Læsetid: 4 min.

At vise, hvordan der bestemmes

Det er lidt komisk, at nyhedsdirektøren på den statsejede nyhedsstation opfordrer sine underordnede til at lave konstruktive historier, og det er noget, vi ville have fordømt på det skarpeste, hvis vi hørte om det i andre lande
Negativt. Knivdrab på Louises på Nørrebro. Den slags triste nyheder er der for mange af, mener Ulrik Haagerup. Men måske er den mest triste nyhed, at DR-direktøren vil kræve positivitet i journalistikken.

Negativt. Knivdrab på Louises på Nørrebro. Den slags triste nyheder er der for mange af, mener Ulrik Haagerup. Men måske er den mest triste nyhed, at DR-direktøren vil kræve positivitet i journalistikken.

Bax Lindhardt

20. oktober 2012

Det er bittert at gøre folk triste. Man anstrenger sig, man leverer det bedste, man kan, og det er korrekt og kompetent udført. Alt det rigtige har man gjort, og man bliver rost af sine kolleger, og så kommer folk i dårligt humør.

Den erfaring har direktøren for DR Nyheder Ulrik Haagerup gjort: Han forklarede for en uge siden i Mennesker og medier på P1, at man indimellem kunne få lyst til at hænge sig, når man havde set verden i medierne. Det hele var negativt og brok, og der var intet positivt og konstruktivt. Det hele bliver pillet ned, og intet bliver bygget op.

Det svarer til erfaringer, direktøren beskriver i den antologi, han under titlen Konstruktive Nyheder i denne uge selv har udgivet: En guru har engang på et ledelsesseminar fortalt direktør Haagerup, at man får negativitet tilbage, hvis man kun giver negativt, men får positivitet igen, hvis man giver positivt.

Det er en ligning, hvis facit ikke lover godt for den kritiske journalistik.

Haagerup møder også almindelige mennesker, som klager over journalistikkens negative verdenssyn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lets not bother who killed who"
Fra Monty Pyhton the holy grail

OK, så Ulrik Hagerup er gået i tænkeboks, og har her trukket de mest tydelig diskurser, som kører for tiden, omkring positivitet og konstruktivitet. Diskurser der fagligt bæres frem af den kognitive og positive psykologi og tages i anvendelse i det meste af erhvervslivet. Det er diskurser der tydeligt fremmer magthavernes interesser, og reproducerer de magtstrukturer som er.

Men det er også tydeligt for alle hvad der sker, og Ulrik må have fået en plads på kurset med rabat. Det er ligesom over sidste holdbarhedsdato og er ved at finde sin plads.

Det er da fint nok at Rune fortæller historien - det er fint at vise hvem der bestemmer og hvordan det foregår - og ja det er både komisk og latterligt. Men den er også ved at være lidt gammel.

Men set herfra kan jeg også se, Ulrik træffer en rigtig problematik.

Det jeg tænker der sker er, at når folk ser tv nyheder kan de ikke forholde sig til dem, og de kan ikke spejle sig i dem. Derfor er der ingen personlig ressonnans. Når der ikke er personlig ressonans, bruges der splatter effekter med blod, krig, offer-skyldig perspektiv osv. for at holde opmærksomheden.

Men det er derfor derfor at det ikke vil hjælpe Ulriks flok af fremditige positive journalister, at fortælle en historie om en autist. Folk kan ikke forholde sig til en autisk eller almindelig taxa chauffør, når de jævnt hen bare når at sige goddag til dem.

Her er løsningen Ulrik:

Det afgørende er ikke om autisten får jobbet eller ej, det afgørende er at fortælle de personlige overvejelser, tvivlen og håbet, bag den overfladiske historie. Det er dem som folk kan spejle sig i. Kontekst er kun med til at bringe det frem.

F.eks spørgsmål til autisten eller taxachaufføren.:

Hvad var det som gjorde at du sagde ja til at prøve at få jobbet, og ikke bare gjorde som du plejer?

Har du tidligere gjort noget i dit liv som minder som de samme valg?, hvad skete der der?, hvordan gik det? Hvem var omkring dig? Hvad sagde de, hvad sagde du?

Hvad vil du gøre som det første når du møder på arbejde første dag?

Hvad tror du du tager med hjem fra arbejde?

Hvad vil du gøre hvis du fejler og det ikke går godt?

Selv en lettere autistisk kan svare på de spørgsmål, da det ikke er noget føle-føle.

Det er de fortællinger folk vil have fordi der vil være ressonnans til deres eget liv. Det den måde nyhederne skal bæres frem. Det er det som holder folk i stolen og gør dem rolige. Så vil folk rejse sig op efter TV avisen og sige at de var kommet videre.

God journalistik handler også om at gøre folk mere tydelige på deres egne perspektiver, og de fortællinger der bærer deres eget liv.

Et af de sidste nye postmoderne modefænomener from ower there – ”Den Positive Psykologi” – er nu åbenbart nået til DR’s øverste etager – nogen ud over Bubber må have været på et fancy lederkursus …

”Positiv Journalistik” skal afløse Kritisk Teori – Kritisk Journalistik, så får vi alle fred og ingen bliver klogere – ”Positivitetsjounalistik” - er åbenbart det nyeste kampråb fra statens tandløse propagandamaskine – har vi det ikke bare dejligt, kors i hytten hvor vi bare hygger os …

Og hvad bli’r det næste – at vi kun må regne med positive tal? …

http://www.information.dk/311042

Hvem husker ikke tydeligt, hvor alt dette postmoderne lirum-larum oprindeligt stammer fra –

http://www.information.dk/291244#comment-531670

Michael Kongstad Nielsen

Det er noget shit - "konstruktive nyheder" - han skulle skamme sig.

Man har helt glemt:
"Væsentlighedskriteriet"

Hvad er det for noget? Nåh jo, det er noget med,at man træder to skridt tilbage og nøgternt og objektivt vurderer, hvad der er væsentligst at bringe i dag i Danmarks Radio om hvad det er sket i verden. Glem alt det der med brugernes følelser og humør, hvad de mon helt vil have til aftenkaffen, og hvad de skal chokeres med kl. 18. Træk jer tilbage fra brugernes stuer og lad være med at spekulere i underholdning og seertal. Nyheder skal ikke være tæt på folk, i øjenhøjde med dem, skal ikke handle om noget, de kan identificere sig med eller leve sig ind i, tænk hvis det var mig, uha, frygteligt, nej, nyheder skal nøgtern fortælle om de vigtige ting, der er sket i dag i ind- og udland, slut.

Lars Bjørneboe

Tak til Søren Kramer for et godt indlæg der nuancerer og anskueliggør det det drejer sig om: udvælgelsen af nyhederne, hvilken vinkel der anlægges på dem og hvilken sammenhæng de sættes ind i. Her er nogle valg der skal tages på redaktionen, på Information såvel som på DR. Hvad vil det sige at være kritisk i den sammenhæng? Tag nu afstemningsresultatet i SF. Så vidt jeg kunne høre valgte de fleste medier at fokusere på nederlaget, begmanden til Astrid Krag og dermed til Søvndal. Alene Politiken valgte at fokusere på, at det faktisk var lykkedes SFs medlemmer og ledelse at gennemføre en nuanceret og dybtgående debat uden at svine hinanden til trods talrige forsøg på at lokke medlemmerne til at gøre lige det. Er den første vinkel mere eller mindre kristisk end den anden? Det er ikke lige til at sige, men den sidste har den positive side at den anerkender et godt stykke arbejde og giver flere mod på at gå ind i partiarbejde.
Rune har selvfølgelig fat i noget væsentligt, når han antyder, at problemet er, at journalisterne arbejder med en forsimplet forestilling om hvem der bestemmer over vores livsvilkår. Men hvis man fortsætter den tankegang, ender man måske i virkeligheden et sted der ikke er så langt fra Ulrik Haagerups tanke om den konstruktive nyhed. Tag nu knivdrabet på dronning Louises bro på Nørrebro, som bruges som blikfang til teksten. Hvordan skal den historie vinkles hvis man tænker kritisk jounalistik og ønsker at gå efter de egentlige magthavere? Hvem er de egentlige magthavere i den sammenhæng, dvs. den eller de eller det, der forårsagede drabet? Hvem slog ihjel og hvorfor? og hvordan kan svaret (og dermed menes det svar, man når frem til efter en oprigtig kritisk undersøgelse af kendsgerningerne) på de spørgsmål hjælpe os til at forhindre at det gentager sig? Jeg har svært ved at se, at et sådant stykke journalistisk arbejde ikke bør opfattes som både kritisk og koonstruktivt. Kritisk fordi journalisten selvfølgelig ikke lader sig spise af med det første, det bedste svar, konstruktivt fordi hendes arbejde med at nå frem til at sandt svar, giver mulighed for at forebygge en gentagelse. Kun en mulighed selvfølgelig, men så står det i hvert fald klart hvad der skal gøres. Om det så bliver gjort er en anden sag.

Steen Erik Blumensaat

Dr er jo taget som gisel af politikerne, så ingen tør noget da de er bange for at miste pengestøtten.
Start med at befri dr fra politikerne så kan det være at der sker noget. Et politikerdiktatur frit organ.

Steffen Gliese

Det forekommer mig, at det er et yderst væsentligt problem, at man benytter bestemte fortællemodeller for at fortælle nyhederne, hvorved man systematisk udelukker nyheder og oplysninger, der ikke kan rummes i modellerne. Men journalisten bør kunne fortælle om alt, uden den type vinklinger - både hvis høsten er rekordstor, normal eller katastrofalt ringe.

Niels-Holger Nielsen

Det er jo det vi skal have:

Mand slikker hund og hund slikker mand. At der så er stater, der truer med atomkrig og udslettelse, hvis der ikke makkes ret har vi nok bedst af at forbigå i tavshed og søgen efter den positive vinkel.

Niels-Holger Nielsen

Vi må have en positivliste. Hvad er positivt og for hvem? Som om redaktørens spøgelser ikke allerede fandtes, i form af fx. Ole Ryborg og Puk Damsgaard. At en presse som i den grad har som formål at skræmme folk fra selv at tænke skulle kunne leve uden trusler, intimidering og latterliggørelse er vi mange der finder aparte. Vi venter i spænding på den næste rapport fra klostret. Fyr den mand. Vi har ikke brug for diverse kloner af Goebbels. De har allerede drevet det for vidt med deres fortielser af klimakatastrofen og anonymisering af dens primære agenter. Den statsdrevne anal er jo allerede leveringsdygtig i ja-hunde, som tolker virkeligheden i mest muligt positivt lys, som destruktørerne ser det. Manden søger ikke en ny praksis, men kun en fornyet legitimering af et oldgammelt fænomen: Magthavernes manipulation af folkeopinionen. Det tredje rige er kommet på tilpas afstand til, at det er blevet stuerent af genoptage dets metoder. Jeg forstår godt hvis mange har svært ved at kapere ovenstående; det er jo aldrig nemt at erkende, at man i årtier har været i hænderne på informationsfascister. Men sådan er det. Hvis vi havde haft en presse som levede op til sine egne højtidelige løfter, ville det i dag have været svært at kolportere myten om kapitalismens velsignelser, men hvem bider den hånd, som føder dem? I hvert fald ikke statsstøttede medier, for slet ikke at tale om statsmonopolistiske medier. Public service, min bare. Det er på tide, at vi erkender, at det er sidste udkald for demokratiet. Desværre tror rigtig mange medborgere på, at alt er intakt og at skurkene er noget de har i andre lande.

Unusquisque mavult credere quam judicare.
( enhver vil hellere tro end dømme )

På den ene side kan vi vel ikke, som Rune Lykkerberg siger, undvære kritisk journalistik, på den anden side kan der jo også hurtigt blive en overvægt i splatterhistorierne, hvis de sælger godt.

Heldigvis har vi da stadig noget af den mest frie presse i verden, bortset fra når vi har besøg af kinesiske ledere og pressen får mundkurv på. Man kunne jo tage denne avis som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre, både at være kritisk og så ikke køre med på bølgen som sensations presse. Og måske kunne man endda gå så vidt som til at sige, at denne avis kunne bruges af DR som et godt eksempel.

Heldig vis er størstedelen af pressen i Danmark kritisk som den bør være, men man ser desværre også, at medierne af og til bruges som lobbyister for forskellige politikeres politiske projekter, dog var dette mest markant under den tidligere regering.

Steffen Gliese

Som jeg ser det, skal man snarere lytte til Hans Henrik Knob, når han udlægger begrebet, end Ulrich (T)Haagerup - fordi Knob fint får fortalt, hvordan en negativ nyhed kan være positiv, når f.eks. der er tale om afsløringer af svigt, der fører til, at dette ophører.
Positiv journalistik er jo også historierne om, at denne og hine sygdom nu kan behandles - desværre er de blevet afløst lidt for meget af forskere, der for tidligt fortæller om muligvis gunstige forsøg, for det er jo først en nyhed, når forsøgene er tilendebragt og udfoldet i en virksom behandling.

Ulrik Haagerup følger vel bare EU-direktiverne for statsopdragelse?

Nedenstående citater omhandler specifikt opdragelse til multikulturalisme og accept af Islam i europæiske lande, men hjernevasken vil selvfølgeligt også blive brugt på alle andre områder.

EU-planlagt hjernevask vedhjælp af pressen:

'Ytringsfrihed er central for Europas værdier og traditioner.

Men dens bevarelse afhænger af enkeltpersoners ansvarlige optræden.

I forlængelse heraf tror vi ikke, at medierne skal styres udefra, men snarere, at I finder måder at censurere jer selv på.

Med hensyn til spørgsmålet om selvcensur vil jeg også bede jer betænke behovet for overvågning inden for jeres egne professionelle rækker.

(Benita Ferrero Waldner, EU-kommissær for udenrigsforbindelser og den europæiske nabopolitik til udvalgte mediefolk 22.5.2006). Benita Ferrero-Waldner - Intercultural dialogue: the media’s role Speech/06/321

'Vi vil udpege en kerne af journalister og meningsdannere, omkring hvilke man kan udvikle en varig ordning med udveksling af oplysninger og offentliggørelser med udgangspunkt i nord-sydforståelsen.'

Fra Euromed & The Media september 2005

'Identitet er roden til alle konflikter.' (World Culture Forum Alliance, som er stiftet af Ford Foundation, der er uløseligt knyttet til USA's Council On Foreign Relations og CIA. EU og Europarådet er også tilknyttet.)

Udenrigsministeriet er i færd med at opdrage os fra vore „stivnede fordomme" til islamisk kultur.

'Vi vil tage fat på stivnede fordomme og uvidenhed samt ændre den daglige „nyhedsjournalistik" i retning af beskrivelser af almindelige menneskers dagligliv, som kan skabe betagelse, genkendelse og fremme mellemfolkelig forståelse.

Vi vil ved hjælp af nye forsøg med billeder på offentlige pladser, i radio, TV, blade, aviser og reklamer tage fat på vore stivnede billeder af de fremmede. Og hertil lave fællesprojekter med dem.

Vi vil udvikle journalisters, skoleelevers og kunstneres mellemfolkelige færdigheder og udveksle folk fra disse grupper med muslimske kolleger. Vi vil styre kunsten og kulturelle frembringelser.

Vi vil påvirke læreruddannelsen og påvirke skolernes læseplaner til kulturel mangfoldighed ved hjælp af nyt undervisningsmateriale og ændring af skolebøgerne.
Vi vil arrangere store muslimske ungdomsfestivaler.

Alt for at fremme samtale og forståelse." (Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13.5.2005. O.G. Hansen var chef for Udenrigsministeriets Center For Kultur Og Udvikling - CKU).

I korrespondance af 12.9.2006 Ønsker statsministeren ikke at oplyse, hvorfor regeringen bøjer sig for EU's, UNESCOs, Europarådets og Den Arabiske Ligas krav om anførte opdragelsespolitik.

Kilder og mere her: http://kortlink.dk/bks4

Torben Knudsen

Hvis Ulrik Haagerup er utilfreds med den så kaldte nyhedsformidling kan han vel påvirke den i positiv retning.
Den dybere årsag til at nyheder er lig med livets bagside tja! men den har vist eksisteret siden tidernes morgen.
Den første indsprøjtning fra radioavisen indledes direkte uden God morgen' som tidligere med f.eks overgreb i Brønderslev, bombesprængning et eller andet sted og hvis det ikke har kunnet læses på Ritzau finder man en bus i Indien, der er kørt i en slugt.
Selve den form må der være nogle, der har ansvaret for. Der er ikke tale om negative eller positive nyheder, men en balance efter et redaktionelt valg.
Hvordan man får mennesker til at læse de såkaldte nyheder op er en komplet gåde. Hvordan de ansvarlige kan se sig selv i spejlet er mig en gåde.
Hvorfor vi må finde os i så ringe kvalitet, der kun overgås af 'Sporten' er en gåde.
Det interessante er hvorledes det påvirker lyttere og seere at starte dagen med livets bagside og få den gentaget resten af dagen og dag efter dag.
Så når Rune Ulykkeberg ser et problem i at se lidt mere mangfoldigt på livet er det jo problemet.

Konstruktiv journalistik lugter lidt for meget af 'Operation Morgenluft'.
Måske er det snarere den såkaldte kritiske journalistik der skal kvalificeres og revitaliseres, så vi kommer ud over nyhedskanalernes evige trang til at få 'magthaverne' til at svare ja eller nej på komplekse problemstillinger. Selvfølgelig er det en udfordring for en public service kanal, hvis 'folk'' ikke vil konfronteres med de hårde fakta, men løsningen er næppe at sukkerovertrække nyhederne.
Jeg er enig med Kongstad i, at væsentlighedskriteriet skal vægtes mere. Sommerens dækning af Vejle-sagen viste med al tydelig, at journalisterne var mere optaget af en mytologisk David vs Goliath kamp (selvom dette ikke var virkeligheden), snarere end at oplyse om forskellene på de gule og de traditionelle fagforeninger. Det var en uskøn pressedækning, som var meget lidt oplysende. Underholdningsjornalistikken har taget overhånd og konstruktiv journalistik minder om Marie-Antoinettes berømte svar på oplysningen om de brødløse, suttende franskmænd: 'så giv dem kage'.

Når direktøren for DR Nyheder, Ulrik Haagerup, indimellem får lyst til at hænge sig, når han ser resultatet af sit værk, - så forstår jeg ham godt.
Men han har jo også stillet sig selv en umulig opgave.: "At få hensyn til seertal, underholdning og nyhedsformidling til at gå op i en højere enhed og samtidig vil bruge væsentlighedskriteriet på hele dynen", - ja, så skal det gå galt.
Når man går efter det hele i en og samme programudsendelse, så bliver resultatet meget let, at man ikke får nogen af delene.

Adskil dog tingene.! En udsendelse hvor man prioriterer underholdning og seertal, og en udsendelse hvor man prioriterer nyhedsformidling uden også at skulle skele til, om de er positive, konstruktive eller negative, men blot nyheder.
Gør det dog for pokker, - og jeg er sikker på, at direktøren for det hele, vil glemme alt om rebet.!

Torben Morten Lund

Det er prisværdigt, at Rune Lykkeberg tager fat i den snigende sygdom 'Tivolisering' af nyhederne er.
Med samme iver kunne man se på den herskende tendens til at udtale sig om begivenheder, der endnu ikke indtruffet, frem for at fortælle og forklare om, hvad der er sket.
Det er naturlig sværere...

Vibeke Rasmussen

"… finder man en bus i Indien, der er kørt i en slugt."

Netop! Det er som om ingen katastrofe eller ulykke er for lille eller for fjern til ikke at blive nævnt/læst op i DRs radioavis.

Hvilket vel på længere sigt også medvirker til – eller allerede har medvirket til? – en vis følelsesløshed over for menneskelig ulykke. Der er grænser for, hvor megen elendighed man kan 'tage ind' og stadig føle empati. Haagerup & Co. kunne jo i første omgang prøve at se konstruktivt på doseringen af negative historier og kritisk bedømme deres væsentlighed før de bliver sendt i æteren.

Peter Hansen

Hvor kommer den forkærlighed for sundhedsvæsnet fra, og hvad er det for sygdomme du taler om, blindtarmsbetændelse f.eks. og endeligt hvad er det for noget forskning inden for sundhedsvæsnet, du taler om er det noget du vil dele med vi andre?

Vibeke Rasmussen

Lidt uden for emnet her, men kunne vi dog ikke også i DRs nyhedsudsendelser blive fri for spørgsmål, der indledes med "Hvor …", når dette 'hvor' hverken er relateret til reelt målelige størrelser eller til stedsangivelser? En, tror jeg, overlevering fra sports-journalistikken à la "Hvor skuffet er du?" Også væk med dén, tak.

Jørn Andersen

Så hvad i os lyttere og seere trives med at høre om død , ulykker, og alskens dårligdom , ville vi på samme måde indtage giftig mad ?
Sindet kan også forgiftes.

Ny forskning viser at det ikke er direkte skadeligt ikke at se fjernsyn (Red.), måske kan det ligefrem være sundt.
Prøv det før din nabo, jeg har ikke set fjernsyn i mere end 2 år.

Freddy Andersen

Underligt nok er noget af det første man forsøger at kontrollere, når nogen forsøger at overtage magten er medierne, hvorfor mon dog.

Freddy Andersen

Nej hverken Erhardt eller Haagerup har levet forgæves, giv folk suppe, steg og is så vi er sikre på de bliver siddende i sofaen.

TV 2 - og konkurrencen

Haagerup har allerede annonceret sit koncept, kort tid efter han blev ansat på DR. Men andre ord flere år gammelt.

Hans program-opfattelser er dikteret af konkurrencen fra TV 2, der i lang tid har ligget foran DR1.

Hvem henter de fleste seere og lyttere? Hvad vil de helst høre?

Man burde fratage Haagerup den pris, han allerede har modtaget, dengang han var dristig – eller rettere minde ham om, hvorfor han fik den.

Nu gør han sig til talsmand for tandløs journalistik.,

Konceptet har DR da indført for flere år siden, da det pludselig vrimlede med arbejdsløse, der kom i job, især indvandrere og det eftertragtede "grå guld", og en masse mennesker havde fået et nyt problem: De kunne ikke få armene ned!

Der var også mange helt almindelige danskere, der ville gøre en forskel - arbejde længere og gratis, passe andres børn uden vederlag, og på DR's hjemmebane, hospitalet, jublede sygeplejersker over at løbe stærkere; og alle smilede og smilede, thi det koster slet ikke noget!

Søren Kristensen

Når jeg ser et indslag om kræft, fedme eller børnemistrivsel, checker jeg som regel om det er på DR eller TV-2, før jeg zapper videre. I to ud af tre tilfælde er det i følge mine optegnelser DR og om det så skyldes den kanal er mere seriøse en TV-2, skal jeg ikke kloge mig på. Jeg gider bare ikke forholde mig til en masse problemer, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved og for resten af pengene kan man kan jo altid diskutere hvad der er mest kynisk: at zappe væk eller at lade sig underholde af elendighederne?

Vibeke Rasmussen

"… og alle smilede og smilede."

Åh ja, hæ. Som man ligeledes kan se det i alle de smarte, overproducerede, selvpromoverende spots, der i en ulidelig strøm vises på DR, hvor alle medvirkende også 'smiler og smiler', alt imens den begejstrede herrestemme, kendt fra introduktionen til X-Factor (hvorfor staves det i øvrigt med 'c' men udtales på dansk?), jubler.

Seneste eksempel er en 'spot', som begejstret forklarer os, at "Licens er noget, vi giver til hinanden." Ahhh, fællesskab; så trygt; så hyggeligt.

Kan aldrig helt afgøre, om problemet er, at DRs 'bestemmende lag' er idioter … eller om det er, at de tror, at vi brugerne er.