Læsetid: 4 min.

Det politiske talent

Når vi råber op om, at lederne er inkompetente, er det store spørgsmål om, det ikke er vores egen inkompetence til at vurdere dem, vi afslører
Politisk begavelse. Poul Schlüter – her i snak med daværende VU-formand, Lars Løkke Rasmussen – holdt 10 år som statsminister, selv om han hverken var kendt for stor viden eller intelligens.

Politisk begavelse. Poul Schlüter – her i snak med daværende VU-formand, Lars Løkke Rasmussen – holdt 10 år som statsminister, selv om han hverken var kendt for stor viden eller intelligens.

Ernst van Norde

13. oktober 2012

Hun er jo slet ikke kompetent. Det anføres fra alle sider: Annette Vilhelmsen laver talefejl og går i stå i sætninger og svarer tøvende på spørgsmål om krig og fred og den store verden. Det, hun siger om regnemetoderne i Finansministeriet, er faktuelt forkert, og det, hun har sagt om en alliance mellem de nordiske lande i Syrien, er bare mærkeligt. Der er ting, man skal vide, som hun ikke ved. Hun har ikke overblik over de store politikområder, og hun kan ikke udtale sig kompetent om alt.

Det er for mange iagttagere alarmerende: Hvordan kan man for et politisk parti, som for første gang nogensinde sidder i regering, vælge en leder, der ikke er velorienteret om Finansministeriets regnemetoder og de udenrigspolitiske realiteter? Det siger noget, siger nogen, om desperationen og panikken i SF. De vælger et nul!

Den underliggende præmis er så udbredt, at den er uudtalt: Man skal være intelligent og velorienteret for at blive en god leder af et politisk parti.

Spørgsmålet er naturligvis, om det overhovedet er nødvendige og tilstrækkelige forudsætninger for at blive en god leder.

Præsident og statsminister

Ser man på amerikansk politik, holder den ikke. Den amerikanske præsident, som har fået målt den højeste intelligenskvotinent, er Richard Nixon. Han var intellektuel og havde en intelligenskvotient på over 140 – og han er den eneste præsident, som er blevet tvunget til at forlade embedet i utide.

Det er til gengæld bemærkelsesværdigt, at både demokrater og republikanere i dag omtaler Ronald Reagan som en politisk succes. Hans politiske resultater er bestemt diskutable, men han regnes for en fantastisk præsident. Han var ikke berømt som en intellektuel begavelse eller som ualmindeligt intelligent. Tværtimod: Oplyste amerikanere blev forarget over hans dumhed.

Det er om Franklin D. Roosevelt, der også anerkendes som en af de største præsidenter, blevet sagt, at han kun på ét område var begavet: de politiske. Han var hverken særligt klog eller kompetent på andre felter, men han var en strålende præsident.

Iagttagelsen er signifikant, fordi den isolerer kunsten at være politisk leder som en særlig færdighed. Det understreger, at man ikke kan slutte fra akademisk eller administrativ kompetence til politisk dygtighed.

Mange progressive var overbeviste om, at den intelligente Al Gore ville besejre George W. Bush ved valget i 2002 af den simple grund, at han var så meget bedre begavet. Men han tabte det beskidte spil.

Vi genkender tendensen i dansk politik: Der er ingen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt er formidabel i politisk duel, hun har høje karakterer fra statskundskab i København, og hun har et fint netværk i den europæiske politiske overklasse. Men der er stadig berettiget tvivl om, hvorvidt hun er en god leder for Socialdemokraterne og en dygtig statsminister for Danmark.

De særligt begavede

Poul Schlüter var heller ikke kendt for stor viden og intelligens. Den konservative partifælle Isi Foighel sagde engang, at Poul Schlüter, da var en udmærket advokat, hvis bare man ikke betroede ham sager, der drejede sig om mere end 75 kroner. Men Poul Schlüter sad alligevel som statsminister i næsten 11 år, mens Foighel kun holdt fem år som skatteminister i hans regering. Schlüter overlod administrationen af regeringens politik til de kompetente administratorer og koncentrerede sin indsats om at smile og tale til det gode humør i Danmark.

Vi var på samme måde mange, der blev ved med at gøre grin med Bendt Bendtsens sprog og intellektuelle begrænsninger, dengang politi-assistenten fra Fyn var konservativ partileder. Han talte ikke som en kompetent politiker, men som en brav politimand. Det blev ofte udlagt som en falliterklæring for det gamle parti for mahognimøbler og herregårde, at en så gemen mand som Bendt Bendtsen kunne være formand.

Vi kan så bagefter konstatere, at Lene Espersen og Lars Barfoed, der kom efter ham, og som lever op til forventninger om dannelse og indsigt, hverken har været i stand til at regere overbevisende eller opnå tilsvarende tilslutning hos vælgerne. Vi må nok erkende, at vi undervurderede Bendt Bendtsen – og overvurderede os selv.

Partiet har tidligere haft ledere som Per Stig Møller og Hans Engell, der var ekstraordinært begavede og dannede, men ingen vil vel i dag hævde, at de var særligt gode formænd for partiet. Så har de haft Poul Schlüter og Bendt Bendtsen, som ikke levede op til kriterierne for indsigt og dannelse, men som på deres egne præmisser viste sig som fine ledere.

Der er selvfølgelig også velbegavede mennesker, der har været brillante ledere. Det er ikke pointen, det er blot, at det hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning. Vi behøver ikke nævne eksempler på ledere, der både har været ubegavede akademisk og elendige politisk. Det siger sig selv, at man ikke bliver jovial og legitim, bare fordi man ikke ved særligt meget.

Men det, der åbenbart ikke siger sig selv, ere, at de dygtigste og klogeste embedsfolk ikke er de bedste politikere. Gang på gang måler vi eventuelle ledere, som om de skulle være departmentschefer og evaluerer dem, som om de aflægger en eksamen. Når vi således råber op om, at lederne er inkompetente, er det store spørgsmål om, det ikke er vores egen inkompetence til at vurdere dem, vi afslører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troede først man havde bragt et galt billede. Det måtte da være Thomas Helmig? Og Nixon intellektuel? Det var en overraskelse.
Derudover synes Helle Thorning uagtet eksamensbeviser og karakterer snarere end i kategorien af begavede at høre til blandt de "ubegavede akademisk og elendige politisk", ligesom "formidabel i politisk duel" sandelig også er noget af en tilsnigelse.

Brian Pietersen

og samtidigt ..og først og fremmest, gøre op med sig selv om man vil have denne leder ud fra de ønsker man nu har for at denne skal lede.

der findes en del gode bøger om ledelse.... også danske.

olivier goulin

Hvordan kan Rune i den lange remse af hjemlige politikere undlade at nævne Pia Kjærsgaard?

Formentlig det bedste danske eksempel i nyere tid på en, der opnåede den største politiske succes med noget nær de svageste intellektuelle forudsætninger.

Og så sagde jeg det endda pænt :-)

/O

Lise Lotte Rahbek

Jo, jeg erkender blankt,
at jeg ikke på forhånd kan afgøre,
om en person jeg kun har set på tv og i aviserne, vil blive en god politisk leder.

Men det har jeg nu ikke tænkt mig at tæve migselv for.

Brian Pietersen

Liselotte

ja, jeg er slet ikke til ledere, jeg er til fællesskab, og så kan jeg leve med en repræsentant der formidler budskabet, og det behøver i min verden ikke være den samme, det kunne gå på tur.

Niels-Holger Nielsen

“Reason is man’s faculty for grasping the world by thought, in contradiction to intelligence, which is man’s ability to manipulate the world with the help of thought. Reason is man’s instrument for arriving at the truth, intelligence is man’s instrument for manipulating the world more successfully; the former is essentially human, the latter belongs to the animal part of man.”—Erich Fromm [The Sane Society-Udgivet på dansk som: Det sunde samfund, Hans Reitzel. København 1964.]

Kristian Rikard

Iagttagelsen er signifikant! Blot endnu et eksempel på, at Rune Lykkeberg ikke sætter sit lys under en skæppe - og nok engang går lidt kløjs i ordenes egentlige betydning. Måske fordi han er så glad for ord? Eller måske fordi han kan så mange?
Imidlertid synes jeg, at der bag flommen denne gang er en rigtig god iagttagelse - eller "reminder". Jeg tror, jeg første,gang tænkte det samme var i forbindelse med den tragiske skæbne, der hedder Schlüter. Og ironsik nok anden gang også i forbindelse med de Konservative, nemlig Bent Betjent - her blot med omvendt fortegn.
Så desværre må jeg melde mig under fanerne og indrømme, at jeg adskillige gange har taget grusomt fejl :-)

Niels-Holger Nielsen

Jeg har ikke den danske udgave, men min oversættelse lyder:

'Fornuft er menneskets evne til at begribe verden gennem tænkning, i modsætning til intelligens, som er menneskets evne til at manipulere verden ved hjælp af tænkning. Fornuft er menneskets instrument til at nå sandheden, intelligens er menneskets instrument til at manipulere verden mere succesfuldt; det første er basalt menneskeligt, det sidste hører til menneskets dyriske side.'

Niels-Holger Nielsen

Ikke 'basalt menneskeligt', men essentielt menneskeligt. Forskellen er vigtig, da det dyriske jo er et basalt træk ved mennesket, men ikke dets essens.

Lykke Johansen

Dette Rune-udsagn

"Men det, der åbenbart ikke siger sig selv, ere, at de dygtigste og klogeste embedsfolk ikke er de bedste politikere".

får mig til at tænke på finansminister Bjarne Corydon, der netop IKKE er politiker, men sikkert klog og dannet. Desværre er han (efter min mening) ubehagelig som politiker (indbildsk, kold og kynisk - og helt uden forståelse for de almindelige borgeres liv og levned. For slet ikke at tale om hans mangel på indsigt i mindre heldigt stillede borgere og deres fattigdom og ulykke).

Kristian Rikard

Lykke Johansen,
Hvorfra ved du, at Corydon "mangler indsigt i....".? Er det ikke netop med dem, der pludseligt kommer ind fra højre (eller venstre) at vi andre ofte tager fejl?

Brian Pietersen

rigtig mange danskere i dag bliver uddannet til at være ledere, hvis alle blive uddannet til at være ledere, hvem skal så lede lederne eller hvem skal lederne lede??

er det så Kineserne, Inderne, Afrikanerne??
hvis, synes de så om det?? er vi dygtigere til at lede dem end de selv er??
hvis de overhovedet vil ledes?

jeg vil ikke ledes af nogle, jeg vil gerne indgå i en demokratisk process om at få et fælles...... produkt.
Kan man, skal man, gå med til mere??
mange manipulerer andre til at gøre som de siger, der siger jeg fra... og siger til hvis jeg synes det er i orden. c¨,)

Hvad skal vi med denne ophobning af banaliteter og klicheer? Nixon intellektuel - my foot! Og "Lene Espersen og Lars Barfoed, der...lever op til forventninger om dannelse og indsigt" osv. osv.
Hvordan kan Inf's intellektuelle fyrtårn (!??) slippe afsted med den gang ævl og ligegyldigheder?
Nå, Lykkeberg har nok været til kulturnat, og har så lige skullet skrive et eller andet. Det blev så det her.
Tak for kaffe.

Nief Ehrrerany

Med de politiker eksempler der her bruges slog det mig: en af de ting som tilsyneladende præger de gode ledere er, at de har en sundere og mere velafbalanceret personlighed, en ro i sig selv, som de mindre gode ledere mangler.

Den såkaldt brilliante, eller kompetente, leder findes ikke som selvstændig entitet; den gode ledelse udfoldes i et fællesskab, hvor parternes styrker i samlet kraft forenes om at arbejde mod afklarede og solidarisk funderede mål. En ledelse kan kun være vellykket hvis den tager de nødvendige hensyn til både de ledede og den omverden, de ledede aktiviteter udfoldes i - og det kan intet individ selvstændigt formå. Der skal langt større og velkvalificerede fællesskabskræfter til, og dermed er individuelt udpegede ledere i princippet blot bidragydere på linje med andre involverede. Alt for ofte og alt for ukritisk skal vi bevidne en arbitrær og svagt underbygget tese om det store individ, den fantastiske leder - men langt hen ad vejen er der tale om tåbelig ikonisering og ignorant idolisering. En kæde er ikke stærkere end sit svageste led.

steen ingvard nielsen

Til min gamle ven Rune Lykkeberg.
"Det er for mange iagttagere alarmerende: Hvordan kan man for et politisk parti, som for første gang nogensinde sidder i regering, vælge en leder, der ikke er velorienteret om Finansministeriets regnemetoder og de udenrigspolitiske realiteter"?

Der har jo været stor forvirring hele vejen rundt om økonomiske regnemetoder, det er der blandt økonomer, og det er der dermed blandt politikere, netop fordi politikerne lægger sig tæt op af disse økonomer ved udformning af deres politik, kendsgerningen er at man ikke tænker en politisk tanke i dag uden at få grønt lys fra tænketanke eller økonomiske vismænd.

Så det er vist ikke et specielt Vilhelmsens problem, kære, Rune Lykkeberg det er vist et generelt problem, som jeg også mindes at denne fortræffelige avis gang på gang har taget op og gjort opmærksom på.

I øvrigt er der forvirring på snart sagt alle områder i øjeblikket, der er forvirring om hvad der skaber vækst, der er forvirring om hvad der er bæredygtigt, om planetens ressourcer, om BNP er det eneste man kan bruge som måleenhed for succes, der er almindelig forvirring om partiernes egne ståsteder og indbyrdes forhold.

Jeg tror det lidt flot at sige at Vilhelmsen må bære rundt på denne forvirring alene. Men lad os få nogle løsninger på de presserende problematikker som tårner sig op verden over, i stedet for urimelige person angreb.

steen ingvard nielsen

Logik

Lige en ting mere Rune Lykkeberg.

Så var det jo i øvrigt den samme sønderlemmende, kritik der i sin tid regnede ned over Helle Thorning, både under kampen om formandsposten og senere som formand, og nu senest af politiske iagttagere, kun kort efter at den nye regering var dannet.
Det virker som om vi måler alt, i forhold til den tidligere regering, at det var år 0, eller den grundlæggende måleenhed, som alt måles ud fra. Det er klart, at hvis man gør det, så er alt der er anderledes end den linje jo forkert.

"da det dyriske jo er et basalt træk ved mennesket, men ikke dets essens."

Hmmm ... en masse ting ville ellers blive uligt meget nemmere at forklare hvis vi antog det dyriske i mennesket som dets essens, og resten som overbygning og 'gevandter' :)

Søren Kristensen

Jeg troede først det var sammenflikket billede af 2 stk. Paul. Schlûter og en ung McCartney.

Men bort set fra det, så har Lykkeberg ret i at succes kun i begrænset omfang hænger sammen med intelligens, når det kommer til politik og for den sags skyld også popmusik og ja, vel egentlig i det hele taget.. Eksempelvis var Mogens Glistrup efter sigende særdeles intelligent og han havnede som bekendt i brummen. Omvendt er der dog grænser for hvor dum du må være, selv om du har masser af folkelig appeal. Det var Kristen Poulsgaard et godt eksempel på. Man kan så også diskutere hvor charmerende han egentlig var. Nej, der virker lader til at batte er en høj grad af normalitet eller genkendelighed, krydret med et charmerende karaktertræk, et flot eller spændende tandsæt, lækkert hår eller begge dele, sådan som man også ofte ser det hos fx. nyhedsværter eller skuespillere. Udseendet betyder enormt meget indenfor enhver form for salg, hvad politik jo også involverer. En undervurderet faktor i den sammenhæng er stemmen. Mette Frederiksen er således ikke den eneste der må kæmpe op ad bakke med en skærebrænderstemme, som har det med at skræmme potentielle sympatisører væk allerede før hun har nået at svare på de spørgsmål hun selv stiller.
Politik og popmusik er på mange måder en skønhedskonkurrence så vel som det er en kamp på essens og du kommer stadigvæk og ikke overraskende utrolig langt med charme, selvtillid og lækkert hår. Bare spørg Paul McCartney eller Poul Schlüter eller Poul Krebs. Egentlig er det ikke så underligt.

Når men går ud på åben tv og afblæser krisen dagen inden landet kommer i reccession så er det ikke fordi man ved hvordan samfundet fungerer.

Når politikerne mener at skattelettelser i toppen af samfundet og ikke i bunden af samfundet hvor behovet findes kan sætte gang i forbruget og købelysten, så er det heller ikke fordi man ved hvordan samfundet fungerer.

Når politikere mener de er kompetente til at styre et samfund, fordi de har læst statskundskab på KU, når de istedet skulle have læst sociologi på RUC for at vide hvordan samfundet fungerer, så er det inkompetence.

Hvis politikerne ikke var inkompetente, så havde de allerede løst sociale samfundproblemer, så havde 79% af de indsatte i de danske fængsler som er psykisk syge fået tilbudt behandling og havde en normal fremtid at se frem til, istedet for at vi idag bruger milliarder på at holde dem ude af samfundet..

95% af den lovgivning der kommer ud af christiansborg er bygget på følelsesladet argumenter og kan derfor ikke kaldes rationelt funderet.

Søren Kristensen

Det er altså et mærkeligt billede:

Poul Schlüter: - Næste gang du drikker af min fadøl uopfordret kommer du til at smage denne her. Forstået?

Paul McCartney: - Sorry. In english please?

Der er noget med observationerne og eksemplerne der halter lidt.

Jeg fatter ikke den der med at Anette Vilhelmsen skulle være en dårlig politisk leder - det virker som en stråmand. De kriterier vi normalvis vurderer en leder efter også i bøgerne, har jo intet med det at gøre Rune stiller op.

Hun har et inkluderende lederskab som jeg kan se det, præcist som Schlüter, der er et skoleeksempel på god ledelse. Bemærk hun tager Holger med i dag til møde. Hun har et godt tag i partiet, hun kan iagttage. Hun taler ledelse, følelse og politik, ikke sager som en polit.

Anette er valgt. Möger er ikke valg. Hvad er det for noget med at folket ikke er kompetente til at vælge de rigtige ledere? De vælger jo dem som også ville klare sig som gangsterkonger på gaden (jf. tidligere artikel hvor der refereres til the Wire).

Jeg ville gerne følge analysen (vores krav til lederne er for forkerte og ikke store nok pga. egen kompetence, og derfor har vi ikke de store ledere som vi har haft historisk) , og jeg tænker der er en fantastisk fin tråd tilbage i meget i det Rune har behandlet om emnet, men den skal lukkes op på en anden måde, den her problemstilling. Jeg tænker området er rasende interessant, så jeg håber den baksen fortsætter.

Det her er et lidt kedeligt ide til et perspektiv, men det virker som om at den der idiotiske fokusering på det som er uinteressant - hele den der sagsledelse - måske er den et udtryk for kompleksitetsreduktion. Det er det som der tages fat i. Der er jo mere støj og indtryk både for folket og deres ledere, og hvordan skal der navigeres i det?

Flemming Andersen

Jeg tillader mig at definere solidaritet sådan:

“At man ønsker at være fælles med dem, der har det ligesom en selv eller er dårligere stillet.”

Alene ordet solidaritet er blevet slidt og misbrugt i ufattelig mange sammenhænge bl.a. af Løkke, men ikke uanset det, så er det mangelen i de øverste lag, solidaritet med de underliggenge lag og dem man er lige med og ikke en stræben efter selv at stige til vejrs i magthirakiet, for egen vindings skyld.

Altså en forståelse af at der er større ting end en selv, der er værd at slås for og at det faktisk godt kan være naboen, kollegaen eller i et fagfællesskab og at kun denne kamp giver en selv en chance for at blive individuelt bedømt, for uden en kamp for alle taber alle til de få.

Jeg tror ikke på vi har formået at befolke vore øverste magtstrukturer med solidariske mennesker.
Det er nødvendigt alene af den grund at man som menneske ikke kan overkomme at erfare alting selv.
De unge politikere kritisere for ikke at have denne erfaring, jeg vil kritisere dem for deres indstilling.

Hvis ikke du har vilje, fantasi og indlevelse til at forstå og høre på andres erfaringer, så er tidpunktet for manglende impati og forståelse for andres situation og livsvilkår måske nok udskudt af egne erfaringer, men ufvendelig på et eller andet tidspunkt alligevel.

Vi er nødt til som mennesker at kunne modtage og medtage andre menneskers erfaringer i vore beslutninger, ikke mindst når vi lader os vælge til tillidshverv og borgerligt ombud, sådan at vore beslutninger bliver bredt favnende og samlende for vort samfund. Og denne nøgvendighed bør gøres gældende uanset vor alder.

At vi undlader at kærer os om vore medborgere, kan ikke undskyldes af undommens kådhed eller alderdommens opgiven og laden stå til.
Og vi skal slet ikke finde os i at begreber som solidaritet, som får vort samfund til at hænge sammen og fungere, bliver “slidt” og udsat for negativ propaganda og latterliggørelse, når vi udemærket ved vi har brug for disse begreber hvar dag.

Søren Kristensen

Fair nok. Lad os tale om artiklen. Handler den ikke bare om det samme som er på spil i fodbold? Om hvilket Morten Olsen siger: - Her i landet (sikkert også i alle andre fodboldnationer) er der fire millioner landstrænere (som er uenige med Morten, hver gang vi har tabt).

I virkeligheden er brokkeriet jo bare et udtryk for engagement. Tænk hvor kedeligt og ja, sørgelig for ikke at sige frygteligt, det ville være hvis vi gik rundt og var enige med vores politikere og roste dem til skyerne, for deres nærmest overmenneskelige evne til at tage både fornuftige og lønsomme beslutninger, hvad de faktisk nogle gang gør. Nej, vel? Så hellere denne konstante mistro og nysgerrighed efter nye angrebsvinkler, der holder os til ilden og gør at vi sætter os ind i de forskellige dagsordener, omend det sker med det erklærede mål at finde noget at brokke os over, om det så er farven ministerens tørklæde. Den kloge politiker, som så også ofte er den erfarne, ved at det den slags urimeligheder der driver værket og lader sig ikke skræmme. For hvem ved om vi vælgere i grunden er klogere end som så og hvad hin enkelte tænker når krydset skal sættes?

steen ingvard nielsen

Wiki
"Solidaritet (fransk solidarité: samhørighed, sammenhold), bruges især på venstrefløjen og ofte i fagpolitiske sammenhænge.

Som Hund og Kat.
Hvis jeg personligt skulle forhandle med Helle Thorning i dag, ville jeg skrive mig bag øret at;
Angela Merkel var en af de første statsledere som Helle Thorning havde møde med, det var der jo nok en del strategi i, Helle Thornings EU baggrund taget i betragtning.

Det vil derfor også være sandsynligt at antage, at Helle Thornings strategi kunne ligge tæt op af EU`s og især Tysklands politik, f.eks. på beskæftigelsesområdet, hvilket betyder større arbejds- udbud, kraftige beskæringer af overførsels indkomster, fald i realløn/løntilbagegang, med konkurrenceevne og skabelse af nye arbejdspladser som mål.

Hvis jeg skulle tale for en skandinavisk ligevægtsmodel, ville jeg føle mig som en Hollande i forhandling med en Merkel.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg mener nu at der er nogle grundlæggende præmisser i artiklen der er forkerte.

Det er ikke nødvendigvis de samme færdigheder, evner og personlige træk man behøver for at komme til tops i parti X i forhold til parti Y.

Det er heller ikke alle folk der er villige til at ofre det der skal til for at komme til tops.

Og endelig så kan en politisk leder, lige som en quaterback i Amerikansk fodbold, ikke opnå gode resultater uden at have dygtige folk omkring sig, folk der måske ikke har ambitioner om at være ledere selv, men som er gode til at 'levere varen', 'execute' og hva' enten buzzword man nu vil bruge.

Hvis vi ser på folk som Kennedy og f.eks. Clinton, så forstod de at omgive sig med ekstremt dygtige og intelligente folk, der kunne levere varen.

Og her er det jeg ser faren for Annette Vilhelmsen, en ting er at sætte folk in, der er 'politisk korrekte' ud fra hendes 'fløjs' synspunkt, men hvis det sker på bekostning af de folk med evner, så er det den sikre vej til kun at blive en parentes i dansk politik.

// Jesper

Kennedy var så ikke lige så heldig med "ekstremt dygtige og intelligente folk" f.eks mht. livvagter og Clinton så heller ikke med praktikanter! ;-)

Anette vandt valget overbevisende. Der er gangske givet mange, jf. Runes analyse, der retteligt ser Astrid som super skarp, og dermed kommer til at forveksle det med lederskab. Det var bare en minoritet af dem der stemte der så det på den måde.

Jeg er helt overbevist om at Anette kender sine begrænsninger fagligt og vil dække dem af. Hendes faglige kendskabsområde er jo endda meget snævert, - så det giver forhåbentligt sig selv. Det er ligesom det der ligger i god lederskab også.

Hun har vundet valget, men hun gør det også på en overbevisende måde som viser lederskab.

Hun bliver helt sikkert en sværere person at forhandle med for Vestager og Helle. Hun står faktisk med magten nu, netop fordi SF er så svagt, og jeg er overbevist om at hun vil bruge den til indflydelse,- i modsætning til en svag Villy på vej ud.

olivier goulin

Hun har intet at tabe.

