Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tid til at lære af historien

Et nyt forslag om opdeling af bankerne i almindelig bankvirksomhed og investeringsvirksomhed er i denne uge blevet positivt modtaget af politikere og iagttagere. En sådan opdeling har nemlig eksisteret før: I USA efter 1930’ernes finanskrise. Men de kræfter, der modarbejder regulering, er stærke
Mistillid. Siden krisens start har det mest været overladt til demonstranter og aktionerende grupper –  som her aktivister fra Occupy Wall Street –  at udtrykke mistillid til bankernes rolle i finanskrisens opståen. Nu er politikere, lovgivere og analytikere begyndt at komme med i koret.

Mistillid. Siden krisens start har det mest været overladt til demonstranter og aktionerende grupper – som her aktivister fra Occupy Wall Street – at udtrykke mistillid til bankernes rolle i finanskrisens opståen. Nu er politikere, lovgivere og analytikere begyndt at komme med i koret.

Emmanuel Dunnand

Moderne Tider
6. oktober 2012

I godt fire år – siden USA’s fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs – har de globale storbanker manøvreret gennem fjendtligt politisk territorium under pres fra rasende befolkninger. På trods af at hele økonomier blev kastet ud i kaos og måtte reddes af skatteydernes milliarder, er der ikke sat spørgsmålstegn ved bankernes grundlæggende struktur.

Ikke før nu. Både i USA og Europa er der nu optræk til konfrontation, efter at en gammel idé er hevet frem og støvet af.

Ideen er velafprøvet og har navnet Glass-Steagall-loven – en lov, som det amerikanske Senat vedtog i 1933, efter knap 5.000 banker var gået konkurs i de Den Store Depressions første år.

Loven forbød kommercielle banker at beskæftige sig med investeringsvirksomhed og tjente sit formål indtil dereguleringen i 1990’erne. Vi ved, hvad der siden skete.

Nu ønsker stærke kræfter i både USA og Europa opsplitningen tilbage.

I USA har den indflydelsesrige, forhenværende Citibank-direktør, Sandy Weill , som var en drivkraft i det lobbyarbejde, der netop førte til dereguleringen, meldt ud, at han støtter en genoplivning af Glass-Steagall-loven.

I Europa har den såkaldte Liikanen-komité – nedsat af Europa-Kommissionen – i denne uge fremsat et lignende forslag.

»Vi må væk fra et system, hvor profitter er private, og tab er offentlige og rammer skatteyderne,« sagde formand for komiteen, Finlands centralbankdirektør, Erkii Liikanen, ved præsentationen af rapporten forleden.

Komiteens forslag er at opsplitte Europas største banker i to adskilte forretninger – én, der tager sig af almindelig bankvirksomhed, og én, hvor bankerne kan foretage deres mere risikofyldte handler. Modsat Glass-Steagall-loven må de to forretninger dog gerne eksistere inden for samme virksomhed.

Ideen er, at en opsplitning vil gøre det lettere at lade investeringsdelen gå konkurs, uden det fører til, at hele det finansielle system bliver trukket med ned, som det næsten skete i 2008.

Stor opbakning

Forslagene kan virke som en selvfølgelighed i lyset af det kaos, uansvarlig bankaktivitet har været skyld i de seneste år. Og ideerne , der for kort tid siden blev anset for yderligtgående venstreorienterede, møder nu opbakning selv blandt konservative.

I Storbritannien har den liberal-konservative regeringskoalition lovet at implementere lignende anbefalinger fra den britiske Vickers-rapport og indsætte en såkaldt ’brandmur’ mellem bankernes investeringsvirksomhed og den almindelige bankvirksomhed. I Tyskland noterer Der Spiegel en opblødning i kansler Angela Merkels regeringskoalition, idet hendes koalitionspartner, De Frie Demokrater, har sagt, at man støtter planen.

Samtidig er Merkel under pres fra den socialdemokratiske oppositionsleder, Peer Steinbrück, som vil være hendes hovedmodstander ved næste års valg. Steinbrück foreslog for nylig netop en opsplitning af bankerne.

I England har Labour-leder Ed Miliband beskyldt regeringen for at have udvandet de oprindelige Vickers-forslag og lovet, at en eventuel Labour-regering vil tvinge bankerne til at implementere samtlige anbefalinger, hvis ikke de selv har gjort det inden næste valg i 2015.

Under det franske præsidentvalg lovede præsident François Hollande i lignende vendinger at »adskille den spekulative sektor fra kreditsektoren«.

Selv finanspressen er enig. Financial Times har i flere ledere understreget avisens støtte til at gå videre end Vickers-rapporten og Liikanen-rapporten, der begge anbefaler intern opsplitning snarere end en total separation. Avisen skriver, at på trods af visse fordele ved denne model så »kan den moralske konflikt mellem investerings- og almindlig bankvirksomhed kun blive løst ved en total separation af de to efter formelle Glass-Steagall-agtige principper«.

På vej?

Med al den støtte er det vel kun et spørgsmål om tid, før Europas største banker er opdelte, og de europæiske borgere kan betale deres skatter i bevidstheden om, at de ikke igen kommer til at garantere en investors spekulative forretninger. Eller hvad?

EU-kommisær med ansvar for regulering Michel Barniers forsigtige modtagelse af rapporten forleden vidner om hans forventning om en langtfra ligetil proces. Rapporten, sagde han, vil »give næring til vores refleksioner om behovet for yderligere handling«. Først skal alle parter høres, påpegede han – herunder banksektoren.

Han har grund til at være forsigtig. For det første kommer ideen om opsplitning kun kort tid efter en række andre tiltag på området – bl.a. er den Europæiske Centralbank blevet udset til at være tilsynsmyndighed for eurozonens banker, hvilket med tiden skal føre til en egentlig bankunionen mellem eurolandene. Tidligere har bankerne fået besked på at opbygge større finansielle reserver for bedre at kunne modstå kriser.

De nye forslag om at opsplitte bankerne skal først vurderes i forhold til disse tiltag.

Men den primære årsag til, at han har grund til at være forsigtig, er, at bankerne ikke har tænkt sig at give op uden kamp. Og de er gode til at kæmpe.

Det viser status fire år efter krisens start, hvor hverdagen er så godt som tilbage ved business as usual i Verdens finansdistrikter. Dygtigt lobbyarbejde fra Wall Street, Londons finanscenter The City og lignende kræfter i andre lande har mødt forståelse i visse politiske kredse med det resultat, at meningsfulde reguleringr og reformer er blevet udvandet eller skudt i sænk.

I Storbritannien har selv John Vickers – forfatter til den rapport, som regeringen hævder, at den implementerer – kritiseret den samme regering for at udvande hans anbefalinger. Bl.a. er definitionen på det Vickers kalder for ’indhegning’ af bankernes almindelige bankvirksomhed blevet ændret, og bankerne har desuden fået helt til 2019 til at implementere ændringerne.

Først på det seneste, efter den såkaldte Libor-skandale, hvor banker manipulerede med den rente, andre lånerenter blev sat efter, med henblik på at øge egen profit, er der endelig begyndt at ske noget.

De kommende måneder vil vise, om EU og de nationale regeringer vælger at stille sig på bankernes eller borgerne side.

Som Der Spiegels chefredaktør skriver i en leder: »Glass-Steagall tjente verden vel i årtier, og det ville have været bedre, hvis den aldrig var blevet ophævet. Det er på høje tid at rette denne fejl.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorbjørn Thiesen

Det er på tide at politikkerne går igang, med at rette op på de skader, som bankerne har påført skatteborgerne over hele verden.
Desuden bør man indføre skat på finansielle transaktioner. Som der står i artiklen er bankerne gode til at kæmpe imod. Skal vi overhovedet høre på finansfolkene?
De bragte os ud i den sump vi befinder os i.
Flere økonomer har for længe siden påpeget faren ved at fjerne reguleringer på finanssektoren. Galbraith, far og søn, og alle som ikke har forkastets Keynes teorier. De har jo ret.
Liberalismens grådighed og egoisme har fejlet, så de er ikke berettiget til at blive hørt.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, lad os få det reguleret - jo før, jo bedre.

...har nogen hørt massemedier her i Danmark eller politkere (bortset fra Enhedslistens) nævne indgreb overfor bankvæsenet som en seriøs mulighed?

Michael Kongstad Nielsen

Næh..,

Martin B. Vestergaard

Here we go again. Og hvis det skulle lykkes at lave en opsplitning ved lov, så forsvinder den jo nok også igen, når politikerne har glemt også denne krise.

Allan Frederiksen

Ikke siden Villy besluttede at finansskatten alligevel ikke var en god ide.

Det er vanvittigt at reguleringen overhovedet er til debat. Demokrati min....

Brian Pietersen

Martin B

og derfor skal vi bare læne os tilbage uden at gøre noget??

I Danmark tilbyder markedet jo af sig selv banker der ikke spekulerer. Laan og Spar Bank, Arbejdernes Landsbank og mange andre.

Men de vaelges kun i lidet omfang af "befolkningen".

Hvis de spekulerende banker har sa stort et ansvar for finanskrisen, saa har de altsaa gjort det med opbakning fra folket, der dermed efter min mening ligger som de har redt.

Martin B. Vestergaard

Brian P, du misforstår mig, men det er nok fordi det skrevne medie er så dårlig til at transmittere følelser.

Nej vi skal ikke læne os tilbage, jeg legede bare profet.

Hvis du havde læst nogle af mine andre indlæg om emnet, ville du vide at jeg i høj grad går ind for regulering af hele den finansielle sektor. Jeg er fortaler for en opsplitning mellem almindelig bankvirksomhed og spekulation, jeg er fortaler for en Tobin-skat, og jeg mener at langt det meste af det der foregår på diverse børser rundt om i verden, er legaliseret tyveri.

Så nej, vi skal ikke læne os tilbage og gøre ingenting, men jeg er desværre ikke så optimistisk på vores fælles fremtids vegne, at jeg tror vi som menneskehed nogensinde lærer, at det frie uregulerede marked er lige så dårligt til at sikre en langsigtet velstand som planøkonomien viste sig at være i Sovjetunionen.

Jeg synes det ville være en god idè, hvis spekulanter fremover spekulerede for deres egne penge istedet for mine. Jeg ser det her forslag som et skridt i den retning.