Læsetid: 6 min.

De lykkelige i Kina har rigtigt meget at være utilfredse med

Fuld tryk på den økonomiske udvikling har hidtil været kommunistpartiets opskrift på lykke for folket. Men trods stadig større velstand er glæden ikke blomstret, og partiets kommende ledelse skal levere meget mere end blot vækst, hvis det skal tilfredsstille en stadig mere krævende befolkning
Lykkejægere. For styret er befolkningens lykke en erklæret målsætning – politisk og social stabilitetsfaktor; men for den enkelte kineser er lykken ofte noget, naboen, kollegaen eller konkurrenten har opnået.

Lykkejægere. For styret er befolkningens lykke en erklæret målsætning – politisk og social stabilitetsfaktor; men for den enkelte kineser er lykken ofte noget, naboen, kollegaen eller konkurrenten har opnået.

Guo Chen

27. oktober 2012

Hvis byggekraner er lig med lykke, så må millionbyen Hefei leve i en lykkerus. Hovedstaden i den centralkinesiske provins Anhui oplever et byggeboom. Nye boligblokke skyder til vejrs overalt. Cementlastbiler fylder vejene. Og ved fyraften strømmer det ud på gaden fra byggepladserne med arbejdere iført orange og gule sikkerhedshjelme.

Her er høj vækst: 17,5 procent ved sidste måling. Byens fem milioner indbyggeres indkomst vokser årligt med samme rate. Det er tal, som nok ville få de fleste politikere til ret selvsikkert at konkludere, at befolkningen burde udvise en form for tilfredshed. Men er folk i Hefei så blevet lykkelige af al den udvikling og vækst? På gaden tilbyder to håndfulde adspurgte svar, der varierer mellem et kategorisk ’nej’ og et lunkent ’måske’. Og de ser næsten alle spørgsmålet som signal til i stedet at opremse klagepunkter.

»Det er blevet for forurenet,« siger Li Linghua, en universitetsstuderende. »Der er for stor ulighed,« mener chaufføren Cai Zhengwei. Og Liu spørger retorisk til sit arbejde som ekspedient i en kiosk: »Er det lykken?«

Men de har alle fejllæst deres egen sindstilstand. For de er lykkelige. Oven i købet de lykkeligste i Kina. I hvert fald ifølge en undersøgelse, som bystyret i sidste måned stolt annoncerede resultatet af: Hefei har slået 32 andre kinesiske byer i konkurrencen om at have de lykkeligste indbyggere. Og det skyldes hovedsageligt væksten og den hastige udvikling.

Hurtigt er der kommet plakater op, som reklamerer for byens lykke, og hæderen bliver beskrevet i de lokale medier. Men for mange i byen er lykken en stor overrakselse.

»Er vi virkelig de lykkeligste?« spørger den unge tjener Zheng og reagerer så lidt tøvende: »Det lyder fint.«

En flygtig lykke

Den begrænsede begejstring, Zhengs lægger for dagen, kunne måske skylde, at ’lykkelig’ er en flygtig tilstand i Kina. Næsten hver måned kommer en ny undersøgelse på gaden, som fortæller, at et nyt sted er det lykkeligste.

Før Hefei gik førstepladsen ifølge det statslige tv CCTV til den tibetanske hovedstad Lhasa. På grund af væksten og store mængder fritid; og på trods af, at Lhasa få år forinden havde været skueplads for voldelige uroligheder.

Lokalregeringer over alt i Kina har travlt med at promovere egen lykke og fortælle indbyggerne, at de er lykkelige. De opretter lykkeindekser og konkurrerer indbyrdes om titlen som Kinas lykkeligste by. Zhuhai, en by i det sydøstlige Kina, har oven i købet taget patent på betegnelsen ’lykkens by’.

