Læsetid: 5 min.

Til at begynde med var det bare en skandale

BBC befinder sig i sin værste krise siden grundlæggelsen for 90 år siden. To katastrofale journalistiske beslutninger har udløst byger af kritiske undersøgelser og krav om ændringer. Balladen er del af en større krise i britisk journalistik – og af debatten om, hvordan fremtidens medier skal reguleres
BBC befinder sig i sin værste krise siden grundlæggelsen for 90 år siden. To katastrofale journalistiske beslutninger har udløst byger af kritiske undersøgelser og krav om ændringer. Balladen er del af en større krise i britisk journalistik – og af debatten om, hvordan fremtidens medier skal reguleres
17. november 2012

En enkelt tweet ud af titusinder om den kriseramte radio- og tv-stationen BBC i de seneste uger fortæller mere end nogen anden historien om, hvad der foregår i den britiske mediedebat lige nu:

»BBC-rod giver Cameron gylden mulighed for ordentlig omorganisering af stor offentlig tv- og radiostation.«

Indholdsmæssigt afviger holdningen sig ikke væsentligt fra mange andre tweets. Det er afsenderen, der gør denne tweet til noget særligt. Manden bag tasterne er mediemogulen Rupert Murdoch.

Dermed bliver tweet’en en del af fortællingen om Murdochs årelange kampagne mod den licensdrevne britiske institution, BBC. Og om den dybere krise i hans eget medieimperium og den britiske mediebranche generelt i lyset af sidste års telefonaflytningsskandale. En krise som BBC hidtil været højt hævet over.

Det er BBC ikke længere.

Kimen til det tidligere så hæderkronede BBC’s dybeste krise siden grundlæggelsen for 90 år siden blev lagt tilbage i 1960’erne, 70’erne og 80’erne, hvor stjerneværten Jimmy Savile forgreb sig på hundredvis af mindreårige piger og drenge. Rygterne svirrede, men tilsyneladende var der ingen beviser.

Ikke før han døde i oktober sidste år og ikke længere kunne true ofre, vidner og medier med sagsanlæg. Det respekterede graverprogram Newsnightfandt hurtigt frem til en række kvinder, der var villige til at fortælle, hvordan Savile misbrugte dem som mindreårige. Newsnight kunne imidlertid ikke påvise, at der var begået systemiske fejl inden for politiet eller andre institutioner. Netop derfor besluttede programmets redaktør i sidste øjeblik at droppe udsendelsen. I stedet udsendte BBC i julemåneden en række hyldestprogrammer om den nyligt afdøde vært.

Den beslutning skulle vise sig at være katastrofal. Efter at konkurrenten ITV bragte en afslørende udsendelse om Saviles overgreb, kom det frem, at BBC havde droppet sin udsendelse under mystiske omstændigheder. Da en efterfølgende politiundersøgelse afslørede, at Savile kan have misbrugt op mod 450 unge piger og drenge i løbet af 30 år, brød helvede løs.

Og det blev værre.

Kun få uger senere udsendte Newsnight et sensationelt indslag om, at en konservativ toprådgiver i den konservartive tidligere premierminister Margaret Thatchers regering havde misbrugt børn på et børnehjem i Wales. Manden blev ikke navngivet i udsendelsen, men blev hurtigt identificeret på internettet og på Twitter.

Katastrofalt for BBC holdt historien ikke vand. Deres kilde havde identificeret den forkerte mand. Ingen havde vist ham et billede af den konservative politiker, og ingen havde taget kontakt til den politiske rådgiver og præsenteret ham for anklagerne.

Forleden måtte BBC’s nyhedsværter så fortælle for en lamslået britisk offentlighed, at stationens generaldirektør, George Entwistle, var trådt tilbage efter kun 55 dage i jobbet. BBC’s renommé som klassens duks og den, man altid kan regne med, smuldrede i takt med, at den ene redaktør efter den anden blev fjernet fra deres poster, mens de to sager kulgraves.