Nu har hun chancen for at råde bod på forgængerens synder, og gøre SF til et troværdigt parti igen.

Forspilder hun den chance er SF færdig som parti.
Så kan medlemmerne ligeså godt dele sig mellem S og Ø.

/O

1. Intelligens kan måles på mange forskellig måder. Choose one.
2. Bush vandt ikke over Gore. Han fik sejren foræret af sin fars gamle venner, der styrede ham som en håndholdt dukke gennem to perioder.
Aldrig har noget så TOMT kigget på mig fra tv-skærmen. Det var vist kun Fogh, der blev forelsket i det intetsigende blik.
3. Løkke som Thomas Helmig er GULD.

steen ingvard nielsen

@Tino Rozzo
Den der barske person hetz er det nu også nødvendigt venner? Findes der overhovedet nogen politikere der ikke er afhængige af deres rådgivere i dag? Det er da muligt, at man kan finde politikere der har været helt uafhængige af rådgivning, men de kan vist tælles på en hånd på verdensplan, hvis de overhoved findes.

"Når vi således råber op om, at lederne er inkompetente, er det store spørgsmål om, det ikke er vores egen inkompetence til at vurdere dem, vi afslører."
Hvem er "vi" her.
Kommentatorerne ? Borgerne ? De politiske modstandere ? Samfundsforskerne ?

Lederne er valgt af dem, der kender dem og mener, de skal være ledere og er kompetente til at være det.
Men man kan jo tage fejl. Lederen kan i forløbet afsløre karakterbrist og dårlig moral (Nixon).

Lykkeberg udviser selv en vis inkompetence og mangel på udført hjemmearbejde.

Nixon er ikke den eneste præsident, der blev tvunget til at forlade embedet i utide i levende live. De andre blev bare myrdet i stedet for at blive framet.

Roosevelt var totalt inkompetent også på det politiske område. Han var derudover den største psykopat, USA har oplevet på præsidentposten. Hvis han ikke var gået hen og krepere i slutningen af 2. verdenskrig, var den ikke blevet afsluttet, for han havde planer om en langt mere total krig.

Og at han var den største psykopat, siger ikke så lidt. I det hele taget mangler der en indsigtsfuld analyse i, hvad det vil sige at være amerikansk præsident, og at skuespillertalentet og evnen til at lade sig svinge som en dukke i snor er altafgørende.

Man kan egentlig ikke bruge eksempler fra amerikansk politik i en argumentation, hvis man ikke er villig til at gå helt i kødet på dette groteske fænomen. Herefter kunne vi så lære en masse om, hvad der i mellemtiden er sket også med dansk politik.

Derimod er det uomtvisteligt, at vores dom over politikerne falder tilbage på os selv. Vi har de politikere, vi har fortjent.

@morten

Er din opfattelse af Roosevelt noget der er underbygget historisk? Det lyder mest af alt som en af de std konspirationsteorier der florerer på nettet.

Henrik Brøndum

Brian Pedersen

Du opfordrer nogen til at laese boeger om ledelse - jeg vil saa opfordre til at lade vaere.

Det pudsige er jo, at jo stoerre uvidenhed, og jo mere vanskeligt et omraade er at haandtere med klassiske videnskabelige discipliner - jo flere genier giver sig saa i kast med at udgive boeger, holde kurser etc. og ofte med god succes.

Et godt eksempel, specielt for 25 aar siden var kraeftsygdomme. Laegevidenskaben havde ikke saa meget at byde paa, men det havde de kloge koner saa til gengaeld. I dag har laegevidenskaben gud ske lov vundet terraen - og de kloge koner er paa tilbagetog. (Jeg haaber evt. feminister der laeser dette kan tilgive mig denne fornaermelse overfor kvindekoennet i den stoerre sags tjeneste).

Det samme kan ikke siges om ledelsesteori - efter min mening er der bortset fra Platon, Machiavelli, Shakespeare og muligvis et par stykker flere - kun kommet varm luft ud af anstrengelserne - gylden varm luft vel at maerke. Saa dette og andre fora der vil beskaeftige sig med den gode leder, loeber nok ikke toer for saft foreloebig.

Jeg er glad for artiklen, maaske uenig i nogen af de fremsatte vurderinger, men har jo selv fremsat lignende synspunkter med udgangspunkt i journalister, kommentatorer og deraf raekkende ind mod politikere og fik haarde ord i medfart.