Det er en ofte anvendt gimmick i amerikanske film at forestille sig, hvad der ville ske, hvis ét eller andet guddommeligt eller mirakuløst, som f.eks. de historier, vi kender fra Biblen, pludselig skulle finde sted i dag. Ville Noah kunne genkende sit kald og bygge sin ark; hvad ville en Jim Carrey-karakter stille op, hvis han fik guddommelige kræfter; hvordan ville en engel se ud, hvis den skulle spilles af John Travolta, osv. osv. Det er som om, disse film udtrykker en længsel efter at se mirakler eller efter en ekstra, overnaturlig dimension i vores liv. Det er længe siden, vi har hørt fra Gud, kunne man sige, og det bliver mere og mere fjernt at forestille sig, at de mirakuløse ting, som de gamle skrifter beskriver, rent faktisk har fundet sted. I Tom Shadyacs Evan Almighty fra 2007, hvor Steve Carrell får som opgave at bygge en ark, runger temasangen netop af denne nostalgiske genkaldelse af alle de mirakler, Jesus udførte – og messer pointen i omkvædet igen og igen, hvis nogen skulle være i tvivl: »Are you ready for a miracle?«
Verden som mirakel
Det er klart, at den slags fantasier har en helt ligefrem og klassisk karakter af eskapisme. Hverdagen er nogle gange lidt hård, og det kan være svært at finde mening med det hele, men hvis vi nu forestiller os, at noget helt fantastisk pludselig skete – så er det lidt, som om vi får en smule del i en stor og uudgrundelig sandhed, som måske har fundet sted engang. Ved at forestille sig at det kunne have været sådan, at et mirakel fandt sted lige blandt os, kan man skabe fornemmelsen af, at det nærmest er en tilfældighed, at det ikke lige sker her og nu. Og måske er der mere mellem himmel og jord. Og »You’ll get pie in the sky when you die,« som Joe Hill ironisk sang. Men betyder det, at ordet ’mirakel’ nødvendigvis må forbindes med billige fantasier og magi? Ikke hvis vi skal følge den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. I en forelæsning om etik fra 1929 skelner han netop mellem at ’se verden som et mirakel’ og så at forestille sig uforklarlige begivenheder. Selvom det mest er det sidste, vi normalt forbinder med mirakler, mener Wittgenstein kun, at den første brug af ordet strengt taget er den rigtige, men altså til gengæld også, at det kan have netop denne mening. At se verden som et mirakel er erfaringen af at undres over verdens eksistens. Det er mirakuløst, ubegribeligt, fuldstændig vildt, at der overhovedet er noget – og ikke snarere intet. Men ligegyldigt hvor usædvanlig og ubegribelig en hændelse i verden, vi kunne forestille os – som hvis nu én af tilhørerne til foredraget pludselig fik et løvehoved og begyndte at brøle – ville det ikke være det, vi rettelig forstår ved et mirakel.
Det eskapistiske ved at forestille sig Gud pludselig tale til os igen består således ikke blot i at ’se bort fra de barske realiteter’, som man siger. Det består i at reducere det mirakuløse ved verden til et spørgsmål om underlige kendsgerninger i den. Hvis det virkelig skulle ske, at en tilhører til et foredrag fik et løvehoved, så ville vi ikke betragte det som et mirakel, hævder Wittgenstein, men som en del af verden, og efter at være kommet os lidt over den (indrømmet) meget overraskende forandring, ville vi formentlig begynde at forsøge at forstå, om vi kunne hjælpe vedkommende, og hvordan det i det hele taget kunne lade sig gøre.
Tolstojs evangelier
Wittgenstein læste med stor begejstring igen og igen Leo Tolstojs genoversættelse og forkortelse af de fire evangelier i Det Nye Testamente. Her havde Tolstoj netop fjernet alle de ’mirakuløse’ fortællinger om Jesu liv – at han var født af en jomfru, gik på vandet, lavede vand til vin, osv. – fordi de efter hans mening forvrængede kristendommens sande lære. Den handler nemlig slet ikke i sin kerne om troen på overjordiske forklaringer af forskellige hændelser, men om at leve sit liv i overensstemmelse med kærlighedsbuddet.Det at opleve verden som et mirakel åbner for den enkelhed, der skræller alle kun tilsyneladende vigtige spørgsmål, affekter og interesser væk. Måske kunne man sige, at det handler om at opdage det perspektiv på verden, at den er åben overfor alle mulige forandringer og skabelser; langt flere end vi har fantasi til at forestille os. En fyr med et løvehoved eller en mand, der går på vandet, er ingenting i forhold til det fuldstændigt ubegribeligt mærkelige, at noget overhovedet er. Og derfor er en enkelt overraskende begivenhed ingenting at blive stående ved – og slet ikke at vente på.
Indefra og ud
Det er derfor ikke de film, der indsætter ’mirakuløse’ begivenheder midt i den overfladiske og hektiske samtid, der fremviser de egentlige mirakler. Tværtimod fastholder de opfattelsen af vore liv, præcis som de er (mens vi venter på miraklet). Derimod er film, som åbner for overraskende udviklinger og fortællinger om, hvad mennesket kan i denne verden, dem, der for alvor behandler verden som et mirakel. Martin Scorsese sagde engang om Stanley Kubricks film, at det at se dem var som at betragte en bjergtop og tænke: »Hvordan kan nogen komme så højt op?« Som i åbningsscenen til Dr. Strangelove, hvor vi egentlig ’bare’ overværer en optankning af et fly i luften, men straks bliver helt opløftet af forventning: »Det her bliver en fed film!« I stedet for at installere en deus ex machina i Morgan Freemans skikkelse søger sådanne film ind til en ren, enkel kerne – meget som Tolstojs tilgang til evangelierne – og derinde, i en slags konsekvent kreativ stringens, sker det helt forunderlige, så man går ud af biografen med fornemmelsen: Tænk, hvad vi kan!
Mirakler er som det tynde lag af mørtel der får sten til at forme sig til et hus. Uden denne "mirakuløse" mørtel ville man bare have en stor bunke sten.
- "Det eskapistiske ved at forestille sig Gud pludselig tale til os igen består således ikke blot i at ’se bort fra de barske realiteter’, som man siger."
Nej da. Gud taler hele tiden.
Problemet er helt enkelt sat op blot at lokalisere Guds stemme midt i al larmen.
Den tyske teolog Rudolf Bultmann (d.1976) var ude i samme ærinde.
Han fik skyld for hverken at være katolik eller protestant og så var han i øvrigt fortaler for en afmytologisering af bibelen.
Meget spændende måde at anskue både Gud og religion på. http://www.kristendom.dk/artikel/267008:Troens-hovedpersoner--Rudolf-Kar...
Tolstojs filosofiske værker og hans værker med ny-testamentlige tekster som udgangspunkt for reflektioner om hvad meningen med ordene egentlig var, er den berømte litterats væsentligste værker.
Hvad Tolstoj indså, med stadigt tiltagende klarhed, var at de gængse tolkninger af samme værker, var dybt problematiske. Åbenlyst humanistiske betragtninger, kunne bl.a. den russisk-ortodokse kirke forvandle til inhumane dogmer, meningsløse ritualer og forkvaklet sludder. Sande og emanciperende udsagn, blev af præsteskaber fejludlagt til en samlet pakke, hvis kerne var funderet på højtidelig forløjethed, hvis resultat var et åndelig åg på abonnenterne.
Tolstojs tour-de-force tog ham årtier, og selvom han langtfra kom til bunds i emnet, bar hans anstrengelser frugt. Tolstojs udlægning hvad han betegnede "Jesu doktriner" var nogle ganske andre end gængs kristendoms doktriner. Hans arbejde med teksterne, filologisk og filosofisk, understøttede meget klart og overbevisende hans formodning.
Tolstog beskæftiger sig mest indgående med evangelie-teksterne. "Mirakler" vælger Tolstoj dog at ignorere i næsten alle tilfælde, ud fra en antagelse om at disse udsagn formodentligt var "kreative" tilføjelser. Motivet bag disse formodede løgne antog Tolstoj at være et ønske om at tilvejebringe overbevisende pondus til fortællingernes og hovedkarakterens overnaturlige formåen, og dermed fremme doktrinernes og fortællingernes overbevisningskraft. Når han så bort fra "mirakler", kunne de resterende tekster udlægges overraskende meningsfuldt og sammenhængende.
Det var dog en fadæse af rang, at Tolstoj afskrev "mirakler" så lemfældigt. Som han selv demonstrerede angående nogle passager der ofte bliver anset som "mirakler", så beroede disse på fejlagtig læsning (tolkning, forståelse) af meningsfulde og troværdige tekster. En antagelse om at teksterne nødvendigvis må være utroværdige hinsides al fornuft, er ikke den mest oplagte antagelse. En mere logisk antagelse er, at såfremt ens tolkning af en tekst efterlader én med udsagn hinsides al plausibilitet, så skyldes det formodentligt at ens udlægning af teksten er hinsides al plausibilitet, snarere end at forfatterne var lystløgnere og fabulanter.
En pointe, Tolstoj selv demonstrerer, bl.a. angående beretningen om bespisningen af fem tusinde personer med få brød og fisk.
Er man på bølgelængde med Tolstojs tekstkritiske tilgang og metode, og hans filosofiske tankegang, vil man obseivere at der tilbagestod adskillige udfordringer som Tolstoj ikke fandt tilfredsstillende svar på. Både tekstmæssigt, som hvad angår metodik.
Det er hér, Ludwig Wittgenstein kommer ind i billede. Han udreder de generelle forvildelser Tolstoj ikke fik luget ud selv. Det gør han navnligt i "Tractatus Logico-Philosophicus", som er en udredning om sproget som betydningsbærer; med andre ord en meta-teori om både sprog og om filosofiens essens og byggeblokke.
Samme værk var også en reference til Baruch Spinoza, der i lighed med Tolstoj var en eminent læser og tænker (og forfatter til bl.a. værket med et lignende navn, "Tractatus Theologi-Politicus"), og som beskæftigede sig med nogle af de samme reflektioner. Spinoza og siden Tolstoj, blev begge stærkt censurede, i deres levetid og efter; sande udsagn er ofte lidet populære i magtfulde kredse, der oftest har indflydelse som et resultat af at de kan afstedkomme at holde den brede befolkning i åndelige lænker.
Endelig beskæftigede værket sig med datidens dominerende tema blandt førende matematikere -- hvordan fakta og relationer kan beskrives symbolsk og abstrakt. Altså er forsøg på at presse "det virkelige" ned i en "universal-model". De fejlskud datidens matematikere forfulgte, tages under venlig behandling.
Fortrægninger er grunden til mystik og mirakler. Alt hvad vi gør for at være vi er netop det der forhindrer os i at være det. Vi kan ikke forhindre naturen i at udfolde sig men vi kan udskyde det for en stund. Naturen er ikke mirakuløs, det er bare selvoptagede der løber tør for næring, som går i sig selv.
(Vi ?)
Formiddag på dag 9 i det glade horehus Paradiset.
Gud er ude og spadsere i den overdådigt smukke tilhørende have.
Henne bag en busk hører Gud 2 personer stønne.
Han går hen og lurer.
Inde bag busken ligger Adam og Eva.
”Hvad er det” siger Gud ”I er nøgne ?”
”Ja vi for vi kom til at skide i bukserne” Svarer Adam og Eva.
"Vi har diarre" tilføjede Eva.
Så har I mod min strikse formaning spist noget
forkert” sagde Gud venligt.
”Ja det har vi nok”, sagde Adam og Eva.
”Hvad kan det mon være ?” spurte Gud.
”Ja for der kom en bissekræmmer og han solgte os nogle poser med saltede macadamia-nødder som vi har spist ” forklarede Adam.
”De var økologiske og de smagte efter mere - uhm.” tilføjede Eva.
Har jeg ellers ikke forbudt jer at spise salt og at handle med omrejsende bissekræmmere.” spurte Gud.
”Han havde også en lille kat og en Ipad med som han gav os over hegnet - se den lille kat" sagde Eva glad.
"Og Ipade'en er jeg også rigtig glad for" tilføjede Eva
"Tak Eva - og jeg ved udmærket hvem den bissekræmmer arbejder for" sagde Gud.
”Apple?” spurte Adam uskyldigt
"Nej" sagde Gud ”Bissekræmmeren arbejder for en fyr fra Roswell som er interesseret at I 2 horeunger bliver til salt-narkomaner og at I fremefter arbejder dagligt og så hårdt for hans interesser til I dør af det - blot for at få finanseret jeres salt-fix hver dag.
Snart står I sku' nede ved ”det døde hav” og spiser salt med skeer. Og I vil derfra få bumser og bylder og masser af bindevæv i store folder - og diarre vil følge jer til jeres dages ende”.
”Hvis det er så galt så mangler der noget security her omkring - et salt-politi”, sagde Adam.
”Det er fandeme svært så klog du er blevet af det salt - og dertil næsvis? svarede Gud.
"Han har vel ikke så meget lort i hovedet mere efter at have haft diarre" grinede Eva.
"Hør her I to salt narkomaner,
Hvis I to salt narkomaner nu går ud af den dør derhenne - så kan I få mere salt og flere katte og Ipads og i kommer sandelig også til at kende ondt fra godt "– sagde Gud (som jo ikke bryder sig om at være omkring hårdt belastede salt-narkomaner med deres konstante diarre-tilstande og bylder og bumser og bindevævs-problemer og ikke mindst deres vise cracks.)
”Ja. Lad os gå ud og få noget mere salt" sagde Adam til Eva "så vi deraf kan lære at diskutere endnu bedre mod Gud."
"Dialog fremmer forståelsen" sagde Eva og sammen gik Adam og Eva ud af døren med påskriften ”Salt of the Earth”.
Efterskrift.
Googler man udtrykket 'Salt of the earth' kommer man til f.eks Wiki og derfra til en henvisning med titlen 'Salt and Light' nærmere bestemt en berømt passage i Matthew vers 5:3-16.
(The first verse of this passage introduces the phrase "salt of the earth"):
“Ye are the salt of the earth: but if the salt have lost its savor, wherewith shall it be salted? it is thenceforth good for nothing, but to be cast out and trodden under foot of men. “
Dog en noget mærkeligt konklusion på nogle “salt-problemer” med rådet at forkaste sådant salt og træde dette salt under fode.
På dansk og norsk og svensk er samme “Guds bibelord” fra Matthæus endt udlagt således:
"I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene."
Norsk:
"I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene. "
Svensk:
"I ären jordens salt; men om saltet mister sin sälta, varmed skall man då giva det sälta igen? Till intet annat duger det än till att kastas ut och trampas ned av människorna."
Bred enighed må man sige om at Biblen her danner det mærkværdige billede af mennesker “der foragteligt træder og tramper på salt” præcis samme skæbne som det iøvrigt tilrådes allerede i starten af Biblen at give til “slangen”.
Måske meningen at efterkommerne af Adam og Eva diskret skal lægge 2 og 2 sammen og spise sig nogle flere æbler og intet salt ?
Kaspar,
Matthæus-teksten er proppet med vås, og mainstream-oversættelser af teksten forværrer oftest situationen.
Netop Matt. 5 er det kapitel, der volder Tolstoj de største hovedbrud. Han bruger år (sic!) på at udrede det ene kapitel, da han har en klar fornemmelse af, at budskabet er væsentligt.
Det med saltet, er selvfølgelig billedligt. Pointen er åbenbar, hvis man ved hvem betragtningerne er henvendt til. Det en ikke en arbitrær flok, et tilfældigt sted.
Leo Tolstojs fortolkning af The Four Gospels har inspireret kristne anarkister verden over. Selv har jeg aldrig kunnet gabe over modsætningerne, men hans tolkning er både interessant og oprørsk - og var derfor forbudt af den russiske kirke.
Tolstoj bog med og om de fire evangelier, er ikke et afsluttet værk. Det er et igangværende arbejde, der forsøges præsenteret på flere måde. Én af måderne, er en sammenskrivning af de fire kanoniserede evangelier, til én, samlet fortælling. Tolstoj piller de fleste "mirakler" (dem han ikke kan udrede til plausible udsagn) ud af grundtekster, samt John 1:1-18, som han ikke kan få til at hænge sammen med den øvrige tekst.
Resultatet, er en overraskende meningsfuld og relevant tekst, der bestemt indeholder "glade budskaber", omend næppe de samme glade budskaber man kan høre i søndagsprædikener, hvis man lader sig udsætte for præster og deres søndagstristesse.
I samme værk forsøger Tolstoj at formulere mellemregninger og overblik over teksterne, på mange andre måder. Alt sammen forsøg på at formidle hans indsigter på måder, som læsere har mulighed for at afkode meningsfuldt.
Tolstoj har skrevet flere andre værker om samme tematikker. som er nemmere at gå til, da de er afsluttede og afrundede tekster.
Man kan undre sig over, at Tolstojs bedste værker (hans filosofiske skrifter) er stort set ignorerede af eftertiden. De har været underlagt streng censur, hvilket ofte er en indikator på, at værker kan have en vis emanciperende effekt på læsere. Det er bestemt tilfældet med Tolstojs værker. Værkerne burde være oversatte på alverdens sprog, og enhver teolog med et minimum af seriøsitet og kritisk tankegang, burde rundes af Tolstojs arbejde; ikke nødvendigvis pga. tolkningen af doktrinerne, men i det mindste pga. de seriøse arbejde der er foregået med klassiske sprog (klassisk græsk, aramæisk m.v.) og beskrivelsen af den reflekterende metode der er blevet praktiseret.
For Tolstoj var "Jesu doktriner" stort set identisk med anarkisme som idemæssigt og praktisk grundlag.
To af de personer, der omfavnede Tolstojs arbejde, var Gandhi og Martin Luther King. To personer, der er kendt for deres åndelige lederskab for hhv. befolkningerne i Indien og i USA, uagtet at de ikke var blevet udpeget til et sådant embede. Uagtet, at Gandhi næppe er en person, de fleste vil betegne som kristen eller anarkist, ligesom King næppe anses for at være anarkist. At de to personer hentede en meget stor del af deres tankegods ekspicit fra Tolstojs arbejder, er vist veldokumenteret.
Tolstoj er i øvrigt en væsentlig inspirationskilde til f.eks. nogle af initivtagerne til Occupy bevægelsen, og egentligt til selve Occupy bevægelsens idemæssige grundlag.
"Waiting For The Miracle"
Baby, I've been waiting,
I've been waiting night and day.
I didn't see the time,
I waited half my life away.
There were lots of invitations
and I know you sent me some,
but I was waiting
for the miracle, for the miracle to come.
I know you really loved me.
but, you see, my hands were tied.
I know it must have hurt you,
it must have hurt your pride
to have to stand beneath my window
with your bugle and your drum,
and me I'm up there waiting
for the miracle, for the miracle to come.
Ah I don't believe you'd like it,
You wouldn't like it here.
There ain't no entertainment
and the judgements are severe.
The Maestro says it's Mozart
but it sounds like bubble gum
when you're waiting
for the miracle, for the miracle to come.
Waiting for the miracle
There's nothing left to do.
I haven't been this happy
since the end of World War II.
Nothing left to do
when you know that you've been taken.
Nothing left to do
when you're begging for a crumb
Nothing left to do
when you've got to go on waiting
waiting for the miracle to come.
I dreamed about you, baby.
It was just the other night.
Most of you was naked
Ah but some of you was light.
The sands of time were falling
from your fingers and your thumb,
and you were waiting
for the miracle, for the miracle to come
Ah baby, let's get married,
we've been alone too long.
Let's be alone together.
Let's see if we're that strong.
Yeah let's do something crazy,
something absolutely wrong
while we're waiting
for the miracle, for the miracle to come.
Nothing left to do ...
When you've fallen on the highway
and you're lying in the rain,
and they ask you how you're doing
of course you'll say you can't complain --
If you're squeezed for information,
that's when you've got to play it dumb:
You just say you're out there waiting
for the miracle, for the miracle to come.
Heinrich R Jørgensen
Vi har diskuteret bibel-udlægninger / bibel-tolkninger før.
Vi bliver nok heller ikke enige denne gang.
Som jeg stadig ser det har de oprindelige bibelskribenter vidst, at hvis deres ord skulle overleve den cencur som myndighederne kørte med på jorden dengang måtte de dyrebare ord og sandheder gemmes i nonsens – som naturligvis religion.
Den får muligvis ikke for lidt i Matthæus evangeliet men som åbenbart Tolstoj (som jeg overvejer at læse) og andre er inde på ligger åbenbart en meget menneskelig tekst gemt i Matthæus evangeliet; hvis man skræller vise dele bort.
Men er man så ikke inde og censurere; hvis man bortfjerner miraklerne i Matthæus evangeliet ?
Blot fordi man vil have en menneskelig tekst ?
F.eks finder jeg at det er regulært tidspilde at lytte til personer som udtaler sig som eksperter om mirakler men som desværre aldrig har selv har set nogen mirakler ske og som måske derfor aldeles udelukker eller sidestiller mirakler som man beregner odds på jackpot eller terningekast.
Havde teksterne som har overlevet til i dag - dengang ikke været direkte summen af vandvid og nonsens i kirke-indoktrineringens alle onde hensigter havde vi aldrig haft et skrift som det nye Testamente.
Husk f.eks at enhver oldgammel tekst som optræder som ligefrem klartekst bliver
ikke delt ud til hvermand men er oftest skjult og gemt i f.eks Vatikanet hvis ikke ligefrem destrueret for allerede århundreder siden.
Jeg mener derfor at man roligt kan opfatte Matthæus – evangeliet som en stærkt handicappet kode som kræver en del tilføjelser og men også nogle udlugninger. Spørgsmålet er blot hvad.
Hvis Tolstoj havde problemer med Matthæus evangeliet – kunne det også skyldes, at han manglede andre vigtige brikker til "puslespillet" som havde sat ham bedre på sporet af de eventuelle hemmeligheder.
Hvad angår min version af “Bortvisningen af Adam og Eva fra paradiset" ovenfor ved du; at min version ganske havde minimeret mere end 2000 års helvede på jord til intet, hvis min tekst havde erstattet Biblens version.
Men – Det var bare ikke gået. Censuren havde slået til.
Guds accept af sex og muligheden for endda at joke i direkte ping pong med Gud og ligefrem tage på regulær oplevelse på “Salt of the Earth-planeten” og endda vende tilbage til Guds paradis når Adam og Eva en gang har vundet kampen over deres helt midlertidige salt-narkomani.
Intet syndefald – men bare konsekvens af uvidenheden. Indtil sandheden ej dag falder som en tiøre for Adam og Eva.
Men. Det var sku bare ikke gået. Sådan ville “kirke-fædrene” ikke have det.
Og I den skæve vinkel - min tekst kontra biblens - kan du ligefrem også se hvad der må være galt med kirken - både dengang og nu.
Fremskridtet siden Matthæus skrev - til idag kan man også tage sig en tænker over i kontrasten. Man kan frit fabulere idag.
Blot er problemet at man sagtens kan skrive sandheden om dette eller hint og alligevel kan sandheden drukne hårdt og brutalt i internettes milliarder af poster og videos og hjemmesider.
Kaspar Olsen:
"Men er man så ikke inde og censurere; hvis man bortfjerner miraklerne i Matthæus evangeliet ?"
Censurere er næppe den rigtige betegnelse. Men jo -- hvis man skærer noget bort, må man have en velfunderet begrundelse på hvorfor man vælger at vælger at ignorere visse tekster. Jeg mener bestemt ikke, Tolstojs snit er velbegrundede.
Jeg er sikker på, at hvad der fremstår som "mirakler", i langt de fleste tilfælde skyldes fejllæsning og fejltolkning af teksterne og ordene der anvendes. Det græske skriftsprog er bestemt ikke en statisk størrelse eller et entydigt fænomen. Skrifttegn i de hellenske alfabeter associeres med vidt forskellige sproglyde og bogstaver, til forskellige tid og sted. Der kan være store forskelle mellem kypriotisk græsk, og athensk græsk, f.eks. (det er der også i nutiden).
Som jeg læser teksterne, så er der ingen mirakler i teksterne. Der er ikke reminiscenser af udsagn eller anekdoter, der resulterer i at man må gribe til deus ex machina metoder, og omkalfatre ens uefne og kuldslåede tolkningsforsøg til at være mirakuløst og guddommeligt vås, hvis sandhedsværdi er ubestrideligt (uagtet at logikken i udsagnet glimrer ved sit fravær).
At man kan tolke teksterne, så "mirakler" udebliver, er selvfølgelig ikke en garanti for, at tolkningen dermed må formodes at være korrekt.
Hvem er det i øvrigt, er skærer i teksterne? Tolstoj, der af givetvis pragmatiske og stillistiske hensyn vælger at se bort fra decideret meningsløse passager, for at kunne fokusere på at forsøge at kunne læse det resterende meningsfuld? Eller summen af ævlegøje, skidtsnakkere og lystløgnere til alle tider, der gennem ringe forståelse af teksternes betydning, er endt i den absurde situation, at dele af teksterne er blevet forvandlet til veritabelt nonsens, og tolkningen af de resterende tekster burde betvivles kraftigt i lyset af diverse tekstudlæggeres uformåen?
Det ny-testamentelige kompendie, er et sindrigt spind af tekster der engang var meningsfulde (og kunne afkodes meningsfuldt, af personer der forstod kontekst og datiden sprogbrug, og en række tekster der bevidst er blevet fordrejede og/eller konstruerede, med henblik på at vanskeliggøre en meningsfuld læsning af de øvrige tekster.
Det undrer mig ikke, at Matthæus-evangeliet voldte Tolstoj de største hovedbrud. Den kanoniserede udgave vi kender, anser jeg for at være pilrådden. Råddenskaben gemmer sig i detaljerne, og Matthæus-teksten er konsekvent i modstrid med øvrige tekster, og anvender ord og talemåder på måder, der sætter scenen for hvordan andre tekster med lignende ordvalg, tolkes. Fejltolkes, vel at mærke.
Det sidste er nemt at gøre. Man skal blot følge George Orwells opskrift, som handler om at opnå politisk magt i en grad, så man kan kontrollere hvad der publiceres og arkiveres, og dernæst sætte skriverkarle og embedsfolk i gang med at anvende ord på nye måder end hidtil. Ord har intet betydningsindhold, ud over hvad man kan tillægge dem gennem ordenes brug, og hvad man kan udlede deraf. Den teknik var mesterligt udviklet for mere end 1600 år siden, og er mesterligt gennemført i NT.
Umiddelbart efter trykpressens opfindelse og dermed massemediealderens spæde begyndelse, har møgspredning kvantitativt overgået distributionsomfanget af lødige skrifter. Kontrollen over presserne, forlæggerne osv. har til alle tider været omfattende, omend metoderne til at udøve kontrol har varieret. Kort efter Gutenbergs tekniske vidunder, blev udlærte trykkere betalt top-dukat for at anvende deres færdigheder for kulørte forlag, der spyede mindre lødige værker ud i en lind strøm. Allerede dengang var forholdet mellem publiceret bras og kvalitet 2:1 eller 3:1.
Der er oplagt, at lødige værker er blevet forsøgt destrueret til de fleste tider. Eksemplarer af disse værker, må man formode er blevet bevaret i visse arkiver, gennem alle tider. Altså pånær, når et hold magtfulde slyngler har trynet nogle andre, og dernæst omhyggeligt destrurer de besejredes bibiloteker, læreanstalter og andet, således at deres kultur ikke kan blomstre op igen.
Vatikanet har givetvis enorme litterære rigdomme, der er stuvet godt af vejen. Alternativt: har haft. Der findes mange andre biblioteker rundt omkring, der har samlinger af værker, der ikke er i offentligt cirkulation. Venetianernes arkiver, fra før 1797, formoder jeg kunne være en veritabel guldgrube af informationer.
Hvis man interesserer sig for det kanoniserede kompendie, er det i øvrigt yderst nyttigt at beskæftige sig med tekster der blev fravalgt. Pistis Sophia, Thomas, Philip, den slaviske udgave af Josefus, og ikke mindst de myriader af skrifter der er bevaret. Navnligt skrifter der er dukket de seneste par hundrede år, og som i mange tilfælde er blevet gjort til genstand for lødige og kompetente forskeres publicerede undren.
Heinrich R Jørgensen
Vi har forskellige mål med søgen i fortiden.
F.eks har jeg tidligere kort interesseret mig for oldgamle Cypianus-skrifter indtil jeg indså at de mange nye sygdomme kræver ny medicin og at der således bliver skrevet nye tilføjelser til gamle Cyprianus.
(Thascius Caecilius Cyprianus var biskop af Karthago, kirkefader, helgen og kristen martyr. Han blev født ca. år 200 i nærheden af Karthago og halshugget 14. september 258 i Karthago. Hans helgendag er 16. september.
Cyprianus har lagt navn til en række folkelige skrifter med blandt andet magiske kure mod sygdomme og andre former for trolddom.)
Man bemærker altså allerede her i år 200 efter Krist behovet for at nedskrive kure mod sygdomme og lignende.
Men med mine mål rækker det at have set billeder af Pompei for at forstå den tids levevis og f.eks en fremragende TV-serie som Star Gate med over 200 afsnit hjælper til som illustrerende værtøj til at forstå en sandsynlig spændvidde i den tids livsudfoldelsesmuligheder i 200 forskellige scenarios.
Jeg er klar over at dette ikke pinpointer den reelle virkelighed omkring år nul (plus minus 1000 år ) men det rækker til mit behov som er at forstå nutiden og magthavernes ønsker for fremtiden.
Den ypperste tekst som jeg holder for at være unik og dyrebar er denne efterfølgende tekst fordi den forholder sig til vores nuværende virkelighed.
Borset fra at være et dokument er den nu også kommet som streamet tekst i en YouTube video med indtil videre kun 1798 views.
Mit helt fuldstændigt teoretiske problem er forsåvidt at give denne tekst videre til eftertiden – men kun fordi at jeg holder den for at være sand uanset dens tilblivelse og omstændighederne omkring dens offentliggørelse.
Man kan f.eks stille en del spørgsmål til teksten.
1. Skrevet af “konspirator” eller iagttager ?
2. Eller stjålet fra “konspirator” og offentliggjort mod deres ønske ?
3. Hvem er i så fald fald "konspirator" ?
4. Teksten er måske stammende fra iagttagelser og overvågninger af “konspirator” og derfra nedskrevet som en slags “rapport” med et “Sting” af arrangeret autencitet i sproget.
5. Eller endnu bedre. “Konspirator” er af en type der har brug for at “styrke sin målsætning med paroler” som set i teksten.
6. Hvis punkt 5 er sandheden om teksten hvem er da den helt der "stjæler teksten" og bringer teksten til offentliggørelse ?
Men godt gået er det !
I min opfattelse med mine erfaringer er der ingen tvivl om sandheden i tekstens målsætninger .
Alle målsætninger nævnt i teksten er somehow detekterbare i vores virkelighed.
Blot synd at Teksten kun er set på You Tube video af indtil 1798 personer på hele kloden.
Måske denne tekst kan lægge en ligefrem forklarende tråd til dine mange studier af fortidens tekster – ?
Link til You Tube
The Secret Covenant
http://www.youtube.com/watch?v=oU-iQ5A466Y
Og teksten.
> THE SECRET COVENANT. Full version, rated R !
THE SECRET COVENANT
An illusion it will be, so large, so vast it will escape their perception.
Those who will see it will be thought of as insane.
We will create separate fronts to prevent them from seeing the connection between us.
We will behave as if we are not connected to keep the illusion alive.
Our goal will be accomplished one drop at a time so as to never bring suspicion upon ourselves.
This will also prevent them from seeing
the changes as they occur.
We will always stand above the relative field of their experience for we know the secrets of the absolute.
We will work together always and will remain bound by blood and secrecy. Death will come to he who speaks.
We will keep their lifespan short and their minds weak while pretending to do the opposite.
We will use our knowledge of science and technology in subtle ways so they will never see what is happening.
We will use soft metals, aging accelerators and sedatives in food and water, also in the air.
They will be blanketed by poisons everywhere they turn.
The soft metals will cause them to lose their minds.
We will promise to find a cure from our many fronts, yet we will feed them more poison.
The poisons will be absorbed trough their skin and mouths, they will destroy their minds and reproductive systems.
From all this, their children will be born dead, and we will conceal this information.
The poisons will be hidden in everything that surrounds them, in what they drink, eat, breathe and wear.
We must be ingenious in dispensing the poisons for they can see far.
We will teach them that the poisons are good, with fun images and musical tones.
Those they look up to will help. We will enlist them to push our poisons.
They will see our products being used in film and
will grow accustomed to them and will never know
their true effect.
When they give birth we will inject poisons into the blood of their children and convince them its for their help.
We will start early on, when their minds are young, we will target their children with what children love most, sweet things.
When their teeth decay we will fill them with metals
that will kill their mind and steal their future.
When their ability to learn has been affected,
we will create medicine that will make them sicker and cause other diseases for which we will create yet more medicine.
We will render them docile and weak before us by our power.
They will grow depressed, slow and obese, and when they come to us for help, we will give them more poison.
We will focus their attention toward money and material goods so they many never connect with their inner self.
We will distract them with fornication, external pleasures and games so they may never be one with the oneness of it all.
Their minds will belong to us and they will do as we say.
If they refuse we shall find ways to implement mind-altering technology into their lives.
We will use fear as our weapon.
We will establish their governments and establish opposites within.
We will own both sides.
We will always hide our objective but carry out our plan.
They will perform the labor for us and we shall prosper from their toil.
Our families will never mix with theirs. Our blood must be pure always, for it is the way.
We will make them kill each other when it suits us.
We will keep them separated from the oneness by dogma and religion.
We will control all aspects of their lives and tell them what to think and how.
We will guide them kindly and gently letting them think they are guiding themselves.
We will foment animosity between them through our factions.
When a light shall shine among them, we shall extinguish it by ridicule, or death, whichever suits us best.
We will make them rip each other’s hearts apart and kill their own children.
We will accomplish this by using hate as our ally, anger as our friend.
The hate will blind them totally, and never shall they see that from their conflicts we emerge as their rulers.
They will be busy killing each other.
They will bathe in their own blood and kill their neighbors for as long as we see fit.
We will benefit greatly from this, for they will not see us, for they cannot see us.
We will continue to prosper from their wars and their deaths.
We shall repeat this over and over until our ultimate goal is accomplished.
We will continue to make them live in fear and anger though images and sounds.
We will use all the tools we have to accomplish this.
The tools will be provided by their labor.
We will make them hate themselves and their neighbors.
We will always hide the divine truth from them, that we are all one.
This they must never know!
They must never know that color is an illusion, they must always think they are not equal.
Drop by drop, drop by drop we will advance our goal.
We will take over their land, resources and wealth to exercise total control over them.
We will deceive them into accepting laws that will steal the little freedom they will have.
We will establish a money system that will imprison them forever, keeping them and their children in debt.
When they shall ban together, we shall accuse them of crimes and present a different story to the world for we shall own all the media.
We will use our media to control the flow of information and their sentiment in our favor.
When they shall rise up against us we will crush them like insects, for they are less than that.
They will be helpless to do anything for they will have no weapons.
We will recruit some of their own to carry out our plans, we will promise them eternal life, but eternal life they will never have for they are not of us.
The recruits will be called “initiates” and will be indoctrinated to believe false rites of passage to higher realms.
Members of these groups will think they are one with us never knowing the truth.
They must never learn this truth for they will turn against us.
For their work they will be rewarded with earthly things and great titles,but never will they become immortal and join us, never will they receive
the light and travel the stars.
They will never reach the higher realms, for the killing of their own kind will prevent passage to the realm of enlightenment.
This they will never know.
The truth will be hidden in their face, so close they will not be able to focus on it until its too late.
Oh yes, so grand the illusion of freedom will be, that they will never know they are our slaves.
When all is in place, the reality we will have created for them will own them.
This reality will be their prison. They will live in self-delusion.
When our goal is accomplished a new era of domination will begin.
Their minds will be bound by their beliefs, the beliefs we have established from time immemorial.
But if they ever find out they are our equal, we shall perish then.
THIS THEY MUST NEVER KNOW.
If they ever find out that together they can vanquish us, they will take action.
They must never, ever find out what we have done, for if they do, we shall have no place to run, for it will be easy to see who we are once the veil has
fallen.
Our actions will have revealed who we are and they will hunt us down and no person shall give us shelter.
This is the secret covenant by which we shall live the rest of our present and future lives, for this reality will transcend many generations and life
spans.
This covenant is sealed by blood, our blood. We, the ones who from heaven to earth came.
This covenant must NEVER, EVER be known to exist. It must NEVER, EVER be written or spoken of for if it is, the consciousness it will spawn will release the fury of the PRIME CREATOR upon us and we shall be cast to the depths from whence we came and remain there until the end time of infinity itself.
The Bankindex editorial staff thanks you for all your e-mails regarding this piece, but we do NOT know who he or she is.
The piece came in through one of our forms and the Author left an unusable e-mail address.
Thank you.
Written by UNKNOWN Author has submitted second version, <
Kaspar - hvis du stak hovedet udenfor din video, ville du opdage at din tekst er gengivet små 70 tusinde gange rundt om på nettet. Selv har jeg for travlt med at forsvare mig mod virkeligheden til at tage fiktion alvorlig. Den slags bliver først interessant, når for mange med magt begynder at tage det for alvor - og det ser jeg ingen tegn på.
Tom Paamand
Helt forventelig reaktion hvis du kun har set videoen hvor det desværre virker til at der er redigeret i rækkefølgen af parolerne af det skrevne dokument og desuden næppe heller viser samtlige af tekstens mange "målsætningsparoler" !.
Så se bort fra videoen og læs teksten i stedet.
Om så teksten fandtes i 70 millioner tilgængelige filer m.v på nettet tror jeg dog at det klientel der for alvor kan fatte teksten som sandhed er yderst begrænset.
Måske som man betragter det reelle antal af gode frihedskæmpere målt mod frihedskampens volds-psykopater som blot tog kampen for spændingens skyld for ikke at glemme de mange passive tilskuere til krigen.
Og sikkert rigtigt - hvornår skulle magtsystemet kunne undersøge en given "konspiration" bag denne teksts mange målsætnings - paroler når systemet kun formår / eller ønsker at kæmpe mod Afghanistans alle bjergbønder og banditter.
Konspirationen bag 11/9 er til sammenligning stadig på fri fod den dag i dag.
Kasper,
tak for teksten og betragtninger.
Mange af de virkemidler og teknikker, din tekst beskriver, er afgjort genkendelige i både fortid og nutid.
Deraf kan man ikke konkludere noget om tekstens samlede validitet.