Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ursula Andkjær Olsen

»Som jeg ser det, er poesi netop det rette sted at behandle konflikt ... Men, ok, konflikten mellem Astrid Kragh og Annette Vilhelmsen ville jeg sgu nok få svært ved at skrive et digt om ...«
13. oktober 2012

– Hvad var du blevet, hvis ikke digter?

Nørd. Det er jeg så blevet alligevel bare på en anden måde.

– Hvornår vidste du, at poesien havde en plads til dig?

Poesien har altid plads. Det er jeg ret sikker på. Der, hvor der opstår pladsproblemer, er, som jeg ser det, snarere i det, der kaldes ’tiden’ – og dens rummelighed i forhold til mig har jeg dårligt kunnet klage over.

– Hvorfor har du valgt at skrive om ødelagte graviditeter i din seneste bog?

Jeg skriver om de ting, der fylder i mit liv og hoved. I denne bog er det marked, magt og moderskab. Og så altså også abort. Og så forsøger jeg at se om alle disse ting er forbundne, når man ser ordentligt efter. Eller om jeg kan forbinde dem ved hjælp af poetisk arbejde.

– Er det stadig et tabu i vores samfund?

Næ, det ved jeg ikke. Jeg skriver ikke om noget, fordi det er et tabu, som jeg så skal smække i hovedet på den med vilje blinde masse. Jeg har skrevet om abort, fordi de tekster kom, det var ikke en beslutning at skrive dem. Det slog mig, at en abort ikke blot føltes som et tab, en sorg, men også som et nederlag. Jeg læste noget dyrisk ind i den tanke om nederlaget, en forestilling om at fejle over for naturen. Det synes jeg var vigtigt og forbundet med vor tids forestillinger om magt. Tror jeg.

– Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv?

Jeg ved godt, at det er surt at sige, men jeg hader udtrykket ’at forkæle sig selv’.

– Er Danmark et godt land at være lyriker i?

Ja, det er ok.

– Hvad er der bedste i hele verden? Og det værste?

Øhm. Det bedste og det værste, det må være det gode og det onde, ikke sandt? Jeg er lige for tiden optaget af moral, som måske nok er et ord som klinger lidt hengemt, men som sådan set (altid) er højaktuelt. Det er ikke kultur, der skiller mennesket fra naturen, det er moral. I vores tid er der en voldsom længsel efter at være natur – efter at kunne føre alt (fra marked til køn og adfærd) tilbage til biologi, gener og naturkræfter, hvorved man slipper for at skulle tage stilling til, om det er godt eller ondt. Jeg nærer også selv denne længsel; naturen som fast grund, når der nu ikke er andre faste grunde, men det gør den ikke bedre.

– Er der konflikter, som poesi ikke kan behandle? Politik f.eks?

Der er vel ikke én bog/ét digt, som kan behandle alt på en gang, selv om der ihærdigt bliver prøvet på netop dét (det gør jeg også selv), men jeg kan ikke se, hvorfor digte ikke skulle kunne behandle f.eks. politik. Prøv at læse Klaus Høecks Topia – det er den smukkeste bog om socialisme, jeg har læst. Som jeg ser det, er poesi netop det rette sted at behandle (eller hvad man nu skal kalde det: tænke over/fortabe sig i/føle) konflikt, fordi modsætninger dér kan stilles op side om side og se hinanden i øjnene. Men, ok, konflikten mellem Astrid Krag og Annette Vilhelmsen – den ville jeg sgu nok få svært ved at skrive et digt om.

– Hvad betyder musik for dig?

I forhold til mit arbejde har den klassiske musik især betydet noget for storformen på mine tidligere bøger, f.eks. for det såkaldt ’flerstemmige’ – det at mine bøger ofte bevæger sig i flere spor eller taler med flere stemmer. Men musikken fylder ikke på samme måde i den seneste bog. I den er jeg henne ved noget mere rumligt/billedligt.

– Læser danskerne lyrik nok, og hvad skal vi gøre ved det?

Jeg synes ikke, at danskere eller andre skal læse noget, de ikke gider at læse i deres fritid. Modsat kan man sige, at hvad man ikke ved om, kan man ikke læse, og derfor kan det være godt at introducere folk for poesi i skolesystemet, så de får chancen for at møde det, hvis nu det skulle vise sig, at det var noget for nogle af dem. Det er mit indtryk, at den måde, som fortællinger (bøger, film, operaer, balletter, reklamer, hvad ved jeg, som fortæller historier) får verden til at hænge sammen på, taler til flere mennesker end den måde, som f.eks. poesi får verden til at hænge sammen på, men det er vel ikke i sig selv et problem.

– Hvad kan digte, som noveller og bøger ikke kan?

Jeg synes helt subjektivt, at poesi siger tingene, som de er, mens de narrative genrer klæder dem ud i/pakker dem ind i historier og handling. Men det er, fordi mit hoved fungerer sådan: Jeg er ikke god til narrativer, jeg kan ikke huske dem, og de kan godt virke lidt som pynt på mig. De (mange) romaner, som jeg selvfølgelig alligevel har elsket og elsker, betyder noget for mig, fordi de også – samtidig med handlingen – viser mig nogle andre sammenhænge end de narrative. F.eks. begrebslige, rytmiske, historiske, klanglige, eksistentielle, filosofiske.

– Hvordan er der på Forfatterskolen?

Skafotterskolen? Fint nok, men man skal være forberedt på at få nogen på frakken.

– Hvad ville du gerne være, når du blev stor, da du var barn?

I skolen var jeg i praktik som gartner, dyrlæge, skovrider. Jeg ville være astronaut, indtil jeg blev nærsynet i 7.-8. klasse.

– Hvornår gik du fra at være ung og håbefuld til at være etableret som lyriker?

Jeg har aldrig været ung.

– Hvornår er et digt godt?

Hvad skal jeg sige: Omkring midnat?

– Holder du avis?

Nej.

– Hvad er talent – og har du det?

Det ved jeg ikke, og det ved jeg heller ikke.

– Har du nogle spændende ar – og hvor kommer de fra?

Har du? Og viser du dem til nogen på Facebook?

– Er det rigtigt, at det er ensomt at være forfatter?

Det kommer nok an på, hvor social man selv er. Hvis man arbejder på traditionel loftskammermanér, er man selvfølgelig meget alene, så det er sikkert smart at kunne lide at være alene; dog, det er jo ikke det samme som at være ensom. Ellers kan man måske arbejde i skrivefællesskaber?

– Hvor vil du helst bo i verden?

Langt ude i skoven. Eller i New York. Der har jeg aldrig været.

– Læser du tit mange bøger på en gang?

Ja. Lige nu læser jeg La Rochefoucaulds Maximer, W.G. Sebalds Højde. Skræk, Rune Lykkebergs Alle har ret og en tysk bog om utopier.

– Hvilken 1800-tals forfatter ville du helst være?

Det ved jeg ikke. Mig selv, måske, jeg tror jeg startede deromkring. Jeg ankom først til det 20. århundrede i år 2000, og nu er jeg ved at være nået til 1980.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu