Klumme
Læsetid: 5 min.

A new normal

Med en vending, der tidligere er blevet gjort berømt af Dick Cheney, forsøger Danske Bank at vise, at man er i stand til at forny sig
Moderne Tider
1. december 2012
Med en vending, der tidligere er blevet gjort berømt af Dick Cheney, forsøger Danske Bank at vise, at man er i stand til at forny sig

Mange reklamefolk og kommunikationseksperter har sikkert med det samme tænkt, at den var ’modig’; Danske Banks nye reklame, som viser billeder af smeltende isbjerge, kyssende kvinder, en kvinde med barn på armen i et parlament, og væsentligst af alt naturligvis billeder af demonstrationer og bannere med påskriften Occupy Wall Street.

Det viste sig hurtigt, at der var tale om et vist overmod. Kommentarerne på bankens Facebook-profil var mange og harme, og der var endnu flere, som heppede på kritikerne ved at ’like’. Eksperter i kommunikation blev hurtigt enige om, at banken var gået for vidt. Påstanden om, at man pludselig skulle være blevet progressive efter årtier, hvor man havde redet de afregulerede finansmarkeders boble til det yderste, var ganske enkelt for tyk. »Det svarer jo til, at en våbenproducent begynder at kommunikere, hvor god den er ved børn,« sagde Jacob Bøtter til Politiken.

Det interessante ved situationen er dog ikke bankverdenens moralske habitus, men måske snarere, at såvel banken som dens kritikere er enige om at tale i netop det moralske register. Man forstår at de ’nye standarder’, som den ’nye normal’ kræver, først og fremmest handler om moral, når man ser filmen. Den viser som nævnt en mængde billeder med kant, men mindst lige så dominerende er de mange ansigter, vi præsenteres for, som kigger direkte ud i billedet. De smiler ikke meget, de ser alvorlige ud, men ikke uvenlige. Åbne ærlige ansigter, som ikke smiler, som om de er ved at sælge os noget, men som ser rolige ud, som om de vil sige: »Ingen grund til bekymring. Så længe vi alle sammen er mennesker, skal det nok gå.«

Når forskellige kritikere forarges over dette spektakel, så er det naturligvis ikke fordi de er uenige i denne humanisme; det er fordi, det virker phony, når det kommer fra en bank. (Behøver vi at minde om sagen om Bankpakke II?)

Moralisme

Det er klart, at de fleste foretrækker rigtig humanisme frem for fake. Alligevel bør de generelle moraliserende reaktioner vække en vis undren. For burde vi egentlig ikke for længst have vænnet os til, at banker laver denne form for humaniserende reklamer? Billeder af børn, der leger; mænd og kvinder, der bliver gift eller skilt; landskaber, der er grønne og smukke – har længe domineret bankreklamer. Vi har med andre ord længe kendt til forestillingen om de moralske banker; dem, der er til for almindelige mennesker; dem, der tænker på miljøet; dem, der får hverdagen til at se lidt mere ud som en film af Susanne Bier.

Rasmus Willig pointerede i Information, at det ville gøre Danske Bank til en slags first mover, hvis man virkelig gav sig til at formulere nye etiske standarder for, hvorledes man agerer som bank. Som han selv påpeger, så er der dog ikke meget, der tyder på, at det rent faktisk er det, banken har gang i. Da Danske Banks chef for Corporate Branding Camilla Dahl Hansen fik den ikke-misundelsesværdige opgave at forklare hvad de ’nye standarder’ mere præcist går ud på, svarede hun: »Ideen er at adressere vore nye standarder for, hvordan vi møder kunderne. Vi optimerer vore digitale kanaler, introducerer nye onlinemøder og bygger nye rådgivningscentre.« Center for Vild Analyse har ikke læst alt, hvad Occupy-bevægelsen har produceret af tekst, men vi føler os ganske sikre på, at ’nye onlinemøder’ ikke rangerer højt på listen over deres krav.

Men sagen er nu den, at selv hvis Dahl Hansen havde været i stand til at sige et eller andet floromvundet om, at banken ville til at tænke og handle mere humanistisk og mindre grådigt, så ville det stadigvæk ikke markere noget nyt, for det har sådan set været bankernes budskab i lang tid. Det er ikke første gang, vi ser et venligt, men alvorligt fjæs i en reklame for en bank; det er heller ikke første gang, vi ser en vindmølle.

Endnu en ny normal

I det hele taget bør man altid være skeptisk, når man får at vide, at vi står overfor helt nye standarder. Vendingen ’the new normal’ er ikke engang selv ny. USA’S daværende vicepræsident, Dick Cheney, brugte den i en tale kort tid efter 11. september. Han talte om de nye tiltag, som Bush-administrationen stod for i forbindelse med krigen mod terror: »I think of it as the new normalcy.«I dag kender vi til hudløshed historien om, hvad denne nye normalitet indebar. Tortur, deportationer, aflytninger, droneangreb og så videre. Men hvor nyt var alt dette egentlig? Anti-terrorisme var allerede en blomstrende industri under Reagan. Clinton foretog preemptive strikes, længe før Bush gjorde det. Og længe før det nuværende program for de hemmelige CIA-flyvninger, støttede USA aktivt Operation Condor i Sydamerika. Den nye normalitet, som skulle kendetegne USA’s sikkerhedspolitik efter 11. september, var snarere en befæstelse og intensivering af strukturer, som har været på plads meget længe. Det nye var først og fremmest en ny legitimering af statens magt og ret til at gribe ind i menneskers liv.

Kan man ikke sige det samme om Danske Banks nye normalitet? Vi får stadigvæk serveret fortællingerne om, at man har forståelse for almindelige menneskers bekymringer, om at man er til for kunderne og ikke for at fodre egen grådighed, og om at grønne marker, græssende køer og glade børn er dejlige at kigge på. Men kan vi ikke netop derfor regne med, at selve bankforretningen vil fortsætte med at køre på samme måde, som den hele tiden har gjort? Det moralske sprog har, ligesom i anti-terrorpolitikken efter 11. septmber, fået en gang lak, men ellers er alt det samme som før.

Og hvad der måske er mest deprimerende: Kan vi ikke også regne med, at den moraliserende kritik vil have den præcis samme effekt på finansverdenens strukturer, som den har haft på sikkerhedspolitikken under krigen mod terror? Opråbet til kritikere af bankverdenen må derfor være: Lad være med at kræve bedre moral af din bank. Prøv i stedet at kræve strukturelle forandringer af dine politikere – og hvis ikke de kan levere dem, så vælg nogle andre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

Den danske banks "ny normal" betyder slæt og ret at regningen for finanskrisen. Den har de fede bank katte sendt til os i arbejderklassen der er klasse B til D kunder, med særlige renter for os. " der minder lidt om the godtfaters tilbud man ikke kan afslå"

En card blance for at vi i Arbejder klassen igen betaler ved at skulle gå ned i løn, og offenligt finansret velfærd vi er de store tabere mens den danske bank og eliten er de store vindere

Danske banks ny normal lig nyt fleudal samfund

godt jeg ikke har jer som min bank aldrig aldrig aldrig aldrig

Nu må banken "nøjes" med at løbe videre på lånte ben.

Kristian Rikard

I mine øjne et velfortjent rap over nallerne til Rasmus Willig.

A New Normal
A New Standard
Bæredygtig Landbrug
Grøn Kul

Jeg skal lige ud og kaste op, før jeg fortsætte....