ulige. En udvikling, der også er blevet understøttet af fordelingspolitikken. Fortsætter denne udvikling, ender vi med et Danmark, der er meget mere ulige, end vi har været vant til.

’Det danske klassesamfund’ er skrevet af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul og udkommer den 29. oktober. Samtidig lanceres sitet www.klassesamfund.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu