Klumme
Læsetid: 3 min.

Valget er amerikansk, så følg pengene, de lyver ikke

Moderne Tider
27. oktober 2012

»I virkeligheden ville man jo hellere stemme på Jed Bartlet,« sagde husfruen forleden, da vi hjemme ved køkkenbordet forsøgte at fordøje endnu en tv-duel mellem præsident Barack Obama og Mitt Romney. Obama-Romney-debatten virkede ret uinteressant og nåede aldrig de højdepunkter, som fans af kultserien Westwing vil kunne huske. Tv-præsident Bartlet kan bare det hele, men det niveau skal der nok også en skuespiller af Martin Sheens kaliber til at levere. Perfekt retorik, lysende begavelse og evnen til at få betragterne til at tro, at det, der loves, også er det, der vil blive leveret.

Årets amerikanske præsidentvalgdyst er ved at samle sig her et par uger før målet, og den er på vej til at blive en slags ’alle valgs moder’: Der er simpelthen ingenting, kandidaterne ikke vil sige for at blive valgt. På den måde ligner den alle andre valgkampe – inklusive danskernes seneste i september 2011 – eller for den sags skyld husfruens faste mundheld angående mænd: Der er ingenting, mænd ikke vil sige for at komme i bukserne på kvinder. De vil antage et hvilket som helst synspunkt, anamme en ny politisk holdning eller vende enhver kendt position på hovedet, bare der er gevinst.

Vinhandlere er vel af natur ikke meget anderledes end andre mennesker, og derfor er det ikke ved enhver anprisning af varesortimentet, at sandhedsværdien nærmer sig de 100 procent, men i modsætning til politikere og altså, ifølge husfruen, også mænd, er der med vin en helt enkel lakmusprøve: Åbn flasken, se, duft og smag. Der er kontant afregning på stedet.

’Dråbefangst’ har i et par omgange testet vinhandlernes anprisninger af amerikanske vine, og der er endnu ikke fundet eksempler på åbenbare misforhold mellem det, der loves , og det, der er i flasken. Tværtimod har kvaliteten gennemgående været høj, og sammenhængen mellem pris og kvalitet generelt fornuftig.

Pebret sødme

Åbner man for eksempel en flaske 2010 Hayes Ranch Lucky Horseshoe, får man præcis, hvad etiket og pris antyder: en glimrende og betalelig zinfandel med god smag af røde frugter, velafstemt sødme og en smule peber. Solidt håndværk lige efter bogen.

Pebret styrke

Ofrer man mere – ja, så får man mere. Rodney Strongs 2009 Pinot Noir fra Sonoma County er en Pinot i topform. Dens bouquet er fornem, smagen fyldig og med stor frugt. Den har masser af krop og solide 14,5 procent alkohol til at bakke det hele op.

Pebret eftersmag

Blandt de positive smagsoplevelser var også en Line 39 Petite Sirah 2009. Der er tale om en druevariant, der er en slags småbærret klon af s yrah, og hvis tætte og små druer giver mørke, næsten lilla, vine med flot og fyldig smag. Denne har tillige fin sødme, masser af peber, flotte tanniner og mere eftersmag end det, der ellers kendetegner druen. Men pas godt på og spild ikke, den smukke farve lader sig næppe fjerne fra en hvid dug.

Pebret pris

Mens de to præsidentkandidater rabler valgløfter af sig i et stedse mere skingert tonefald, kan man lade aftenmørket falde på med en 2008 Emblem Cabernet Sauvignon fra The Michael Mondavi Family Estate. Mondavi-familien opbyggede hen over flere generationer et af USA’s vigtigste brands, men har solgt den store vinfabrik og bruger nu kræfterne på at bygge et nyt op. Det resulterer blandt andet i en af de bedste cabernetvine, denne klummist til dato har smagt. Emblem er med sin fløjlsbløde finish, sin storslåede bouquet og sin uimodståelige frugt ganske enkelt en uforlignelig oplevelse. Skulle man dedikere den vin til en af de omtalte præsidentkandidater, er der overhovedet ingen tvivl; den passer kun til Jed Bartlet.

Serie

Dråbefangst

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her