Befolkningens lykke er inden for de sidste år også blevet italesat af centralstyret. »Alt hvad vi foretager os, har som sigte at lade folk leve mere lykkeligt og med mere anstændighed,« har premierminister Wen Jiabao sagt. Og kinesisk stats-tv kunne tidligere i år fortælle, at der er tæt på ingen bedrøvede mennesker i Kina. Kun 13 procent af landets 1,3 mia. indbyggere svinger mellem at være ulykkelige og ekstremt ulykkelige. Og disse ulyksalige individer er kun i den sindsstemning, fordi de »synes at ignorere de bedre sider af livet. De har en tendens til at se glasset som ’halvt tomt’ i stedet for ’halvt fyldt’,« som det skrives i China Daily, en engelsksproget avis udgivet af partiets talerør, Folkets Dagblad.

Penge køber ikke lykke

Hvorfor dette fokus på lykke fra myndighedernes side? Fordi regeringen naturligt nok ser ’lykke’ som en indikator for egen kompetence. Kommunistpartiet anser sit eget greb om magten som afhængig af, at folket er lykkeligt. Og styret er længe gået ud fra, at den lykke mest afhænger af styrets evne til at levere høj vækst. Med årlige vækstrater på omkring 10 procent de sidste årtier kan partiet ikke siges at have fejlet på det område.

Men spørgsmålet er, om det har været nok. Svaret er foruroligende. Ifølge en rapport offentliggjort i maj er svaret ’nej’ – og rapporetn dementerer dermed de meldinger om lykke, der bl.a. lyder fra Hefei. Rapporten, der kigger på udviklingen af kineseres lykkefølelse mellem 1990 og 2010, kom frem til det resultat, at selv om bruttonationalproduktet per indbygger steg firefold i perioden, blev kineserne ikke lykkeligere. Snarere tværtimod – i hvert fald for de fattiges vedkommende.

I 1990 gav 68 procent af de mest velstående og 65 procent af de fattigste udtryk for en høj grad af tilfredshed. I 2010 lød tallene for de to grupper på 71 procent og 42 procent. Mens de mest velstående dermed blev en lille smule gladere, så faldt tilfredsheden med 23 procentpoint for de fattigste.

»Mange tror, at trivsel kommer af økonomisk vækst, og at mere vækst derfor giver mere lykke. Kina er vel det bedste land til at afprøve den forestilling,« sagde rapportens hovedforfatter Richard Easterlin, økonomiprofessor fra University of Southern California, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. »Men der er intet bevis for, at der er en betydelig forøgelse af tilfredshed i Kina i et sådan omfang, som man måske kunne have forventet på grund af den enorme forøgelse i forbrug per indbygger.«

Richard Easterlin, der blev kendt i 1970’erne for påvisning af Easterlin-paradokset – at lykke sjældent er forbundet med velstand – mener, at Kinas kommunistpartis nye ledelse, som vil blive præsenteret på partikongressen næste måned, i lyset af undersøgelsens resultater nok bør genoverveje den tese, deres forgængere omfavnede for omkring 20 år siden: At social stabilitet kan købes af hurtig økonomisk vækst.

Misundelse stærkest

Men hvorfor har den høje vækst, den gennemsnitlige velstandsstigning og det store antal mennesker, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke gjort kineserne lykkeligere?

»Folk sammenligner deres egen levestandard med omgivelsernes,« siger Easterlin. Lykke er med andre ord en relativ størrelse. Den afhænger ikke af din egen stigende velstand, men om den stiger mere eller mindre i forhold til velstanden for naboen.

Regeringens politik og den økonomiske udvikling har ført til en ekstrem ulighed mellem rig og fattig i Kina. Og det lægger – trods den overvejende økonomisk fremgang – en en dæmper på lykkefølelsen.

Blandt folk på gaden i Hefei er uligheden da også et af de største klagepunkter.

»Der er langt mellem vores liv og lykken,« siger Li, en 29-årig migrantarbejder, og henviser til den rigdom, han kan se omkring sig.

Og folk på gaden har en lang liste af klager, som de ønsker, at den nye partitop skal tage hånd om, hvis de skal blive mere lykkelige.

Flere peger på de stigende omkostninger for uddannelse, sundhedspleje og ejendomspriser, der har nået astronomiske højder.

»Jeg tænker mest på den manglende stabilitet. Hvad sker der, hvis jeg mister mit arbejde? Hvad skal jeg så gøre?« spørger Zhu Sheng, en ansat i et supermarked.

Inden markedsreformerne tog fart i Kina, nød de fleste kinesiske arbejdere godt af et udstrakt socialt sikkerhedsnet, med sikre job, billige fødevarer, bolig, sundhedspleje, pension og uddannelse. Befolkningen var fattigere end i dag, men tilfredsheden blandt kinesere i byerne var ifølge Richard Easterlin alligevel næsten lige så høj som blandt folk i den udviklede verden.

Men velfærdssystemet blev afmonteret, og det har ført til større utryghed i befolkningen. En indikation på, hvor tyndslidt velfærdssystemet er i dag, er, at flere folk på den nederste tredjedel af den økonomiske rangstige i dag føler sig ved dårligere helbred end tidligere: I 1990 sagde 54 procent af dem, at de var ved godt eller meget godt helbred. I 2010 var det tal faldet til 44 procent.

Regeringen har i flere år erklæret, at den netop vil genopbygge det sociale sikkerhedsnet. Den har taget skridt til at styrke pensionssystemet og arbejdsløshedsunderstøttelsen og har opgraderet sundhedssystemet. Men sikkerhedsnettet har fortsat store huller. Samtidig har regeringen blæst til kamp mod andre store klagepunkter: udbredt korruption, voksende inflation og alvorlig forurening. Og den vil udjævne indkomstforskellene. Men resultaterne udebliver fortsat.

Som Li Chengpeng, en kinesisk blogger, forfatter og samfundskritiker siger det ligeud:

»Regeringen har så travlt med at fortælle os kinesere, at vi er så lykkelige, men måske skulle den hellere bruge sine kræfter på faktisk at gøre noget for vores lykke.«

Serie

Seneste artikler

  • Kina i Afrika: Ny leder, men samme strategi

    21. november 2012
    Råstoffer og fødevarer fra det afrikanske kontinent udgør en væsentlig del af fundamentet under den kinesiske vækst- og udviklingsstrategi – og den ændrer sig ikke en tomme under det nye kinesiske lederskab
  • Enighed og ingen reformer ved partikongressen

    15. november 2012
    Ved afslutningen på kommunistpartiets kongres i Beijing var de delegerede rørende enige – og politiske reformer blev skubbet i baggrunden
  • Xi Jinping udfordres af de sociale medier

    8. november 2012
    I Kina bliver de sociale medier på internettet en stadig mere uregerlig størrelse, som det kinesiske styre har svært ved at kontrollere. Kinas kommende leder Xi Jinping vil få store problemer med at kontrollere den offentlige opinion – men samtidig kan de sociale medier også give ham et ufiltreret billede af situationen i landet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den materielle velstand har en pris i form af en forandret kultur, værdier og f.eks. familiemønstre.

Migantarbejderne har tjent som et middel for Kinas økonomiske boom, men er reelt ikke andet end slaver, hvis der sammenlignes med arbejdsvilkår - historisk.

Det er nok i højere grad modsætningen mellem kapitalismens postulerede individuelle værdier og konfucianismens rigide klassebevarende leveregler som, sammen med den åbenlyse korruption og nepotisme, skaber mindre tilfredshed og lykke.

Hvorfor skulle velstand være lig med lykke i Kina, når det ikke er tilfældet andre steder i verden?
Kapitalisme medfører ikke lykke; det medfører kun kapitalisme.

Henrik L Nielsen

Selvfølgelig er de fattige blevet mindre tilfredse. Mange måler ofte deres succes og tilfredshed ud fra hvad andre i området har. Og når uligheden bliver større, så bliver tilfredsheden og lykken mindre.

Og selvfølgelig blev Lhasa udråbt til lykkeligste by. De var jo netop utilfredse, og skulle have at vide at de ikke havde grund dertil. Jeg mener lykkelig mennesker har jo ikke grund til at sætte ild til sig selv.

Tak til Niels for en yderst information, underholdende og sommetider skræmmende artikel - især om myndighedernes i Kina paranoia. Bl.a. måtte redaktøren for det blad som omtales i artiklen ikke sætte en tom skål på forsiden af bladet, fordi det kunne misforstås. Eller rettere: folk kunne tænke på det store spring fremad fra 1958-1961 hvor millioner døde - af hungersnød.

Hvis det virkelig er sandheden om hvordan Kinas myndigheder agerer nu, så er Kina i flere problemer end jeg troede....

---

Ift. lykke er et korrekt, at hvis man får sine basale behov dækket, føde, mad, søvn, og sine plejet når man er syg, er man lykkelig. De fattige i Kina ser ud til ikke at få dette i dag, mens de rige i Kina, og middel-klassen, ser ud til at få dette behov dækket. Derfor undrer det mig ikke at tal viser at de riges lykkemåling er steget, mens de fattiges lykkemåling er faldet.

---

Blev danskerne mere lykkelige af at kunne købe to biler, større fladskærms tv hvert eneste år, samtalekøkkener, eller en dyr computer hvert andet år i årene fra 1995-2009? Måske. Men mange opdagede, når de havde købt alt dette - så manglede der stadig noget. Og derfor begyndte at spørge sig selv hvad de kunne bidrage med til samfundet...

@ Thomas Krogh:
Citat fra dit link: "De tre forskere John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs har lavet en 158 sider lang rapport, hvor de undersøger lykketilstanden verden over. Det er gjort ud fra parametre som sikkerhed, stabilitet og tillid. "

Sikkerhed, stabilitet og tillid. Ikke velstand.

Jens Andersen

"Citat fra dit link: “De tre forskere John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs har lavet en 158 sider lang rapport, hvor de undersøger lykketilstanden verden over. Det er gjort ud fra parametre som sikkerhed, stabilitet og tillid. ”

Sikkerhed, stabilitet og tillid. Ikke velstand."

De ting hænger sammen. Hvad man også kan se på listen over de mest lykkelige lande i verden. Hvorfor tror du der er den ¨benlyse korrelation mellem velstand og lykke?

Og hvis du vil se lidt mere om det:

http://www.b.dk/nationalt/derfor-er-vi-verdens-lykkeligste-folk

Tankevækkende, ikke sandt?

@ Thomas Krogh:

Endnu et citat (måske skulle du læse mere end overskrifterne):
"Danmark er endnu engang helt i top på OECDs årlige lykkebarometer. Ud af de 155 lande, som den 158 sider lange rapport kigger på, er Danmark det lykkeligste land at leve i. Og det skyldes trods alt ikke kun penge.

- Vi har stor tillid til hinanden og vi har en veludbygget velfærdsstat, der betyder, at vi føler os trygge, når vi går ud på gader og stræder. Både mand og kvinde er på arbejdsmarkedet, og vi har i mange år haft næsten fuld beskæftigelse. Og så er der ingen korruption i Danmark, siger Bent Greve."

Igen er det tillid, sikkerhed, social lighed og gennemsigtighed, der fremhæves. Det er ikke velstand. Og ingen af delene er specielt fremherskende i Kina.

Jens Andersen,

Hvorfor citerer du ikke den første det af det Bent Greve skriver:

"Nej, det drejer sig om penge, vurderer Bent Greve, der er samfundsforsker på Roskilde Universitetscenter.

- Vi er et rigt land, og rige lande er generelt mere lykkelige end fattige lande, siger han."

Har du et problem med det? Kommer det bag på dig at der er en korrelation mellem velstand og lykke?