Regulering

Udover at være katastrofal for BBC’s troværdighed – og for de involverede ofre – er skandalerne relevant i en større sammenhæng.

Det seneste år har dommer Brian Leveson ledet en høring – nedsat efter afsløringen af kriminel telefonaflytning foretaget af journalister på Murdoch’s nu lukkede avis News of the World – med fokus på den landets skrevne presses etiske standarder. Hans opgave er at fremsætte forslag til ny regulering, der skal forhindre den hetz og de krænkelser mod privatlivets fred, almindelige mennesker og berømtheder har følt sig udsat for i pressen.

Den britiske avisbranche – anført af netop Murdoch – er bitre modstandere af lovfæstet regulering. The Daily Telegraph mener, at presseregulering »vil være en langt værre kur end sygdommen« og påpeger, at de fejl, der blev begået, faktisk var forbrydelser, som »burde være blevet håndteret af politiet.«

»Lovfæstet regulering,« argumenterer avisens lederskribent, er »ikke måden at højne standarden på. Det vil være umuligt at undgå en glidebane, hvor politikere gradvist udvider reglerne for at forhindre offentliggørelse af materiale, der er pinligt for dem.«

Branchen har foreslået et nyt stærkere pressenævn kontrolleret af avisbranchen selv.

Tilhængere af lovfæstet regulering er gået sammen i lobbygruppen Hacked Off og forklarer, at ’lovfæstet’ betyder, at pressenævnet formelt skal anerkendes i loven, og at det skal være lovpligtigt for større medievirksomheder at underlægge sig nævnet og rette sig efter dets afgørelser. Dette skal have vidtrækkende beføjelser til at foretage efterforskninger, idømme bøder og tildele kompensation. Det nye nævn skal være både uafhængigt af politikerne og af pressen selv.

Det er en løsning tæt på dette synspunkt, som mange forventer, at Leveson vil anbefale, når han fremlægger sin rapport en af de kommende dage. Skandalen på BBC har imidlertid kompliceret debatten yderligere.

Virker-virker ikke?

Den britiske tv-industri er nemlig modsat de trykte medier allerede reguleret af tilsynsnævnet Ofcom. Tilhængere af at udbrede regulering til de trykte medier – senest 40 konservative politikere – har påpeget, at »det ikke er troværdigt at påstå, at tv-stationer såsom Sky News, ITV eller BBC får dikteret deres dagsorden af den siddende regering«.

Nu er avisbranchen imidlertid gået til modsangreb. Daily Mail’s Melanie Phillips påpeger, at Newsnight’s to journalistiske fejlprioriteringer blev taget på trods af, at »BBC er delvist reguleret af Ofcom«. Problemet er ikke regulering, men den interne ledelsesstruktur , tilføjer hun – og »licensen, som støtter selvtilfredshed, arrogance og indadvendt gruppetænkning«.

Både Phillips og Murdochs – og mange andre i branchen – bruger i disse dage BBC’s krise til såvel at fremme en gammel politisk dagsorden: afskaffelse af licensen – som til at argumentere imod regulering af deres egen journalistik.

Sidstnævnte har de gjort med succes før. Ifølge Brian Cathcart, professor i journalistik ved Kingston University og en af grundlæggerne af Hacked Off-kampagnen, lykkedes det branchen at bremse uafhængig regulering i »1949, 1962, 1977, 1990, 1993 ...« Imidlertid mener han, at der er en grundlæggende forskel i debatten anno 2012: »Civilsamfundet har engageret sig i Levesons opgave, og i det mindste politikere har mod på at slås for sagen,« siger han.

Andre peger på, at den seneste BBC-skandale kan have mindet politikerne om, hvorfor der er brug regulering af aviserne – og en ændre af reguleringen af BBC.

Hvor den lander, ved vi om ganske kort tid, når Levesons rapport rammer premierministerens bord. Cameron har nemlig lovet at implementere anbefalingerne – med mindre de er helt »skøre i bolden,« som han siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

essayet viser faktisk mere end bare det. Det påviser hvordan pædofili var en af de ting man godt vidste foregik, men som man bare ikke talte om. Og ikke bare i the bleepin' Beep, men i samfundet som sådan.

Hvis man fjerner emnet og forsøgsvis erstatter det med et andre, altså lader det handle om f.eks. racisme, nepotisme eller småkorruption skiftevis, bliver det endnu mere uhyggeligt, for så ser man en grim mekanisme. En mekanisme bestående af indavlet institutionel kultur og et samfunds evne (helt ned på individ-plan) til at lukke øjnene for det der truer samme samfunds status som ret-færdigt

Tænk på behandlingen af arbejdsløse lige nu. Der foregår ting som bare ikke burde foregå, men når aviserne pipper om det sker der ikke noget, skandalerne rejser sig ikke. En kvinde bliver nægtet sygedagpenge trods læge-erklæringer, to dage efter kollapser hun med indvoldene i vild uorden. I Århus tvinges arbejdsløse til at arbejde med dato-mærke forfalskning for et privat firma. Et arbejde de slet ikke har lyst til at udføre fordi de ikke kan opnå vished om lovligheden, og for hvilket de bliver kompenseret med umyndiggørelse og 52 kr i timen. Men Danmark er et frit land, og slaveri er noget med prostituerede fra fremmede kulturer. Vi kan forarges stolpe op og ned over hvordan andre behandler hinanden, men det vi gør ved os selv er bare sådan det er - sådan er det jo.

Der er en tredie skandale, som medierne indtil nu ikke har haft lyst til at røre ved:
Tilbage i januar 2006 holdt BBC et dagslangt seminar, angiveligt med 28 af landets førende klimaeksperter. På baggrund af dette seminar besluttede BBC at bryde med sit pålagte krav om neutral og upartisk dækning, når det gjaldt klimaforandringer. Skeptikere måtte ikke komme til orde.
Nysgerrige sjæle undrede sig over, at deltagerlisten skulle hemmeligholdes og forsøgte (uden held) at få den offentliggjort under loven om aktindsigt.
Nu er den dukket op, takket være et program ved navn 'the Wayback Machine', som kan finde finde stof, der er fjernet fra Internettet:

http://omnologos.com/full-list-of-participants-to-the-bbc-cmep-seminar-o...

Ud af de 28 deltagere er kun 3 aktive klimaforskere (Lord May, Mike Hulme og Dorthe Dahl-Jensen). Resten er et sammenrend af aktivister og lobbyister.

Medierne har, som sagt ikke villet røre sagen, bortset fra en enkelt klumme i the Sunday Telegraph:

http://www.telegraph.co.uk/comment/9684775/The-BBCs-dirty-little-secret-...

Magtfulde institutioner i forvaltningen ( skattemyndigheder, toldmyndigheder, fødevarekontrol, miljøkontrol m v ) og politi, anklagemyndighed , efterretningstjenester m v er underkastet lovregulerede tilsyn for at sikre bedst muligt mod magtmisbrug, korruption o s v - og der er regler for hvad de må gøre og navnlig IKKE må gøre.

Nyhedsmedierne er reelt uden tilsyn i den forstand, at journalister kan gøre og slippe afsted med en masse i det skjulte, som f eks en myndighedsperson / embedsmand ville komme alvorligt i fedtefadet for.

Problemet er vel, at lovregulerer man for at undgå magtmisbrug og snuskede affærer fra journalisters side, så kommer man også let til at begrænse den for demokratiet vigtige pressefrihed / meningsfrihed / trykkefrihed /debatfrihed ?

Løsningen på det reelle problem med at "ramme" snuskede journalister og medier uden at ødelægge pressefriheden er vel at indføre nogle virkelig mærkbare erstatninger / kompensationer , når en journalist og hans/hendes medie ødelægger tilværelsen for et menneske eller en virksomhed fordi de sjuskede med deres research eller lod sig snyde til at skrive noget løgnagtigt.??? -og at lade det være en domstolsafgørelse ???